DE MÅNEDLIGE BUKETTURE

Fælles ture på vandring/cykelture til kunst-, kultur- og naturoplevelser

Det startede med 12 buketture – én pr. måned i et år, men fortsatte til 18, til 24…
og fortsætter!

23. Bukettur går over grænsen i mere end én forstand!

Søndag den 15. marts byder den 23. Bukettur på en tur over grænsen. I fællesskab passerer vi både den gamle 1864-1920-grænse og kommer undervejs også snart ud over Vejen Kommunes grænse. For første gang inviterer Buketbanden – et uformelt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum – på en cykeltur. Denne gang er turen tilrettelagt med to lokale guider: Peter Fredslund og Svend Dixen. Vi mødes ved Genforeningsstenen i Harreby. Der er mulighed for at parkere i gården, der hører til ejendommen bag det lille anlæg.

Aage, Ejner og Elna
Ved gården står vi i et stykke Danmark og en historie, som mange kender fra Søren Ryges fjernsynsudsendelse eller fra 2012-bogen ”Aage, Ejner og Elna”. De tre søskende blev født i 1920’erne og levede deres liv i Harreby. Ingen af dem blev gift. I bogen beskrives deres liv gennem deres kommentarer til de fotografier, som Malene S. Antonius tog i og omkring deres hjem. Bogen omtales som: ”Et stykke kulturhistorie af den slags, man sjældent får beskrevet fordi det i bund og grund handler om helt almindelige mennesker… Aage er hovedpersonen, fordi han snakker uafbrudt. Elna siger en lille smule, og Ejner næsten ingenting. Sådan har det vistnok altid været…”

Genforeningssten
På tværs af Danmark findes der omkring 600 Genforeningssten, som det er oplagt at sætte fokus på her i 2020 i 100-året for Genforeningen. Over 250 af dem blev sat i 1920. I Vejen Kommune er en af de bedst kendte billedhugger Niels Hansens Jacobsens mægtige Genforeningssten, der mod øst afrunder det historiske anlæg i Skibelund Krat – Danmarks vigtigste festplads i årene 1865-1920. Dér mødtes de dansksindede fra nord og syd for Kongeåen til de store Grundlovsmøder med ønske om at få ”vore brødre søndenå” hjem til Danmark. Kong Christian X og Dronning Alexandrine var gæster i Skibelund Krat, da Genforeningsstenen blev indviet den 15. juni 1920. En bølge af Genforeningssten blev sat i 1930 som led i markering af 10-års jubilæet, her iblandt Niels Hansen Jacobsens Genforeningssten i Rødding og Agerskov.

Genforeningsstenen i Harreby blev indviet i 1923. Den har sin helt egen historie og stærke symbolik. Den bærer en ganske enkel stenkløvers tekst: ”Dybt i Danskes Hjærte / Klang det Glædens Bud / Sønderjylland vundet / Ære være Gud”. Den store sten er skænket af gårdejer Johannes Kloppenborg (1874-1965). Den er hentet et godt stykke nord for Kongeå-grænsen på Sejgaards jord i Asbo nord for Vejen. Dér havde han slået sig ned, da han af de preussiske myndigheder var blevet udvist og måtte forlade sit barndomshjem i Harreby.

Grænsesten, 1864-1920
Som ramme om Genforeningsstenen står fire grænsesten: 22, 28, 30 og 31. To af dem har stået ved henholdsvis Obbekær og Gelsbro. Kort efter nederlaget blev der i 1864-65 sat 128 afmærkningspæle langs den nye Kongeågrænse. I 1891 fik de deres endelige form – som de fire, der står i Harreby. De 128 granitsten bærer hver sit tal. På den danske side står der Kr. Dm. for Kongeriget Danmark, mens der på den anden side står Kr. Pr. for Kongeriget Preussen.

Buketbanden er fotograferet i Harreby på testtur sammen med Peter Fredslund og Svend Dixen. Turen går over den vandrige Fladsø og op på en høj i fredningen med udkig til åens oversvømmede slyngninger.

En græseoverskridende cykeltur
Fra Genforeningsstenen går cykelturen ad en fredelig vej over en del af Rødding Bakkeø – af de lokale vittigt omtalt som det sidste bjerg inden England. Herfra går det kun nedad! For år tilbage var her stort udsyn. Fra bakketoppen kunne man se talrige kirketårne: Lintrup, Føvling, Fole, Hygum, Roager, Spandet samt Domkirken og Sct. Catharinæ i Ribe.

På vej sydover passerer vi de underjordiske gravpladser med dyssekamre, der blev anlagt 4.000 til 2.800 år før vores tidsregning. I udkanten af Vejen Kommune kører vi over den for tiden imponerende vandrige Fladså og fortsætter gennem den 500 hektarer store Fladså fredning. Undervejs gør vi ophold ved Årupgaard, hvor vi i læ for vejr og vind kan nyde vores medbragte kaffe og høre historien om Karen Poulsen – Pigen fra Kamstup – der under 1. Verdenskrig i årene 1915-1917 hjalp adskillige hundrede dansksindede unge mænd over grænsen på flugt fra preussisk krigstjeneste. Af de omkring 30.000 unge sønderjyske mænd, der skulle i krig menes 2.400 , altså 8%, at være gået over grænsen.

Længst mod syd vender vi om på broen over Gelså i Haderslev Kommune. Det flotte gamle rækværk er for snart mange år siden symbolsk malet op i rødt og hvidt… og mon man i anledning af 100-året for Genforeningen kunne bede om at få det antikke værn malet op på ny?

Fladså danner grænsen mellem Vejen og Haderslev Kommune. På den anden side ligger den 500 hektarer store fredning. Lidt længere mod syd passerer vi Årupgaard, hvor ”Pigen fra Kamstrup” tjente. Længst mod syd er Buketbanden fotograferet på den gamle rød-hvide bro over Gelså.

