MØDESTED kl. 13: Foran Vejen Idrætscenter ved den store skulptur

Kom og vær med søndag den 10. december, når vi mødes kl. 13 foran Vejen Idrætscenter ved Peter Carlsens skulptur Verdensmestre. Vi går en 4,3 km lang tur ud om boldbanerne, rundt ad Hjertestien i Præsteskoven og retur gennem den lille skov mellem Vejen og Askov.

Ved indvielsen i 2011 delte Peter Carlsens tre meter høje og 3,5 tons tunge skulptur vandene. Hvad skulle vi med sådan en grim forherligelse af affald?! Der var endog en underskriftsindsamling i gang for at få den fjernet. Men er det affald, skulpturen handler om? Titlen Verdensmestre handler om, at vores samfund er verdensmestre i overforbrug. – se lige Villy, Peter Carlsens alter ego, der stryger mod toppen med sin Dannebrogsfarvede plasticpose fuld af indkøb.

Andre så med helt andre øjne på skulpturen. Det var især de unge gymnasieelever. De så skulpturen som billede på alle de problemer, som forudgående generationer har skabt til dem – modelleret på et tidspunkt inden klimakrisen for alvor var gået op for den brede befolkning.

Tilbage i 2011 startede Peter Carlsen med at lave en model i 1:4 til Statens Kunstfond, der har bestilt og betalt skulpturen. På Danmarks specialværksted for fremstilling af monumentale keramiske skulpturer, Tommerup Keramiske Værksted på Fyn, blev skulpturen i grove træk modelleret op i lidt over tre meters højde, hvorefter Peter Carlsen hen over sommeren gennemarbejdede skulpturen. Størrelsen er så stor, at han måtte står på stillads og kunne derfor ikke se hele kompositionen på samme tid. Peter Carlsen tog konsekvensen og modellerede skulpturen oppefra og nedefter. Slutteligt rettede han helheden til. Farverne/begitningerne er med kyndig bistand fra Gunhild Rudhjord lagt direkte på den rå lermasse.

Da de mægtige skulptur ansås for at være knastør, blev helheden penslet med klar glasur og den transportable specialovn, der samles og skilles med kran, blev sænket ned over skulpturen. Over to uger blev der gradvist fyret op til 1260o. Efter stille nedkøling blev skulpturen hentet med kran og fragtet til Vejen. Frisesdahl bidrog til projektet ved at støbe den runde betonsokkel, der for neden er udformet med et fremspring, der fungerer som bænk – stedet, hvor de unge om sommeren hænger ud og måske bl.a. taler om klimakrisen.

De tre evigt aktuelle spørgsmål står hen over et maleri fra 1897-98 af Paul Gauguin. De kunne lige vel stå ved både Peter Carlsens Verdensmestre og Ursula Munch-Petersens store keramiske relief, der er opmuret på Vejen Gymnasium få hundrede meter fra Idrætscenteret. Begge steder opfordrer kunstværkerne til eftertanke. Kan vi blive ved med at bruge løs af vores natur?

Med disse to kunstværker har Vejen – og den del af byen, hvor mange af de unge færdes – et par conversation pieces – en gammel engelsk betegnelse for skulpturelle borddekorationer, der kunne sætte samtaler i gang. Med begge kunstværker er der på sin vis tale om politisk kunst, der i kunsthistorien har ry for ofte at være ret ringe. Ved at vælge gode materialer, stærke kompositioner og evigtgyldige emner, bliver de pågående vedkommende.

Fra Verdensmestre går december-traveturen til Præsteskoven, hvor vi går ad Hjertestien. Den er en del af et landsdækkende fænomen. Til glæde for alle markeres ruter, der giver mulighed for at komme ud på god motion. Hjertestien i Vejen er etableret af graverne ved Vejen Kirke i det, der hedder Præsteskoven, da det er kirkens jord, som måske på sigt kunne omdannes til en skovkirkegård.

