Øverst til højre ses en lille samling keramiske arbejder – to karakteristiske vaser, den høje, slanke fra 1994 er med sart guldsmededekoration, den bredere fra året før er med en sommerfugl på et strå. Den lille tekande viser Myre Vasegaards kombination af formafsøgning og dertil det praktiske i at indbygge te-sien. Til venstre ses to flisefelter bemalet med en fisk, og derover Myre Vasegaards fladfisketegning, der er ridset ind i en gipsplade og endnu uafsluttet med blyantstegninger til det videre arbejde. Den har tjent til form, som en lerplade kunne presses over – spor af den ville kunne ses på bagsiden af et par af glasurprøverne nederst i skabet.

På midterste hylde ses Myre Vasegaards omhyggelige gennemarbejdning af et bestemt motiv – her hornfisken. Bagest til højre ligger gipsform til de to keramiske afstøbninger, som hun henholdsvis har bemalet og beklædt med sølvpapir og dekoreret. Midtfor ligger hendes prøvefelt fra 1991 med gennemarbejdning af dekorationen til fadet. Det mægtige fad er stadig på skitseplanet, men dog bagpå forsynet med årstallet 1993. Det har været brændt, og en del af fiskedekorationen er brændt fast, men kig nøje efter, for i højre side er en igangværende tilretning af halen endnu uafsluttet, og står i blyantsstreg! Yderst til venstre ligger to små ler- og glasurprøver samt et fragment med guldsmededekoration

På nederste hylde handler det om processen – om tegning af de vilde planter og fuglene. Haven og naturen var noget, der stod Myre Vasegaard meget nær, det var interesser, som hun havde arvet fra sin botanik kyndige far, kunstneren Sigurd Vasegaard (1909-1967). På den skrå bagvægsplade er der mulighed for at se hende efter i kortene – at følge hendes meget omhyggelige arbejdsmåde trin for trin. I øverste række handler det om limurten. Yderst til venstre ligger en gipsplade, hvori hun har indridset sin tegning af planten, der ses i relief på den keramiske flise til højre. Tredje felt fra venstre er endnu en gips plade med indridsning af limurten, men denne gang er der sket en forenkling. Den ene lille sidegren er fjernet, og helheden gjort enklere. Dernæst følger flere keramiske aftryk af den forenklede limurttegning. Omhyggeligheden fornemmer man i forhold til afprøvning af forskellige lermasser, glasurer m.m. Forsøgene kunne sagtens blot finde sted som en tyndt presset, uegal lerplade. Mellem 1. og 2. type limurt-tegning balancerer et keramisk skår. Ved nærmere eftersyn viser den sig at have limurten som dekoration. Det er meget tænkeligt, at Myre Vasegaard har presset det keramiske relief mod den fugtige ler, og i aftrykket har føjet den lyse masse, der her træder frem og tegner billedet.
På nederste række ses den samme omhyggelige proces omkring henholdsvis nælden til venstre og primulaen til højre. Ind imellem svæver aftrykket af humlebien udført i to slags ler.
Nedenfor til venstre er det den liggende skovsneppe, der ses gennem alle de tekniske faser. Midt for ses den lille opsats, som Myre Vasegaard har brugt til fyrfadslys. Den er en hurtig prøve på hendes guldsmededekoration, groft afsluttet til en rund skive og nedenunder hastigt forsynet med en ringe som fodstykke. Dernæst følger en række prøver på forskellige tekniske bearbejdninger af begitningsdekoration, og yderst til højre ligger små flisefelter med mere eller mindre stiliserede skærmplanter.
Studiesamlingen har givet mulighed for at følge kunstnerens forberedelser – de krævende mellemregninger, der ikke er til at se i de færdige værker!

Inv. VKV 1601a-1601Bc
Myre Vasegaard (1936-2006)
Studiesamling med værker og forarbejder. Skænket til museet af eksekutor i Myre Vasegaards bo, Ursula Munch-Petersen.

Inv. VKV 1601a Uafsluttet fad med hornfiskedekoration. 1993 Stentøjsler. Dia. 54,6 x 11,3 cm I bunden midt for en forhøjning med monogram og derunder 93 Påsat label: Nr. O / Skitse. Delvist glaseret, delvist dekoreret med blyantstegning med tilretning af halen

Inv. VKV 1601b Bemalet hornfiskeaftryk. Udateret Brændt stentøjsler og gouache(?). Aftryk lavet i form, 1601d. 23 x 5 x 3 cm

Inv. VKV 1601c Metalfoliebeklædt hornfiskeaftryk. Udateret Brændtler, metalfolie (chokoladepapir?) og blæk. Aftryk lavet i form, 1601d. 21,3 x 4,5 x 2,3 cm

Inv. VKV 1601d Form til hornfisk. Udateret Gips. 27,3 x 8,5 x 2,8 cm

Inv. VKV 1601e Glaseret fliseflet dekoreret med hornfiskebillede. 1991 Glaseret stentøjsler. 20,6 x 10 x 1,3 cm For neden til venstre: Prøve til fad 91. F.n.t.h. OP 12 / +GV.T Der er anført en del tekniske notater på bagsiden af flisen

Inv. VKV 1601f Bæger/vase med guldsmed. 1994 Glaseret stentøjsler. Højde 14,5 dia. 10,5 cm I bunden indridset med sammenslynget monogram og derunder 94

Inv. VKV 1601g Vase med insekt. 1993. Glaseret stentøj. Højde 14 cm, dia. 15,3 cm. I bunden indridset sammenslynget monogram og derunder 93.

