En præsentation af et udvalg af
kvindelige kunstnere fra Vejen Kunstmuseums samling


1. Gudrun Hasle (født 1979)
Her er Gudrun Hasle den 24. november 2015 på Vejen Kunstmuseum i færd med at male et stort kvindetegn på væggen i sin udstilling ”Dem der kom før mig”. I 100-året for kvindernes valgret handlede den om det at være kvindelig kunstner.
Som en slags ”programerklæring” for udstillingen, var det første værk, som Gudrun Hasle lavede til udstillingen, en kombination af billedelementer og navnelister fra to af de vigtigste danske udstillinger med værker af kvindelige kunstnere: MÆLKEBØTTEN lavet af Susette Cathrine Holten født Skovgaards på plakaten til fordel for ”Kvindernes Bygning” i forlængelse af ”Kvindernes Udstilling” i 1895 og DET RØDE KRYDS af Lene Adler Petersens fra plakat og omslag til ”Kvindeudstillingen XX” på Charlottenborg i 1975. Gudrun Hasles værk er der lavet en film om: https://vimeo.com/156405109



Gudrun Hasle: DEM DER KOM FØR MIG. 2015. Værket tilhører kunstneren, men museet søger midler til at erhverve det. Foto: Pernille Klemp

Susette Cathrine Holten født Skovgaard: Plakat til fordel for opførelsen af Kvindernes Bygning. 1896. Et eksemplar findes i Plakatsamlingen på Designmuseum Danmark.


2. Elise Konstantin-Hansen (1858-1946)
På Den Frie Udstilling præsenterede Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) i 1893 sin mægtige skildring i blyant og akvarel af en alt andet end charmerende grib – for datidens kunstanmeldere et utænkeligt motiv for en kvindelig kunstner. Gribben kan netop nu ses på Statens Museum for Kunst, hvortil den er udlånt med andre værker fra Vejen Kunstmuseum til udstillingen om japanisme i Norden, 19.1.-23.4.2017 Kalkuner hører vel næppe heller til ”Damearbejdet”. Dyrene holdt Elise Konstantin-Hansen af og holdt siden kalkuner på Aagaard Højskole, hvor hun underviste. En enkelt har hun i 1889 modelleret som tekande og tre kalkuner samlede hun til en vaseform. Kragen er oplæg til en af hendes illustrationer til Jakob Knudsens ”Adelbrand og Malfred – En gammel Kjærlighedshistorie”, der udkom år 1900.
Harerne i kålmark nær Ågård malede hun i 1903. Et par år før lavede hun oplæg til dekoration af Ågård Højskoles gavl med et par haner, der galer ved morgengry.
Den høje krukke med flydetang for oven og kig ind under vandoverfladen til vandmænd og hummer modellerede hun i 1890. To år tidligere modellerede hun den lave, buttede krukke.
Skildpadderne har hun i 1895 malet, da hun var på den græske ø Naxos.
Broderiet er fra 1930’erne, og det gamle postkort fra British Museum viser, hvor hun fandt sin inspiration.



Elise Konstantin-Hansen: Grib. 1893. Gave 2011 fra Birgitte og Henrik Wivel. Inv. VKV 2443.

Elise Konstantin-Hansen: Kalkunkande. 1889. Glaseret lertøj. Inv. VKV 1608 a+b. Kalkunvase. 1889. Glaseret lertøj. Inv. VKV 1607. Begge købt 2007.

Elise Konstantin-Hansen: Forarbejde til en illustration til Jakob Knudsens ”Adelbrand og Malfred – En gammel Kjærlighedshistorie”. 1900. Købt 2016. Inv. VKV 2831d.


Elise Konstantin-Hansen: "Er I oppe?". Udkast til dekoration til en af gavlene på Ågård Højskole. 1901. Gave 2013. Inv. VKV 2667.


Elise Konstantin-Hansen: To harer i en kålmark. 1903. Har været på museet siden 2008, købt 2013. Inv. VKV 2642.


Elise Konstantin-Hansen: Krukke med flydetang. 1890. Købt 2007. Inv. VKV 1597. Krukke med tang. 1888. Købt 2004. Inv. VKV 1492.


Elise Konstantin-Hansen: Vandskildpadder. Naxos. 1895. Købt 2013. Inv. VKV 2649.


Elise Konstantin-Hansen: Broderet pude efter forlæg udarbejdet af Agnes Fink. 1930’erne. Gave 2014 fra Jytte Hjuler. Inv. VKV 2691.


Scanning af gammelt postkort, gave fra Jytte Hjuler.




3. Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934)
Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934) giftede sig med grundlæggeren af Museum für kunst und Gewerbe i Hamborg, og hendes virke var primært i Hamborg. Men hun holdt tæt kontakt med sine danske kunstnervenner Gabriele og Niels Hansen Jacobsen. Som gave fik de hende træsnit af dansk ingefær i bøgeskovbunden – udført i 1899 med japansk træsnitværktøj, som Justus Brinckmann fik importeret til Hamborg.
Portrættet af Niels Hansen Jacobsen er skitseret, da de mødtes under besøg på Verdensudstillingen i Paris 1900. Det blev færdiggjort efter at han i 1902 mistede sin hustru Gabriele. Kunstneren mente, at det ikke længer kunne gøre krav på portrætlighed. Hun gav det derfor titlen ”Aftenstemning”. Det sene træsnit med klokkeblomsten og edderkoppespindet er dateret 1925 og var en gave til Hansen Jacobsen, da hun ved den tid besøgte ham i Vejen.
Disse tre værker af Henriette Hahn-Brinckmann og endnu et fra samlingen i Vejen kan ses på Statens Museum for Kunst i forbindelse med udstillingen om japanisme i Norden, 19.1.-23.4.2017.


