Vejen Kunstmuseums samlingstilvækst Af Teresa Nielsen, museumsleder, revideret maj 2012                         2015 2014         2013 2012 2011 2010 2009         2008   2007   2006   2005   2004         2003   2002   2001   2000   1989 - 1999 Samlingstilvæksten kan fra år 2000 til i dag følges år for år – fra slutningen af 2005 endog med både fotos af værker og tilmed en kortere eller længere tekst om, hvorfor det enkelte værk er kommet til samlingen. Listen over samlingstilvækst 1989-1999 er derimod grupperet alfabetisk efter kunstnernavne. Vejen Kunstmuseum er blevet til omkring billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, 1861-1941. I hans levetid opstod kernen i specialsamlingen med afsæt i ham, hans samtid – særligt symbolismen og art nouveau/Jugendstil/skønvirke – og især hans arbejdsområder skulptur og keramik. Fra starten har retningen dermed været udstukket for samlingstilvækst, museets særudstillinger, forskning og formidling; fire uløseligt forbundne arbejdsområder. De gode gaver og deponeringer Overskriften ”samlingstilvækst” skyldes, at museets samling vokser med meget andet end indkøb. Over årene er meget kommet til fra fx fonde og i særlig grad Ny Carlsbergfondet. Brygger Carl Jacobsens gode tanker om, at få kunsten ud til folket, kan vi takke for, at Vejen Kunstmuseum har en malerisamling. Fra 1927 og frem til 1960’erne fik museet årligt fra tre værker ved lodtrækning blandt en række af landets kunstmuseer. Ved den øgede specialisering museerne imellem ændrede Fondet praksis. Nu bevilliges der efter ansøg-ning – også det giver en fortsat fin udvikling i samlingen. Ud over fondene er der også mange gode givere blandt private, kunstinteresserede borgere. Museets forskning fører til frugtbart samspil med private samlere, eller folk finder museet, når de på nettet søger oplysninger om husets kunstnere. Et markant eksempel er maleren og grafikeren Axel Hou, der var en nær ven af Niels Hansen Jacobsen. Samlin-gen af hans værker er næsten udelukkende vokset på kontakter knyttet via internettet. Gaver 2011: 45% af samlingstilvæksten Gaver 2010: 20% af samlingstilvæksten Gaver 2009: 35% af samlingstilvæksten Gaver 2008: 95% af samlingstilvæksten Gaver 2007: 30% af samlingstilvæksten Gaver 2006: 52% af samlingstilvæksten Gaver 2005: 50% af samlingstilvæksten Gaver 2004: 55% af samlingstilvæksten Gaver 2003: 62% af samlingstilvæksten Gaver 2002: 42,8% af samlingstilvæksten Gaver 2001: 74% af samlingstilvæksten Gaver 2000: 50% af samlingstilvæksten Ved siden af gaverne er deponeringer også en vigtig måde at få kunstnere belyst i den fa-ste samling. Museet har en del indlån både fra private ejere og fra andre museer. Der er i den faste samling indlån fra bl.a. Ny Carlsberg Glyptotek, Esbjerg Museum (en stor samling Søren Kongstrand keramik), Designmuseum Danmark samt Statens Museum for Kunst, der fx har langtidsdeponeret Siegfried Wagners portrætbuste af Niels Skovgaard og ægteparret Wagners fællesværk ”Frejr paa Galten”. Arbejdet med samlingen Krydser man mellem oversigter over samlingstilvæksten og listen over de kunstnere, der har været udstillet på museet, ses det, at udstillingsforberedelser udmønter sig i nye værker i samlingen. Det ses fx klart ved 2005-udstillingen om billedhuggerne Siegfried og Olga Wagner. De var tilbage i Hansen Jacobsens tid repræsenteret i hans private samling med en statuette af en fugl, der trækker i en regnorm – et andet eksemplar blev efter udstillingen deponeret fra Designmuseum Danmark og mange andre Wagner-værker er kommet til både som gaver og ved køb. Det samme har gjort sig gældende omkring eksempelvis 1996-udstillingen om Hans Nik. Hansen, 1997-udstillingen om Anna E. Munch, 1999-udstillingen om fransk art nouveau keramik, 2006-udstillingen om Karl Schrøder, 2007-udstillingerne om Elise Konstantin-Hansen og Karl Hansen-Reistrups keramik, 2009-udstillingen om Risebye+Kiærskou, 2010-udstillingen om Mogens Ballins Værksted og igen omkring 2012-udstillingen om Axel Hou. Et fint enkelteksempel er 2000-udstillingen om den tysk-gifte danske kunstnerinde Henriette Hahn-Brinckmann, der var en nær ven af ægteparret Hansen Jacobsen. Gennem hendes mand, den legendariske leder af Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg, blev der for billedhuggeren kontakt til den tyske museumsverden, hvor han er repræsenteret med en del keramik. I forbindelse med udstillingen voksede museets samling med tre vigtige tryk. Hendes oeuvre er ikke stort, og disse værker er centrale beviser på hendes mesterlige arbejde med træsnitskunsten. De kom til som gaver fra Hansen Jacobsens efterkommere, der glædeligt førte dem tilbage til museet, hvor de hænger til gavn for gæsterne - et argument, som mange givere nævner! Keramiksamlingen Vejen Kunstmuseums keramiksamling er i høj grad vokset takket være gaver