Inv. VKV 1601h Lille platte dekoreret med to guldsmede-agtige insekter. Udateret (1980’erne?) Glaseret stentøjsler. Højde 2 cm, dia. 14,3 cm

Inv. VKV 1601i Lille platte dekoreret med et guldsmede-agtigt insekt. Udateret (1980’erne?) Glaseret stentøjsler. Højde 2,6, dia. 14,5 cm I bunden bemalet: PRØVE / 8(2?)

Inv. VKV 1601j Lille tekande med si og låg. Udateret. Glaseret stentøj. Højde incl. si 11,6 x 16,5 x 15,3 cm I bunden bemalet med sammenslynget monogram.

Inv. VKV 1601k 1+2 To flisefelter bemalet med en fisk. Udateret Glaseret stentøjsler. 1601k1: 20,4 x 22,5 x 2,3 cm 1601k2: 20,4 x 22,6 x 2,3 cm lå gennemrevnet i atelieret, samlet af konservator af Lizzi Thamdrup juni 2007

Inv. VKV 1601m Fliseflet bemalet med plantestudie. Udateret Glaseret stentøjsler. 116 x 70 x 10 mm Limet afslag i øverste venstre hjørne

Inv. VKV 1601n Flisefelt bemalet med skærmplante. Udateret Blåglaseret stentøjsler. 90 x 46 x 90 mm På bagsiden meget utydelige tekniske noteringer

Inv. VKV 1601p Fliseflet bemalet med stiliseret skærmplante. Udateret Blåglaseret stentøjsler. 63 x 50 x 80 mm På bagsiden pap og limrester fra en opklæbning

Inv. VKV 1601q Gipsplade indridset med tegning af fladfisk samt blyantstegning til videre arbejde. Udateret. Gips. 31,5 x 16,7 x 2,5 cm

Inv. VKV 1601r Gipsplade indridset med tegning af musvåge(?). Udateret. Gips. 18 x 144 x 224 mm

Inv. VKV 1601s Keramisk aftryk af indridset musvåge. Udateret Uegal lerplade. 10 x 205 x 140 mm. Aftryk af inv. 1601r.

Inv. VKV 1601t Gipsplade indridset med tegning af skovsneppe. (1993) Gips. 14,1 x 16,4 x 1,7 cm

Inv. VKV 1601u Keramisk aftryk af skovsneppe. 1993 Keramisk flisefelt. 8 x 11,8 x 1,6 cm. Aftryk af 1601t På bagsiden indridset f.o.t.h. Skovsneppe. F.n.t.v. aftryk 93. f.n.t.h. sammenslynget monogram MV

Inv. VKV 1601v Keramisk aftryk af skovsneppe. (1993) Stentøjsler. Uegal lerplade. 13 x 16,3 x 0,8 cm. Aftryk af 1601 t

Inv. VKV 1601w Gipsplade med indridset tegning af flyvende fugl med langt åbent næb. Udateret Gips. 16 x 17,7 x 1,7 cm

Inv. VKV 1601x Keramisk aftryk af flyvende fugl med langt, lukket næb. Udateret Stentøjslerplade. 12,3 x 14,4 x 0,9 cm

Inv. VKV 1601y Gipsplade indridset med tegning af primula veris. (1987) Gips. 16,4 x 13,2 x 1,1 cm

Inv. VKV 1601z Keramisk aftryk af primula veris. 1987 Stentøjsler. Uglaseret lerplade. 13,9 x 9,8 x 1,3 cm. Aftryk af 1601y På bagsiden med glasur skrevet f.o. PRIMULA VERIS. F.n.t.v. sammenslynget monogram og 87.

Inv. VKV 1601Aa Keramisk aftryk af primula veris. (1987) Glaseret stentøjslerplade. 14,4 x 10,7 x 1,5 cm. Aftryk af 1601y På bagsiden tydelige spor af at Myre Vasegaard har presset leret på plads

Inv. VKV 1601Ab Keramisk aftryk af primula veris. (1987) Uglaseret stentøjsler. Uegal lerplade. 12 x 8,2 x 0,7 cm. Aftryk af 1601y

1Inv. VKV 601Ac Gipsplade indridset med tegning af limurt. (1993) Gips. 16,7 x 15 x 1,7 cm Indridset med to små stilke mod venstre. De er fjernet i arbejdet fra Ae – Aj.