Henriette Hahn-Brinckmann: Dansk ingefær. 1899. Købt 2000. Inv. VKV 1262. Foto: Pernille Klemp
 
Henriette Hahn-Brinckmann: Aftenstemning. 1900/1905. Gave til museet 1997. Inv. VKV 1105.
Foto: Pernille Klemp

Henriette Hahn-Brinckmann: Klokkeblomst med edderkoppespind. 1925. Gave 2000. Inv. VKV 1256.
4. Gabriele Jacobsen – født Rohde (1862-1902)
Unge og stolte sidder kunstnerægteparret Gabriele (1862-1902) og Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) på trappen til deres atelier-bolig på 65, boul. Arago i Paris, hvor de boede i tiåret fra 1892.
På et foto, der er taget i Paris, ser hun selvbevidst frem, mens slyngede art nouveau-ornamenter anes i baggrunden.
På Verdensudstillingen 1900 i Paris vistes blandt Niels Hansen Jacobsens reliefmasker også et portræt af ham set fra siden. I 1997 blev det søgt solgt på auktion som et af hans værker, men viste sig at være signeret G. Jacobsen med en indridset datering, der kan læses som 94 eller 99 – altså fra årtiet mens hun boede i Paris.
Maskeportrættet er i Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg registeret som et selvportræt, men viser sig at være signeret af dem begge… altså som minimum et fælles værk! Hun har malet den blomstrende hyld og gavlen på Valstedgård i Nordjylland, hvor hendes søster var frue i huset.
På museet har der i årevis på magasin stået tre malerier, hvor det var uvist, om kunstneren var Gabriele Jacobsen. Ved en tilfældighed blev det bekræftet, da en efterkommer til en af Gabrieles søstre, fandt et brev, hvor der står, at kunstneren under besøg på Valstedgård (på Nibe-egnen) malede et studie af en af gårdens længer.


Gammelt foto af Gabriele og Niels Hansen Jacobsen på 65. Boulevard Arago, Paris, 1890’erne.
 
Gammelt foto af Gabriele Jacobsen – måske i atelieret? Fotograferet i Paris.

Gammelt foto af P. Ipsens Enkes stand på Verdensudstillingen 1900 i Paris. På væggen til højre hænger et udvalg af keramiske masker – heriblandt portrættet af Niels Hansen Jacobsen.


Gabriele Jacobsen: Reliefportræt af Niels Hansen Jacobsen. Udstillet 1900. Købt 1997. Inv. VKV 1103.


Maskeportræt af Niels Hansen Jacobsen. Før 1899. Inv. VKV 0208. Overdraget fra kunstneren. Er endnu registreret som et selvportræt.


Gabriele Jacobsen: Længe på Valstedgaard. Udateret. Maleriet er usigneret og hidtil uregistreret.
5. Agnes Slott-Møller (1862-1937)
Omkring år 1900 designede Agnes Slott-Møller (1862-1937) valmueplakaten. Hun rejste til England og var meget optaget af Arts & Crafts-bevægelsen. I midten af 1890’erne modellerede hun relieffet af Dronning Dagmars død. Det ses på bagvæggen i Erik Henningsens maleri af den legendariske forstand på Askov Højskole, Ludvig Schrøder. Som gave udvirkede Marie Marstrand, at Agnes Slott-Møllers skulpturelle værk fik en central placering lige bag talerstolen. Det bemalede gipsrelief hænger i dag fortsat på højskolen, men nu i avislæsesalen. Med en lidt anderledes dekoration findes et andet eksemplar af relieffet på Teaterhøjskolen Rødkilde. Endnu et eksemplar fandtes i Kvindelig Læseforenings lokaler i København – måske det en dag dukker op fra privateje... Hvis det gør, vil Vejen Kunstmuseum meget gerne høre nærmere om det.


Agnes Slott-Møller: Sommer. Udateret.
Købt 2009. Inv. VKV 2307.
 
Udsnit af Erik Henningsens maleri fra 1903 af Ludvig Schrøder på talerstolen på Askov Højskole.
Den store version af Henningsens maleri hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød, mens denne mindre udgave tilhører Ribe Kunstmuseum.
6. Susette Cathrine Holten født Skovgaard (1863-1937)
I 1880’erne inviterede Th. Bindesbøll sine barndomsvenner, guldalderkunstnernes børn som Elise Konstantin-Hansen, Joakim, Niels og Susette Skovgaard med til Utterslev, hvor kvinder og mænd side om side udforskede lertøjets muligheder. Karl Madsen gav da også de kvindelige og mandlige kunstnere stort set lige meget spalteplads i sin omtale af Dekorationsforeningen, det udstillingsfællesskab, som de indgik i.
”Fad med Japaner og Gaas” lavede Susette Cathrine Skovgaard (1863-1937) i 1889, inden hun blev gift Holten. En skitse er bevaret i hendes scrapbog på Skovgaard Museet i Viborg.
Den vulkanagtige krukke modellerede hun samme år og smykkede den i ganske lavet relief med bl.a. et par frøer. Krukken kan frem til den 23. april 2017 ses i København på SMKs japanisme-udstilling.
Blomster har i århundreder været det mest tilgængelige arbejdsområde for kvindelige kunstnere. Susette Holtens akvarel af de fuldt udsprungne tulipaner er fra 1901. Hybenpuden tegnede hun forlæg til i 1930’erne på foranledning af Agnes Fink fra Kolding. Dennes mission var en genoplivelse af Guldalderens kunstnerbroderi. Blomster/planter er der også på de to porcelænsvaser, som Susette Holten har udført hos Bing & Grøndahl i 1910’erne. Den til venstre er bemalet, mens den til højre maven rundt er smykket med en frise i dybt relief af blade og bær.