De næste 8 bukettur
Af Teresa Nielsen, museumsleder
  

TIDLIGERE BUKETTURE 

22. Bukettur LØRDAG den 15. februar 2020

Øster Lindet – SØNDERJYLLAND

I 100-året for Genforeningen er BUKETTURENE i stor stil lagt SYD for Kongeåen i Sønderjylland. Lørdag den 15. februar byder chancen sig for at blive fortrolig med Øster Lindet. Og bemærk, denne Bukettur foregår på en LØRDAG, hvor de fleste eller har været på søndage.

Turen starter kl. 13 ved parkeringen på Øster Lindet Præstegårdsvej mellem Øster Lindet Kirke og Landsbyhuset. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Som på januar-Buketturen til Glejbjerg – der havde 73 deltagere – starter vi hos billedhugger Esben Klemann, der stod bag Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton-2013. Rundt i alle kanter af Vejen Kommune blev han bedt om at finde egnede steder til et af sine projekter. Hans tilgang er at skabe en kunstnerisk dialog med allerede eksisterende betonelementer. Ved parkeringen fik Esben Klemann øje på en usædvanlige måde, betonkantstenen var tilpasset. Ved tilskæring af talrige kantdele var den bukket ind og ud omkring to podede træ. Omhyggeligt tog han mål af det ene indhak og modellerede i en stor armeret flamingoklods én samlet form, der siden har afløst de tilskårne betonelementer. Esben Klemanns ”muteret kantsten” har givet stedet sin helt unikke karakter. Hvem siger, at en kantsten skal være lav og lige? Den vigtigste funktion er vel at vise kant, og det har kunstneren understreget ved fra begge sider gradvist at lade den skulpturelle form vokse op til en lang, jævnt høj bjergkarm, der fint kan gøre det ud for en hvileplads, mens man venter på, at bogbussen dukker op. Læs meget mere om EGNSBETON på museets hjemmeside:
http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/egnsbeton/egnsbeton2013oversigt.html

   

I Øster Lindet står billedhugger Esben Klemanns ”Muteret kantsten” – en beton-skulptur, der blev til som en del af Vejen Kunstmuseums projekt EGNSBETON-2013. Her har han i ét stykke løftet kantstenen op om et særligt podet træ. I blå skjorte ses billedhuggeren den 24. august 2013, da skulpturen blev præsenteret.

Turen fortsætter på den anden side af vejen. Foran kirkens flotte granitgavl står en af billedhugger Niels Hansen Jacobsens mindesten for første Verdenskrigs faldne. Han blev sønderjydernes foretrukne billedhugger – nok fordi mange, gennem mødet med hans monument ”Modersmålet” og de øvrige mindesten i Skibelund Krat, så ham som en del af kampen for det danske syd for Kongeåen. Mindestenen blev indviet i 1924 og er smykket med en blanding af vikingeagtig træstamme og bladranker. Også Niels Hansen Jacobsen var begejstret for beton. Nederst har han lavet en bort af betonindfattede marksten – en helt unik form for dekoration.

På stenen mindes de 22 mænd fra Øster Lindet, der døde mellem den 9. september 1914 og 27. oktober 1918. Hans Hansen, der var født i 1872, var den ældste af de indkaldte – den yngste W. Fokuhl fra 1898 nåede knap at blive 20 år. Hver soldat står nævnt ved navn, med leveår og stedet, hvor den enkelte døde: 14 af dem faldt på fransk jord, fem i Rusland og de sidste tre i Østpressen, Lübeck og Serbien.

Soldaten Mathias Mygind, der var den næstældste af de indkaldte fra Øster Lindet (1876-1915), er både mindet på den fælles sten og med egen gravsten. Hans talrige breve hjem til hustruen er kernen i en gribende beretning om krigens gru. Vi ser hans gravsten og går derefter en tur ind i den rigt udsmykkede kirke med en altertavle fra 1729 og en helt ny alterdug med fint hæklet bort med korsmotiv.  

    Ved Øster Lindet Kirke står mindestenen for første Verdenskrigs faldne. Den er lavet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der også har udført Mathias Myginds gravsten.

Fra kirken går turen mod nord. Undervejs fortæller vores lokale guide, Kaj Frandsen – der er tredje generation på stedet – om nogle af de mange ejendomme, der for år tilbage har været smedeværksteder, mejeri, bageri og købmandsbutikker. Dem var der tre af i 1940’erne og tilmed også en brugs!

På travetur gennem denne sønderjyske by er der også masser af arkitekturindtryk. Der er stor forskel på husene fra 1880’erne med røde murstensornamenter mellem hvidpudsede vægflader og 1910’ernes bedre byggeskiksagtige gavle med strømskiftere. Her i Øster Lindet er de dog en tak mere ekspressive – præget af Deutscher Werkbund, der blev stiftet i 1907 – otte år inden vi i Danmark fik grundlagt foreningen Bedre Byggeskik. En af Vejen Kommunes fine eksempler på Bedre Byggeskik er den nordlige ende af Vejen Kunstmuseum, som billedhugger Niels Hansen Jacobsen i 1924 fik opført som privatbolig. I trekantsgavlen dér ses også strømskifterne – de trekantede murfelter, der går vinkelret op mod tagkanten.

Undervejs passeres også den gamle station. Den var et vigtigt punkt på Kleinbanen, der for længst er nedlagt. I den tyske tid blev den opført til at servicere strækningen fra Vojens til Rødding. Kleinbanens endestation hørte vi om på Bukettur i Rødding tilbage i september 2018. Nordpå følges banestien over landevejen til den store gård ”Ankersminde”, der er opført i midten af 1800-tallet og har en gammel have med mægtige træer.

På vej tilbage til kirken får vi et storslået kig ud over et stykke istidslandskab med et stykke af Rødding Bakkeø

Nu er naturen så småt ved at vågne! På testturen så vi udsprungne vintergækker, erantis og lidt violette krokus – tilmed spirende vilde stikkelsbærkviste og hyldekviste! Vel har vinteren været en lang, drøj omgang våde, grå dage, hvor enkelte endog har været så grå, at dagen næsten ikke nåede at vågne inden den var omme. Men netop testturen blev velsignet med det smukkeste solskin. Gid der var garanti for, at turen den 15. februar også kunne være med sol.