Inv. VKV 1601Ad Keramisk aftryk af limurt. 1993 Uglaseret flisefelt. 13 x 13,1 x 1,2 cm Indridset bag på for oven Limurt. F.n.t.v. aftryk 93. f.n.t.h. sammenslynget monogram MV

Inv. VKV 1601Ae Gipsplade indridset med tegning af limurt. (1993) Gips. 16,7 x 13,3 x 1,4 cm Som inv. 1601Ac, men de to stilke mod højre er nu borte, som på de efterfølgende aftryk, 1601 Af-1601 Aj.

Inv. VKV 1601Ae1 Keramisk aftryk af limurt (1993) Uglaseret stentøjsflisefelt14,8 x 11 x 1,8 cm. Betegnet bagpå: f.o.m.f. indridset Limurt. f.n.t.v. ?tryk 93 fulgt af kunstnerens sammenslyngede momnogram Aftryk af 1601 Ae

Inv. VKV 1601Af Keramisk aftryk af limurt (1993) Lyst glaseret stentøjsflisefelt. 14,8 x 11,7 x 0,7 cm. Aftryk af 1601Ae

Inv. VKV 1601Ag Keramisk aftryk af Limurt. (1993) Mørkgalseret stentøjsflisefelt. 14,4 x 11 x 1,8 cm. Aftryk af 1601Ae

Inv. VKV 1601Ah Keramisk aftryk af limurt. (1993) Uglaseret uegal stentøjslerplade. 15,7 x 11,5 x 1 cm. Aftryk af 1601Ae

Inv. VKV 1601Ai Keramisk aftryk af limurt. 15.10.1983 Lyst glaseret uegal stentøjslerplade. 14,7 x 11,5 x 1,1 cm. Aftryk af 1601Ae Bagpå med pigment: TYK GLASUR. AFPUDSET, på relief / D. 15-10-83 / LABORNE 7 LER / M.O.K / NÆSTVED. / OP. 12.

Inv. VKV 1601Aj Keramisk aftryk af humlebi i to lertyper. Udateteret Lille uegal lerplade. 9,4 x 5,9 x 0,5 cm

Inv. VKV 1601Ak Lerprøve bemalet med fisk, glasurprøve. 1999 Delvist glaseret stentøjsler. 8,2 x 3,8 x 0,8 cm På forsiden blå fisk på hvid skrevet: BLÅ 1. og indridset H. BEG. Bagpå indridset: F. MASSE / x 1/3 RØD F / 23. sep. 99

Inv. VKV 1601Al Lerprøve bemalet med fisk, glasurprøve. 1999 Delvist glaseret stentøjsler. 7,1 x 3,5 x 0,6 cm På forsiden blå fisk på hvid skrevet: BLÅ 1. og indridset H. BEG. Bagpå indridset: F. MASSE / 23. sep. 99

Inv. VKV 1601Am Skår med indridset guldsmed. Udateret Glaseret stentøjsler. 8,8 x 18,4 x 1 cm

Inv. VKV 1601An Skår med fragment af en blomsterdekoration. Udateret Glaseret stentøjsler. 7,9 x 7,8 x 1,4 cm Muligvis i familie med 1601Ac-Ai, da blomsterdekorationen kan være lavet ved at presse det forhøjede keramiske aftryk af limurtplanten ind i lermassen og efterfølgende fylde ud i en anden farve.

Inv. VKV 1601Ao Fragment med begitningsforsøg med brun og sort på hvid. Udateret Glaseret stentøjsler. 10,9 x 8 x 0,7 cm På bagsiden spor af aftryk af fladfiskehoved i stil med 1601q. Fragmentet kan forbindes med 1601 Aq.

Inv. VKV 1601Ap Fragment (bunden) af en keramisk form. Udateret I bunden forsøg med begitning, spiral og udtrækningsspor gennem farverne. På den anden side begitningsprøver i sort, brun, hvid og grå samt med en ru masse. Glaseret stentøjsler. diameter 9,1 x 1,1 cm

Inv. VKV 1601Aq Fragment med forsøg på at trække i begitning mellem hvid og grå. Udateret Glaseret stentøjsler. På forsiden med glasur anført: H masse + HJ2 150 ml + 0.5. På bagsiden limrester og skidt. Tydelige spor af aftryk af faldfisk, hvilket forbinder fragmentet med 1601 Ao

Inv. VKV 1601Ar Fragment med farveprøver i sort, hvid og brun. 1997 Glaseret stentøjsler. 8,8 x 2,6 x 0,5 cm Bag på indridset MOM 97.

