Carl Johan Bonnesen (1868-1933) Døden og Amor 1901 Bronze. 50 x 52,5 x 26,3 cm. Inv. 1056. Gave fra billed-huggerens datter Gudrun Mangor juli 1996. Carl Johan Bonnesen specialiserede sig i dyreskildringer samt eksotiske, 'primitive' emner, hvilket allerede kan ses i hans debutarbejde »En sejrende Hunnerhøvding« fra 1889. Den fulgtes af »En Barbar«, 1891, »Fra Hunnernes Tid«, 1893, »En Beduin«, 1897 og »En kinesisk Kriger til Hest«, 1900. Bonnesen blev tidligt vel modtaget af bestillere. Allerede som 22-årig i 1891 blev hans debutarbejde erhvervet af Heinrich Hirschsprung og støbt i bronze (står i dag ved Hirschsprungs Samling, København). Den vigtigste mæcen blev brygger Carl Jacobsen, der bl.a. bestilte den store gruppe »Thor kører over Himmelbuen« (opstillet i kobber på toppen af bryghuset på Carlsberg). Bonnesens sidste store mæcen blev Harald Plum, der lod den mægtige skulpturgruppe »Thors Kamp med Jætterne« opstille på sin private ø, Thorø (står i dag ved Haustrup Plast i udkanten af Odense). »Døden og Amor« I løbet af 1890'erne mødtes Bonnesen og Niels Hansen Jacobsen i Paris, hvor den sidstnævnte var bosat 1892-1902. De boede begge i det spændende atelierbyggeri på Boulevard Arago 65, hvor de sammen arrangerede et mægtigt kunstnergilde, der endog nåede Københavnerpressens ører! Bonnesen har da ikke kunnet undgå indtryk fra symbolismen, der var på kraftig fremmarch. Måske allerede i løbet af 1890'erne kan han have lavet skitser til »Døden og Amor«, der er skabt med afsæt og som en perfekt illustration til I. P. Jacobsens symbolladede tekst »Doktor Faust«. Den skitse, som står på Vejen Kunstmuseum er formodentlig udført omkring 1901, og allerede året efter stod skulpturgruppen i stort format i gips - kun »Døden« er bevaret, og står i dag i Tingbæk Kalkmine. Teresa Nielsen Uddrag af I. P. Jacobsens »Doktor Faust« Der kom en Ryttersmand ridende gjennem Hulvejen i en Skov. Op med begge Skrænterne stod der store, bare Træer, helt højt op, til de øverste havde Toppen i Sol; men dernede, der var det mørkt og knapt med Lys. Og Foraarsvinden kom tungt op gjennem Vejen. Og Ryttersmanden kom ogsaa tungt, og han slæbte en stor Le efter sig, saa den pløjede med sin blinkblanke Od i den sorte Muld. Bleggul Hest var han paa, og gammel sad han forover i Sadlen, i Læg og Folder af Sidt og Sort, med een hvid mager Haand i Tømmen og een hvid mager Haand om Leens Skaft. Han var større, end Mennesker er, og der var ingenting Hvidt i hans Øjne, bare det sorte, som ser. Og hvor han red frem, der fyldtes Luften om ham med den muldne, muldramme Em fra det vaade, visne Løv, der gjæred, fra Bunden, der raadned, fra Træstødene, der frønned og gik i Trøske, og fra Mosset, der smuldred hen. Og fra de høje Træer ramled de gamle tørre Grene ned og gjorde Larm og gjorde det stille, saa Hovslaget af hans Hest var som den eneste Lyd i Verden. Og Hovslaget af een Hest til, bag ved ham, langt borte. Han holdt stille og lyttede; saa nikkede han, som om han forstod, og red til igjen. Det varede en Stund, saa kom den anden Ryttersmand til Syne paa en Hest, som var rød. Ogsaa han var større, end Mennesker de er, men han var at se til som en Knøs paa en Snes Aar med lyse Dun paa de glatte Kinder og om den fulde smilende Mund. Halvt af Hvergarn og Kongers Purpur til Hælvten var hans Dragt; men de slanke Lemmer kom blændende nøgne ud under Hvergarnet og ud under Purpuret, - hedningeagtigt nøgne. For det var Amor, ham denne Knøs med Lokker, der krusede sig om hans Hoved som gyldne Spaaner, og paa hans Ryg hang Koggeret med Pile, men den stærke Bue havde han knyttet ind i Hestens Manke. Og hvor han red frem, der krummed Bregnerne de brunlaadne Snørkler op over Mulde, det raadne Løv blev levende af gule og hvide Spirer, og tusinde Kim gik af deres Dvale, mens altfor aarle Blomster blaanede frem under Vinterbladenes Mørke, mens Knopperne tog til at lysnes i Svulmen over hans Hoved, og mens Trækfugleskarer kom sejlende som sorte Tegn over sen graablaa Himmel. Amor red op pa Siden af den Gamle med Leen. De nikkede til hinanden og fulgtes saa ad gjemmen Hulvejen uden at tale. Litteratur Gudrun Mangor og Dorthe Falcon-Møller: »Carl Johan Bonnesen«, København 1996. »Billedhuggeren Carl Johan Bonnesen, 1868-1933« ved Teresa Nielsen. Udstillingskatalog, Rudolph Tegners Museum og Vejen Kunstmuseum, 1994-95. En samling store scrapbøger kan efter aftale studeres på Nordjyllands Kunstmuseum. Billedsamlingen på Kunstakademiets Bibliotek råder over billedhuggerens omfattende samling af fotografier.

Foto: Pernille Klemp Fuld størrelse, 26K