Øverst står her de værker, der senest er kommet til samlingen
Registrering og tekster: Museumsleder Teresa Nielsen
Fotografering, hvor ikke andet er nævnt: Museets forvalter Frederik Madsen
 |
Inv. VKV 2697 Gudrun Egebjerg Rundskuedag Svendborg. 1918 Plakat, litografi. H 80,5 B 58,8 cm Betegnet f.o: RUNDSKUE/DAG. F.n. SVENDBORG Over nederste linje t.v: LØRDAG 31/8 / SØNDAG 1/9 1918 Over nederste linje t.h: 1 Kr. for KUPON / HEFTET F.n.t.h. i motivet: Gudrun Egebjerg F.n.t.h. under motivet: PETER MEYERs FABRIKKER A/S SVENDBORG. Købt på auktion hos Lauritz.com 24.11.2014 varenr. 362 9730. Handlet med samme varenummer den 27.10.2014. Plakaten er kommet til samlingen som referencemateriale til Niels Hansen Jacobsens 1986-skulptur ”En Trold, der vejrer Kristenkød. Figuren på plakaten minder i holdning og gang påfaldende meget om trolden, men i stedet for at holde igen i sin egen hale, har den gående figur her en stok i hånden. Samtidig er det interessant, at den velkomponerede plakat er lavet af en kvindelig kunstner, som slet ikke er til at finde i de gængse opslagsværker. Det velsignede internet giver dog nøgler, der skal prøves af i den kommende tid. For det ser ud til at Gudrun Egebjerg skiftede kunstnerdrømmene ud med en tilværelse som journalist. Men måske gemmer der sig et eller andet sted en større produktion af gode grafiske arbejder... Måske er det med denne plakat som med Susette Holtens udførelse af 1896-plakaten til ”Kvindernes Bygning”. De er flotte og markante i deres samtid, men glider ud af den fælles hukommelse. I et samarbejde mellem Skovgaard Museet i Viborg og Vejen Kunstmuseum lykkedes det i 2013 at bringe Susette Holtens værk ud af glemslen. Hendes markant moderne plakat blev dog skrevet ind i den fælles europæiske plakathistorie i 1890’erne, da lederen af kobberstikssamlingen i Dresden udgav en bog om den europæiske plakat. Danmark var repræsenteret med to plakater – ikke udført at datidens mandlige stjerner, men af henholdsvis Susette Holten og Eva Drachmann. Af den sidstnævnte var fremhævet hendes plakat til dagbladet Politiken. Den blev genoptrykt i 1984 og kan fortsat købes! |
|
 |
Inv. VKV 2696 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Sammenkrøben mandsfigur. Udateret Glaseret stentøj. H 7,4 B 8,4 D 7 cm End ikke spor af signatur i den grove bund Glasurafslag, formodentlig glasurskorpe over en blære i glasuren. Retoucheret af konservator Lizzi Thamdrup, november 2014 Købt på Svendborg Auktionen den 18. november, kat. nr.13 (12753-1) Statuetten kunne være et studie til en af Danaiderne, en fortælling som Niels Hansen Jacobsen har kredset om både i et oplæg til et springvand samt i flere keramiske værker. Dog synes det mere sandsynligt, at den kan er et studie til det relief, som han satte nederst på gravstenen over Mikael Steffensen, der ligger begravet på Hammelev Kirkegård vest for Haderslev. Steffensen døde i 1917 i Frankrig. Allerede året efter udkom en bog med en fortælling om hans liv og gengivelse af hans breve med et ucensureret billede af det barske liv ved fronten. Håbløsheden har billedhuggeren fanget i den sammenkrøbne figur. En gipsversion af det færdige relief kan ses i Gallerigangen på Vejen Kunstmuseum. |
|
 |
Inv. VKV 2695 Ejnar Nielsen (1872-1956) Slutningen af Ijobs bog. 1927 Træsnit. 292 x 180 mm Betegnet øverst i trykket: SKÆBNE OG JHAVE GAV Betegnet neerst i trykket: EJEJ, DOBBELT IGEN Betegnet med blyant f.n.t.h. under trykket: Slutningen af Ijobsbog / Ejnar Nielsen Købt 6.10.2014 hos Pegasus Antik, Århus Inv. VKV 2695 og 2694 er kommet til samlingen som supplement til den trykte udgave af Jobs bog og den originaltegning, der allerede er i samlingen. |
|
 |
Inv. VKV 2694 Ejnar Nielsen (1872-1956) Ijob gaar i rette med Iahve. 1927 Træsnit. 205 x 115 mm Betegnet med blyant f.n.t.h. under trykket: Ijob gaar i rette med Ijhave / Ejnar Nielsen Købt 6.10.2014 hos Pegasus Antik, Århus Se omtale af inv. VKV 2694 |
|
 |
Inv. VKV 2693 Niels Skovgaard (1858-1938) ”Pinjeskoven”. 1900 Radering. 124 x 208 mm Betegnet: f.n.t.h. i motivet med sammenslynget NKS . 1900. Købt 6.10.2014 hos Pegasus Antik, Århus Niels Skovgaard er i Skibelund Krat, få kilometer fra Vejen Kunstmuseum, repræsenteret med sit skulpturelle hovedværk ”Magnusstenen”. Midt i museets Skibelundsal står gipsafformningen af hans Havhestebrønd og i Gallerigangen kan man se et par forarbejder til den, nogle af hans keramiske fade samt arbejder på papir såsom hans originaltegninger til ”St. Laurentius”, fortællingen om Trolden Find, der er forstenet i krypten under Lunds domkirke. Hvordan tegningerne er kommet til samlingen er uvist, men de ser ud til at have tilhørt Niels Hansen Jacobsen og kan fint have været en gave mellem kolleger og ligesindede. Begge hørte de til blandt højskolens kunstnere. Niels Skovgaards grafiske produktion var ret beskeden. I Aksel Rodes 1943-monografi om kunstneren findes fortegnelsen over hans raderinger – opus 1 til 25, hvoraf enkelt kun findes i ganske få eksemplarer. I Anders Madsens grafiske samling på Askov Højskole findes ret mange af Skovgaards tryk, heriblandt også dette, der nu supplerer de øvrige Niels Skovgaard-tryk i museets samling. Pinjeskoven er indført som opus 17 med titlen ”Pinjeskoven”. Det fremgår, at det i 1923 blev udsendt af foreningen Fremtiden som forstålet nytryk under betegnelsen ”Pinjeskoven i Ravenna”. Denne erhvervelse er med til at danne optakten til en stor retrospektiv Niels Skovgaard-udstilling, som Skovgaard Museet og Vejen Kunstmuseum i fællesskab planlægger til 2018. Det år ville han være blevet 160 år, og det er til den tid 80-år siden han døde. Lejligheden benyttes til at gøre status over en af dansk skulpturs mest markante kunstnere, der dog var uddannet som maler og har brugt sine dekorative evner på mange fronter som bogillustrationer og særligt på det keramiske felt. |