Inv. VKV 1601As Fragment. 1999 Glaseret brændtler. 10,6 x 2,9 x 0,6 cm. Indridset på forsiden WESTWALDER / LER. På bagsiden med glasur SEP 99 og indridste WE

Inv. VKV 1601At Fragment med forsøg. Udateret Keramisk plade. 9,5 x 7 x 0,7 cm. Bagpå betegnet med kemiske koder for de afprøvede materialer: CUO CO4(?) MNO/ AG(?) COO/MNO FE2O3

Inv. VKV 1601Au Studie af kaprifolie. 27-8-95 Blyant og farveblyant på papir. 194 x 147 mm

Inv. VKV 1601Av Studie af kaprifolie. 9-8-95 Blyant og farveblyant på papir. 199 x 147 mm Bagpå med blyant f.n.t.v. Myre Vasegaard / Kaprifolie 9-8-95

Inv. VKV 1601Aw Studie af kaprifolie. 15-8-95 Blyant og farveblyant på papir. 199 x 147 mm

Inv. VKV 1601Ax To citroner. 1958 Akvarel på papir. 81 x 134 mm. F.n.t.v. 19. F.n.t.h. sammenslynget monogram og 58. På bagsiden af monteringspapiret med blyant: To citroner. Akvarel 1958 / lavet på B&G / Myre Vasegaard.

Inv. VKV 1601Ay To æg, måge- og hønseæg. 1958 Akvarel og kridt på papir. 10 x 10,7 cm. I skyggen af mågeæget en sammenslynget signatur. F.n.t.h. 1958. Bagpå monteringspapir med blyant: ”2 æg. Måge og hønse æg. Akvarel og kridt / 1958. B&G. / Myre Vasegaard.

Inv. VKV 1601Ba Gipsplade med indridset tegning af nælde. Udateret Gips. 17,5 x 13,7 x 1,3 cm

Inv. VKV 1601Bb Keramisk aftryk af nælde. Udateret Glaseret stentøjslerflise. Aftryk af 1601Ba. 15,4 x 8 x 1,2 cm Bagpå f.o.t.v. label med pris på: 300,-

Inv. VKV 1601Bc Keramisk aftryk af nælde. Udateret Glaseret stentøjsler. Uegal lerplade. Aftryk af 1601Ba. 15,8 x 8,4 x 0,7 cm

Inv. VKV 1600 Elise Konstantin-Hansen og Agnes Fink To gedekid. (1930’erne) Inv. VKV 1599 Elise Konstantin-Hansen og Agnes Fink Pude med græskinspireret motiv. Dreng på vædder. (1930’erne)

Disse to puder (inv. 1599-1600) er udført efter forelæg fra de to broderihæfter, som Agnes Fink og Elise Konstantin-Hansen udgav i 1934 (se teksten om inv. 1598). Puderne er broderet af Valborg Justesen, der også menes at have vævet det stof, der er på bagsiden. Det er tænkeligt, at de er broderet kort efter udgivelsen. I privateje blandt Agnes Finks efterkommere findes akvarel forelæg til motivet med drengen på vædderen. De to gedekid er anderledes fri i kompositionen end den anden pude, der både i ornament og motiv knytter an til de studier, som Elise Konstantin-Hansen i 1890’ernes midte gjorde på de græske museer. Af skitsebøgerne fremgår det, at hun har været meget optaget af dekorationsmotiverne på keramikken.
Puderne har fået plads i Niels Hansen Jacobsens sorte sofa i hans stue i den nordlige ende af museet. Her vil de fremover kunne fortælle historien om et par spændende kvindeskæbner fra billedhuggerens egen samtid. 

Inv. VKV 1598 Susette Holten (1863-1937) "Afbladet hyben". Udateret (1930'erne) Pude med Korsstingsbroderi med uldgarn. 38 x 42,5 cm Mønsteret blev forhandlet af Agnes Fink, Kolding Gave fra Jytte Hjuler, Ribe, den 22. maj 2007

Puden er kommet til samlingen som gave, og vil få plads i Niels Hansen Jacobsens sofa sammen med et par puder, der er broderet efter forelæg af Elise Konstantin-Hansen. Denne pude vides med sikkerhed at være broderet efter mønster af Susette Holten. Det blev forhandlet af Agnes Fink, der i 1930’erne havde broderiforretning i Kolding. Den historie er der ingen, der ind til videre har haft øje for at afdække, men arbejdet er nu gået i gang i samarbejde med familien.

Agens Fink var en af tre ugifte søster. Hun var en tid bibliotekar, men åbnede en broderiforretning. I ærgrelse over den ringe kvalitet af datidens broderimønstre, gik hun til Elise Konstantin-Hansen, og sammen udgave de i 1934 – med god støtte fra Ny Carlsbergfondet – et par hæfter med broderiforlæg delvist inspireret af antikke græske vasemotiver. Som leverandør af mønstre inddrog kunstneren to af sine venner, Susette Holten og Olivia Holm Møller. Hybenpuden er et af Susette Holtens bidrag. Hun var født Skovgaard, en søster til Niels og Joachim Skovgaard, og har muligvis tegnet flere puder til Agnes Fink, men præcis hvilke ligger endnu ikke helt fast.

