Billedhugger Sophus Ejler Jepsen præsenterer:
”Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen”

Ugens kunstner på kunsten.nu - Læs Portrættet af Sophus Ejler Jepsen her

Traditionen tro byder museet også i år på en udstilling med byens – og nok også landsdelens – største julekalender. I stedet for at fylde julekalenderudstillingen med nisser og julehjerter, fyldes den med 24 fortællinger om skulpturarbejde netop nu. Udstillingen er et billede på, hvad museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (ham med Troldespringvandet) måske ville have lavet, om han havde levet i dag.

Læs og se julekalenderfortællingen her

I år er det Vejen Kunstmuseums formidler, billedhugger Sophus Ejler Jepsen, der fylder kalendernes 24 montrer og tager imod skoleklasserne, når de som oftest 500-900 børn kommer på besøg. Den røde tråd gennem udstillingen bliver den kunstneriske proces. Omdrejningspunktet er den udsmykning, som han netop nu er ved at løse ved den nyopførte Lisbjerg Skole ved Århus. Dér skal en ny bydel vokse op. Sophus Ejler Jepsens bidrager til landskabet omkring skolen med en skulpturel betontrappe, der går ned over en skråning fra vuggestue/børnehave ned mod SFO’en. Trappen er i slægt med den, som han i 2014 byggede ved Ravning på en strækning af Kongeåstien.

Skoleklasser inviteres til at bestille tid til et besøg en dag i december. De får indblik i materialer og den kreative proces – om at spille sammen med stedet, de geologiske forhold, de historiske minder som kirketårnene og det gyldne alter fra Lisbjerg, beton, granit, knuste stenprøver smeltet om til keramisk glasur og meget, meget mere!

TILMELDING hos Pernille Vestergaard på tlf 79966940 fra mandag den 31. oktober
eller allerede nu på mail: pv@vejen.dk
Besøg i julekalenderudstillingen tager en times tid.

Under ekstraordinære forhold afholdes Vejen Kunstmuseums traditionsrige Julekalenderudstilling i år i den store 8-kantede Skibelundsal, da størsteparten af museet er optaget af udstillingen om Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman fra Vejen. Årets udstilling, den 21. i rækken, er betroet billedhugger Sophus Ejler Jepsen (født 1971), der i år er modtager af Valdemar Petersen og Hustru Esther Moesmann Petersens Legat, der er knyttet til museet.

Han har givet udstillingen titlen ”Lisbjergtrappen – 24 trin på vejen”. Tallet 24 henviser til kalenderudstillingens omdrejningspunkt, de 24 montrer, der gradvist åbnes på de 24 dage op til juleaften. Trin og Lisbjergtrappen henviser til, at udstillingen handler om hans form- og materialeovervejelser i forbindelse med den udsmykningsopgave, han aktuelt er ved at løse på Lisbjergskolen ved Århus. De 24 trin er både trin på den fysiske trappe, som han bygger på stedet, og samtidig trin af faglige overvejelser om de materialer, det kunstneriske sprog, de historiske spor, der flettes ind og ud mellem hinanden. I de 24 montrer kan gæster følge billedhuggerens proces frem mod det endelige værk.

Som Ørestaden er Lisbjerg en ny by, der skal til at vokse til. Her er mestendels landskab. I en afsøgning af stedets identitet rager landskirkerne op som den mest direkte forbindelse til genius loci, stedets ånd. Men et af de kunstnerisk set vægtigste kunstværker fra Lisbjerg må man til København, til Nationalmuseet for at se – det gyldne alter fra Lisbjerg.

Klik her for at se Mette Mærsks film, hvor Sophus Ejler Jepsen taler om Lisbjerg-alteret på Nationalmuseet.

Udsmykningen er skitseret til at blive en slynget betontrappe, der slår elegante sving på sig selv.
Sophus Ejler Jepsen har taget afsæt i alterets ormeslyngsornamentik og de art nouveau-slyngninger – som er fortrolig med fra sit virke som formidler på Vejen Kunstmuseum mellem tuscharabesker lavet af tegneren Jens Lund (1871-1924) og tang-vikinge-art nouveau vækstornamenter på grav- og mindesten udført af museets hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941).