|
 |
Inv. VKV 2692 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Kat. Modelleret omkring 1897 Glaseret stentøj. H 18 B 17 D 19 cm Indridset NHJ inden i formen samt bag på nede ved standkanten Afslag på kattens venstre øre og ved bunden nedenfor og to små afslag under standfladen. Flere lodrette revner gennem skærven fra bunden og op. De er fra før glaseringen. Købt 6.10.2014 hos Pegasus Antik, Århus Kattehovedet er udført i form og findes derfor i flere eksemplarer. I museets samlingen kommer dette hoved til som den fjerde version. Selv om brugen af forme gjorde det muligt at udføre flere eksemplarer af samme værk, er de dog alle ret forskellige. Nogle gange opfører lermassen sig forskelligt, og svindprocenten kan være ret forskellig. Helt individuel er netop glaseringen. Den kan ganske enkelt ikke gentages fra gang til gang og slet ikke, når værkerne dengang har været brændt i træ- eller kulfyrede ovne, hvor både pasning, træk, aske og meget andet har spillet ind. Det ene af de fire hoveder er glaseret i en kraftig blå tone, et andet er brun-sort, et tredje grønbrun og dette kommer til i sin helt særlige spættede form og med en relativ tynd glasur, der lader modelleringen træde anderledes markant frem. På et gammelt s/h foto fra Niels Hansen Jacobsens atelier i Paris taget omkring 1900/1901 ses en udgave af kattehovedet på en hylde under vinduet. Inden i det brun-sorte hoved har billedhuggeren indklæbet en seddel, hvorpå han har skrevet: ”Dette kattehoved er modelleret i Paris omkring 1897 og brændt i Vejen omkring 1908.” |
 
|
Inv. VKV 2691 Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) og Agens Fink (1877-1955) To svævende kvindefigurer. Udateret Cirkulært tilpasset korsstingsbroderi, uld på hørlærred. H 41 B 40 cm Gave søndag den 5. okt. fra Jytte Hjuler Puden endte med at være cirkulær, men den var oprindelig syet som en kvadratisk pude med et cirkulært midterstykke. Undervejs er den blevet lavet om, og kun midterfeltet blev gjort færdig. Agnes Fink tilhørte de grundtvigianske kredse i Kolding. I 1934 udgav hun med støtte fra Ny Carlsbergfondet ”Korsstingsmønstre efter græske Vasebilleder”. De to hæfter blev til i samarbejde med Elise Konstantin-Hansen, der leverede forlæg til motiverne. Dette motiv minder om dem, der blev trykt i hæfterne, men findes ikke dér. Giveren af puden, Jytte Hjuler, gjorde tilbage i 2006-2007 i forbindelse med forberedelserne til Vejen Kunstmuseums store Elise Konstantin-Hansen-udstilling opmærksom på broderisamspillet mellem kunstneren og Agnes Fink. Tilmed etablerede hun for museet kontakt med Fink-efterkommere, der havde taget vare på en mængde forarbejder, der viste sig at rumme materiale med tilknytning til både Elise Konstantin-Hansen og Susette Holten. Læs meget mere om samspillet i Teresa Nielsens artikel ”Aspekter af et dekorativt talent” i bogen om Susette Cathrine Holten født Skovgaard, der i 2013 udkom i forbindelse med Skovgaard Museets og Vejen Kunstmuseums udstilling om Susette Holten. Elise Konstantin-Hansen udstillingen rummede i Vejen i 2007 et særligt afsnit med flest mulig af hendes forlæg til korstingsbroderier og færdigbroderede puder fundet rundt om hos udstillingens mange udlånere. Her vistes bl.a. en pude med samme motiv som det, der ses her. Tilmed havde Jytte Hjuler fundet et postkort fra British Museum, der viste, at motivet med de svævende kvindefigurer var hentet fra et græsk forlæg. Elise Konstantin-Hansen valgte dog siden at bearbejde det oprindelige forlæg fra tre til to svævende kvindefigurer. Hun var i 1905 på rejse til London i selskab med Olivia Holm-Møller. |
||
 |
Inv. VKV 2690 Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) og Agens Fink (1877-1955) Siddende barn med hund. Udateret Korsstingsbroderet pudebetræk, uld på hørlærred. 37,5 x 37,5 cm Gave søndag den 5. okt. fra Jytte Hjuler Da pudebetrækket kom til museet, blev det forsynet med en pude og blev sat i Niels Hansen Jacobsens sofa mellem et par andre Elise Konstantin-Hansen puder, der kom til samlingen i 2007 i forlængelse af hendes udstilling (inv. VKV 1599 og 1600). Agnes Fink tilhørte de grundtvigianske kredse i Kolding. I 1934 udgav hun med støtte fra Ny Carlsbergfondet ”Korsstingsmønstre efter græske Vasebilleder”. De to hæfter blev til i samarbejde med Elise Konstantin-Hansen, der leverede forlæg til motiverne. Dette motiv minder om dem, der blev trykt i hæfterne, men findes ikke dér. Giveren af puden, Jytte Hjuler, gjorde tilbage i 2006-2007 i forbindelse med forberedelserne til Vejen Kunstmuseums store Elise Konstantin-Hansen-udstilling opmærksom på broderisamspillet mellem kunstneren og Agnes Fink. Tilmed etablerede hun for museet kontakt med Fink-efterkommere, der havde taget vare på en mængde forarbejder, der viste sig at rumme materiale med tilknytning til både Elise Konstantin-Hansen og Susette Holten. Læs meget mere om samspillet i Teresa Nielsens artikel ”Aspekter af et dekorativt talent” i bogen om Susette Cathrine Holten født Skovgaard, der i 2013 udkom i forbindelse med Skovgaard Museets og Vejen Kunstmuseums udstilling om Susette Holten. Elise Konstantin-Hansen udstillingen rummede i Vejen i 2007 et særligt afsnit med flest mulig af hendes forlæg til korstingsbroderier og færdigbroderede puder fundet rundt om hos udstillingens mange udlånere. Her vistes et par puder med dette motiv. Typisk for flere af udstillingens puder viste det sig, at den, der broderede kunne finde på at ændre udformningen så eksempelvis hjørneornamenterne var forskellige, ligesom valg af farver har været individuelt. |
