Netop nu blomstrer Løn-træet med sine klaser af gulgrønne blomster.

Travetur fra Viggos Søer til Kongeåen og i sløjfe retur

49. BUKETTUR
TID: Søndag den 8. maj 2022 kl. 13-16

MØDESTED kl. 13: Den lille P-plads ved Viggos Søer og langs den vestlige ende af Dover Kirkevej. Her må alle vise hensyn, så der fortsat er passage på grusvejen. Det anbefales at parkere ved Lintrup Kirke og tage traveturen forbi Lintrup Børnecenter, ned langs marken, over bækken og op til Viggos Søer – en smuk travetur på 15-25 minutter.

Sidste Bukettur i april gik langs Kongeådalens nordside. Denne gang traver vi fra sydsiden via ”Lille Østrig” ned langs Kongeåen og retur. Alle er velkomne. Det er gratis - medbring gerne kaffe/te og et siddeunderlag til en pause undervejs... om vejret tillader!

Tilbage i december 2018 gik den 8. Bukettur fra Lintrup Kirke til Viggos Søer. 41 måneder senere, går vi på den 49. Bukettur fra Søerne mod nord. Den vakse læser tænker måske allerede: Næste gang er der JUBILÆUM! Den 50. Bukettur går langs Troldhedebanen til Trælborg i Veerst Skov med lokalkendte Knud Feddersen som guide.

VIGGOS SØER – EN MENNESKESKABT NATURPERLE
Som vi kan takke Vejen Elværks fremsynede bestyrelse for, at man i 1923 troede på Niels Hansen Jacobsen og satte hans Trold midt i springvandet, der dengang var kølebassin, kan vi også takke afdøde Viggo Vestbjerg for sin initiativrigdom og tro på det, der viste sig at være en vildt god idé! Viggos Søer, som de kaldes i folkemunde, var i mange år et lokalt åndehul, som internettets delinger har gjort kendt i den større verden. Da Buketbanden var på forberedelsestur – hvor månedens buket høstes og foreviges til plakaten – havde et ungt fransk par på vej til Nordkap gjort holdt, for de havde læst på en rejseblog om det fredfyldte sted – og de var ovenud begejstrede!

Viggos Søer ligger på den højeste del af Præsteskoven og tilhører kirken. I sin færden i området havde Viggo bemærket, at den vandholdige bakke måtte have et potentiale. Med stor handlekraft overtalte han – nok uden betaling – den lokale entreprenør Tage Hauberg til at grave løs – først én sø, så den næste, og til sidst blev det til tre søer. Gad vide om man midt i det indledende pløre anede, hvilken oase, der ville opstå?! I mange år passede Viggo utrætteligt stedet, men efterhånden voksede det til... ind til Henning Thyssen ”tiltog” sig stedet. Ulønnet passer han herlighederne i samspil med en gruppe frivillige og landsbypedeller. Det er skaren, der gør Lintrup til et fantastisk sted. Skal noget laves, så mødes man, fordeler opgaverne, og så bliver tingene gjort – FLOT!

Når vi mødes ved søerne, får vi indledningsvis en snak med Henning Thyssen om pasningen af stedet. Og glæd jer – der er en fin overraskelse i vente!

Få skridt mod nord fortæller den pensionerede skoleleder – og biavler – Bent Sørensen om pansergraven, en del af 1940’erens mægtige landskabsar på tværs af Jylland.

GUDRUN FRA WAGNERS OPERA ”NIEBELUNGENS RING”…
Som en voldsom kontrast til idyllen ved Viggos Søer ligger den blotlagte strækning af en pansergrav. Den var en af de tre spærrestillinger, som værnemagtens overkomando i Berlin i foråret 1944 besluttede at få gravet på tværs af Syd- og Sønderjylland. Den omkring 73 km lange Gudrundstilling gik fra Vestkysten ved Ribe ind over Lintrup langs Kongeåen videre ad Gesten å, lille å, nord om Lunderskov af Åkjær Å og Kolding Å frem til Kolding by. Med god udsigt mod nord var det oplagt at bygge på den sydlige side af åløbene.

Det fortælles – og vi kan se det ved Viggos Søer – at Gudrundstillings pansergrav var omkring 4 meter dyb, 2-3 m bred i bunden og 5-6 m bred for oven. De stejle sider og det dybe hul ville bremse ethvert køretøj. Gudrunstillingen havde også beton- og pigtrådsspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingeværer, mortérer og kanoner. Viggo Vestbjerg havde kendskab til stedet, og da man begyndte at grave efter sporene, faldt jorden og en del af den gamle pansergrav åbenbarede sig.