På Lisbjergskolen hørte billedhuggeren ord om det globale og det lokale. På tur rundt i det lokale landskab så han fra IKEA samspillet mellem det multinationale firma og det lokale netværk af transportveje, der som vikingeslyng snor sig dekorativt ind imellem hinanden – særligt tydeligt på et landkort. Disse globale og lokale slyngninger har forplantet sig til trappens løb.

Trappen går fra vuggestuens- og børnehavens legeplads ned til SFO’en og skolen. Som stenfundamenterne skyder sig ud under de gamle kirkers murværk indbygger Sophus Ejler Jepsen i trappens grundform 20 af de marksten, der er dukket op under gravninger på byggepladsen. De ligger og står som billede på de mælketænder, som børnene når at få og miste mens de færdes i området omkring trappen. Samtidig knytter de som ”mindesten” an til monumentkulturen med tråde tilbage til Niels Hansen Jacobsens sten og helt tilbage til runestenene, der står tæt på Vejen-egnen på rejse sydfra mod Jellingestenen. Ornamentale tråde er der også i mælketændernes blod- og nervebaner – et lokalt, fysisk helt nærværende kredsløb af slyng i slægt med både motorvejsudfletningerne og vikingetidens ormedekorationer!

Med forståelse for børnenes gradvise rejse ud i den store verden er trappen bygget op i små løb på få trin af gangen. Undervejs er der plads til liv og leg og midt i slyngninger kan der stå sten, vokse træer og bare være hæng-up-plads, hvad trapperne i den grad inviterer til. Trappen bygges i beton – delvist som slebet terrazzo med indstøbte sten fra stedet, porcelænsskåle med udsmeltede lokale stenprøver og andre underfundigheder, som de små øjne og legende hænder vil gå på opdagelse i.

 

Udstillingen vil være en chance for at få indblik i, hvordan en af vores nulevende billedhuggere arbejder i et samtidigt formsprog i nær dialog med fortiden. I udstillingen lægger Sophus Ejler Jepsen sine arbejdsprocesser frem og gør dermed samtidskunst tilgængelig for museets publikum, hvad enten det er de mange flittige lokale gæster, udefrakommende kendere eller de omkring 25% af museets gæster, der er skolebørn på besøg med klassen eller elever i Vejen Billedskole, hvor der kommer 90-100 unge om ugen. Omkring 700-900 lokale børn kommer til at møde Sophus Ejler Jepsen i udstillingen i løbet af december måned, når de efter aftale kommer på besøg for at være med på en rundvisning, hvor de bl.a. er med til at åbne dagens låge – og dagens låge åbnes og lukkes som oftest flere gang om dagen!

 

I Vejen er der gode erfaringer med formidlende film, der i en blanding af billeder og fortællinger er med til at åbne forståelse for værkerne. Da det ikke er muligt at låne det gyldne alter fra Lisbjerg er en anden mulighed at lave en film, der bringer alteret til Vejen og kan gøre det til en del af udstillingen. På en forespørgsel fra Vejen Kunstmuseum svarede seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet, at de gerne ville åbne for filmoptagelser, hvor billedhuggeren agerer guide til en af landets fineste kulturskatte med direkte forbindelse til den egn, hvor hans trappe bygges op.

 

Udstillingen får to formidlende film, hvor den ene handler om Lisbjergalteret, den anden giver gæsterne mulighed for at ”møde” kunstneren – også når han ikke er tilstede. I en dialog med dokumentaristen Mette Mærsk fortæller billedhuggeren om processer og overvejelser, der er med til for publikum at synliggøre det kunstneriske arbejde. Planen er, at hun skal møde ham i værkstedet i Askov, på arbejdspladsen ved Århus samt på Vejen Kunstmuseum i arbejdet med opbygning af udstillingen.