Niels Skovgaard
(1858-1938) var en nysgerrig og alsidig kunstner, der dyrkede maleri,
skulptur, grafik, boghåndværk og meget andet. Derfor spænder en
præsentation af hans virke materialemæssigt bredt – fra lærred og
keramik over papir og træ til gips og sten.
Hans produktion
er så stor og varieret, at en fyldestgørende udstilling af hans livsværk
starter samtidigt på to adresser i Jylland med fokus på
BILLEDHUGGEREN Niels Skovgaard
på Vejen Kunstmuseum, mens hans virke som
MALER belyses på Skovgaard
Museet i Viborg. Fra januar 2019 samles disse to dele til én efterfølgende reduceret udstilling på Fuglsang Kunstmuseum. I fællesskab
præsenteres nu den første retrospektive udstilling om Niels Skovgaard
siden mindeudstillingen året efter hans død.
Skovgaard Museet
1. juni 2018 - 6. januar 2019 – ”Ud af sin brors skygge”
Vejen Kunstmuseum
5. juni 2018 - 6. januar 2019 – ”En formens mester”
Fuglsang
Kunstmuseum 25. januar 2019 - maj 2019
BILLEDHUGGEREN Niels Skovgaard
– mød formens mester
på Vejen Kunstmuseum
Niels Skovgaards
virke som billedhugger startede for alvor omkring midten af 1880’erne,
hvor han kastede sig over keramikken sammen med bl.a. sine søskende,
kunstnerne Joakim og Susette Skovgaard, samt barndomsvennen Th.
Bindesbøll. Indledningsvis ridsede Niels Skovgaard græske sagnmotiver i
de keramiske fade, som værkstedets folk drejede til kunstnerne. Leret
talte til hans skulpturelle evner. Medusas hoved voksede i marts 1886
frem i relief på et fad, og i januar 1888 skabte han et par på alle
måder unikke lysestager i en sammensmeltning af dyre- og planteriget med
væsler og bregner som grundform. I keramikken udfoldes hans dekorative
formsans, og netop stagerne er interessante ved, at han bevæger sig fri
af de flade fade og modellerer op i tredimensionel form.
Niels Skovgaard var fra 1885 med vennen Th. Bindesbøll levende optaget af keramikkens muligheder. Gennem arbejdet med håndværkernes drejede fade vågnede hans interesse for skulpturen. I ”Fad med Ugle” fra 1888 arbejdede han i ganske lavt relief med skildringen af uglen, månen og den dekorative indramning. Tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 1546. Foto: Pernille Klemp. |
I 1890’eren blev
arbejdet med dekorative grav- og mindesten Skovgaards indgang til
stenhuggervirket. Rundt om i Danmark kan man møde eksempler på disse
stramt komponerede sten i en kombination af mesterlig form og grafik –
flotte bogstaver er også en kunstnerisk
opgave! Tre markante
skulpturer giver, med deres elegante, strømlinede former ham en central
plads i den danske kunsthistorie:
Magnusstenen fra 1898 samt
Havhestebrønden fra 1908/1916
og den knælende Grundtvig og
livskilden fra 1912/1932. På udstillingen
Magnusstenen
og Havhestebrønden præsenteres i formatet 1:1.
I Skibelund Krat
få kilometer fra Vejen indviedes i 1898 hans skulpturelle hovedværk,
Magnusstenen, et uomgængeligt
højdepunkt i dansk skulpturhistorie. Den er et nordisk monument over
Magnus den Godes sejr over Venderne på Lyrskov Hede – en sagnhelt, som
man kunne identificere sig med på det, der dengang var Danmarks grænse
til Slesvig-Holsten. Allerede i foråret 1897 stod det klart for Niels
Skovgaard, at han ville skabe et mindesmærke, der i sin form og udtryk
mimede Magnus’ tid – slaget ved Lyrskov Hede stod i 1043. Frem for en
sten fra et granitbrud, ville han arbejde med en stor lokal marksten
”og lade den beholde sin naturlige
form.” Med skyldig tak til de gamle grækere – og forud for
tegneseriernes tid – huggede han omkring stenen en frise med Magnus og
krigerne, der stormer frem til sejr.