Susette Holten: Fad med Japaner og Gaas. 1889. Købt 2013. Inv. VKV 2681
 
S
usette Holten: Skitse til Fad med Japaner og Gaas. Indklæbet i hendes scrapbog, tilhører Skovgaard Museet, Viborg
 
Susette Holten: Glaseret lertøjskrukke med frøer. 1889. Købt hjem fra New York i 2011. Inv. VKV 2437.


Susette Holten: Vase med tulipaner. 1910.
Gave 2009 fra Jytte Hjuler. Inv. VKV 2292


Susette Holten: Afbladet Hyben. 1935.
Gave 2007 fra Jytte Hjuler. Inv. VKV 1598


Susette Holten: Bemalet vase. Udateret. Købt 2012. Inv. VKV 2517. Vase med dybt relief. Udateret. Købt 2012. Inv. VKV 2607. Begge produceret hos Bing & Grøndahl i årene 1915-1918.
7. Cathinca Olsen (1868-1947)
De første tre krukker viser, hvordan Cathinca Olsen (1868-1947) i Bing & Grøndahls stentøjsværksted fra 1910’erne arbejdede med at skære sine dekorationer i de præfabrikerede former – det fjerde eksempel er et åkanderelief i porcelæn. Den balusterformede vase og skålen viser hendes bemalede dekorationer. Motivet i det turkise fad er et øjebliksbillede fra Gandhis have i Indien, hvor hun hen over årsskiftet 1928-1929 var privat gæst sammen med veninden Ellen Hørup. Begge var de dybt engageret i Fredssagen. Der er bevaret enkelte breve i udvekslingen, hvor Cathinca Olsen tiltaler Gandhi ved det familiære Bapu.


Cathinca Olsen: Stentøjskrukke med skåret relief. Udateret.
Gave fra Anders Uhrskov 2015. Inv. VKV 2724.

Cathinca Olsen: Stentøjskrukke med skåret relief. Udateret.
Gave 2008. Inv. VKV 1916


Cathinca Olsen: Stentøjsbæger med skåret relief. Udateret. Købt 2012. Inv. VKV 2519


Cathinca Olsen: Porcelænsbæger med skåret relief. Udateret. Købt 2015. Inv. VKV 2731


Cathinca Olsen: Bemalet stentøjsvase. Udateret. Gave 2008. Inv. VKV 1917.


Cathinca Olsen: Bemalet stentøjsskål. Udateret. Købt 2011. Inv. VKV 2521.


Cathinca Olsen: Fad med skåret relief ”Gandhis Have”. Udateret. Købt 2011. Inv. VKV 2447
8. Elisabeth Feveile (1869-1949)
Kastanjekrukken fra 1896 er signeret EF, der kan læses som Elisabeth Feveile (1869-1949), der fra 1890’erne var optaget af lerets muligheder. En kunstnerisk produktion af lertøj startede hun på teglværket i Hegnetslund ved Køge og førte den siden til Vellinggård som Jysk Pottemageri.
Den gulglaserede vase viser en af de toner, hun gerne arbejdede med – i en anderledes spættet udgave på kanden, dertil maser af grøn og blå.
Gulvkrukke med kattevæsner var det første af hendes værker, der indgik i samlingen. Siden er hendes repræsentation vokset med god hjælp fra hendes slægtninge og ihærdige private samlere, der bl.a. har fundet opsats, mens mælkekanden er fra familien. Den store lågterrin er fundet på marked og kom til samlingen i 2015-2016. Elisabeth Feveile er et fint eksempel på, at det med ihærdighed endnu kan lykkes at skrive de kvindelige kunstnere fra tidligere tid ind i kunsthistorien, men det er sin sag at finde frem til værkerne og oplysninger, der kan stykkes sammen.



EF. Formodentlig = Elisabeth Feveile: Kastanjekrukke. 1896. Gave 2015. Inv. VKV 2725
 
Elisabeth Feveile: Vase. Udateret. Gave 2013.
Inv. VKV 2652
 
Elisabeth Feveile – et udvalg af gaver til samlingen


Elisabeth Feveile: Vasen og kande. Udateret. Gave 2005. Inv. VKV 1525 og 1526.
Stor gulvkrukke. Udateret. Købt 2003. Inv. VKV 1453.


Elisabeth Feveile: Opsats. Udateret.
Inv. VKV 2794.


Elisabeth Feveile: Flødekande på tre ben. Udateret. Gave 2005. Inv. VKV 1528.


Elisabeth Feveile: Lågterrin. Udateret. Købt 2016. Inv. VKV 2796a+b.