og overdra-gelser. I 2008 var andelen af gaver oppe på 95% i kraft af en stor testamentarisk gave fra Per Andersen, Kiwi-Per, der overlod til museet frit at vælge ud af hans efterladte samling af keramik. Et andet eksempel er fra 2010, da Den Danske Banks kunstsamling overdrog en lågkrukke af Karen Hannover – et flot supplement til ni af hendes værker, der tilbage i 1997 blev købt på auktion. Her ses, at der slås til, når lejligheden byder sig: De var sat til salg som ”Ukendt kunstner, signeret HK” – godt, at ingen andre var fortrolig med hendes stil. De kom samlet i hus for under 1.500 kr! I 1998 voksede samlingen med 20 Eva Stæhr Nielsen-stentøjsarbejder. Med andre Saxbo-værker var de gaver fra Antoinette Jensen, hvis mand var ovnbygger med speciale i ligbrændingsovne. Han hjalp lejlighedsvis Nathalie Krebs, og opbyggede en samling af værkstedets produktion. Han betingede sig, at den skulle forblive samlet efter hans død – om ikke i familien, så på museum. Vejen Kunstmuseum blev den lykkelige modtager. I keramiksamlingen er de et perfekt supplement til Hugo Liisberg samlingen (se nedenfor), hvis stentøjsstatuetter han skabte i symbiotisk samspil med Saxbos hovedperson, Nathalie Krebs. Billedhuggerne I skulptursamlingen er bl.a. 11 værker af billedhuggeren Johannes Bjerg og hele 110 stk. af Hugo Liisberg. Bjerg var fra Ødis, ikke langt fra Vejen, og hans første hustru var en slægtning til Hansen Jacobsen. Selv om Vejen-billedhuggeren ikke havde egentlige elever, fremgår det, at han havde betydning for Bjerg. Liisberg samlingen er kommet til som gave fra hans enke. Den står som en studiesamling, der giver indblik i, hvordan en anden billedhugger arbejder sig ind i keramikkens verden. I stedet for som Hansen Jacobsen at lære sig alle processerne, overlod Liisberg trygt det keramiske arbejde til glasurspecialisten Nathalie Krebs. En billedhugger som Stefan Sinding vakte omkring århundredeskiftet opsigt med værker som ”Moder Jord” og ”Slægtens Ældste”, der begge er deponeret på Vejen Kunstmuseum af Ny Carlsberg Glyptotek. Over årene har fx også Niels Skovgaard fået en fin repræsentation. Det startede med gipsafformningen af ”Havhestebrønden”, fortsatte med en lille skitse til den, en model af ”Magnusstenen” (det færdige monument står få kilometer fra Vejen i Skibelund Krat) og siden også et par keramiske fade. I forlængelse af Risebye+Kiærskou-udstillingen i 2009 er Paul Kiærskou blevet repræsenteret med to dyrestatuetter i terrakotta og den legemestore skulptur af Kristus, der fristes af Satan – alle tre er gaver fra tre forskellige givere. Det geografiske parameter En del samlingstilvækst knytter sig specifikt til geografien. Det gælder fx Gudmund Lervad – søn af en lokal snedker, der især huskes for den berømte Lervad-væv – hvis tidlige værker belystes på en særudstilling på Vejen Kunstmuseum i 2004. En anelse yngre var den ligeledes lokale Anders Bruun Møller, søn af Hansen Jacobsens niece. Som samler og alsidigt arbejdende i akvarel, collager og meget andet har han skabt sit eget værk, der spiller en særlig rolle. Ligeledes betinget af geografien er en ganske særlig samling kommet til huset – værker af den fænomenale tegner, Ingrid Vang Nyman. Hendes bedstefar var nationalbankdirektør og grundlægger af Alfa Margarinefabrik, Johannes Lauridsen og i en helt anden verden skabte hun de udødelige tegninger af den bomstærke Pippi Langstrømpe. Takket være gaver fra slægtninge er hendes værk som fri kunstner – keramik, malerier og tegninger samlet på Vejen Kunstmuseum. Ind til videre er der kun plads til et par malerier i kiosken og et udvalg af hendes keramik i Børnehjørnet i Publikumsrummet. Over tid er det et klart ønske at skabe en passende ramme om denne samling. Helt centralt i forhold til både den lokale og den europæiske geografi står selvfølgelig Niels Hansen Jacobsen med alvorlig mange tilkomne værker – mestendels keramik, da der stort set ikke eksisterer flere ”frie” skulpturer. En stor glæde var det derfor i oktober 2003 at kunne erhverve hans blystatuette fra 1893 af ”Havhexen”. Højskolens kunstnere Geografien har over årene også vist et andet udstillings- og samlingsparameter, for i Vejen Kommune ligger både verdens første højskole i Rødding og den i udviklingen mest toneangivende under den legendariske forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole. I arbejdet med Niels Hansen Jacobsen har det vist sig, at han – som brødrene Niels og Joachim Skovgaard og mange andre – er en del af en gruppe kunstnere, der især har været yndet i de grundtvigiansk stemte kredse. Blandt de belyste kunstnere har været folk som Karl Schrøder, P.V. Jensen Klint og Elise Konstantin-Hansen.   P.V. Jensen Klints over 50 cm høje lågkrukke var i 2006 en gave fra familien mod at museet bekostede den omfattende konservering. Inv. VKV 1557a+b.