||
 |
Inv. VKV 2689 J. F. Willumsen (1863-1958) Byens nye park i januar / Aborreparken. 1890 Radering. Plademål: H. 482 x 585 mm I pladen indridset f.n.t.h: Copenhague 1890 – J.F. Willumsen Med blyant derunder: Le nouveau parc de la ville en Janvier J. F. Willumsen Gave fra Deloitte Fonden (opr. Revisions-Institutets Fond). Overdraget den 2. oktober 2014 af Jørgen Jørgensen Kort efter overdragelsen skulle der laves en nyophængning i en del af Gallerigangen. På væggen hænger nu en blanding af værker af J.F. Willumsen og Johannes Holbek. Det sammenkædende punkt er en lille skitse, der er deponeret på langstidsudlån fra Museum Jorn, Silkeborg. Den har tilhørt Holbek, men er en karikatur af Willumsens berømte radering ”Frugtbarhed”, hvoraf et eksemplar er udstillet. Denne usædvanlig store radering blev i begyndelsen af 1960’erne købt på auktion til Revisions- og Forvaltnings-Institutet (sic, i dag Deloitte) og har hængt i direktionskontorerne. Revisions- og Forvaltnings-Institutets bygning blev tegnet af arkitekt Albert Oppenheim. Den blev i 1919 opført på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade, hvor i dag bl.a. Kunststyrelsen har til huse. Bygningen kom til at ligge på en del af det, der i sin tid var Aborreparken – motivet som Willumsen har gengivet på trykket. I baggrunden til højre har han skildret en del af husrækken langs Nørre Voldgade. Mellem de to hvide etageejendomme, der endnu eksisterer ud mod Jarmers Plads, løber Sankt Peders Stræde. På trykket omtaler J.F. Willumsen parken som ny. Den blev anlagt i 1886, men blev gradvist ”spist” af nybyggerier. Selv kom J.F. Willumsen til at tage en bid af parken, da man dér efter hans tegninger i 1898 opførte Den Frie Udstillings første træbygning – i dag den nordlige del af kunstnernes hus, der i 1914 blev genopført og siden udvidet på sin nuværende placering over for Østerport Station. Parken blev officielt nedlagt i 1910 og arealet var gradvist forvandlet til Studenterforeningen, banegraven omkring Vesterport samt Revisions- og Forvaltnings-Institutet. Gaven passer meget fint ind i museets samling. Med støtte fra Augustinusfonden blev den for et par år siden udvidet med kunstnerens skandaleombruste radering ”Frugtbarhed” fra 1891. Begge tryk hører til kunstnerens første fase (1885-1891) af arbejdet med raderingerne. ”Aborreparken” var i 1891 udstillet på Den Frie som kat. nr. 96 og blot betegnet ”Radering”. I 1910 vistes den på hans Atelierudstilling som nr. 182 og var omtalt som ”Den nyanlagte Aborrepark”. På hans udstilling i 1919 stod den som kat. nr. 148 og blev her kaldt ”Aborreparken”. På Willumsens 60-års udstilling i 1923 stod den som kat. nr. 82 omtalt som ”Nørrevold”. |
||
 |
Inv. VKV 2688 Siegfried Wagner (1863-1958) PENTAGRAMMET MAGT – VÆRE . STEDET . MAGT. Udateret Bomulds/silke korsstingsbroderi (opr. pude?) syet om til gardin med metaløjer sat for oven. Det broderede felt indfældet i vinrød silke og foret med beige silke – begge med vævede mønstre (asiatiske). Synlige broderet felt H. 50,5 x 49 cm. Samlet mål: 69 x 70,5 cm. Gave fra Marie-Louise Berner, 2. oktober 2014 Tilbage i 2005 lavede Vejen Kunstmuseum i samspil med Olga og Siegfried Wagners barnebarn David Siesbye den første store retrospektive udstilling om kunstnerparret. De var primært billedhuggere, og Siegfried Wagner kom til at spille en vigtig rolle bag kulissen i organiseringen af Den Frie. På udstillingen vistes eksempler på deres alsidige dekorative arbejde i form af fx møbler, bogbind og gravsten. Som kunstnerisk rådgiver for henholdsvis Mogens Ballins værksted og siden for Tvermoes & Abrahamsen vistes også tinarbejder og lamper. I 2010 fulgte museet op med den første retrospektive udstilling om Mogens Ballins Værksted. Som jøde måtte Siegfried Wagner under 2. Verdenskrig søge tilflugt i Sverige, hvor hans kunstneriske evner kom til udfoldelse i arbejdet med knyttede tæpper. Forlæg til broderier ser det ud til, at han har lavet på forskellige tider. Dette korsstingsbroderi er ikke dateret, men ser umiddelbart ud til at høre til i den senere del af hans virke. Broderiet er komme til samlingen både fordi det er et værk af Siegfried Wagner, der allerede er repræsenteret på Vejen Kunstmuseum, og samtidig som led i museets gradvise afsøgning af det hidtil ret ubeskrevne felt: Kunstnerbroderier. |
||
 |
Inv. VKV 2687 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Krukke. Udateret Glaseret stentøj. H. 13,2, dia. 10,6 cm Krukken bærer kun meget svagt spor af at være indridset NHJ Købt på netauktion hos Bruun Rasmussen den 16.9.2014, kat. Nr. 1438/713 Typisk for Niels Hansen Jacobsen er krukken i høj grad præget af håndarbejde efter endt drejning. Kanten rundt for oven ses, hvordan han har presset den øverste kant rundt med en finger i og udenpå krukken nedefter er der to udbulinger, der krukken rundt er præget af, at NHJ har lavet fordybninger med fingrene. I den øverste række er der ét sted påført en metalisk(?) masse, hvor der måske har været et afslag. |