     
I Øster Lindet står en ældgammel granitdøbefont smykket med to hoveder og ornamenter. Altertavlen er fra 1729, og den nye alterdug er smykket med en fin kniplingskant.

21. Bukettur søndag den 19. januar 2020
på opdagelse i Glejbjerg

Godt nytår! Buketturene fortsætter her i 2020, hvor vi fejrer 100-året for Genforeningen. Det har Buketbanden – den frivillige gruppe, der organiserer de månedlige buketture – valgt at sætte fokus på ved at programsætte flest mulig af 2020-udflugterne syd for Kongeåen i den egn, der fra 1864-1920 var en del af ”Det tabte Land”.

Selv om den 21. Bukettur søndag den 19. januar foregår i Glejbjerg, i den nordvestlige del af Vejen Kommune, bliver her også en direkte forbindelse til Genforeningsjubilæet. Som i hundredvis af andre steder rundt om i Danmark, valgte borgere i Glejbjerg tilbage i 1920 at etablere et anlæg med en sten til minde om Genforeningen.

Fra hotellet går turen til Anlægget i Glejbjerg med Genforeningsmindet, der er komponeret som en slags stendysse med de største sten, man har kunnet finde rundt om den dengang fremvoksende stationsby, der begyndte at udvikle sig fra 1916. Yderst til højre ses Buketbanden på testtur sammen med Peder Chr. Ottosen.

Som annonceret starter Buketturen ved Glejbjerg Hotel ud mod byens hovedgade, Borgergade. Her er gode parkeringsmuligheder og flere pladser omme ved hallen. Tilbage i 2013 tog de lokale godt imod forslaget om at sætte en af billedhugger Esben Klemanns skulpturer i belægningen foran hotellet. Den er ”et højt hul” – en skulptur, som kunstneren lavede til Århus-projektet ”Sculpture by the Sea” i det store fliseformat, der dér findes på strandpromenaden… og som går op i forhold til proportionerne på belægningen foran hotellet. Det høje hul er en del af Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton-2013, hvor skulpturer dukkede op rundt om i Vejen Kommune. Læs mere om projektet på museets hjemmeside:
https://vejenkunstmuseum.dk/Dansk/egnsbeton/egnsbeton2013oversigt.html

Fra hotellet går turen mod øst til Genforeningsmindet. Det består af lokalt indsamlede sten, der sammen minder om de gamle dysser. På den ene sten citeres linjer fra digtet ”Sønderjylland”, som Henrik Pontoppidan skrev i december 1918: ”En røvet Datter dybt begrædt er kommen frelst tilbage.” På en anden sten står ”Det har slet ingen hast for dem som tror.” Ordene er hentet fra historikeren Johan Ottosens sang ”Det haver så nyligen regnet”. Den blev sunget i København i 1890, da repræsentanter for det Sønderjyske Studentersamfund gæstede hovedstaden.

Fra hotellet er Peder Chr. Ottosen turens lokale guide. Han har et indgående kendskab til egnens historie fra de ældste bebyggelser ved Åstrup mod nord, over andelsbyen omkring Grene mod syd til stationsbyen Glejbjerg, der er vokset frem af skov og mose i årene fra 1916.

Her og nu kan det være svært at se, at en skov er på vej her. De 2200 bittesmå træer blev plantet i november 2019, så med tålmodighed kan man om nogle år her gå rundt i en lille skov. Hvor Glejbjerg ligger i dag, var der omkring 1900 kun mose og skov!

Takket være et stort lokalt engagement er nu en ny skov ved at vokse frem. Glejbjerg Miniskov er turens næste mål. Da Uffe Hansen og lokalrådet sidst på året 2019 kaldte ind til plantning af 2200 småtræer, dukkede over 30 folk op med spader og god energi. På én dag var størsteparten af træerne plantet… og nu gælder det om en del års tålmodighed inden der på de 5.000 kvadratmeter er en reel skov at gå tur i!

Omkring Åstrup Kirke er der et velbevaret stendige, der rummer en fin biodiversiet. Kirkens kerner er fra omkring 1200, mens tårnet i vest er fra senmiddelalderen. Østgavlen var ved at gå til, da den blev renoveret i 1866.

Længere mod nord er næste mål Åstrup Kirke. Den har et flot stendige, der er hjemsted for en rig biodiversitet og dyreliv. Den fine kvaderstenskirke er fra tiden omkring 1200, mens vesttårnet er fra den sene middelalder. Forhåbentlig bliver der også mulighed for at se kirken indefra. Turen tilbage til hotellet går ad stisystemer omkring den gamle Grindstedbane. Her har lokale gjort en stor indsats for at skabe et godt stisystem, hvor vi bl.a. når frem til en sø. Langs hovedgaden kan man gå på opdagelse i de målfaste forhold fra solen ud til de omkringliggende planater. På højde med byens veldrevne Brugs går turen over Borgergade og ind til en kælkebakke. I læ af den store jordvold ligger en bålhytte. Det er turens oplagte kaffe-pause-plads. Medbring gerne egen kaffe/te m.m., og husk rygsæk, så den kan fragtes med rundt på turen. Ad den gamle kirkesti og andre småveje går turen tilbage til hotellet og hallen.

Omkring den nedlagte bane er der stier i skovområder med blandt andet en pansergrav og en sø. Langs Borgergade er forholdet mellem Solen og dens planter anskueliggjort i bronze på granitsokler – de yderste ligger helt udenfor byen mod syd ad landevejen!

Her midt i vinteren er naturen gået i hi – med den blomstrende Rød Tvetand som en undtagelse. På turen blev der primært set bladløse grene – om end de fligede brombærblade endnu står grønne og ser ganske friske ud, mens den vilde roses orangerøde bær lyser op. Bregnen Alm. Engelsød blev fundet i kirkediget, og Alm. Mangeløv stod ved banen sammen med Guldnælden, der vokser stærkt frem som et tæt bunddække.

Alle er velkomne til at møde op ved Glejbjerg Hotel søndag den 19. januar kl. 13. Det er gratis at være med på Buketturen. Husk godt fodtøj, vand og vindtæt påklædning og gerne en kande varm kaffe/te og kopper.

