Niels Skovgaard har under bunden signeret de to lysestager med monogram og dateringen januar 1888.


Niels Skovgaards store uglefad med en diameter på 49,2 cm er fra 1888. Det har siden 2005 hængt på Vejen Kunstmuseum over indgangen til Keramiksamlingen.


Niels Skovgaard “Flaget hejses”, 1901. Radering, grafisk opus 20. Tilhører Askov Højskole.


Niels Skovgaards fad med havfruen, der spiller harpe for et par sæler, er dateret maj 1890. Det måler 38,7 cm i diameter og kom til Vejen i 2005.

Niels Skovgaard
som billedhugger/modellør, grafiker og illustrator
2018

På Vejen Kunstmuseum spiller Niels Skovgaard en særlig rolle. Tilbage fra museets etablering har samlingen omfattet hans originaltegninger til ”St. Laurentius”, fortællingen om Trolden Find – oplagt at de kan opleves i mødet med Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand! Og få kilometer borte i det historiske anlæg Skibelund Krat, står i granit Skovgaards skulpturelle hovedværk, ”Magnusstenen” fra 1898. Overordnet er Skovgaard interessant, da han, som en af højskolens kunstnere par excellence, indgår i Vejen Kunstmuseums kortlægning af det hidtil underbelyste afsnit i dansk kunsthistorie: de grundtvigiansk stemte kunstnerkredse. En del af dem hørte til guldalderens talentfulde kunstnerslægter, hvoraf mange var knyttet til Vartov og senere Immanuelskirken, hvis udsmykning står som et af Joakim og Niels Skovgaards hovedværker.


ET PAR LYSESTAGER FRA 1888
På den store nordiske udstilling i København i 1888 mønstredes for første gang det, der blev kimen til den moderne danske kunstnerkeramik. En gruppe kunstnere med Thorvald Bindesbøll som primus motor udstillede i det fællesskab, der fik navnet ”Dekorationsforeningen”. Som en hilsen fra dengang tonede i maj 2015 i kataloget til Bruun Rasmussens juni-auktion pludselig et billede frem af et par lysestager, der formodentlig var med på den legendariske udstilling. Siden er de gengivet i litteraturen om Niels Skovgaard, men har i et par generationer været ude af ”museums- og udstillingsradaren”. Nu måtte der slås til. Augustinusfonden var straks med på tanken, og tak for det! Som en del af museets faste samling fik de to lysestager få dage efter auktionen plads i Niels Skovgaard-afsnittet i Gallerigangen (nedtaget under Ingrid Vang Nyman-udstillingen). Der viser sig at være brogede og farverige, hvad man ikke kunne gætte af de gamle s/h gengivelser. Ser man godt efter, er der små forskelle på de to. Eksempelvis blotter den ene væsel tænderne, mens den anden slikker sig om munden. Tidens tand har været hård ved stagerne. En ejer har fået sølvsmed Aage Weimar (1902-86) til at forsyne dem med nye lyseholdere. Tæt på bregnesnørklerne har han sat sine initialer: AAW. Det kan senest være sket i 1968, da han efter sigende nedlagde sit værksted. Niels Skovgaard har under bunden signeret de to lysestager med monogram og dateringen januar 1888. Stagerne er særlig interessante ved, at Niels Skovgaard her modellerer tredimensionelt, som ellers kun Elise Konstantin-Hansen, Susette Holten og Th. Phillipsen yndede at gøre det. Bindesbøll og de fleste af de øvrige kunstnere, tegnede og malede primært på emner, som fx Wallmanns teknisk dygtige personale drejede op for dem. Stagerne er i Aksel Rodes bog om Niels Skovgaard fotograferet sammen med en trehanket vase. Af omtalen fremgår det, at vasen er modelleret allerede i 1887, og at dyrene skulle være væsler. Passer det virkelig også for stagerne, er dyrenes ører ekstremt overdrevne – men det er vel netop Niels Skovgaards kunstneriske frihed at lave dem om til noget mere eventyrligt! Bregnesnørklerne tiltaler sansen for de slyngede organiske former, og netop denne plante gik igen på en del kunsthåndværk fra tiden omkring 1900. Stagernes base er kanten rundt dekoreret med sorte fligede ornamenter, der strækker sig punktvis ind mod midten. En beslægtet dekoration ses på Skovgaards uglefad, som hænger over døren til museets Keramiksamling. Mange af Dekorationsforeningens hovedværker blev i deres egen samtid opkøbt af kontorchef H. Chr. Christensen. 32 af dem forærede han i 1894 under ét til Kunstindustrimuseet, der i dag hedder Designmuseum Danmark – en helt enestående gave med fx seks værker af henholdsvis Susette Holten og Joakim Skovgaard og fem af broderen Niels – ud over værker af Th. Philipsen, Ludvig Find og L.A. Ring. Disse to lysestager var ikke iblandt hans indkøb og er et par af de få resterende hovedværker fra denne stærkt inspirerede, produktive legende fase i dansk kunstnerkeramiks historie.