På Buketturene har vi tradition for undervejs at holde kaffepause undervejs, men i december har vi tradition for at runde af med glögg, æbleskiver og en god, nørdet plantequiz. Det sker også i år, hvor vi runder af på Troldværket/det gamle elværk i Lindegade, hvor Vejen Haveselskab er vært sammen med Vejen Kunstmuseum, mens Naturfredningsforeningen står for quiz. Huske en god varm trøje, eller behold overtøjet på, for den store hal afventer renovering.

På vej rundt i Præsteskoven passer vi et mægtigt, majestætisk bøgetræ, der anslås af være fra omkring 1850 – altså et lille tiår inden Trolde-billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen blev født. Det er så stort, at der skal tre mennesker til for i fællesskab at favne den mægtige stamme.

På træet er der en lille oval plakette, hvor der står EVIGHEDSTRÆ nr. 91. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der ved festlige arrangementer udmærker udvalgte træer landet over, som ejeren opfordres til at passe særligt på. De udpeges fordi de måske skiller sig ud, hvor de står, er blevet imponerende store eller er en sjælden slags, hvor de står.

Betegnelsen Evighedstræ dækker over, at Naturfredningsforeningen taler for, at træet skal vare evigt på den måde, at det, når det en dag segner, skal blive liggende, hvor det har stået og gå i gradvist forfald – blive en del af naturens evige cyklus, så insekter og biller kan få glæde af det døde træ, mens det gradvist formulder.

Naturfredningsforeningen har fire kriterier for udvælgelsen af Evighedstræer:
1. Træet er gammelt eller er en oplagt efterfølger til et gammelt træ i nærheden.
2. Træet er meget stort.
3. Træet har stor biologisk værdi.
4. Træet har meget stor æstetisk, historisk eller anden social værdi.

I den lille Grønvand-skov tæt ved boldbanerne er der en indhegning, der udgør en del af Vejen Kirkegård. Her beordrede den tyske kommandant under 2. Verdenskrig ligene af to frihedskæmpere, modstandsfolkene Hans Thorkild Hansen og Peter Kornelius Madsen, nedgravet. De blev skudt tæt ved Skodborghus, da de var på vej for at udføre sabotage ved togbanen tæt ved Andstbro. Ligene blev gravet ned i den lille skov.

Som andre steder i landet var en del af landets politifolk gået under jorden som højskoleelever. En gruppe på Askov Højskole var med til at organisere modstandskamp bl.a. i form af sabotage mod den vigtige jernbanelinje mellem Kolding og Esbjerg.

Månedens buket er samlet på vej gennem skoven og afspejler, at det er blevet vinter. Den er sammensat af kviste fra Pil, Eg og Hassel, der er peppet op med Cotoneaster med blade i fine efterårstoner samt Kristtjørn, Hunderose og Tjørn, der med de røde bær giver de stærke farver. Lidt grønt er der fra en Hindbærstilk, lidt Efeu og Gedeblad, der som Efeuen slynger sig op mellem træerne.

Forud for hver Bukettur går Buketbanden en testtur, hvor vi finder de gode historier og sanker ind til månedens buket, der fortæller lidt om stedet og årstiden. I 2023 har keramikeren Jette Löwén Dall forsynet den enkelte testtur med en ny krukke. For at yde den og buketten fuld retfærdighed gøres der en del krumspring for, at den kan tage sig godt ud. Den skal helst stå hævet og med en så enkel baggrund som muligt. Her i Præsteskoven har vi hjertestien i baggrunden og krukken står på en sten, der var alt andet en jævn på toppen. Raskt fandt Knud Feddersen noget ler, så krukken kunne stilles ovenpå stenen. Af frygt for, at krukken måske skulle blive blæst over, stod hjælpere klar på begge sider for at gribe den!

Månedens lyst glaserede stentøjsvase skiller sig i tonen ud fra de øvrige 11, som keramikeren Jette Löwén Dall har lavet til årets Buketture i 2023. Ved de bugtende afsatser spiller en glasur, der har gjort kunster under brændingen. Vasen er modelleret og minder i de slyngede dekorationer lidt om både vasen for den 59. og den 62. Bukettur.

Vil du vide mere om 2023-vaserne, kan du tage med på Januar-buketturen, der går til Skodborg Skov og kombineres med besøg hos Jette Löwén Dall.