||
 |
Inv. VKV 2686 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Krukke. Udateret Glaseret stentøj. H. 11,6, dia. 13,2 cm Krukken er utydeligt indridset NHJ Købt på netauktion hos Bruun Rasmussen den 16.9.2014, kat. Nr. 1438/716 Krukken er drejet med en forskubning af den nedre, brede udbuling. Krukken minder i sin pæreagtige form om en af dem på et af de gamle fotos af pariser-keramikken. Den beslægtede krukke dér har dog en mere markant halskrave. |
| Inv. VKV 2685 Ludvig Find (1869-1945) Siddende pige. Udateret Tuschtegning på papir. H 175 x 115 mm Signeret f.n.t.v. med blyant: Find Bag på rammen skrevet med blæk: Købt 26/1 43 delvis ved Bytte (Værdi 20 Kr.). Fra Tegneren Spardals Saml. vistnok købt af Kunsth. Wang, Bredgade. Gave sommeren 2014 fra Ellen og Olav Dijnes Som om giverne vidste det, arbejder museet sammen med Skovgaard Museet og kunstmuseet på Brundlund Slot i Aabenraa om i 2016-2017 at vise en retrospektiv udstilling af Ludvig Finds værker. Denne tegning passer perfekt ind i samlingen af Find-tegninger, der i 2010 kom til Vejen Kunstmuseum som gave fra samleren John Hunov. |
||
 |
Inv. VKV 2684 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Krukke med gennembrudt bort om mundingen. Udateret Glaseret stentøj og tre steder påført metal. H. 16,6, dia. 11,2 cm Krukken er utydeligt indridset NHJ Købt primo sept. 2014 fra privateje. Har tilhørt NHJs ældste søster Johanne Marie Jacobsen gift Oxenvad, mor til bl.a. Aage Oxenvad Inv. VKV 2684 og 2683 er købt sammen. De har oprindelig tilhørt Niels Hansen Jacobsens ældste søster Johanne Marie Jacobsen, der blev gift Oxenvad. Hun fik en del børn, og var bl.a. mor til den berømte klarinettist Aage Oxenvad, der i 1941 var den ene af de to eksekutorer i Niels Hansen Jacobsens bo. Inv. VKV 2683 minder om flere af dem, som han drejede op og ”deformerede”, som her, hvor han har trukket og klemt mundingen på tværs ved to punkter. Inv. VKV 2684 er ret tung, lidt kluntede og en mere usædvanlig krukke. Her ses en vildere leg med glaseringen, og for oven har han lavet en slags ”kniplingskant” med gennembrudte buninger øverst på krukken. De fleste af hullerne er fyldt med glasur. Holder man krukken op om en el-pære skinner lyset igennem hullerne. I brændingen er der nok sket noget med glasuren, hvad nogle ville kalde ”fejl”, men ikke i ånden fra den asiatiske keramik, hvor ovnens luner i stedet ses som gaver. Dem har Hansen Jacobsen fremhævet ved at påføre pletter af metal – sølv, bly eller tin, der ses på krukkens side og et par steder oppe ved mundingen. |
|
 |
Inv. VKV 2683 Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Krukke med let udsvejfet mundingen, trukket to steder. Udateret Glaseret stentøj. H. 13,1 x 15,3 x 14,3 cm Krukken er tydeligt indridset NHJ Købt primo sept. 2014 fra privateje. Har tilhørt NHJs ældste søster Johanne Marie Jacobsen gift Oxenvad, mor til bl.a. Aage Oxenvad Se teksten om inv. VKV 2684 |
|
 |
Inv. VKV 2682 Gudmund Hentze (1875-1948)/Mogens Ballins Værksted Servietring. Før 1908 Støbt tin. H. 3, dia. 5 cm På indersiden stemplet MB Købt fra privateje august 2014 I forlængelse af, at museet i 2010 lavede den første retrospektive udstilling om Mogens Ballins Værksted, er der gradvist blevet opbygget en repræsentativ samling af værkstedets produkter. Der har i arbejdet med værkstedets historie været særlig fokus på det dekorative talent, Gudmund Hentze, der i mange år efter 2. Verdenskrig har været holdt uden for den danske kunsthistorie. Hans bidrag til værkstedets udtryk var dog vigtige og servietringen er et godt eksempel på hans legende form. |
|
 |
Inv. VKV 2681 Susette Cathrine Holten født Skovgaard (1863-1937) ”Fad med Japaner og Gaas”. April 1889 Glaseret lertøj. Dia. 30,5 cm Indridset på bagsiden: S.C. Skovgaard / April 1889 Købt fra privateje 15. oktober 2013 Fadet var i 2013 udlånt fra privateje til Vejen Kunstmuseum og Skovgaard Museet til den første retrospektive udstilling af Susette Holtens livsværk. I forlængelse af udstillingen blev det muligt at erhverve fadet. Det hører til i en vigtig fase af kunstnerens liv, hvor hun på initiativ af ungdomsvennen Th. Bindesbøll drog med sine brødre og deres venner til pottemager Wallmann i Utterslev og siden til Eifrig i Valby. De var i 1887 kernen i ”Dekorationsforeningen”. Dens opvisning på Den Store Nordiske udstilling kan siges at være den danske kunstnerkeramiks første store mønstring. Fadet her blev til året efter, men er allerede omtalt i kunsthistoriker Karl Madsens artikel fra 1887 om foreningen, hvor en skitse til fadet er gengivet som slutvignet. Han skriver: ”Til et Fad har Frk. Skovgaard haft den morsomme Idé at gjøre en japansk Dukke levende.” Når han omtaler figuren som en dukke, må han formodes at have kendt den. Måske var den en del af hans egen samling af asiatiske antikviteter. Han var en kender på feltet og udgav i 1885 bogen ”Japansk Malerkunst”. Dukken ser ud til at gå igen på et andet af hendes fade, der tilhører Ehlers Samling i Haderslev. Dér er den japanske dukke omgivet af parasoller. |
|
 |