HAVHESTEBRØNDEN
Niels Skovgaards lysestager blev ved ankomsten til Vejen sat i en montre, hvor der i bunden stod et par forarbejder til Havhestebrønden. Det ene købte Vejen Kunstmuseum i 2004 på auktion. Det andet har fra foråret 2015 været langtidsdeponeret fra Sorø Kunstmuseum. Havhestebrønden var omkring 1908 Skovgaards bidrag til konkurrencen om en brønd på Vesterbros Torv. Rasmus Harboes ”Herkulesbrønd” løb af med sejren, men gode Grundtvigianere gik sammen om at få Skovgaards skitse gjort til virkelighed. I 1916 fik skulpturen plads på Kultorvet i København. Stenen viste sig at være skrøbelig, og skulpturen måtte flyttes til trygge rammer i Grønnegården ved Kunstindustrimuseet, hvor den om vinteren pakkes ind i et ”hus”, der for snart mange år siden er tegnet af Niels Skovgaard.

Midt i Vejen Kunstmuseums Skibelundsal står en gipsafstøbning i 1:1 af Niels Skovgaards oprindelige form. Den kan bruges som model til rekonstruktion af ødelagte dele på stenskulpturen i København.

I samlingen er der nogle af Niels Skovgaards grafiske blade – flere kan ses i Askov Højskoles grafiksamling, der er tilgængelig på internettet (www. grafiksamlingen.dk/vejen-kunstmuseum). I 2015 har Vejen Kunstmuseum fra privateje erhvervet en af Niels Skovgaards akvarelskitser til et fad med springende delfiner. Den er et fint supplement til de tre keramiske fade, der er i samlingen. Ud over uglefadet fra 1888 er der fra samme år et fad smykket med to fisk og et fad fra 1890 med en havfrue, der i måneskin spiller harpe for et par sæler. I sensommeren 2015 købte museet en gipsudgave af Niels Skovgaards relief ”Aage og Else”, som han i 1886 udførte i glaseret keramik. Det ses på væggen i Niels Skovgaards grafiske opus 20, raderingen “Flaget hejses” fra 1901.


NIELS SKOVGAARD-UDSTILLING 2018
Arbejdet med Skovgaard-samlingen er en del af forberedelserne til, at Vejen Kunstmuseum i 2018 sammen med Skovgaard Museet i Viborg laver en store Niels Skovgaard-udstilling. Vejen Kunstmuseum sætter primært fokus på Niels Skovgaard som billedhugger i arbejdet med skulptur og keramik – samt grafikken og måske også nogle af hans mange illustrationsopgaver.

Skulle der være læsere med kendskab til Niels Skovgaard-værker i privateje, og i særdeleshed til keramiske værker og skulpturer, bedes de henvende sig til Vejen Kunstmuseum på tlf. 79966940.