9. Karen Hannover
(1872-1943)
Karen Hannover (1872-1943) arbejdede ud fra den gamle europæiske tradition for fajance med hvid tinglasur. Bemaling brugte hun også som på de naturtro ananas og tulipanerne på lågkrukkerne. Hun var optaget af gennembrudte dekorationer og lavede en serie ”knoppede” vaser med toppe, der ser ud til at være klemt med fire fingre. Plantekapselformen synes som en forløbet for Axel Saltos spirende former!


Karen Hannover: Et udvalg af værker købt på auktion i 1997.

Karen Hannover: Lågkrukke. 1912. Gave fra Danske Banks kunstsamling i 2010. Inv. VKV 2349a+b.


Karen Hannover: Et udvalg af værker købt på auktion i 1997.


Karen Hannover: Urtepotteskjuler/krukke med tre gennembrudte relieffelter. 1916. Købt 2016. Inv. VKV 2790.
10. Anna E. Munch (1876-1960)
I Paris traf Gabriele og Niels Hansen Jacobsen deres yngre kollega Anna E. Munch (1876-1960)
Maleriet af kvinderne på vej hjem fra Hjortdal Kirke er fra 1904. Det er formodentlig kommet til samlingen som gave fra billedhuggeren.
Tegningen er hendes øjebliksbillede fra et østersselskab år 1900 i billedhuggerens atelier på 65, Boulevard Arago i Paris. Tæt og bred sidder han med ryggen til.
Den gamle kone har Anna E. Munch malet ved Vesterhavet i efteråret 1899.
De tre vævere, Nornerne måske, er en af hendes illustrationer til Emma Gads firbindsserie ”Vort Hjem”, der udkom i 1903.
Stolen har Anna E. Munch tegnet til sin mor Amalia og smykket med en elegant sammenslyngning af A og M. Den er med stor sandsynlighed lavet af Danmarks første kvindelige snedkermester Sophy Christensen.
Den tidstypiske akvarel af art nouveau planteornamentik hører til museets store samling af Anna E. Munchs arbejder på papir. De lå i hendes arbejdsskab, da det blev købt i 1998.
Udkastet til en glasmosaik med den lille havfrue har oprindelig tilhørt Niels Hansen Jacobsen og kom som gave fra en slægtning retur til museet i 2015. Hendes stilleben med papegøje er købt til samlingen i 2016 og suppler et helt anderledes stilleben, der blev købt i 2015.



Anna E. Munch: Hjem fra Kirke. 1904. Måske overgået til samlingen fra billedhugger Niels Hansen Jacobsens eje. Inv. VKV 0081.

Anna E. Munch: Østersselskab på 65, Boulevard Arago i Paris 1900 –
billedhugger Niels Hansen Jacobsen sidder med ryggen til. Købt 1998. Inv. VKV 1140Bj
 
Munch: Vestjysk kone. 1899. Købt 1997 på auktion. Inv. VKV 1108


Anna E. Munch: Vævere – en af flere illustrationer til Emma Gads firbindsværk ”Vort Hjem”, 1903. Købt fra privateje 1998. Inv. VKV 1140Ap.


Anna E. Munch: Stol til moderen Amalia Munch. Omkring 1900. Gave 2009 fra Gertrud og Niels Ehrenreich. Inv. VKV 2283



Anna E. Munch: Tang- og fiskestudie til dekorationsbrug. Udateret. Købt 1998. Inv. VKV 1138Gh.


Anna E. Munch: Udkast til glasmosaik med den lille havfrue. Udateret. Har tilhørt Niels Hansen Jacobsen. Gave 2015 fra en af hans efterkommere. Inv. VKV 2711.


Anna E. Munch: Nature morte med papegøje. Udateret. Købt 2016. Inv. VKV 2818.

11. Gudrun Egebjerg
(måske født omkring 1890?)
Plakaten fra 1918 kom 104 år senere til samlingen som referencemateriale til Niels Hansen Jacobsens 1896-skulptur ”En Trold, der vejrer Kristenkød”. Har man fået øje på slægtskabet, er lighederne påfaldende. Men i stedet for at holde igen i sin egen hale, går figuren med en stok.
Plakaten er lavet af Gudrun Egebjerg, hvis data ikke er til at finde. Ud over billedkvaliteten er den interessant ved at være tegnet af en kvindelig kunstner, hvis øvrige produktion vi ikke kender og kan kun gætte på, at hun er født et sted omkring 1890. Gemmer der sig måske en større grafisk produktion, så hun en dag for alvor kan skrives ind i den danske kunsthistorie? Af internettet ser det ud som om hun måske skiftede kunstnerdrømmene ud med en tilværelse som journalist. Rundskue-plakaten alene er dog værd at hædre hende for.
Apropos kvinder og plakater er det tankevækkende, at de to danske plakater, der i 1890’erne blev bemærket i en tysk bog om europæiske plakater begge var udført af kvinder: Susette Cathrine Holten født Skovgaards mælkebøtteplakat (vist under omtale 1 om Gudrun Hasle) og Eva Drachmann. Sidstnævnte hædredes for sin plakat til dagbladet Politiken. Den blev genoptrykt i 1984 og kan fortsat købes!


Gudrun Egebjerg: Rundskuedag Svendborg. 1918. Købt 2014. Inv. VKV 2697.