Inv. VKV 2680 Sigurd Wandel (1875-1947) Fad. Januar 1892 Glaseret lertøj. H Dia. 39 cm Indridset på bagsiden: Sigurd Wandell / fecit / Valbye / Januar / 1892(?) Købt juli 2014 fra privateje I 2004 købte museet på auktion en lav opsats smykket med en åkande med blad. Den udført Sigurd Wandel i september 1891 i Valby. Han er knyttet til denne del af landet i kraft af ægteskabet med maleren Maria Wandel (født Olesen, 1899-1963), hvis far var biskop i Ribe. Hun er i samlingen repræsenteret med sit debutarbejde ”Frk. Jensen” og et landskab. Hun var elev af maleren Sigurd Wandel, og som sådan er han repræsenteret i Museum Danmark. Takket være en privat samler, der i sin tid købte fadet på auktion i Svendborg, er der nu kommet endnu et stykke af hans keramik i museernes fælles hukommelse. Hos Eifrig i Valby arbejdede mange forskellige billedkunstnere anført af Th. Bindesbøll. Hans til abstrakte ornamentik synes at spøge i dekorationen på dette store fad, der er drejet op af en håndværker på værkstedet, hvorefter Sigurd Wandel har ridset dekorationen. |
 |
Inv. VKV 2679 Karen Harsbo (født 1963) "Carte du Tendre". 2013 Porcelænsrelief med transfermærke. H 3-4 mm x 14,5 cm x 15,3 cm Vist som værk E. på udstilling ”Entropisk Topologi” i Ann Linnemanns Galleri, august 2013 Købt af kunstneren i forbindelse med udstillingen ”Betroet Tvivl”, der blev vist på Vejen Kunstmuseum fra 1. december 2013 til 27. april 2014. Karen Harsbo er uddannet keramiker og lektor ved det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Hun stod i 2011 sammen med Alexander Touborg bag den vigtige udstilling om keramisk kunst, ”Lerets Magi”, på Gl. Holtegård. Tilbage i 2003 præsenterede hun på Marienlyst og i Den kgl. Porcelæns lokaler på Amagertorv projektet ”Det hvide Guld”, hvor elever fra Kunstakademiet havde fået fri hænder i arbejdet på Den kgl. Porcelainsfabriks værksteder i Smallegade kort inden fabrikken blev lukket. Suppleret med andre værker fremstillet på Tommerup keramisk værksted og på værkstedet på Kunstakademiet blev de keramiske skulpturer fra december 2003 vist på Vejen Kunstmuseum på udstillingen ”Bagværk med glasur”. I 10-året for den mønstring af ung kunstnerkeramik var hun i 2013 atter Vejen Kunstmuseum sparringspartner. Denne gang blev resultatet udstillingen ”Betroet Tvivl”. Den bageste sal blev fyldt med udvalgte værker af elever, der de senere år har arbejdet på Akademiets keramikværksted. I den anden udstillingssal vistes et udvalg af Karen Harsbos værker. Som en frise på bagvæggen hang en serie porcelænsrelieffer, som hun første gang viste smagsprøver af i august 2013 i udstillingen ”Entropisk Topologi” i Ann Linnemanns Galleri. De er bygget op af en yougurt-agtig flydende porcelænsmasse, der gradvist modelleres op på en sugende gipsplade. Nogle af reliefferne er ret regulære rektangulære billedfelter, mens andre voksede til mere organiske former – en slags landskaber og kort, som det, der nu indgår i samlingen på Vejen Kunstmuseum. Et symposium i 2013 på et af Staffordshires ældste nu lukkede porcelænsvirksomheder, Spode i England, skubbede til Karen Harsbos interesse for tidligere tiders keramikproduktion. Porcelænets historiske rejse gik i 16-1700-tallet fra Asien til Europa, og med out-sourcing er retningen vendt igen de seneste årtier. Som en hilsen til den engelske fajanceindustris transfer-dekorationer (en slags klistermærker/overførselsmærker, hvor gamle og nye motiver kan gengives) har Karen Harsbo forsynet reliefferne med billeder hentet fra fortidens og nutidens porcelænsarbejdere koblet med indtryk fra Asien, hvor porcelænet først blev produceret. Motivet på inv. VKV 2679 er dog hentet fra et ældgammelt asiatisk geografisk kort. Karen Harsbo fortæller, at det er fascinationen af at kortlægge, som hun er optaget af. Hun har ladet sig inspirere af ældre kort, hvor det geografiske kort anvendes til at beskrive helt andre landskaber end de fysiske, som f. eks ”Carte du Tendre”, som er en allegorisk geografi. Kort over kærlighedens landskab blev lavet i 1600-tallet af franske adelskvinder. Et andet eksempel er ”The Hereford Mappa Mundi” fra 1300-tallet, hvori geografi, kosmologi og Bibelen vises i en sammenhæng. På udstillingen ”Ud og hjem” i Copenhagen Ceramics i København (20. november til 13. december 2014) viste hun et stort kort sammensat af mange mindre dele. Relieffet er et fysisk, keramisk landskab af et liv. Det er gengivet som forbundne øer, der er navngivet med forskellige følelser og påvirkninger såsom ”Hills of Body”, ”Fields of Growth”, ”Swamp of Broken Promises”, ”Land of Labour”, ”Plateau of Dreams”, ”Valley of Selfdenial” og ”Horizons of Hope”. |
|
 |
Inv. VKV 2678 Kaspar Oppen Samuelsen (født 1977) Rytterfigur. 2011 Letglaseret stentøj. H 33,7 excl parasol x 30 x 9,5 cm Vist 1.12.2013-27.4.2014 på Vejen Kunstmuseums udstilling ”Betroet Tvivl” Købt 1. maj 2014 af LARMgalleriet Leder af keramikværkstedet på Kunstakademiet i København, Karen Harsbo, stod i 2013 bag årets julekalenderudstilling på Vejen Kunstmuseum. Hun havde peget på en række nuværende og tidligere elever, hvis værker blev vist i den ene af museets særudstillingssale. Her hang en række af Kaspar Oppen Samuelsens collager og der stod en montre med stentøjsstatuetter, som han har lavet i værkstedet på Kunstakademiet – heriblandt rytterfiguren, der nu indgår i samlingen på Vejen Kunstmuseum. En del af de udstillede statuetter var en slags parafraser over traditionelle monumenter. Denne rytterfigur trækker uvilkårligt på minderne om de kendte rytterstatuer som Kong Frederik den femte på Amalienborg Slotsplads eller Kong Christian den femte på Kongens Nytorv. Men hvor et traditionelt herskersymbol viser den stærke fører på en eksemplarisk velbygget hest, er der her et sært proportionsforhold mellem rytteren og hans hest, der i forskubningen af proportionerne er blevet en absurd, vittig figur lidt i stil med nogle af den italienske billedhugger Marino Marinis rytterfigur. Kaspar Oppen Samuelsen er et godt eksempel på en kunstnerkeramiker, der som uddannet maler og primært arbejdende med maleri, tegning og collage, for en tid kaste sig over keramikken som her under kyndig vejledning hos Karen Harsbo. Serien af statuetter står mestendels i den rå stentøjsmasse, men er tonet af dampene fra den grønne glasur, der stedvis er ført på som en lille kontrast til de uglaserede lerflader. |