Den 20. BUKETTUR

Fra Bække Kirke til Klebæk Høje

Søndag den 15. december kl. 13-16

For anden gang går Buketturen til Bække, hvor vi var sidst på sommertur. Her er masser af gode natur, kultur og kunstoplevelser: Vi var i juni 2019 til snigpremiere på Niels Hansen Jacobsens Havfruespringvand, der nu atter springer lystigt i sommerhalvåret.  Vi så spor af den nedlagte Troldhedebane – som vi også møder en bid af på denne tur samt Ursula Munch-Petersens Hærvejsrelief.

Denne gang starter vi ved Bække Kirke og med runesten som en del af turens røde tråd. I marts 2019 så vi ved Læborg Kirke den mægtige runesten, der er smykket med helt to indhugne Thors-hamre! Den over halvanden meter høje runesten ved Bække Kirke blev i 1810 fundet i kirkegårdsdiget og står nu på en egen lille høj ud mod hovedgaden, hvor bl.a. Hærvejens vandre- og cykelrute passerer. For dem, der kan læse futhark – viklingernes alfabet – siges der at stå: ”Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”

I Vejen Kommune er der en flot samling runesten. 20. Bukettur byder både på en ved Bække Kirke og en i stævnen på skibssætningen Klebæk Høje.

Bilerne bliver stående ved kirken mens vi går over gaden og ser Esben Klemanns betonskuptur på øen ved Dagli’ Brugsen og endnu en gade krydses for at nå frem til Varde-kunstneren Niels Aage Schmidts Hærvejsskulptur. Granitstenen blev opstillet i 1992 og synes som en nutidig hilsen til Niels Skovgaards Magnussten, der står i Skibelund Krat. Dér udfoldes krigernes figurer, mens man her kan få indtryk af noget af det liv, der over århundrederne er passeret her. Efter sigende Valdemar Sejr her forbi, da han skulle se til sin hustru Dronning Dagmar, der lå døende i Ribe. Niels Aage Schmidt har også hugget bænken til de trætte Hærvejsvandrere. Ved nærmere eftersyn MÅ figuren være en bænkebider – i ordets mest bogstavelige forstand! Som den bider om træbænkens stave, forsøger Buketbanden at bide fast om deres luffer på denne kølige og især våde testtur allerførst i december.

Bænkebideren hugget i granit af Niels Aage Schmidt bider i bænkens træplanker. Her er det den fjollede Buketbande, der i stedet bider fingre… Ved Dagli’ Brugsen ser de nærmere på Esben Klemanns betonskulptur og ved Hamborggårdstenen samler de affald!

I bil fortsætter turen til Klebæk Høje, hvor vi atter parkere og fortsætter til fods. Dér står en af Danmarks mægtigste skibssætninger sammen med et par bronzealderhøje. Her møder vi turen anden runesten i form af Skibssætningens sten i stævnen. Den blev registeret i 1858. Her siger indskriften: ”Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog.” 

Denne årets sidste Bukettur har en bannerfører i form af en plakat. På bedste vis illustrerer den det, som vi oplever på vores december-ture i skoven. Nu har frost og kulde fået alle buske og træer til at stå nærmest nøgne og de fleste svampe er rådnet bort. Træer og buske danner de skønneste silhuetter mod den klare blå himmel. Skovbunden er blevet mere og mere grøn af det frodige mos, som nu har kronede dage med alt det lys der nu er og den megen regn. Man kan også være heldig at finde flotte poresvampe på de rådnende stubbe og grene. Netop december er den måned, hvor vi har tradition for at gå tur i skoven for at samle ind til årets juledekorationer.

Formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, Mogens Kjær Poulsen, fortæller: ”Sidst på denne tur samles vi i Klebækhytten, som vi har fået lov til at låne af Bække-spejderne. Her vil vi varme os ved et glas Gløgg og lidt æbleskiver. Som lovet ved sidste Bukettur i Lindknud, byder årets sidste travetur også på en lille konkurrence, som finder sted i spejderhytten. Den handler om kendskabet til vores ”Vintertræer og -buske”. Den, der svarer rigtigt på flest mulig af opgaverne, vinder bogen ”Vinterbotanik”. Vi ønsker årets mange bukettursdeltagere en glædelig jul med tak for masser af gode fællesoplevelser i bevægelse ude i naturen.”

Vores 20. buket er næsten blevet til en juledekoration. Det grønne er: Mos, Bregner, Kristtjørn, Gyvel og en enkelt Grangren. Den store svamp i forgrunden er en: ”Grov Lakporesvamp”. Baggrundstæppet er pyntet op med røde bær fra især: Alm. Kvalkved og Tjørn. Silhuetterne i baggrunden er kviste fra nogle af de træer og buske som endnu ikke har smidt deres frø: Ahorn, Naur, Syren – eller kviste, som bærer nye anlæg til forårets blomstring: El, Hassel, Birk.

Kom og vær med – alle er velkomne, og arrangementet er gratis.

Den 19. BUKETTUR
Søndag den 17. november kl. 13-16

BILLEDER AF TRÆ
Følg Sporets lille rundtur i Lindknud med den gamle kirke som udgangspunkt

Turen starter på parkeringspladsens faste grus foran Lindknud Kirke. Vi er kommet kørende hertil i vores biler, og det er clearet med graveren, at der ikke er gudstjeneste samtidig, så parkeringspladserne er ledige og alle kan få stillet bilen - parkeringsskiven behøver man ikke at stille!

Perlegruset knaser under støvlerne, når vi går op ad kirkestien mod den gamle flot istandsatte kvaderstenskirke. De store groft tilhuggede kvadre med deres mange nuancer og tegninger ligger flot sammenpasset som et patchwork og minder om de fjerne fjelde, der omgiver os mod nord og øst.

Kommer man til kirken i håbet om at finde en større sammenhæng, kan man roligt begynde her ved bygningskroppen, der er anlagt som korset på et højt sted i landskabet, hvorfra der er gode turmuligheder og udsigt til guds store skaberværk. Inde i kirken må øjnene nøjes med, hvad mennesker formår i form af maleri og træskærearbejde, men det er nu heller ikke ringe!