12. Nathalie Krebs (1895-1978)
Nathalie Krebs (1895-1978) var noget så sjældent i 1920’ernes Danmark som en kvindelig glasurkemiker uddannet fra polyteknisk læreanstalt. Hun blev ansat hos Bing & Grøndal. Dér var hun frem til slutningen af 1920’erne, da hun etablerede det, der blev SAXBO, et legendarisk højdepunkt i danske stentøjshistorie. Klogt knyttede hun dygtige kunstnere til værkstedets formgivning. Med tårnhøje kvalitetskrav stod hun, frem til lukningen i 1968, selv for glaseringen. Den høje kunstneriske og tekniske perfektion var med Nathalie Krebs’ glasurer værkstedets adelsmærker.

Rækkerne af SAXBO-værker er fotograferet af Pernille Klemp, hvis idé det var at sortere dem efter forskellige glasurtoner.













13. Marie Wandel
(1899-1963)
”Frk. Jensen” er et af museets mest skattede værker. Debutarbejdet er signeret MO, for maleren hed Marie Olsen, inden hun i 1927 blev gift Wandel (1899-1963). Fremsynet købte Kaja og Niels Hansen Jacobsen maleriet på Charlottenborg og beskrev motivet for vennerne i Vejen: ”Frk. Jensen – malet af ganske ny Kunstnerinde – det tristeste, jeg har set af Kunst i mine Dage … Ingen er sygere end hun – ingen er fattigere, ingen mer’ ensom – al Livets Fest gik hende forbi – intet hos hende kom til Udfoldelse – og nu sidder hun saa her – bare sidder.”
Det er imponerende, at indkøbsudvalget for det da kun to år gamle museum i 1926 uden a tøve købte et værk af en debutant og tilmed en kvinde!
En gang inden 1935 blev maleriet ”Fra Vestjylland; ved Nissum Fjord” en del af den lokale kunstforenings samling og overgik siden til museet. Marie Wandels far var biskop i Ribe og Ribe Kunstmuseum har et udvalg af hendes værker.


Marie Wandel: Frk. Jensen. 1926. Købt 1926. Inv. VKV 0124.


Marie Wandel: Fra Vestjylland; Ved Nissum Fjord. Udateret. Indgået i museets samling inden 1935. Inv. VKV 0125.

14. Sigrid Lütken (1915-2008)
Skulpturelle værker af Sigrid Lütken (1915-2008) fyldte hen over årsskiftet 2001-2002 de 24 montrer i Vejen Kunstmuseums traditionsrige julekalenderudstilling. Hendes værker står rundt om i Danmark, og i forbindelse med udstillingen viste det sig, at et af hendes relieffer fra 1950 stod på kirkegården i Vejen. Under udstillingen modtog museet som gave fra Ny Carlsbergfondet to af hendes arbejder fra 1998 i glaseret brændt ler. ”Fugletårn” var på plakaten, mens relieffet af den død måge siden har haft fast plads på en væg i Keramiksamlingen.
Denne samling belyser med udvalgte eksempler, hvordan billedhuggere over tid har arbejdet med glasurens muligheder i farvelægning af deres skulpturer. Sigrid Lütken havde i naboen, keramikeren Richard Kjærgaard (1919-1999), en kyndig vejleder. Gedehovedet købte museet i 2003 hos kunstneren. Alle tre værker var en del af hendes udstilling i Vejen.



Sigrid Lütken: Fugletårn. 1998. Gave 2001 fra Ny Carlsbergfondet. Inv. VKV 1352a. Gedehoved. 1994. Købt 2003. Inv. VKV 1444.


Sigrid Lütken: Død måge. 1998.
Gave 2001 fra Ny Carlsbergfondet. Inv. VKV 1352b









15. Ingrid Vang Nyman
(1916-1959)
Stationsbyen Vejen har fostret adskillige kunstnere. Ud over museets hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, tæller også Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916-1959), hvis bedstefar var nationalbankdirektør og grundlægger af mange Vejen-virksomheder såsom Alfa Margarine og Phønix Tagpap.
Selvportrættet modellerede hun i Vejen i 1942, men havde på Akademiet kun modtaget begrænset undervisning som tegner og maler. Mon hun studerede Hansen Jacobsens værker?! Han døde i september 1941, mens hun boede i Vejen. Den hastigt tegnede selvportræt-karikatur viser, at hun havde masser af fregner, men ingen af de to værker afslører, at hun også var stærkt rødhåret som Pippi – og en drengepige af natur, der gik med bukser fra 1930-erne, længe før andre danske kvinder.
1949 står der på tegningen af pigen under kirsebærtræet. Den er en illustration til en fortælling af Astrid Lindgren.
Om og måske hvor tegningerne af hanen på opdagelse og gruppen af adelsfolk måske har været trykt, er der endnu ingen, der ved – mon der et eller andet sted er en, der kan hjælpe os?


Ingrid Vang Nyman: Selvportræt. Modelleret i Vejen i 1942. Gave år 2000 fra Karsten og Astrid Hansen. Inv. VKV 2321.


Ingrid Vang Nyman: Selvportræt. Udateret. Gave 2010 fra Gallie Eng. Inv. VKV 2631u.


Ingrid Vang Nyman: Under kirsebærtræet, illustration til Astrid Lindgrens ”Kajsa Kavat och andre barn” 1949. Købt fra privateje januar 2016. Inv. VKV 2781.


Ingrid Vang Nyman: Skål med djævel og madonna. Udateret. Inv. VKV 2193. Fad med Jesusbarn og de hellige tre konger. Måske 1940’erne. Begge testamentariske gaver fra Kirsten Vang Lauridsen, 2008. Inv. VKV 2191. Foto: Pernille Klemp


Ingrid Vang Nyman: Illustration til en fortælling om en hane. Senest fra 1946. Gave 2010 fra Gallie Eng. Inv. VKV 2631Ae.