|
 |
Inv. VKV 2677a+b Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Den blindede Samson. Udateret Bronze på træsokkel. Samlet H 28,2 cm. Bronze H 22,2 x 17 x 16,3 cm. Sokkel H 7,5 x 16,7 x 16,3 cm Indridset NHJ bag figuren på stenen, som han sidder på. Købt maj 2014 fra privateje Bronzestatuetten af ”Den blindede Samson” blev vist som kat. nr. 6 i 1927 på Niels Hansen Jacobsens separatudstilling i Kunst-foreningen i København. Af hans notat i udstillingens værk-fortegnelse fremgår det, at den dengang skulle koste 400 kr. Nu står den på en af hylderne i keramiksamlingen på Vejen Kunstmuseum sammen med tre keramiske Samson’er. Det er uvist hvornår bronzestatuetten er støbt. Men i museets samling er der en større gipsversion af den knælende/sammenkrøbne Samson, der er tydeligt dateret 1902. Det kan giver et fingerpeg om, hvornår statuetten er modelleret. I museets keramiksamling er der en unika skitse af Samson samt to identiske keramiske statuetter (fremstillet i form), der minder stærkt om bronzestatuetten. De har fået meget forskellige glaseringer og har to helt forskellige træsokler. De keramiske kan statuetter kan ses her på hjemmesiden ved i øverste tværmenu at vælge NHJ, klikke på KERAMIK og vælge det røde link: ”Se Niels Hansen Jacobsens keramikfotos her”. Bladrer man frem til VKV 254 og klikker på billedet, ses i fuldt format en hastig Samsonskitse. VKV 255 og 657 er to versioner af den Samson, der nu er dukket op i bronze. Som flere af Hansen Jacobsens keramiske statuetter er de fremstillet i form. Således lavede han masker og figurer i produktioner, hvor hver alligevel er helt unik, da glaseringen aldrig bliver ens. |
|
  |
Inv. VKV 2676 Jens Lund (1871-1924) & J.L. Flyge (1849-1913) Specialindbinding af Forvandlede Blomster. 1899/1900 Kommet til Vejen Kunstmuseum 1942 som testamentarisk gave fra Bolette Lund, men først inventariseret april 2014 i forbindelse med den store Jens Lund-udstilling. I januar 1900 vistes på Kunstindustrimuseet i København de kunstværker, der skulle tegne Danmark på Verdensudstillingen 1900 i Paris. Her var Jens Lund repræsenteret med frugter af et samarbejde med bogbinder J.L. Flyge. Pressen noterede: ”Den unge Maler Jens Lund har komponeret et Par meget originale Bind til sin mærkelige bog Forvandlede Blomster”. Nysgerrige gæster kunne bladre i eksempelvis denne udsøgte bog, der var indbundet i hvid pergament, smykket med dekorativ lædermosaik. Under titlen ”Forvandlede Blomster” var indholdet i 1899 udkommet med tegninger fjernt fra den videnskabelige botaniks nøjagtighed. Over årene 1896-99 havde Jens Lund i afsøgningen af tegningens dekorative muligheder skabt de besjælede blomster, der gengiver aspekter af menneskelivet; sammenfalden eller indadvendt skildres ”Sørgende Blomster”. ”Snedighed” er en listig, slesk, slangeagtig vækst. ”Anarkistiske Blomster” er vilde og uregerlige, mens de ”Adelige Blomster” er lette og elegante. Mens Jens Lund tegnede disse sjælebilleder, var Sigmund Freud i Wien ved at sætte ord på psykoanalysen og sjælens krinkelkroge. De nye tanker var endnu ikke hvermandseje. Alligevel er det som om Jens Lund i tegningernes besjælede streger med en sjælden indsigt fortæller om menneskets indre liv. I Jens Lund bogen, der i 2014 udkom i forbindelse med Vejen Kunstmuseums store udstilling om Jens Lund, ser museumsleder Teresa Nielsen på bogværkets illustrationer i dialog med psychoterapeut Ole Vedfelt, der giver sit bud på, hvad man i dag kan læse af Jens Lunds tegninger. Samarbejdet mellem Jens Lund og J.L. Flyge resulterede i endnu en indbinding af ”Forvandlede Blomster”. Den blev lavet til Jens Lunds søster Martine og kom i 1998 til Vejen Kunstmuseum (inv. VKV 1229). Motivet er det samme som på denne bog, men den hvide pergament er skiftet ud med lysebrunt læder. I 1899 udførte Flyge endvidere specialindbindinger til ”Hero og Leandros” samt Baudelaires ”Les fleurs du mal” efter forlæg af Jens Lund. |
|
 |