Maleriet begynder allerede på kirkens ydermur fra vinduerne og op. Nogen har brudt kalken, brændt den og knust den for siden at male den op på muren over kvadrene, så Kirken lyser hvidt i landskabet. Inde i kirken stråler det store alter-billede af træ, med sit myldrende liv af farver over træskærearbejdet.

Turen fra kirken langs Sporet og bækken byder på alle former for billeder af træ – mere end en landskabsmaler kunne drømme om. Og det starter med et billede så stort, at man kan vandre ind i det. Sporet er en slynget romantisk anlagt sti, der fører os ind i et altomsluttende billede af træer. Nu i november, når løvet er faldet, tegner hver planteart sit eget karakteristiske billede mod himlen. Tag med og se landskabet med en malers øjne!

November-buketten
November-buketten er plukket i Lindknud Oplevelsesskov – et rekreativt område på ca. 5 ha og som er anlagt tæt op af lyngbakkerne i Lindknud og indviet i 2010. Allerede nu fremstår området som en skov med et net af stier at gå på – og med informationstavler, som giver fyldige oplysninger om de plantede træer, som er overvejende danske arter (se artslisten).

”Sporet i Lindknud” går igennem området med en gul, rød og grøn rute – og folderen ved indgangen til skoven fortæller mere om området. Så prøv at gå en rekreativ tur og bliv klogere på vores danske træarter og benyt tilbuddene om aktiviteter og oplevelser i øvrigt i ”oplevelsesskoven”!

November-skoven byder ellers på flammende løvfaldsfarver, som kan stå i fin kontrast til det friskgrønne mos i skovbunden. Mosset ter sig nu, som om det var forår og breder sig rigt ud alle de steder, der nu er med fuld sollys og megen væde – knap så megen sol i november, men væde har vi nok af.

I Oplevelsesskoven er træerne endnu ikke så gamle, at de er blevet angrebet af poresvampe. Poresvampe er ellers et oplagt emne til vores juledekorationer – mos og poresvampe og så de grønne nåletræer er for de fleste et godt grundlag for den hjemlige hygge med at lave julens dekorrationer og kan let findes og hentes ved en tur i skoven.

Poresvampe vokser på døende træer og dødt ved, er ofte flerårige og frugtlegemerne holder sig fint i flere år. Vi har fundet en ”Tøndersvamp” til at pynte op på vores buket og som man kan se på plakaten for november-buketten. Tøndersvamp er en af de største og flotteste poresvampe og kaldes også ”fyrresvamp”, fordi den let fanger gnister og gløder, så man kan lave ild.

Artsliste fra Lindknud Oplevelsesskov
og Lyngbakkerne i Lindknud, 6. november 2019

Lindknud Oplevelsesskov
Dun Birk, Vorte Birk, Rød El, Grå El, Stilk Eg, Vinter Eg, Rød Eg, Ask, Hassel, Ahorn, Askebladet Løn, Slåen, Bøg, Alm. Kvalkved

Lyngbakkerne
Mosser i et grønt tæppe, Laver, Lyng, Blåbær, Blåtop, Katteskæg, Mangeløv, Engelsød, Alm. Hvene, Rødknæ bl. a.

Den 18. BUKETTUR

Tirslund Plantage

Søndag den 6. oktober kl. 13-16

Nu er vi fremme ved den 18. bukettur, og fællesskabet, der står bag – Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum – har netop lavet oversigten over de kommende 12 ture… og har flere på bedding! Turene i 2020 bliver en blanding af trave- og cykelture overvejende i det sønderjyske som en del af markeringen af 100-året for Genforeningen. Kombinationen af kunst, kultur, natur og motion er måned for måned et fint samlingspunkt.

Tirslundstenen og Tirslund Plantage

Tirslund menes at have sit navn fra den nordiske mytologi, hvor Tir er et ældre navn for krigsguden Tyr. Her ligger endnu en af egnens mange plantager. Den er anlagt i 1891 og dækker omkring 50 hektarer med en alsidig blanding af nåle- og løvfældende træer samt gode stier til glæde for offentligheden.

Buketturen starter ved den over tre meter høje Tirslundsten. Den mægtige vandreblok, der menes at komme fra Sverige/de baltiske egne, er anslået til at veje 130 tons – svarende til 113 almindelige personbiler! Stenen har en omkreds på 16 meter. Den siges at være Danmarks syvende største sten. Tilbage i 1792 søgte den lokale præst Koefoed at sprænge den, men kun en lille flig gik af.

Tirslundstenen er en af landets tidligste fredninger. I 1805 udråbtes de første fredskov, og i 1832 blev Tirslundstenen fredet med en tinglysning:  ”Gårdejer Jens Andersen og alle fremtidige ejere af jordlodden forpligter sig til at bevare stenen uforstyrret, ligesom det omkringliggende egekrat ej heller må forulempes.” Noget må der være sket i de mellemliggende 187 år, for der er i dag ingen ege i den umiddelbare omegn af Tirslundstenen, hvor der nu står høje bøgetræer.

Fotograferet alene er det svært at fatte Tirslundstenens størrelse. Heldigvis dukkede statister op: Kongeådalens Efterskoles mountainbikehold satte sig for at bestige den 3,5 meter høje sten – og det lykkedes enkeltvis og ved fælles hjælp.

Hvordan har vores forfædre set på den mægtige sten? Uden at kende til istidernes enorme kræfter har de digtet passende fortællinger – som man digtede, at torden måtte være Thors værk og jordskælv kunne forklares med, at Loke lå og vred sig på klippeklokke. For at begribe den mægtige Tirslundsten har det været nærliggende at ty til de over-/underjordiske væsner. Der går sagn om en trold, der hjælpsomt havde været med til at bygge Føvling Kirke, men blev vred over opførelsen af Brørup Kirke. Trolde er bomstærke, og den i Føvling kastede en mægtig sten, der ramte Brørup Kirke. Dér holdt tårnet, og i stedet blev stenen med boomerang-effekt sendte tilbage mod Føvling Kirke, der også holdt. I endnu et bueslag fløj stenen videre til Tirslundstenens nuværende placering. Det sagn findes nok i lige så mange varianter, som der er opfindsomme fortællere!