Ingrid Vang Nyman: Illustration til en renæssance fortælling. Senest fra 1946. Gave 2010 fra Gallie Eng.Inv. VKV 2631Ao.

16. Gudrun Lorenzen (1904-1968)
Det er svært at blive skrevet ind i kunsthistorien, når ens værker ikke kan ses i vores fælles hukommelse, museernes samlinger. På en spinkel måde har Gudrun Lorenzen (1904-1968) i årevis været en del af samlingen på Vejen Kunstmuseum. GL er blandt initialerne på de hjælpere, der lagde et prøvefelt til Ejnar Nielsens mosaik til udsmykning af hvælvet under Stærekassen i København. Den rektangulære prøve er indmuret på museets østgavl.
I 2012-2013 opsøgte en ihærdig kvinde museet. Hun havde fået overdraget Gudrun Lorenzens maleri af kvinden og fuglene som et lærred, hun kunne male over og bruge som bund til et af sine egne billeder. Pietetsfuldt ville hun dog hellere give Gudrun Lorenzens maleri et godt hjem. Statens Museum for Kunst har nogle få af Lorenzens værker, men skulle ikke have flere, og henviste derfor giveren til Vejen Kunstmuseum. Hendes lærer på Kunstakademiet, Ejnar Nielsen, er rigt repræsenteret i samlingen, som hendes værker perspektiverer. De relaterer også til museets samling af Elof Risebye-værker. Hans fortælling foldede museet ud i en stor udstilling, der blev vist i Vejen i 2011 og siden på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Risebyes ånd mærkes også i Lorenzens univers.
I 2015 var der en anden privatperson, der var med til at sikre Lorenzens eftermæle ved at forære museet hendes fløjtespiller fra 1942. Det er måske et portræt af Ellen Nielsen.



Gudrun Lorenzen: Gammel kone med fugle udenfor vinduet. Udateret. Gave fra privateje 2013. Inv. VKV 2638. Foto: Pernille Klemp


Gudrun Lorenzen: Fløjtespilleren – måske Ellen Nielsen?
Gave fra privateje 2015. Inv. VKV 2758.








17. Eva Stæhr-Nielsen
(1911-1976)
Eva Stæhr-Nielsen (1911-1976) er synonym med SAXBO stentøj. Fra 1932 til lukningen i 1968 var hun chefdesigner i et symbiotisk fællesskab med glasurkemikeren Nathalie Krebs.
Hendes hovedværk er spaltekanden, hvor den løgformede kandes krop trækkes op med en høj hals, der gennemskæres. Den ene del bukkes frem som hældetud, den anden bukkes tilbage og danner hanken. Mellem de to kander ses en af hendes frie skulpturelle/grafiske former. Hvad kalder man sådan én, der intet kan? Et bud kunne være: En brevpresse!


Eva Stæhr-Nielsen: Lille spaltekande. I produktion fra 1930’erne til værkstedet lukkede i 1968 – dette eksemplar fra før 1937. Gave 2016. IInv. VKV 2783.


Eva Stæhr-Nielsen: Amorf form – en brevpresse(?). Efter 1952. Købt 2016. Inv. VKV 2804.


Eva Stæhr-Nielsen: Stor spaltekande. I produktion fra 1930’erne til værkstedet lukkede i 1968 – dette eksemplar fra før 1937. Gave 2015. Inv. VKV 2768.




18. Birgit Bjerre (1926-2014)
På Vejen Kunstmuseums 2002 Troldhøj-udstilling vistes et udvalg af farvelagt linoleumstryk af Birgit Bjerre (1926-2014). Det var illustrationer til hendes eventyrlige bøger om Skovtrolden.
Ved hendes død var hendes efterkommere med på at samle et stort udvalg af hendes troldværker og arkivalier på Vejen Kunstmuseum, hvor hun med Hansen Jacobsen er med til at fortælle om Vejen som Danmarks Troldehovedstad med Troldespringvandet som verdens navle. Med tak til Sydbank og Kulturelt Samråd i Vejen lykkedes det at få samlet de 40.000 kr. til den symbolske betaling for en guldgrube af materiale – TAK!
Skovtroldens Flora med mælkebøtten som eksempel blev ikke udgivet i hendes levetid, men et udvalg kan ses i Birgit Bjerres Troldepavillon på Museumspladsen. Hendes trold med tre hoveder kom til Troldeparken i Anlægget i Vejen i 2005 og samtidig lavede hun som linoleumssnit troldhøj-logoet. De skulpturelle værker er modelleret af gipskonservator Jørgen Bau, der også har lavet en model til trolde-børne-bænken.



Birgit Bjerre: Mælkebøtte fra serien Skovtroldens egen flora. Udateret. Købt 2016. Inv. VKV 2836.1.


Birgit Bjerre: Logo til Troldeparken i Vejen. Linoleumssnit. 2005.
Inv. VKV 2848.


Birgit Bjerre: Skitsebogsblad, hvor Skovtrolden ser på en primula. Købt 2016. Inv. VKV 2974.2


Birgit Bjerre: Trolden med tre hoveder. Vartegn for Troldelegepladsen i Anlægget i Vejen. Modelleret i 2005 af gipskonservator Jørgen Bau efter forlæg fra Birgit Bjerre.



