Axel Hou (1860-1948) Portræt af Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, Lampelys 1906 Inv. VKV 43 Olie på lærred. 109 x 84,3 cm En del af »Kunstnergaven til Sønderjylland«, 1920 Deponeret på Vejen Kunstmuseum fra Haderslev Museum »Jeg mindes Dig saa tydeligt fra den Gang, da vi tegnede Gipsafstøbninger hos Vermehren paa Akademiet. Du lignede ikke de andre Elever, og det var ikke alene fordi du var i Soldateruniform. Jeg husker, at Vermehren syntes svært godt om Dine Tegninger, og en Aften sagde han, at Du vistnok skulde være Maler.” … ”Du har været min allerbedste Model de mange Gange jeg har malet, tegnet og raderet Dig. Dersom jeg var en rig Mand og havde Raad til at gøre hvad jeg vilde, saa tror jeg, at jeg ikke vilde gøre andet end stadig at male Dig, forfra og bagfra, til alle Døgnets Tider, dog navnlig naar Du som Troldmand roder med dine Pottemagerovn og graver Dine Skatte ud af den. « Brev fra Axel Hou til Niels Hansen Jacobsen den 8. september 1931 i anledning af billedhuggerens 70 års fødselsdag Selv om Axel Hou aldrig blev rig som portrætmaler, brugte han alligevel gennem livet en del tid på at studere Niels Hansen Jacobsens fysiognomi. Det er tydeligt, at billedhuggeren har været en person, der i hele sit væsen har gjort et dybt indtryk på Hou, der trofast fulgte ham hele livet. Det tidligste portræt vi på nuværende tidspunkt har kendskab til at Hou har udført af Niels Hansen Jacobsen er fra 1892. Syv år senere udførte han i 1899 et stærkt symbolistisk raderet portræt af billedhuggeren. Yderligere syv år senere skrev Hou med sort maling 1906 på den rød bogryg, der ses yderst til højre i reolen, der danner baggrund i portrættet ovenfor. Det maleri skænkede Hou i 1920 som en del af Kunstnergaven til Sønderjylland, og det har nu i talrige år været deponeret på Vejen Kunstmuseum. Portrættet blev i 1906 vist på Forårsudstillingen, Charlottenborg. Det må være ankommet i 11. time, for det står i tillægget som katalog nr. 680 Portræt af Billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen, Lampelys. Den sidstnævnte oplysning forklarer det varme, gullige skær, der er over billedet. Hou har valgt at vise Hansen Jacobsen som han sidder i sin stue foran bogreolen, som er noget af det første, der fanger blikket – alle de fine indbindinger. Iført den lyse arbejdskittel kunne modellen i teorien lige vel have været en mejerist eller dyrlæge, der havde valgt at tage et hvil i privaten. Intet afslører modellens profession som billedhugger. Til gengæld viser bøgerne Hansen Jacobsens interesse for litteraturen, der ofte var inspirationskilde til hans skulpturer. På møblet ses dog en anden lige så vigtig side af hans virke, nemlig keramikken. På reolen står to keramiske værker. Den ene er en lille vase, som synes at være kommet i Axel Hous eje. Den ses i alt fald i en opstilling, som han har malet. Ved siden af står en stor vase med en skulpturel øgle - et motiv Hansen Jacobsen altså har bearbejdet længe inden han i 1923 lavede øglerne til Troldespringvandet! Vender man vasen om, har den på den anden side ugletræk - dyret var symbol på visdom og fulgte f.eks. Athene/Minerva, visdommens gudinde hos de gamle grækere. Selvfølgelig står den her ved reolen og suger til sig af bøgernes visdom! Hansen Jacobsen sidder med noget i hånden – absolut ikke et hvilket som helst hæfte. Det karakteristiske dekorative element viser sig at være titelbladet til det toneangivende tidsskrift »Tilskueren«. Dér skrev Georg Brandes i 1888 om den aristokratiske radikalisme – troen på de store enere, der skal bære vores kultur – en tanke som kunstnerne fint kunne identificere sig med! Og en række år senere, i 1901 i forbindelse med Niels Hansen Jacobsens separatudstilling på Den Frie, trykt »Tilskueren« Francis Becketts artikel om billedhuggeren – en tekst, som kunstneren med rette kunne være stolt af. Klik her for at læse Francis Becketts artikel om Niels Hansen Jacobsen Teresa Nielsen

Pernille Klemp Fuld størrelse, 17K I museets samling af glaspladenegativer findes dette billede af Axel Hou. Han har været på besøg hos Hansen Jacobsen og er blevet foreviget i det, der i dag kaldes Malerisalen, men den gang var billed-huggerens atelier. Han står foran det første fuldfigursportræt han udførte af Hansen Jacobsen. Det blev til i 1892 i Paris.