Grundviden om TROLDE

I forbindelse med Vejen Kunstmuseums 2002-troldhøjudstilling indsamlede museet vigtige fakta om trolde. Troldefortællinger er ofte vandrehistorier, som man kan genkende i skiftende ”indpakning” på tværs af landsdele, landegrænser og verdensdele. Her følger vigtig ”basisviden” om trolde:
- Trolde bliver meget gamle. Unge trolde er kun et par hundrede år gamle, mens de ældste ofte er over 1000 år.
- Trolde tåler ikke at høre kirkeklokker. Lyden irriterer. Derfor vælter de kirker, søger at begrave dem, eller kaster sten efter dem.
- Trolde kan ikke tåle sollys. Rammes de af solens stråler, bliver de til sten.
- Trolde kan ”fare i flint”. Det vil sige, at de bliver så rasende, at de splintres og bliver til flinteskærver. Dermed også en god forklaring på landets flintdynger!
- Trolde er ikke nødvendigvis frygtindgydende af størrelse, men snarere af udseende. De har store ører, hænder og fødder, samt den obligatoriske hale. Det fortælles, at det er i halen, at trolden har sin forstand, følelser og styrke!
- Trolde har magiske kræfter. De kan gøre ting usynlige, og kan opfylde de særeste ønsker og løse selv de sværest opgaver, som når de hjælper mennesker med at nå det umulige.

- Trolde giver god betaling. Hjælper man en trold ordentlig, kan man være sikker på en god betaling. Det er ikke sikkert pengene straks er i hus. Får man af trolden en håndfuld krummer, skal man holde fast i dem. Hjemme i stuen falder de højst sandsynlig ned som guld- eller sølvpenge.
- Trolde kan ikke tåle at se kors. Vil man have noget i fred for trolde, skal man dekorere det med korstegn.
- Trolde kan ikke hoppe over rindende vand. Bliver man forfulgt af en trold, skal man blot springe over en bæk, så er man i sikkerhed.

Stenbetvingerne fra Kongådalens Efterskole

En tirsdag eftermiddag var der pludselig et leben ved stenen, da Kongeådalens Efterskoles mountainbike-hold kom hjulende forbi. I et alle-mod-alle-ræs for at nå toppen flokkedes de om den mægtige sten. Tildelt en ”hestesko” var den første hurtigt oppe, mens andre løb og klatrede op over stenen. Måske en af dem kan bekræfte, om denne oplysning passer: "Øverst i stenen er indhugget en fugl, 47 cm lang, som menes at være en helleristning af kultisk art fra yngre jernalder. Den kan dog også være et kristent symbol."

Talerstolen ved festpladsen i Tirslund Plantage er bygget i 1924 af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. I den fjerne ende ligger mindehøjen med portrættet af Dalgas – Hedeselskabets drivende kraft ved oprettelsen i 1866 og frem til hans død i 1894.

Den festlige festplads

Over tid bliver bukettursdeltagere fortrolige med billedhugger Niels Hansen Jacobsens håndskrift, der ses på grav- og mindesten rundt om i hele Vejen Kommune. Sine initialer har han sat på talerstolen og årstallet 1924. Netop det år har han nok haft ekstra travlt, for den 1. juli blev hans hjem, atelier og museum indviet, Vejen Kunstmuseum ved Troldespringvandet! Karakteristiske er ”fiskekrogene” på nedstregerne i 1, 9 og 4, så her er ingen tvivl om, hvem der har formgivet talerstolen. Gad vide om der i plantagens arkiv er bevaret dokumentation om bestillingen? Det samme gælder festpladsens mindehøj for plantagernes konge, den allestedsnærværende Enrico Mylius Dalgas og Hedeselskabet, der mindes med bautasten og bronzerelief udført af billedhugger Aksel Hansen i 1895 – året efter Dalgas’ død.

Efteråret sætter for alvor sit præg på buketten, hvor et par på blomstrende Kongepen og Blåklokke finder plads mellem efterårsløvet. I forgrunden ses stadier af de dekorative, men giftige, Fluesvampe, et pink-rødt Brombærblad og Skovstjernens efterårsblade sammen med en storblomstrende Øjentrøst ved Douglaskoglen.

Oktoberbuketten og 18. bukettur

Traditionen tro har en fortrop på testtur samlet ind af månedens og stedets vækster. Hos e-blomsten i Vejen har Camilla Bertram Clausen bundet efterårets eksperimenterende buket. Om Tirslund-planterne fortæller Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling: ”Her i efteråret fandt vi kun få blomster som Blåklokke, Kongepen og Hedelyng. Til gengæld er der flotte farver i løvet såsom storkonvallens gule blade og brombærrankernes røde toner. Årstiden byder på et rigt udbud af svampe. Foran buketten har vi illustreret, hvordan de røde Fluesvamp udvikler sig. De skyder op fra en knold med et svøb. Svøbet bliver på de fuldt udviklede svampe til de lyse pletter på den røde hat.”

Det er gratis, og alle er velkomne til at være med, når vi mødes søndag den 6. oktober kl. 13 ved Tirslundstenen til fortællinger og travetur rundt om i plantagen.

Artsliste

Øjentrøst, Blåklokke, Brombær, Hedelyng, Dunet Gedeblad, Ørnebregne, Mangeløv, Kongepen, Gederams, Skovstjerne, Gyvel, Storkonval, Alm. Røn, Trøst med sorte bær, Lærk med kogler, Thuja, Ahorn/Ær, Rød Fluesvamp og Mos.

Vi mødes ved Dalgas-skulpturen, Hovborgvej 34, 6623 Vorbasse, gps 55.614179, 9.002755

PARKERING: Kør ad grusvejen nord for Hovborgvej i forlængelse af Oxlundvej. Drej til venstre ad første grusvej og følg den frem til parkering på græsstykke foran solsikker og majsmark.