Inv. VKV 2675a+b Jette Löwén Dall (født 1979) Facet. 2012 2675a glaseret stentøj: 25,2 x 27 x 36,8 cm. 2675b bemalet porcelæn, transfer øjne og guldkrone: H 10 x 8,5 x 9,5 cm Købt af kunstneren januar 2014 I 2012 var det Jette Löwén Dall, der fyldte årets julekalender på Vejen Kunstmuseum. Den stod i den første sal i udstillingen ”Glasurglæder” (1.12.2012-12.5.2013). Hun var også med i dialogen med de glasur entusiaster, hvis værker var udstillet i den bageste sal: Ane Fabricius Christiansen (født 1978), Gurli Elbækgaard (født 1969), Morten Løbner Espersen (født 1965), Bente Skjøttgaard (født 1961) og Asger Kristensen (født 1951). Med afsæt i Jette Löwén Dalls projekt ”Princess of Keramos” blev kalenderens 24 montrer fyldt med tableauer i en fortløbende fortælling om prinsessens rejse gennem keramikkens verden på jagt efter sin prins. ”Princess of Keramos” var i 2007 kernen i Jette Löwén Dalls afgangsprojekt fra Designskolen i Kolding, hvor hun var en del af det allersidste hold på keramiklinjen i Kolding. Udstillingen bestod af en blanding af ældre og helt nye landskaber. De nye blev til i dialog om Niels Hansen Jacobsens keramiske værker, hvor Jette Löwén Dall afsøgte nogle af hans måder at bearbejde leret – skære, knibe og på forskellig vis præge det med håndens tilgang. Og hun har givet sine bud på, hvordan han kan have nået sine glaserede flader og andre stofligheder – som her, hvor den hvide klump er et forsøg med for høj brænding af en lys lermasse for at se, om resultatet kunne komme i nærheden af nogle af de overflader, der findes på Hansen Jacobsens keramik. Landskaberne i de 24 montrer blev ledsaget af historierne i ”A Beginner’s Guide to Ceramics”, der som pdf kan hentes her på hjemmesiden. Fortællingerne om fx celadon-skoven, en giftiggrøn, svovlsyreholdig sø og ”Blue Willow Pattern” er med til at fortælle om keramikkens teknik og historie. Guiden hænger nu i en printet udgave i Vejen Kunstmuseums samling sammen med landskabet ”Facet”, der er det af de nye landskaber, hvor Jette Löwén Dall er gået tættest på Niels Hansen Jacobsen i både glaseringen og bearbejdningen af overfladen. Bemærk, hvordan hun har skåret den facetterede overflade. Dette greb opdager de færreste, når de kigger på hans værker i Keramiksamlingen, men her er effekten brugt på en klar og iøjefaldende måde. |
|
 |
Inv. VKV 2674a+b Marianne Jørgensen (født 1959) Lille hest på sokkel. (1987?) Glaseret stentøj 2674a soklen: 11,2 x 16,3 x 6 cm 2674b hesten: 15,7 cm x 13,5 x 8,7 cm Gave fra kunstneren I 2011-2012 stod Marianne Jørgensen for årets julekalenderudstilling – nok den kalender, der har været fyldt med flest forskellige tekniske og praktiske specialindslag! Udstillingen var hendes første retrospektive udstilling, og der blev over lang tid gjort status og ledt efter ældre værker såsom denne keramiske statuette af en hest. Den blev vist i en vægmontre i udstillingen sammen med andre af hendes ældre keramiske værker. Marianne Jørgensen holder meget af Niels Hansen Jacobsens skulpturelle univers. Denne keramiske statuette er ikke lavet for at ligne hans keramiske arbejder, men bærer noget af den samme glæde ved keramikken i en udførelse, hvor kunstneren som Hansen Jacobsen ej heller er uddannet keramiker, men netop intuitivt udforsker materialet. |
 |
Inv. VKV 2673 Marianne Jørgensen (født 1959) Skål uden funktion. 1987 Rød-gul glaseret lertøj. H 26 x 43 x 34,5 cm Gave fra kunstneren I 2011-2012 stod Marianne Jørgensen for årets julekalenderudstilling – nok den kalender, der har været fyldt med flest forskellige tekniske og praktiske specialindslag! I lågen for den 7. december stod denne skulpturelle skål uden funktion. Klik her for at se julekalenderen Udstillingen var Marianne Jørgensens første retrospektive udstilling. Der blev over lang tid gjort status og ledt efter ældre værker såsom dette keramiske værk fra 1987. Ud fra en skållignende form vokser de skulpturelle elementer frem som fingre eller tentakler. De opadstræbende krones af små, gulglaserede figurer. De kan vække minder om oplevelsen af den svenske billedhugger Carl Milles skulpturopstillinger ved Millesgården i Stockholm, hvor nogle af hans værker står på mange meter høje sokler og synes at stræbe mod himlen. |
|
 |
Inv. VKV 2672 a+b Gutte Eriksen (1918-2008) Kaffekande. Udateret (1950) Glaseret stentøj. Samlet H 19,2 cm. Kande: 17,5 x 14,4 x 10,4 cm. Låg: H 4,3, dia. 3,3 cm Indridset i bunden: Gutte / Nymølle / DENMARK Købt hos kunsthandler Jørgen Dalgaard, Bredgade, Kbh., primo marts 2014 I forlængelse af Vejen Kunstmuseums Gutte Eriksen-udstilling i 2001 har det været et ønske at kunne inddrage en af hendes slanke, elegante mokkakander i samlingen. Næsten magisk synes det, at det endelig lykkes et halvt års tid efter at museet på auktion i Hørsholm havde købt en kalabasformet vase af Bjørn Wiinblad (inv. VKV 2655). Begge værker blev til på Nymølle-værkstedet ved Lyngby, som Bjørn Wiinblad blev knyttet til i 1946 og hvor de i 1950 arbejdede sammen. På et gammelt avisfoto er de endog gengivet sammen på værkstedet mens Gutte Eriksen har mokkakanden fremme ved drejeskiven. I 1950 udstillede de også sammen på kunstindustrimuseet i Bergen. Skulle der være besøgende på hjemmesiden her, der ved noget om keramikproduktionen hos Nymølle, må de meget gerne kontakte Vejen Kunstmuseum på museum@vejen.dk. På forhånd tak. |
|
 |
Inv. VKV 2671 Jens Nielsen (1891-1978) Landskab(?). Udateret Pastost oliemaleri på meget groft lærred. Blændramme: 39 x 42,9 cm Ramme: 46,9 x 50,3 cm Skrevet med blåt på blændrammen: 3682 Rester af en nyere label med antydning af navnet Jens Nielsen Gave fra privateje, Birkerød Inv. VKV 2671 er kommet til samlingen sammen med inv. VKV 2669 og 2670. De er gaver fra en af Valdemar Petersens elever. Det var nærliggende, at Jens Nielsen-maleriet kom med til Vejen, hvor han en kort tid drev friskole på Brejdablik. Jens Nielsen var først lærer, men kom i samspil med Olivia Holm-Møller gradvist til at tro på egne evner og viede sig mod alle odds til et liv som kunstner. Hans datter blev gift med Askov-kunstneren gudmund lervad, hvis tidlige værker i 2004 blev præsenteret på en udstilling på Vejen Kunstmuseum. |