De første skitser
til hans spiralsnoede mesterværk,
Havhestebrønden, var i 1908 bidrag til en konkurrence om et
springvand til Vesterbros Torv, Kbh. Billedhuggeren Rasmus Harboe vandt
opgaven, men takket være ihærdige grundtvigianere og gode kolleger, blev
Havhestebrønden i 1916
opstillet på Kultorvet i København. Stenen viste sig at være skrøbelig,
og brønden kom i 1923 til sin nuværende plads i Grønnegården, den indre
gård i Designmuseum Danmark.
|
||
Niels Skovgaards ”Havhesten” er med sin spiralkomposition omdrejningspunktet midt i Skibelundsalen på Vejen Kunstmuseum. Den er i gips kunstnerens tro kopi af originalen. Tilhører Vejen Kunstmuseum. Inv. VKV 1069. Foto: Pernille Klemp. | Fra 1923 har Niels Skovgaards ”Havhesten” stået i Grønnegården ved det, der nu hedder Designmuseum Danmark i Kbh. Den blev skitseret i 1908, opstillet på Kultorvet i 1916, men flyttet i læ, da stenen viste sig at være skrøbelig. Foto: Pernille Klemp. |
Mange af Niels
Skovgaards opgaver udsprang af hans tilknytning til de grundtvigianske
kredse. Han blev døbt af digterpræsten N.F.S. Grundtvig og bidrog ved
grundlæggelsen af Københavns Valgmenighed, hvor både Niels og Joakim
Skovgaard var afgørende for formgivningen og udsmykningen af
Immanuelskirken. Da Grundtvigs Hus i 1906-08 blev opført i Studiestræde,
blev han bedt om at modellere Grundtvig. Reliefportrættet af den gamle
Grundtvig står i keramik med glasurernes farvespil. Det findes i flere
udgaver og kan bl.a. ses i det gamle trapperum på Det kgl. Bibliotek –
og i to keramiske
udgaver, der vises på udstillingen i Vejen. Først mange år senere fik
Niels Skovgaard mulighed for at modellere den knælende unge Grundtvig,
som han præsenterede ved en konkurrence i 1912. I 1932 indviedes hans
tre meter høje granitkolos
Grundtvig og livskilden i den indre gård ved Vartov i København.
Sammen med sine
to søskende spillede Niels Skovgaard en aktiv rolle ved etableringen af
et alternativ til statens officielle udstillinger på Charlottenborg. Det
blev Den Frie Udstilling, som åbnede i 1891. I 1892 leverede han de
vignetter, der i en årrække smykkede sammenslutningens katalog og
tegnede udstillingens plakat – en keramisk krukke med pensler omgivet af
forårets anemoner, spæde bøgeblade og syngende fugle. På Den Frie
udstillede han så godt som årligt til sin død i 1938. Året forinden
modtog han Thorvaldsens Medalje som hæder for sit kunstneriske virke.
Med tak for
gavmilde lån fra Designmuseum Danmark, Statens Museum for Kunst,
Skovgaard Museet, KØS – museet for kunst i det offentlige rum og private
udlånere bliver det muligt på udstillingen i Vejen at følge processen i
Niels Skovgaards arbejde med både keramikken og skulpturerne.
MALEREN Niels Skovgaard
kan studeres på
Skovgaard Museet i Viborg
I barndommen fik
Niels Skovgaard tegneundervisning af sin far, P.C. Skovgaard, som lærte
ham at studere den danske natur. Han blev udlært håndværksmaler og gik
på Kunstakademiet fra 1874-79. Som ung landskabsmaler fulgte han den
naturalistiske tradition fra P.C. Skovgaard og maleren Janus la Cour.
Efter en rejse
til Paris i 1883, hvor han lærte det franske friluftsmaleri at kende,
ændrede han retning. Tilbage i København skrev han til sin bror, Joakim:
”Da jeg kom fra Paris var
udstillingen [Charlottenborg] endnu åben, jeg blev da meget bekræftet i
det som jeg havde lært i Paris, at det som vi mangler er luft og
klarhed, netop det impressionisterne… har så meget af…” De årlige,
censurerede udstillinger på Charlottenborg var stedet, hvor man kunne
se, hvad der gik an hos de akademiske smagsdommere, som – i modsætning
til den kunstneriske udvikling i Frankrig med impressionisterne – holdt
på traditionerne og naturalismen i forlængelse af guldalderen. Niels
Skovgaard havde fået øjnene op for en anden verden og fjernede sig fra
den tradition, som han var vokset op i. Hans malerier blev nu stærkere i
lyskontraster og farver. Han lagde vægt på at fuldføre dem i det fri –
frem for kun at lave forarbejderne i det fri, som man havde gjort i
guldalderen.
BOGEN
- en antologi om mange sider af
Niels Skovgaards virke
I forbindelse med
udstillingerne udkommer en ny bog, der trykkes i 160-året for Niels
Skovgaards fødsel. Som afsæt for arbejdet med hans virke ligger Aksel
Rodes store, omhyggelige monografi fra 1943. Den blev udgivet af Den
danske Radeerforening og har særligt fokus på kunstneren som tegner,
maler og grafiker. Med relevans for udstillingen i Vejen omfatter
antologien bl.a. en artikel om hans grav- og mindesten, en om hans
keramik og tre artikler om
Magnusstenen, Havhestebrønden og den knælende Grundtvig.