Skovtur og Danmarkshistorie
Kom med på travetur til et par flotte kunstværker, skovvandring og et markant stykke Danmarkshistorie lige her midt i det sydlige Jylland! Som det efterhånden er sket flere gange, kommer vi på Buketturene rundt om i Vejen Kommune til at krydse vores eget spor. Når vi søndag den 15. september mødes ved billedhugger Anders Brundgaards granitstatue af den stående Enrico Mylius Dalgas (1828-1894), er der rigtig mange forbindelser til den allerførste Bukettur, der gik til Baldersbæk – og til Danmarkshistorien efter 1864.

E.M. Dalgas og Holger Petersen
Ved Baldersbæk står den monumentale granitskulptur i fuld figur af grosserer Holger Petersen (1843-1917). Den er hugget af hans ”hof-billedhugger” Anders Bundgaard – ham, der også har modelleret Gefion-springvandet ved Langelinie i København. Netop hos Bundgaard bestilte Holger Petersen granitskulpturen af Dalgas til indviedelse i 1916 ved Høllund Søgaard. 21 år efter Dalgas’ død blev den opstillet på bakketoppen til minde om 50-året for Hedeselskabets grundlæggelse.

Dalgas var i 1866 den drivende kraft blandt grundlæggerne af Hedeselskabet. Men økonomien, der muliggjorde tilplantning af den jyske hede, kom især fra københavnske grosserer og deraf navnet Grossererplantager. Rigtig mange af kontakterne blev fra 1872 formidlet af Holger Petersens bror, August Petersen (1840-1909), der da slog sig ned som læge i Andst – to år inden togbanen kom igennem til Esbjerg. Niels Hansen Jacobsens mindesten for August Petersen så vi på 10. Bukettur i Langebjerg Plantage ved Gesten. En anden af Hedeselskabets tremandsbestyrelse var Ludvig Schrøder, den legendariske grundlægger af Askov Højskole. Endnu en grå eminence har nok været maragarine-/nationalbankdirektør Johannes Lauridsen fra Vejen…

På en lille høj ved Høllund Søgaard står Anders Bundgaards skulptur af Enrico Mylius Dalgas. Den blev opstillet i 1916 i 50-året for grundlæggelsen af Hedeselskabet, hvor Dalgas var den afgørende drivkraft i tilplantningen af den jyske hede. I hånden holder han papiret om selskabet og ved hans side står en af de spæde graner, der indledte tilplantingen.

En bænk i Askov Højskoles have

Helt afgørende for både Høllund Søgaard og Baldersbæk er en bænk, der stod i haven ved Askov Højskole. Er der i dag mon en person i omegnen, der har et foto af den, eller kan fortælle, hvor den stod?! Nu er den borte, men historien findes i den bog om slægten, som Holger Petersen bestilte kort inden sin død:

”I Foraaret 1890 sad en Dag August Petersen sammen med E. Dalgas og L. Schrøder paa en Bænk i Askovs Have. Dalgas meddelte, at der var et stort Areal to Mil N. for Holsted, Baldersbæk, der var meget billigt tilkøbs, og at det egnede sig fortrinligt til Plantning. Resultatet af Samtalen herom blev, at August Petersen henvendte sig til sin Broder Holger Petersen, og at denne købte Arealet og anlagde Plantagen 1891. Holger Petersen blev fra den Tid en af Hedesagens bedste Venner og Støtter; men det skyldes fra først af August Petersen, at hans Broder og gennem ham mange velhavende Folk fra Kjøbenhavn fik Interesse for Hedesagen. August Petersens Navn nævnes derfor tidt i Hedeselskabets Historie.”

Et stykke stentøjshistorie

Fra 1890’erne var Holger Petersen utrættelig i arbejdet for at få sine grossererbekendte med på rejser gennem Jylland, så også de kunne sætte penge i planatager. Selv spenderede han store beløb på både Baldersbæk og Høllund Søgaard, hvor siden Dalgas’ sønner satte ham et minde i form af stentøjsmesteren Patrick Nordströms mindestøtte. Den blev til i Genforeningsåret 1920 og netop det år, da Frederik Dalgas blev direktør for Den kgl. Porcelainsfabrik. Dér havde Nordström havde været med til at drive stentøjsafdelingen frem. På Buketturen får vi også mulighed for at gå ind i den private have for at se mindesmærket for Holger Petersen.

I haven ved Høllund Søgaard står Buketbanden i silende regnvejr ved Patrick Nordströms 1920-mindesten for Holger Petersen. Fra Danmarks Naturfrednings-forenings lokalafdeling er Ingeborg Schønberg ved at plukke Blåbærris, mens Mogens Kjær Poulsen står ved foreningens Evighedstræ nr. 74.

Evighedstræer

Fra Høllund Søgaard går turen ind i planatagen, hvor vi blandt andet ser Evighedstræ nr. 74 – en af skovens allerstørste kæmper, der kan tænkes at være plantet af EM Dalgas eller Holger Petersen. Evighedstræer er Danmarks Naturfredningsforenings særlige projekt til fremme af forståelsen for biodiversitet. Foreningen aftaler med træernes ejere, at de udvalgte træer skal stå til de segner, og derefter skal de ligge og rådne op til glæde for de mange biller og insekter, der desværre er i tilbagegang i disse år, hvor deres hjemsteder indskrænkes.

Hos e-blomsten i Vejen tryllede Mette Sandholt en buket ud af det materiale, der var samlet ind under prøvetur ved Høllund Søgaard. Solsikker, Torskemund, Cikorie og Honningurt lyser op, og i forgrunden ses bl.a. efterårets Kantareller og en Bruskbold.