I samarbejde med Skovgaard Museet arbejder Vejen Kunstmuseum frem mod en udstilling, der skal kaste lys over de to søskende Susette Holten og hendes bror Niels Skovgaard – særligt som billedhugger og keramiker. Skulle nogen have oplysninger om eller værker af Susette Holten, må de meget gerne kontakte Vejen Kunstmuseum. Ring eller sende en mail – på forhånd mange tak.

Inv. VKV 1597 Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) Krukke dekoreret med blæretang og indridsede vandmænd og hummer. 1890 Glaseret lertøj. Højde 30,5 cm, diameter 28,8 cm I bunden indridset Elise K. H. 1890 og en snegl Købt fra privateje, maj 2007

I forbindelse med udstillingsomtalens efterlysning af keramik af Elise Konstantin-Hansen, kom der først i maj måned 2007 en mail med en spændende historie og nogle billeder af en krukke fra 1890. Et besøg hos ejeren gjorde det klart, at krukken skulle med på de sidste uger af udstillingens visning i Vejen – og om muligt skulle denne store, men svært medtaget krukke meget gerne indlemmes i samlingen på Vejen Kunstmuseum. Med gode erfaringer fra genoprettelsen af den store P. V. Jensen Klint lågkrukke, som museet modtog først på året 2006, stod det klart, at det ville kræve mindst en uges konservatorarbejde at få udlignet skader forvoldt af ”tidens tand og andre tænder”. Heldigvis kunne konservator Lizzi Thamdrup fra Ribe ganske hurtigt træde til og udbedre de værste skader inden krukken skulle fortsætte på rejse til udstillingens andet stop, Skovgaardmuseet i Viborg. Kanten må så vente til krukken igen er hjemme i Vejen.
Den store krukke har hørt til på Friboeshvile i Lyngby på den anden side af vejen fra Sorgenfri Slot. Den var indvendigt tykt belagt med kalk, der kunne tyde på, at den har været brugt som urtepotte og har været plantet til. Den er i bunden indridset med kunstnerens navn, årstallet 1890 og hendes karakteristiske snegl som bomærke.
Krukken minder i sin grundform noget om en lågkrukke, der tilhører Louis Ehlers samling i Haderslev. På låget er der en fint modelleret frø og korpus er let dekoreret og i bunden dateret 1891. Den store krukke er langt større og faktisk det største af hendes keramiske arbejder på udstillingen. I lighed med Elise Konstantin-Hansens berømte blæretangsfad fra 1888, har hun også her arbejdet med højtmodelleret tang. Det har hun sat øverst på ydersiden under krukkens munding. Derfra trækker tangen ned over korpus som tynde indridsede slyngninger. Ind imellem træder to dekorationer frem: Et par vandmænd - der med deres rødbrune tone kunne ligne brandmænd - og på den modsatte side en hummer, der strækker kløerne frem. Efter endt konservering og borttoning af de store, hvide afskalninger, opleves for alvor den flotte undervandsstemning, som Elise Konstantin-Hansen her har fanget på krukkens sider.

Inv. VKV 1596 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Vase. Udateret Glaseret stentøj. 8,9 x 10,3 cm Betegnet i bunden med indridset NHJ og tallet 80/89 (?)

En portion keramik (inv. 1589-1594) er det lykkes at erhverve til samlingen takket være midler fra Kulturarvsstyrelsens særlige pulje til indkøb af kunst. Under afhentning hos ejeren viste det sig, at det for museets egne midler endvidere var mulig at erhverve inv. 1595-1596. Til samlingen er nu bragt de to mest brugsprægede værker, som Niels Hansen Jacobsen vides at have fremstillet, sukker og flødesættet. Drengemasken er langt mere detaljeret og levende end de børnemasker, der ellers findes i museets samling. Masken kendes fra flere private samlinger, men hver gang med anderledes glasurtone. Til samlingen af genforeningsmotiver, moren med barnet, er nu føjet en til variation over temaet.
Inv. nr. 1595 var gemt væk i et glasskab blandt diverse krukker og vaser. Den klare rosa og hvide glasur stod tydeligt frem. Den er identisk med en uforglemmelig glasering af en Kong Lear statuette i Vejen Kunstmuseums samling. Den har til nu desværre været skæmmet af, at den lille narfigur har været brækket af.

Inv. VKV 1595 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Narren. Udateret Glaseret stentøj. 7,6 cm høj fra træsokkel x 4,5 x 3,7 cm Begge arme har været limet   Klik her for at læse om Niels Hansen Jacobsens og andre af hans samtidigs arbejde med Shakespeare motiver.