Birgit Bjerre: Trold med hare. 1995. Købt 2016. Inv. VKV 2883.
 

Birgit Bjerre: Skitsebogsblad, hvor Skovtrolden ser på en viol. Købt 2016. Inv. VKV 2974.3
 

Birgit Bjerre: Børnebænk modelleret af Jørgen Bau efter Birgit Bjerres forlæg.


Birgit Bjerre: Skitsebogsblad, hvor Skovtrolden spiser skovjordbær. Købt 2016. Inv. VKV 2974.38







19. Ursula Munch-Petersen
(født 1937)
I 1997 modellerede Ursula Munch-Petersen (født 1937) Vejen-blomsterkummen i en specialproduktion i kunstnerværkstederne på Den kgl. Porcelainsfabrik. Mange år tidligere havde hun lavet den lille model af en urtepotte, der bygges af løsdele og samles med metaltråd. Den var tænkt uglaseret på nær i hjørnerne. Et par af de store potter står i museets Keramiksamling.
Ved kirken i Bække hænger et eksemplar af hendes Hærvejsrelief fra 2010, og i dagtimerne kan man på Vejen Gymnasium se hendes mægtige relief ”Køkkenhaven” fra 2007. Det har hun modelleret, så det indrammet kantinelugen med et snit gennem de geologisk lag til højre, en ”kulturdynge” til venstre for og under disken et udvalg af nytteplanter ”krydret” med vilde planter med smukke navne. Som Ursula Munch-Petersen konkluderer, må nogen jo have holdt af dem, når de eksempelvis kaldes ”Hyrdetaske” og ”Grine-til-middag”. Til eftertanke har hun i den ene side modelleret giftdunkene, der bruges for netop at holde ”ukrudtet” nede.
I samlingen på Vejen Kunstmuseum fidnes hendes specialbygget dukkehus, hvor hun har lavet sit ”Ursula stel” i miniudgave til Rødhætte og ulven. Maden har hun modelleret og bemalet – bon appetit!


Ursula Munch-Petersen: Model til Vejen-urtepotten. 1997. Inv. VKV 1076. Model til femkantet løs-dels-urtepotte. 1983. Inv. VKV 1077. Begge gaver fra kunstneren 1997.


Ursula Munch-Petersen: Hærvejsrelieffet ”Tiderne skifter”. 2010. Bække ved kirken. Bekostet af Statens Kunstfond som led i projektet Kunst langs Hærvejen.


Ursula Munch-Petersen: Dukkehus. 2002-2003 i museets Publikumsrum


Ursula Munch-Petersen: Dukkehus. 2002-2003. Købt 2003. Inv. VKV 1443.


Ursula Munch-Petersen: ”Køkkenhaven”. 2007. Relief i tre dele ved kantinelugen på Vejen Gymnasium. Bekostet af Ribe Amts Kunstudvalg og Ny Carlsbergfondet. Foto: Pernille Klemp






20. Ursula Reuter Christiansen (født 1943)
I år 2000 viste Vejen Kunstmuseum i samarbejde med Lene Burkard på Brandts i Odense den store, retrospektive udstilling med værker af Ursula Reuter Christiansen (født 1943). Hendes Havfrue fra 2007 kom i 2008 til samlingen som gave fra Ny Carlsbergfondet. Det var en flot opfølgning på, at Fondet i 2001 havde foræret museet hendes ”Goya vase” og ”Tårekrukke”, der begge er fra 1985. Som kunstnerkeramiker forener hun brændtler med beton, polyfilla, krydsfiner, glasur og maling. Det er ikke håndværket, men det endelige udtryk, der tæller!


Ursula Reuter Christiansen: Havfrue. 2007. Inv. VKV 1672. Gave 2008 fra Ny Carlsbergfondet.


Ursula Reuter Christiansen: Goya vase. 1985.
Inv. VKV 1316. Tårekrukken. 1985. Inv. VKV 1317. Begge er fra 1985 og begge kom i 2001 til samlingen som gaver fra Ny Carlsbergfondet. 
Foto: Pernille Klemp









21. Marianne Jørgensen
(født 1959)
Havelågen til Museumspladsen i Vejen har Marianne Jørgensen (født 1959) modelleret i voks. Motivet er menneskene og elementerne. Til højre ses en person, der ligger og tager solbad. Midt for står regnen ”ned i stænger” og menneskene rækker op til skyerne. I venstre side spejler månen sig i vandet og nederst kigger en person op. Lågen blev sat i jorden sommeren 2015 og står ved krydset mellem Øster Allé og Lindegade.
I museets samling findes to af Marianne Jørgensens keramiske værker. Den rødglaserede form med gule figurer, der ser ud som om de går planken ud er fra 1987, mens hesten på soklen er udateret. Begge værker kom til samlingen i forlængelse af Marianne Jørgensens udstilling på museet hen over årsskiftet 2011-2012 – en af de traditionsrige julekalenderudstillinger.


Marianne Jørgensen: Låge i Lindegade til Museumspladsen i Vejen. Sat i jorden sommeren 2015. Gave fra Ny Carlsbergfondet.


Marianne Jørgensen: Skål uden funktion. 1987. Gave 2011 fra kunstneren. Inv. VKV 2673.


Marianne Jørgensen: Lille hest på sokkel. Udateret. Gave 2011 fra kunstneren. Inv. VKV 2674a+b.