Efterårsbuketten

På den indledende prøvetur har Buketbanden samlet ind til Efterårsbuketten, der er bundet af Mette Sandholt hos e-blomsten i Vejen. Om denne 17. buket fortæller Mogens Kjær Poulsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling:

”Udflugten i Høllund Søgaard Plantage bliver en rigtig skovtur, hvor vi primært ser forskellige træsorter som Tsuga, Sitka, Thuja, Lærk, Røn og Hæg samt bunddække af bregner og blåbær – fuglene har dog allerede taget de få bær, der har været! September er den første efterårsmåned, og det har sat sit præg på buketten. Den havde været ren grøn og brun, hvis vi ikke var kommet forbi et tilplantet ”foderbælte”. Dér har vi hentet Honningurt, Kongepen, Cikorie, Torskemund og Stolt Henrik, der har givet buketten farve – suppleret med nogle Ungarske Solsikker, der voksede i kanten af en majsmark. Med efteråret følger en svampeflora, der er kommet med i form af Kantareller og en Bruskbold.”

ARTSLISTE

Tsuga, Thuja, Lærk, Rønnebær, Glansbladet Hæg, Mangeløv, Ørnebregne, Blåbær, Hedelyng, Prikbladet Perikon, Gyvel, Stolt Henrik / Brandbæger, Kongepen, Torskemund, Honningurt, Cikorie. I forgrunden ligger Levermos, Stjernemos, Kantarel, Bruskbold, Agern af Stilkeg

Vi runder af med Visit Vejens anbefaling om refleksion på bakketoppen ved skulpturen:

”Når du betragter udsigten, så tænk lidt over, at træerne i landskabet er Dalgas's værk - ellers ville her ha' været fladt og vindblæst.” 

Skodborg Kirke rummer adskillige kunstneriske oplevelser. Den ældgamle døbefont fra tiden omkring 1200 har et messingdåbsfad fra tiden omkring 1900 udført på Mogens Ballins Værksted. På nordvæggen hænger Henrik Starckes Kristusfigur og antependiet er vævet af Hanne Skyum, 2013.

 

Rørende beretninger ved mindestenen for de faldne

Med afsæt i historikeren Keld Mortensens enorme arbejde med at kortlægge hvert et navn på stenen, fortæller Kirsten Fynbo, formand for Skodborg Hjemstavnsforening, udenfor kirken om billedhugger Niels Hansen Jacobsens minde fra 1922 for de 40 faldne under første Verdenskrig. Her mindes de tabte 40 unge mænd ud af den daværende befolkning på omkring 2.000. Her mærkes den balast, der skiller sønderjyderne fra resten af danskerne: Familiernes tab, hvor dansksindede unge mænd måtte kæmpe for en nation, der ikke var deres fædreland. Flygtede de, mistede de alt.

Niels Hansen Jacobsens mindesten for de faldne blev opstillet i 1922, og siden 1948 har C.G. Freunds kuglespiller fra 1857 stået i Skodborg på langtidslån fra Ny Carlsberg Glyptotek. Tæt ved findes stenen for Genforeningen, som Hansen Jacobsen i 1928 har forsynet med tekst.

Genforening og Kuglespiller

Over Brudepladsen går travetur til Byparken, der blev til i 1920 som et glædesudbrud og en taknemmelighed over igen at være blevet dansk. Til minde om den begivenhed indviedes i 1928 et Genforeningsminde, hvis tekster er hugget af Niels Hansen Jacobsen. Symptomatisk er det efter Genforeningen, at mindestenene for de faldne kom først, og derefter Genforeningsstenene. Tilæ hugning af begge dele viser Hansen Jacobsen sig at have været Sønderjydernes foretrukne billedhugger – måske netop i kraft af, at de kendte hans monument for ”Modersmålet” fra de store, årlige Grundlovsmøder i Skibelund Krat.

I Byparken – hvor der der dagen før skal være Park Rock – står også G.C. Freunds ”Bocciaspiller”. Den blev modelleret i 1857 og har siden 1948 været deponeret i Byparken af Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Børneskoven og søerne
Buketturene arrangeres i samarbejde mellem Vejen Kunstmuseum, Vejen-Brørup Havekreds og  Danmarks Naturfredningsforeningsforenings Vejen-afdeling. Deres formand, Mogens Kjær Poulsen, fortæller om udvalgte planter undervejs på traveturen. Fra Byparken fortsætter vi på den anden side af Landevejen ad stierne ind i familieparken, der på lokalt initiativ er anlagt for nogle år siden. I den store træpavillon holder vi en velfortjent kaffepause (medbring selv), mens Kiresten Fynbo fortæller om Dresvold – en i dag forsvunden seværkdighed. Turen tilbage til kirken går forbi plejehjemmet Nørrevang, hvor der står endnu en Genforeningssten. Den er lavet på bestilling fra mejeribestyrere Christian Mathiesen og stod oprindelig i mejeriets have.

Månedens buket

På en forhånds-test-tur plukker ”Buketbanden”, hvad årstiden byder på undervejs på ruten. Spandevis af vilde planter trylles om til en flot buket, der på plakaten kan fungerer som blikfang for traveturen. August-buketten er bundet af Mette Finnemann Lautrup hos e-blomsten i Vejen.
Om SENSOMMER-BUKETTEN fortæller Mogens Kjær Poulsen: ”På en rundtur i byens nære omegn har vi samlet en buket, der indeholder mange af sensommerens blomster. De fleste er planter, som kan genfindes rundt om i de danske grøftekanter netop nu. Her får vi hele farveregisteret, som vores vilde flora kan give. Nyd den mens sommeren endnu er på sit højeste.”

 

Traditionen tro følger her en botanisk kortlægning med de danske navne:

ARTSLISTE

Almindelig Røllike, Regnfan, Alm. Syre, Musevikke, Agertidsel, Agerpadderokke, Agertidsel, Vejbred Skeblad, Rødkløver, Engbrandbæger, Vortemælk, Skræppe, Dagpragtstjerne, Alm. Natskygge, Canadisk Bakkestjerne, Lugtløs Kamille, Bredbladet Dunhammer, Canadisk Gyldenris, Gråbynke, Valmue, Svinemælk, Knoldet Brunrod, Skvallerkål, Hundemad, Skovsalat

Vejen Kirke, Hytten og Skøjtesøen 

Arrangør: Vejen-Brørup Havekreds, Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling og Vejen Kunstmuseum 
Mødested: Vejen Kirke, Nørregade 98, 6600 Vejen