|
Jens Lund (1871-1924) Herrens Herlighed 1899-1900 Olie på lærred. 188 x 124,5 cm. Gave 1942 fra privatperson i Holte. Jens Lund var kongelig hofsnedkermester-søn. Takket være en stor arv behøvede han ikke leve af sin kunst. I slutningen af 1930'erne valgte hans efterkommere, at hans værker skulle i godt selskab hos den gamle ven, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) på hans museum i Vejen. Jens Lund var 1896-1899 bosat i Paris, hvor han snart blev en del af den kunstnerkreds, der mødtes hos Hansen Jacobsen og dennes hustru Gabriele, kaldet »Madame«. I deres hjem på Boulevard Arago 65 kunne man i løbet af 1890'erne træffe nogle af de danske symbolister som Rudolph Tegner og Johannes Holbek. I det hele taget kom mange kunstnere bl.a. Axel Hou, Carl Johan Bonnesen og Anna E. Munch i det åndeligt set rummelige hjem. Mere end nogen anden dansk kunstner levede Jens Lund sig ind i samtidens franske dekorative stil, art nouveau. Med afsæt i planternes organiske former skulle der skabes en helt ny kunst (=art nouveau på fransk). Den ses tydeligst i illustrationerne til hans store, flot trykte bøger »Forvandlede Blomster«, 1899, og »Livets Skove«, 1901. I den første bog lod han udformningen af de arabeskagtige blomster udtrykke menneskelige egenskaber, som den slikket, søgende 'snedighedens blomst', eller den aggressivt strittende 'anarkistisk blomst'. I »Livets Skove« lod han til gengæld træerne beskrive stadier og følelser i menneskelivet såsom barndommens trygge, beskyttende skov, eller den angste 'dødsrædselens skov', hvor hvert træ med frygt strækker grenene mod himlen. På Vejen Kunstmuseum hænger hans absolutte hovedværk »Herrens Herlighed« 1899-1900. Billedet hævdes at være et forarbejde til et glasmosaikvindue. I de klare konturstreger ser det nærmest ud til, at der er taget højde for blyindfatningen. Med titlen i erindring er det endvidere nærliggende at forestille sig vinduet anbragt i en kirke på altertavlens plads. Herrens Herlighed ses som en direkte kosmisk energistråle, der kan lede tankerne hen på teosofi, eller kræfter fra det ydre rum. Neden for dette kirkevindue kunne den troende virkelig føle direkte kontakt til en højere magt - på en helt anden måde end ved de mange altertavler med naturalistiske skildringer af Jesus med de syge, børn eller lam. Ophængt i Hansen Jacobsens gamle atelier, i dag kaldet »Malerisalen«, på Vejen Kunstmuseum hænger »Herrens Herlighed« som midten i en triptykon flankeret af »Dagens Blomst« og »Nattens Blomst«. Disse to billeder er ren art nouveau tilsat lidt symbolisme.
Ofte studser beskuere over de tre billeders dateringen, »Jamen, de ligner psykedeliske Beatles pladeomslag fra 1960'erne!«. Ikke så mærkeligt, for art nouveau'ens slyngede formsprog har siden bl.a. haft indflydelse på surrealismen og 60'ernes flower-power. Blandt danske kunstnere fængsledes maleren Asger Jorn af de danske symbolister, og i særdeleshed Hansen Jacobsen og hans museums samling - ikke mindst Jens Lund, som han gerne ville lave en bog om. Richard Mortensen udførte midt i 1930'erne en række sort/hvide tuschtegninger med udgangspunkt i bogen »Forvandlede Blomster« (i særdeleshed illustrationer som »Levemands-Blomster«), og dertil enkelte malerier som Vejen Kunstmuseums »Objekter mellem nat og dag. Fjerde gang.«, der er malet på Bornholm juli/august 1935. Teresa Nielsen Læs og se meget mere om Vejen Kunstmuseums store Jens Lund samling i Christina Rauhs gennemgang af hans liv og virke. Klik på "Jens Lund" i menu'en yderst til venstre. Litteratur Det er yderst sparsomt, hvad der findes af oplysninger om Jens Lund. Den bedste introduktion til ham og hans værk er skrevet af kunstneren og kunsthistorikeren Jørgen Rømer, der gennem en lang årrække var tilknyttet Vejen Kunstmuseum som konsulent. Teksten er første gang trykt i 1976 (»Vejen Kunstmuseum - Tegninger og grafik«), og er siden genoptrykt i museets bestandskatalog fra 1991. |
Foto: Lars Bay Fuld
størrelse, 72K