22. Bente Skjøttgaard (født 1961)
Små 20 km nord for Vejen er der et stykke fredet Hærvej. Siden 2011 har dér ligget et 30 km2, 10 tons stentøjsrelief. Sporene er lavet ved at fredet jysk landkvæg på Gråsten Landbrugsskole blev drevet gennem den fugtige lermasse. Siden er den brændt og lagt ud i forlængelse af de ældgamle spor, hvor hærskarer af kvæg i århundreder er blevet drevet mod syd til salg på de store markeder. Bag projektet står Bente Skjøttgaard (født 1961), der i museets samling bl.a. er repræsenteret med den lille gitterkonstruktion og en amorf kande, der som Niels Hansen Jacobsens keramik er lavet ved med håndgreb at deformere formen.


Bente Skjøttgaard: SPOR. 2011. Ler og brænding af det 30 m2, 10 tons tunge relief er bekostet af Petersen Tegl, Broager. Relieffet er en del af Statens Kunstfonds projekt Kunst langs Hærvejen.


Bente Skjøttgaard: Gitterkonstruktion. 2000.
Købt 2003. Inv. VKV 1445. Kande. 1994. Købt 1998. Inv. VKV 1190.









23. Karin Lorentzen
(født 1968)
Genforeningshøjen i Foldingbro er en kunstig gravhøj. Frem til 1920 lå den på det yderste Danmark, for på sydsiden flyder Kongeåen forbi, og netop den var skillelinjen. Til dette sted skabte billedhugger Karin Lorentzen (født 1968) i sommeren 2014 en udkigspost. Hun tog afsæt i et topografisk korts højdekurver. Betonskulpturen blev til i forbindelse med Vejen Kunstmuseum projekt Egnsbeton-2014 med midler fra Trekantområdet. Formen er robotskåret hos ODICO i Odense, mens den syv tons tunge betonskulptur er støbt hos entreprenør Frisesdahl ved Askov.


Karin Lorentzen: Udkigspost ved Kongeåen nedenfor Genforeningshøjen ved Foldingbro. Del af Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton-2014, realiseret med midler fra Trekantområdet.




24. Eva Steen Christensen (født 1969)
Sommeren 2014, dagen før museets 90-års fødselsdag, fik Eva Steen Christensen (født 1969) sin låge til Museumspladsen sat i jorden i tæt samarbejde med anlægsgartner Michael Holm og hans folk. Stien op i aksen til nordgavlen er anlagt efter hendes gode idé. Formen med de to flankerende felter ”smittede” til Marianne Jørgensen, der brugte samme moduler.
I forbindelse med museets projekt Egnsbeton-2014 kom Eva Steen Christensens Månebænk ud ved Kongeåen syd for Tobøl. I Malerisalen har hendes væg med tapetblomster været en del af besøget siden 2007.



Eva Steen Christensen: Låge i Østergade til Museumspladsen i Vejen. 2014. Gave fra Ny Carlsbergfondet. Foto: Pernille Klemp


Eva Steen Christensen: Månebænken i hvid beton ved Kongeåstien syd for Tobøl.
Del af Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton-2014, realiseret med midler fra Trekantområdet.


Eva Steen Christensen: Blomstrende væg. 2007.
Opført på den nordlige væg i Malerisalen.








25. Gurli Elbækgaard
(født 1969)
Hen over årsskiftet 2012-2013 bidrog Gurli Elbækgaard (født 1969) med værker til udstillingen ”Glasurglæder”. Siden 2003 har hun været repræsenteret i Keramiksamlingen med et udvalg af sine glasureksperimenter. To af værkerne er fra 2001, da hun arbejdede med tykke lag af opkogte glasurer, som hun sleb ned til en jævn flade. Den lille vase er dækket med små huller, lidt som en golfbold. Derover er der en kogende glasur. I sin produktion er hun som Niels Hansen Jacobsen optaget af at afprøve nye materialer og se hvad der opstår af muligheder og grænser.


Gurli Elbækgaard: Høj vase. 2001. Inv. VKV 1442. Lav cirkulær vase (på højkant). 2001. Inv. VKV 1441. Begge købt 2003. I forgrunden: Bulet keramisk form. 2005. Købt 2006. Inv. VKV 1567.




26. Jette Löwén Dall (født 1979)
Den første udstillingssal rummede i 2012-2013 under udstillingen ”Glasurglæder” et landskab, hvor Jette Löwén Dall (født 1979) havde fyldt julekalenderens 24 montrer med sine underfundige keramiske eksperimenter. I en fortolkning af Niels Hansen Jacobsens tilgang til keramikken lavede hun eksperimenter, hvor hun skar i, vred og deformerede de drejede former og tilførte fx lermasser, der smeltede i de varme brændinger og vilde glasurer.
Det første landskab, ”Facet”, er en del af museets samling, mens de to andre er i privateje. Billede 2 viser prinsessen fanget i en skov af væltede Seger-kegler, mens det sidste motiv er slimmonsteret i en giftiggrøn glasursø.



Jette Löwén Dall: Facet. Stentøjslandskab med porcelænsprinsesse. Del af kunstnerens projekt "Princess of Keramos". 2012. Købt 2014. Inv. VKV 2675a+b. Foto: Pernille Klemp


Jette Löwén Dall: Princess Keramos i Seger-kegle-helvede. 2007.
Tilhører kunstneren.
 

Jette Löwén Dall: Slimmosteret i en giftiggrøn glasursø. 2012.
Tilhører kunstneren.