Simon Voigt
Koncert-fortælling for lyre
lørdag den 22. august kl. 15-16.30I anledning af udstillingen med værker af Arild Rosenkrantz (1870-1964) afholdes et eftermiddagsarrangement, hvor musiker Simon Voigt spiller og fortæller om lyren som instrument. Først på året 2020 var planen, at han skulle have spillet ved udstillingens åbning i marts, men pandemien satte en stopper for den forestilling. Til gengæld inviteres nu til en koncertfortælling lørdag den 22. august kl. 15-16.30. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
SALON ROSE+CROIX
Indledningsvis spiller Simon Voigt ”Première Pensée Rose+Croix”, som den franske komponist Erik Satie (1866-1925) oprindeligt skrev for klaver tilbage i 1891. I halvandet års tid var han kapelmester og chefkomponist hos den legendariske mystiker Sâr Péladan (1858-1918), der i Paris skabte den internationale "Salon Rose+Croix".
Her kommer forbindelsen til Arild Rosenkrantz, hvis værker et par gange blev vist på Péladans symbolistiske "Salon Rose+Croix".
LYREN
Strengeinstrumentet kendes i sine urformer tilbage til antikken og i så forskellige kulturer som kantelen i Finland, kora’en i Vestafrika, og guzheng’en i Kina.
Den europæiske Gärtner-lyre, som Simon Voigt spiller på, blev udviklet i midten af 1920’erne. Den er en europæisk, modernistisk, antroposofisk genfortolkning af et velkendt urinstrument. Det særlige ved Gärtner-lyren er, at den er kromatisk. Det vil sige, at den har alle tolv toner af den temporært stemte 12-tone-skala. Dermed kan den bruges til at spille meget af den moderne vestlige musik, som for eksempel ”Gymnopédie No. 1” af Erik Satie, som spilles til koncerten.
Gärtner-lyren blev til i samarbejde mellem musikpædagogen Edmund Pracht og instrumentbyggeren W. Lothar Gärtner. Netop denne type lyre er siden blevet flittigt brugt i antroposoffen Rudolf Steiners eurytmi. En del af baggrunden for denne lyres udvikling var, at den skulle bruges til terapi for børn med behov for "sjæleomsorg".
Undervejs spiller Simon Voigt bl.a. kompositioner skrevet af Herbert Hughs (1882-1937), der boede i London samtidig med Rosenkrantz. Komponisten Hughs var oprindelig fra Irland og virkede som musikkritiker på dagbladet The Daily Telegraph. På lyre fortolker Simon Voigt Hughs folkesange ”She lived beside the Anner” og ”Oh, brethe not his name”, der oprindelig er skrevet for klaver og sangstemme.
MØDET MED RUDOLF STEINER
Gennem det antroposofiske er der atter en forbindelse til Arild Rosenkrantz, der blev dybt engageret i Rudolf Steiners kreds, særligt i årene 1914-17, da han var bosat i Dornach, Schweiz. Dér indviedes i september 1920 Steiners første Goetheanum, der rummede både et stort auditorium og en kuppelsal, hvis hvælv var dekoreret af Arild Rosenkrantz i
løbende dialog med Rudolf Steiner. Bygningen gik til ved årsskiftet 1922-1923 under en brand. Resten af livet arbejdede Rosenkrantz i den særlige farveverden, som han havde skabt i samspillet med Steiner. I Danmark holdt han jævnligt foredrag om Steiner, og et udvalg af hans farvestrålende teosofiske malerier kan ses enten under besøg på herregården Rosenholm, der var hans hjem, eller fra oktober 2020 på den store Arild Rosenkrantz-udstilling på kunstmuseet Arken ved Ishøj.
SALON ROSE+CROIX
Indledningsvis spiller Simon Voigt ”Première Pensée Rose+Croix”, som den franske komponist Erik Satie (1866-1925) oprindeligt skrev for klaver tilbage i 1891. I halvandet års tid var han kapelmester og chefkomponist hos den legendariske mystiker Sâr Péladan (1858-1918), der i Paris skabte den internationale "Salon Rose+Croix".
Her kommer forbindelsen til Arild Rosenkrantz, hvis værker et par gange blev vist på Péladans symbolistiske "Salon Rose+Croix".
LYREN
Strengeinstrumentet kendes i sine urformer tilbage til antikken og i så forskellige kulturer som kantelen i Finland, kora’en i Vestafrika, og guzheng’en i Kina.
Den europæiske Gärtner-lyre, som Simon Voigt spiller på, blev udviklet i midten af 1920’erne. Den er en europæisk, modernistisk, antroposofisk genfortolkning af et velkendt urinstrument. Det særlige ved Gärtner-lyren er, at den er kromatisk. Det vil sige, at den har alle tolv toner af den temporært stemte 12-tone-skala. Dermed kan den bruges til at spille meget af den moderne vestlige musik, som for eksempel ”Gymnopédie No. 1” af Erik Satie, som spilles til koncerten.
Gärtner-lyren blev til i samarbejde mellem musikpædagogen Edmund Pracht og instrumentbyggeren W. Lothar Gärtner. Netop denne type lyre er siden blevet flittigt brugt i antroposoffen Rudolf Steiners eurytmi. En del af baggrunden for denne lyres udvikling var, at den skulle bruges til terapi for børn med behov for "sjæleomsorg".
Undervejs spiller Simon Voigt bl.a. kompositioner skrevet af Herbert Hughs (1882-1937), der boede i London samtidig med Rosenkrantz. Komponisten Hughs var oprindelig fra Irland og virkede som musikkritiker på dagbladet The Daily Telegraph. På lyre fortolker Simon Voigt Hughs folkesange ”She lived beside the Anner” og ”Oh, brethe not his name”, der oprindelig er skrevet for klaver og sangstemme.
MØDET MED RUDOLF STEINER
Gennem det antroposofiske er der atter en forbindelse til Arild Rosenkrantz, der blev dybt engageret i Rudolf Steiners kreds, særligt i årene 1914-17, da han var bosat i Dornach, Schweiz. Dér indviedes i september 1920 Steiners første Goetheanum, der rummede både et stort auditorium og en kuppelsal, hvis hvælv var dekoreret af Arild Rosenkrantz i løbende dialog med Rudolf Steiner. Bygningen gik til ved årsskiftet 1922-1923 under en brand. Resten af livet arbejdede Rosenkrantz i den særlige farveverden, som han havde skabt i samspillet med Steiner. I Danmark holdt han jævnligt foredrag om Steiner, og et udvalg af hans farvestrålende teosofiske malerier kan ses enten under besøg på herregården Rosenholm, der var hans hjem, eller fra oktober 2020 på den store Arild Rosenkrantz-udstilling på kunstmuseet Arken ved Ishøj.