Inv. VKV 1594 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Barnemaske. Udateret Blåglaseret stentøj. 11,7 x 22 x 8,6 cm På indersiden af hagen indridset NHJ og 96 (?) Masken er sammenlimet med en diagonalrevne og stor lapning under hagen

Inv. VKV 1593 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Moder og barn. Udateret Glaseret stentøj. 18,8 x 7,5 x 7,3 cm Spor af indridset NHJ under bunden. Klistermærke med tallet 8

Inv. VKV 1592 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Let sammensunken vase med klat på mundingen. Udateret Glaseret stentøj. 10,4 x 11 x 8,8 cm Betegnet i bunden med indridset NHJ

Inv. VKV 1591 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Lille tresidet askebæger. Udateret Glaseret stentøj. 3,1 x 8,5 cm Betegnet i bunden med indridset NHJ og tallene 1/1 48 En del småreperationer

Inv. VKV 1590 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Flødekande. Udateret Glaseret stentøj.6,7 cm x 15 x 9,6 cm Betegnet i bunden med ulæseligt indridset NHJ

Inv. VKV 1589 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Sukkerskål med to ører. Udateret Glaseret stentøj. Højde 7 cm x 14,8 x 11,3 cm Betegnet i bunden med indridset NHJ

Inv. VKV 1588 J. C. Schlichtkrull (1866-1945) Portræt af en lille dreng. 1893 Olie på lærred. 31,5 x 27 cm På blændrammen papirlap: ”Assureres for Kr. 1500” samt udstillingsskilt: ”23/1938 Eft. J. C. Schlichtkrull”. Betegnet på lærredet f.o.t.h.: J. Schlichtkrull 1893. På rammen er der resten af en etiket fra Arnbaks Kunsthandel samt en udstillingsetiket med kunstnerens navn. Købt sammen med 1587 april 2007

2007 tegner til at blive et rigtig Jens Vige år på Vejen Kunstmuseum! Trods en ret begrænset produktion er det i marts lykkes at erhverve to billeder, der også er omtalt her, og takket være tæt kontakt til efterkommere af de kunstnere, som hørte til i den kreds, der var bosat i Hammer Bakker i tiden omkring 1900, er det nu faldet på plads med erhvervelse af yderligere to vigtige malerier - Jens Viges hyppigt omtalte portræt af Jacob Texière og et baneportræt, der er udført 1893 af maleren J. C. Schlichtkrull, der i sin tid var den lykkelige ejer af Texière portrættet. Modellen kan der indtilvidere ikke siges ret meget om. Han viser sig at have været skuespiller, og var i 1921 med i Carl Th. Dreyers film "Blade af Satans Bog". Den lile drengs identitet er uvis. Skulle nogen vide noget om historierne bag de to portrætter, er museet meget interesseret i at få mere at vide!

Inv. VKV 1587 Jens Vige (1864-1912) Ung Jøde. 1900 Portræt af Jacob Texière (1879-1944) Olie på lærred. 44,5 x 35,5 cm. Blændrammen stemplet: ”Udstillet i Kunstforeningen 1943” + rester af tysk udstillingsetiket + etiket: ”Assureres for Kr. 2000”. Rammen med pen: ”Fru Vige - Nabolös 6.- ” Ulæselig etiket + fragment af etiket. Utydelige skriverier + stempel: Lundqvist & Olsen. Med rød blyant: ”Vige – Ung Jøde” Købt sammen med 1588 april 2007

Inv. VKV 1586 Gudmund Hentze (1875-1948) Barnebæger med to hanke og dyrefrise. Udateret Sølv. 4,5 x 15,5 x 9,4 cm I bunden stemplet HB, M. Ballins Eft. og S826 samt indridset 050624-1798 Fremstillet på Mogens Ballins værksted, stemplet HB for Ballins efterfølgere Købt på april 2007

Som optakt til Vejen Kunstmuseums udstilling om Mogens Ballins værksted, efteråret 2008, foretager museet enkelte erhvervelser. Dette bæger følger op på erhvervelsen januar 2005 af Gudmund Hentzes karton til tæppet "Jagten", 1900, inv. VKV 1500. Kunstneren har det længe været et ønske at indlemme i samlingen særligt med hans udsøgte dekorative arbejder fra tiden omkring 1900. Sølvbægerets dekoration er i den enfoldige forenklet streg tæt på den væsentlig senere Hans Scherfigs dyreskildringer. Eksemplarisk er den skønhed, der er brugt både i form og dekoration af barnets daglige brugsgenstand - funktionaliteten har dog næppe været i højsædet, og plastiklåg med 'drikketut' fulgte den gang ikke med!