|
 |
Inv. VKV 2670 Valdemar Petersen (1899-1991) Fem køer på en mark. Udateret Pastost olie på lærred. Signeret f.n.t.h. med sammenslynget VP Ramme mål: 38,5 x 49,3 cm Lærredet måler ca. 30/31 x 42/43 cm. Der er ingen blændramme Det er spændt om en blød plade og holdt på plads med søm. Gave fra privateje, Birkerød Fra en af Valdemar Petersens elever har museet fået overdraget hans selvportræt (inv. VKV 2669) og hans studie af fem køer på en mark (inv. VKV 2670). Ejeren skulle flytte på plejehjem og var nødt til at skille sig af med en del af sin store samling af billeder. Da hendes datter fandt ud af, at der til museet i Vejen var knyttet ”Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmanns legat” ville hun gerne, at billederne kom til samlingen i Vejen som supplement for de få af kunstnerens værker, der i forvejen er i samlingen. Selvportrættet havde hun set på en udstilling i 1940’erne(?) og ville gerne købe det, hvorefter der blev lavet en afdragsordning, så det gradvist blev hendes. Valdemar Petersen voksede op i Holsted og var de sidste 25 år af sit liv bosat i Kolding, hvor han i sin tid blev uddannet som malersvend. Siden arbejdede han i København og var lærer i både Århus og ved seminaret i Kolding, hvor han uddannede mange billedkunstlærere, der med glæde mindes den dygtige lærer. Valdemar Petersen var særlig knyttet til Vejen Kunstmuseum gennem museets leder frem til 1994, Svend Holm Larsen, der i Vejen i 1983 lavede den første retrospektive udstilling af Valdemar Petersens værker. Da kunstnerens ægteskab var barnløst, besluttede parret af oprette ”Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens Legat”, der er knyttet til Vejen Kunstmuseum. Siden 1989 har det været uddelt til en lang række kunstnere og er forbundet både med tildeling af legatet og afholdelse af en udstilling på museet. På denne måde har deres efterladte midler, som deres virke i levende live, været i kunstens tjeneste. |
|
 |
Inv. VKV 2669 Valdemar Petersen (1899-1991) Selvportræt som ung. Udateret Olie på lærred, meget pastost. VP har malet billedet færdigt i rammen. Der er en del maling på rammen. Blændramme: 105,5 x 78,5 cm Ramme: 114 x 87 cm Bag på rammen med sortkridt: 65 Kr Gave fra privateje, Birkerød Se teksten om inv. VKV 2670 |
|
 |
Inv. VKV 2668 a+b Møller og Bøgely Stor lågkrukke. Udateret Glaseret lertøj. Samlet H 47,7 cm. Krukke: H 35,8, dia. 25 cm. Låg H 16, dia 11,1 cm I bunden ridset: MB / W o 60 Gave januar 2014 fra keramiksamlerne Inger og Brian Erhardtsen Over mange år har Vejen Kunstmuseum gradvist opbygget landets største museumssamling af Møller & Bøgely-værker. Formodentlig i 1960’erne eller 1970’erne blev den første krukke købt (inv. VKV 0666) af museets kunstfaglige konsulent, grafikeren Jørgen Rømer. Ditzel på Skovgaard Museet i Viborg mente at signaturen MB stod for Mogens Ballin, og den blev derfor købt for at bringe denne symbolistiske kunstner ind i samlingen. Siden viste det sig, at signaturen dækker over Møller og Bøgelys værksted, der gradvist blev beskrevet i løbet af 1990’erne med den hidtil mest udførlige beskrivelse i Vejen Kunstmuseum 2008-opslagsværk ”Keramik i lange baner – 120 års dansk keramik”. Undervejs har det vist sig, at Eilif Møller har en konkret tilknytning til egnen idet har blev betroet at udførte den malede dekoration af Troldehedebanens stationer fra Kolding til Grindsted med en stikbane til Vejen. Over årene er der blevet kontakt til en del private med materiale, der kan være med til at kaste lys over værkstedets to personlighed, Mads Bøgely, der stod med den risikovillige kapital og Eilif Møller, der stod for den kunstneriske linje i samspil med flere andre kunstnere. Vejen Kunstmuseum arbejder gradvist frem mod en udstilling om værkstedet og denne pragtkrukke kommer til samlingen som et flot eksempel på noget af det største og mest pompøse værkstedet har fremstillet. |
 |
Inv. VKV 2667 Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) Er I oppe? 1901(?) Blyant, gouache og dækhvidt på karduspapir. 42,5 x 152 cm Med blyant f.n.t.v: Elise Konstantin / Hansen. F.o.t.v: ”01 Er I oppe”. F.o.t.h: 190 Udstillet i 2007 på Vejen Kunstmuseums Elise Konstantin-Hansen-udstilling, der efterfølgende blev vist på Skovgaard Museet. Udstillet 2013 på Kolding Kunstforenings EK-H udstilling. Gave december 2013 fra privateje I en stor del af sit liv var Elise Konstantin-Hansen knyttet til højskolen i Aagaard. Efter sigende forsøgte hun at få sin barndomsveninde, kunstneren Susette Holten til at lave oplæg til en dekoration til en af gavlene på højskolen. Men da der ikke kom nogen respons, tog hun selv fat og leverede dette oplæg, der blev udført i stort format på gavlen, men siden er gået til. Skitsen indgår som en fin udvidelse af museets Elise Konstantin-Hansen samling, der gradvist er opbygget i forlængelse af den retrospektive udstilling i 2007. Her er hun relevant som en del af tidsbilledet, fordi hun virkede i lokalområdet og som Niels Hansen Jacobsen også var optaget af keramikken og hørte til som en integreret del af højskolens kunstnere. Hendes bror blev gift med en datter af den legendariske grundlægger af Askov Højskole, Ludvig Schrøder. En tid var Elise Konstantin-Hansen tegnelærer i Askov, men blev siden knyttet til Vald. Brückers menighed i Aagaard. |