Den symbolistiske mystiker
ARILD ROSENKRANTZ

Gratis koncert for lyre lørdag den 22. august kl. 15-16.30 Simon Voigt spiller bl.a. Erik Satie og Herbert Hughs Læs mere her

Udstillingen, der under pandemien ikke fik sin fernisering lørdag den 14. marts, har det med velvilje fra Rosenholm været muligt at forlænge. Udstillingen er for første gang tilgængelig for publikum tirsdag den 26. maj 2020.

Udstilling kan ses til og med søndag den 13. september 2020

Jævnligt krydser verdenskunsten og vores danske kunsthistorie – som når Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, i et tiår i 1890’erne levede og virkede i nært samspil med sine franske og nordiske kolleger i Paris. Et andet spændende eksempel er den ni år yngre Arild Rosenkrantz (1870-1964), der uddannede sig i Paris i årene 1888 til 1892, hvor han bl.a. gik på Académie Julian og fik undervisning hos historiemaleren Jean Paul Laurens – en af Hansen Jacobsens naboer i kunstnerbyen la Cité Fleurie.

Rosenkrantz var af adelsslægt, direkte forbundet med den imponerende herregård Rosenholm ved Hornslet – af danskerne bedst kendt som rammen om DRs festlige julekalender “Jul på Slottet”. Han var kosmopolit og voksede op med slægts- og venskabsbånd på tværs af Europa. Hans skotskfødte mor Julia Louise Mackenzie var blandt de første elever på Tegneskolen for Kvinder i København, og hun havde sans for at fremme sønnens kunstneriske evner.

I 1880’erne og 90’erne rejste Rosenkrantz særligt i Italien, Frankrig og England – endog til New York, hvor han i 1895 og ’96 arbejdede med blyindfattede kirkeruder hos bl.a. Louis Comfort Tiffany. Et helt særligt kapitel i hans liv blev årene 1914-17, da han opholdt sig i Dornach, Schweiz. Her var han i direkte dialog med antroposoffen Rudolf Steiner (1861-1925), der grundlagde stedet i 1913. Dér udsmykkede Rosenkrantz i 1922 den lille kuppel med en freskodekoration, der gik til samme år, da det første Goetheanum brændte.


ILLUSTRATIONER TIL EDGAR ALLAN POE
Trods det store byggeri i den sydlige ende af museet er Vejen Kunstmuseum fortsat åbent. Der afholdes mindre særudstillinger midt i Skibelundsalen i et midlertidigt ottekantet rum opbygget til formålet.

Arild Rosenkrantz udstillingen viser to udvalgte dele af hans produktion. Den første er hans originalillustrationer fra 1907-1908 til den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes ”Hemmelighedsfulde Fortællinger” – et sent højdepunkt blandt hans symbolistiske værker. Her vises også den nykonserverede plakat, der må være trykt tilbage i 1907-1908 som reklame for bøgerne, da fortællingerne blev lanceret.

I Paris udstillede Rosenkrantz i årene 1892 til 1894 på ”Salon de la Rose+Croix” i et fællesskab med store europæiske symbolister som schweizerne Arnold Böcklin og Ferdinand Hodler, belgieren Fernand Khnopff og hollænderen Jan Toorop. Alle var de påvirket af mystikeren Sar Péladans esoteriske tanker. Han sammensatte udstillingernes værker ud fra et ønske om en drømmende, symbolistisk kunst langt fra naturalismen og realismens håndgribelige hverdag. Fælles for Rosenkrantz og Péladan var bl.a. tidens fascination for Edgar Allan Poes univers.




Et udvalg af Arild Rosenkrantz’ illustrationer til Edgar Allan Poes ”Hemmelighedsfulde Fortællinger”. Tobindsværket udkom på Gyldendals Forlag i 1907-1908.

KIRKERUDEMESTEREN
Udstillingens andet fokus er kirkeruder. Rosenkrantz var tæt knyttet til England, hvor han ofte rejste og boede i lange perioder. Her levede han sig ind i prærafaelitternes, J.M.W. Turners og William Blakes kunst. Nogle af disse påvirkninger fra barn- og ungdommen ses i hans arbejde med de mange kirkeruder, som han primært udførte i England i årene 1908-1934. Han lavede både store vinduespartier og bestillingsopgaver på minderuder for enkeltpersoner – en særlig engelsk tradition.

Med stor tak til Rosenholm vises på Vejen Kunstmuseum et udvalg af de nykonserverede og nyindrammede originalkartoner – tegninger i 1:1 til kirkeruderne. Sammenrullede lå de gemt hen på loftet på Rosenholm, og blev reddet takket være betænksomme fonde. Kartonerne var udstillet på slottet hen over sommeren og efteråret 2019 i Arild Rosenkrantz-galleriet. Vil man se de færdige ruder, må man på rejse til England, Skotland og Irland – eller til Juelsminde Kirke, der siden 1913 har været det eneste sted i Danmark med en af Rosenkrantz’ kirkeruder.

Til venstre: Arild Rosenkrantz (1870-1964) Fortitudo – Styrke. Kirkerude til St. Peter’s Church, Drumconrath, 1912. Den skulpturelle figur afspejler Rosenkrantz’ interesse for den italienske kunst set gennem de engelske prærafaelitters ”briller”
Midtfor: Arild Rosenkrantz (1870-1964) Kirkerude til St. Giles' Church, Ashtead, 1922. I sin røde kjole med blå kappe ses Jomfru Maria og i forgrunden Maria Magdalene med en anseelig salvekrukke. Særligt i bemalingen af de røde partier ses, at han formodentlig har forestillet sig dem udført i glas af blandede toner.
Til højre: Arild Rosenkrantz (1870-1964) Truth – Sandheden. Kirkerude til St. Peter’s Church, Drumconrath, 1912. Kvinden står med sandhedens flamme – en mystik, der ligger lidt i udkanten af datidens gængse kirkemotiver.

AKTUEL INTERESSE FOR ARILD ROSENKRANTZ
En del af livet boede Arild Rosenkrantz ude i Europa, men fra 1940-1962 havde han sin lejlighed og atelier på Rosenholm Slot. Salene blev i 2017 omdannet til udstillingssted, hvor der vises skiftende aspekter af hans kunstneriske virke.

Der har de senere år været udenlandsk interesse for Rosenkrantz’ billeder. I 2017 vistes et udvalg på udstillingen ”Mystical Symbolism” på Guggenheim i både New York og Venedig. I 2018-2019 var han repræsenteret på udstillingen ”Art and Magic” i Palazzo Roverella, Rovigo, Italien. Fra den 3. oktober til 2. maj 2021 foldes hans livsværk ud på ARKEN. Det bliver den første store retrospektive udstilling. Den kommer til at give et indblik i Rosenkrantz’ alsidighed igennem malerier og pasteller, broderier, illustrationer og en mængde kartoner til glasruder. Udstillingen på Arken kommer særligt til at sætte fokus på hans malerier med det eksplosive lys og det farverige slørvæv, som Arild Rosenkrantz udførte efter sit møde med Rudolf Steiner.