Inv. 1585 Jens Vige (1864-1912) Landskab. Udateret Olie på lærred. 66,3 x 101,2 cm Betegnet f.n.t.h. Vige Kopi efter Rousseau. Bag på blændramme for oven LC1 Jens Vige. Købt på auktion den 3. marts 2007

 

Inv. 1584 Jens Vige (1864-1912) Åbent hedelandskab med kvinde og hus. 1901 Olie på lærred. 87,3 x 105,5 cm Betegnet f.n.t.h. Vige – 1901 -. På blændramme Vige med sort farveblyant. 61 med blå farveblyant og 32 med hvidt kridt. Del af transportseddel(?) mærket 563 Charlottenlund Købt på auktion den 3. marts 2007

Lejlighedsvis skal man have lov til at være heldig. På auktion i Holstebro den 3. marts 2007 lykkedes det at erhverve hele to vigtige malerier til museets Jens Vige samling - et hedelandskab fra 1901, samt et landskabsbillede, hvor han ’kopitolker’ et af den franske landskabsmaler Th. Rousseaus værker.

Jens Vige blev født den 11. maj 1864 i Vigekær ved Slagelse, og døde allerede som 47-årig den 20. marts 1912 i København. På Garnisons Kirkegård står hans gravsten, der er udformet som en ’granit-pokal’ smykket med ranker (kan ses på museets hjemmeside). Den er udført af hans gode ven, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen.

Begge kunstnere tog afgang fra Kunstakademiet i januar 1888. Det er højst sandsynlig, at de allerede i studietiden lærte hinanden at kende. Den 17. juni 1902 giftede Vige sig i Nykøbing Mors med Marianne Nielsen (1872-1945), der var datter af højskoleforstander Niels Chr. Nielsen. Her knyttes endnu et bånd til museets hovedperson, idet man på Brønderslev kirkegård kan se Hansen Jacobsens gravsten over N. C. Nielsen (kan også ses på museets hjemmeside). En gipsudgave af portrætrelieffet, der blev indfældet i stenen, hænger i Hansen Jacobsens entré i museets nordligste ende.

Vige og Hansen Jacobsen var centrale personligheder i kunstnerkredsen, der holdt til i Hammer Bakker, nord for Ålborg. Malerne Johan Schlichtkrull og Niels Bjerre (på auktionen den 3. marts hjembragtes også et af hans små landskabsbilleder fra Hammer Bakker), billedhuggeren Jens Lund og skribenten Thøger Larsen var andre vigtige skikkelser. Hansen Jacobsen havde dér til sin død sommerboligen, ”Højhuset”. I Bakkerne kunne han træffe Jens Viges enke, Marianne. Hun var ifølge datidens kilder (tidsskriftet Vore Damer den 23. november 1916) den første kvinde i Danmark, der drev en kunsthandel. Den havde hun på Amagertorv nr. 9 i København fra 1915 i kompagniskab med maleren Reesen-Stenstrups hustru. De forhandlede værker af bl.a. Marstrand, Krøyer, Viggo Johansen, Ancher, Julius Paulsen og særligt L. A. Ring, hvis ”Høstmanden” i 1916 var udstillet hos dem. På gamle interiørfotos fremgår det også, at hun forhandlede Hansen Jacobsen keramik.

I Hansen Jacobsens stuer i den nordlige ende af museet hænger over sofaen Jens Viges aftenlandskab fra Slettestrand. Det er indkøbt af Kunstforeningen for Vejen og Omegn, og står allerede i 1914 i mindebogen om Jens Vige anført som: ”Hedelandskab, 1909 – Kunstforeningen, Vejen”. Det er med al sandsynlighed Hansen Jacobsen, der har været mellemmand ved erhvervelsen.  Inden museet i 1924 blev opført, hang landskabet i bibliotekets første læsesal i en ikke længere eksisterende bygning syd for banegården i Vejen. 

December 2003 blev det på auktion i København muligt at udbygge præsentationen af Jens Viges værk ved erhvervelse af hans selvportræt fra 1905, inv. VKV 1458. Det står som åbningsbilledet i 1914-monografien om ham. Portrættet har i sin tid tilhørt hans enke.

Atter på auktion lykkedes det så i marts 2007 at supplere med yderligere to erhvervelser fra den forholdsvis begrænsede produktion. Hedelandskabet, der er forunderligt moderne i sin store, åbne enkelthed findes ikke omtalt i det beskedne materiale, der findes om kunstneren. Kan det tænkes, at denne nærmest metafysiske skildring binder an til en af hedens mest berømte fortællinger – St. St. Blichers ”Hosekræmmeren”? Antyder det overvældende rum hovedpersonens psykiske overvældelse? Anderledes konkret er det med landskabsbilledet, hvor Jens Vige hjælper beskueren godt på vej. For neden til højre har han udførlig skrevet: Vige Kopi efter Rousseau. Motivet er hentet hos den franske landskabsmaler Theodore Rousseau (1812-1867). Lidt detektivarbejde har afsløret, at et af hans hovedværker,  ”Groupe de chênes dans les gorges d’Apremont” (Egetræer ved Apremont) fra 1850-1852, i 1902 blev erhvervet til samlingerne på Louvre. Maleriet er dér registreret til 63,5 x 99,5 cm, mens Vige har malet det efter på en blændramme med målene 66,3 x 101,2 cm. Det er højst sandsynligt, at Jens Vige har studeret maleriet på Louvre under sit ophold i Paris i tiden 1905-07. At han har valgt at kopiere netop Rousseau siger meget om, hvordan han orienterede sig i kunstens verden. Den franske kunstneres påvirkning anes i Viges produktion eksempelvis i et par billeder af æbletræer, som han malede på Vorså egnen i 1906. De kan ses som sort-hvide illustrationer i monografien fra 1914.