Nordpå lå Brynhild-stillingen og syd for Kriemhild – alle tre er navne på meget forskelligartede kvindefigurer i den tyske komponist Richard Wagners operatrilogi ”Niebelungens Ring”. Wagner var Hitlers yndlingskomponist, og navne fra hans værker var oplagte at bruge til de anlæg, som man udskrev massevis af folk til. I den sene fase af krigen måtte man nøjes med det forhåndenværende.

Gudrunstillingen blev udført som jordarbejde og graven foret med store mængder af træstammer konfiskeret i lokale skove. Ved håndkraft skabtes disse enorme gravearbejder. Omfanget er i dag stort set usynligt. Ved en lov nr. 327 af 7. juli 1945 blev det besluttet at tankgrave i hele landet skulle fjernes ved statens foranstaltning, uden udgifter for grundejerne.

Alene af Gudrundstillingen nåede man med massiv indsats ved udskrivning af krigsfangere, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører – og trods bevidst langsomtarbejdende danske bidragydere – at få 58 km færdig i tiden fra den 8. september 1944 og frem mod, at tyskerne fortrak sydpå for ved Kriemhild-stillingen at kunne forsvare sig mod sydlige angreb.

På vej mod Kongeåen passer vi en af egnens mange gravhøje. Ved kongelig forordning er oldtidsgravene fredede – hvad denne granitsten fortæller. Ejere er forpligtede til at holde god afstand ved pløjning og skal holde højene fri for større træer, der med deres rødder kan ødelægge de gamle grave. Tæt på Kongeåen står Frytlen stærkt.

SPORET I LINTRUP
I store slag rundt om Lintrup er der lagt en otte kilometer lang travetur. Vi går en del af den mod nord fra Søerne til Kongeåen. Den følger vi et stykke på en rigtig trampesti, der fordrer godt fodtøj i det skrå terræn langs åen. Ved Nielsbygaard traver vi atter mod syd.

Det første stykke langs asfaltvejen – der på testturen var fredelig og stille – frem til vi igen kan gå ad markvejen ind over Lille Østrig. Storslået med de for børn helt vilde kælkebakker ned mod Kongeådalen!

FORTIDENS SYNDER
Ad sporet fra Viggos Søer mod nord når vi på turen ned til Kongeåstien, og følger den mod vest. Ved den første af turens talrige fine slyngninger er vandet i løbet af efteråret og vinteren fosset forbi. Det har gnavet godt i brinken – så godt, at et gammelt deponi er blotlagt med masser af landbrugets plast til emballage af afgrøder, metalskrot, bygningsrester og meget andet.

Mogens Kjær Poulsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling fortæller: ”I 1950’erne, 60’erne og helt op i 70’erne var det på landet almindeligt, at man ved oprydning eller ombygning skaffede sig af med affaldet ved at dumpe det i tørvegrave, mergelgrave eller ved skrænter mod moser, åer el. lignende. Hvor affaldet ikke var synligt i hverdagen. Som oftest bliver disse affaldsdynger dækket af mos og græs, så de ikke mere ses så tydeligt som her ved Kongeåstien."

På testturen blev Buketbanden enige om, at det gode lyspunkt i denne forurening er, at vi de sidste mange år har haft velfungerende genbrugspladser rundt om i Vejen Kommune, hvor det er til at komme af med denne slags affald. De skulle gerne resultere i, at denne slags affaldsnedgravninger i det åbne landskab er en saga blot.

Idyllisk ser det ud med blå himmel og Kongeå, men Mogens Kjær Poulsen og Ingeborg Schönberg fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen Afdeling står på kanten af et gammelt affaldsdepot, der en gang har ligget i et hul på engen, med nu er dukket op, hvor Kongåen har gravet sig ind i løbet af vinteren. I plantede hegn finde de muntre gule blomster på Svøbgedeblad, mens de vilde kirsebærs blomster tegner sig hvide mod den klare blå himmel.

MAJ-BUKTETTEN
Nu er det for alvor forår. Det hele er ved at springe ud og blive grønt! Mirabellerne har været der med deres hvide slør. Nu kommer frugttræerne, de vilde kirsebær, slåen og snart har vi sommerens tjørn i hegnene. Maj måneds buket er primært samlet af kviste fra træer og buske – nogle af dem er vilde, andre som Cotoneaster og Svøbgedeblad er kommet til, når fx Hedeselskabet planter til med læbælter og ammetræer omkring nyplantede hegn.

I buketter en der Bærmispel, Pil, Hyld, Elm, Vild Rose, Syren (der meget snart står i blomst!), Elletræ, Alm Røn, Fuglekirsebær (allerede godt i blomst), Gyvel og Løn med sine stærkt gulgrønne blomster.