 

Inv. VKV 1583

Niels Bjerre (1864-1942)

Udsigt over Hammer Bakker. 1907

Olie på lærred. 27,5 x 52,5 cm

Betegnet f.n.t.h. N. B. 1907. På blændrammen med blå blyant: Hammer Bakker Vendsyssel samt tallet 32A

Købt på auktion den 3. marts 2007

Inv. VKV 1582 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Vase. Udateret Glaseret stentøj. Højde 27 cm, diameter 11 cm Købt på auktion den 29. februar 2007

Inv. VKV 1581 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Kvindefigur. 1910’erne (?) Glaseret stentøj på træsokkel. Højde 43 cm Indridset NHJ Købt på auktion den 28. februar 2007

Trods ahavde et fast samarbejde med.

Det ser ud til at det er i løbet af 1910’erne, at han for alvor størrelsesmæssigt afprøver stentøjets muligheder. Det sker med værker som trolden, der hører kirkeklokker.

Inv. VKV 1580 Ejnar Nielsen (1872-1956) Landskab fra Gjern med firlænget gård. 1894   Betegnet på blændrammen Sol-Pletter Købt på auktion den 23. januar 2007. Gave fra Ny Carlsbergfondet

Sammen med Niels Hansen Jacobsen og Jens Lund er Ejnar Nielsen en af Vejen Kunstmuseums tre absolutte hovedpersoner. Kernen i museets Ejnar Nielsen samling blev lagt allerede i billedhuggerens levetid i kraft af kunstnernes personlige venskab.
Ved gennemlæsning i Højskolebladet af Elise Konstantin-Hansen anmeldelse af Ejnar Nielsens separatudstilling i Kunstforeningen i 1927 viser det sig, at Niels Hansen Jacobsen allerede da erhvervede de første af malerens værker til samlingen, hans fire tegninger til Karl Larsens fortælling "Den gamle Mands Barn" (hænger her i Gallerigangen, hvor de får meget lidt lys). Ved billedhuggerens 70-års dag, fire år senere, forærede Ejnar Nielsen ham det store "Dameportræt", som han havde udført i 1902 i Firenze af sin første hustru, Marie Thaarup under deres bryllupsrejse. Takket være langtidsdeponering fra Göteborg Kunstmuseum af "Den Svangre", hænger disse to monumentalportrætter af samme kvinde malet med under et års mellemrum - under og efter bryllupsrejsen - sammen i Vejen nogle år endnu.

Inv. VKV 1579 Lisbeth Munch-Petersen (1909-1997) Porcelænsvase med rød glasur Fremstillet hos B&G i bunden: fabriksstempel og derunder ”753” + under glasuren LM-P Købt i København den 12. januar 2007

Vejen Kunstmuseums keramiksamling er bygget op omkring billedhugger Niels Hansen Jacobsens uregerlige og vilde stentøj. Sammen med J. F. Willumsen var han i 1890’ernes Paris blandt de allerførste danskere, der udforskede denne ’nye’ tekniks muligheder. Herhjemme var H. A. Hjorth meget tidligt i gang takket være den kendsgerning, at Bornholm – som det eneste sted i Danmark – har naturlige forekomster af ler, der er egnet til stentøjets høje brændinger. I samlingen står hans flotte symbolistiske lysestage med udsøgt flydeglasur. Endvidere rummer samlingen værker af H. A. Hjorths barnebarn, Ursula Munch-Petersen. Længe har det været et ønske også at kunne vise værker af mellemledet, H.A. Hjorths datter Lisbeth Munch-Petersen. Søgningen har været rettet efter hendes tætte skulpturelle frøstandslignende vaser – lejlighedsvis med kogleagtige former. Denne fabriksproduceret vase er første forsøg på at vise en formmæssig forbindelse fra H. A. Hjorths lysestage til Ursula Munch-Petersens værker. På sigt skal det nok lykkes at finde nogle af hendes unikaarbejder, der kan underbygge nogle af de stilistiske fællestræk fra far til datter til barnebarn. Primært handler de om en udsøgt sans for både materiale og forenkling af form.   

Til top