Hans Nikolaj Hansen (1853-1923) Sovende Page ved Eremitagen 1884/87 Olie på lærred. 39 x 56,2 cm. Inv. 1065. Erhvervet 1996 med midler fra Statens Museumsnævn. For at indkredse ånden i den tid, hvor Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) virkede, belyses forskellige kunstnere. En af dem, der til tider bevægede sig - særligt i sine grafiske arbejder - på kanten af det symbolistiske var Hans Nikolaj Hansen. Som for Hansen Jacobsen blev Paris også af afgørende betydning for Hans Nikolaj Hansen. 1878-79 valfartede han til Léon Bonnats atelier i Paris, der opsøgtes af andre danske kolleger som Th. Philipsen, Joakim Skovgaard, P. S. Krøyer og Christian Zacho. Der blev det ham indprentet at arbejde omhyggeligt med tegningen. Mesterens egne forbilleder var de spanske 'mørkemalere' såsom Zurbaran - en mørk tæthed, der fik blivende indflydelse på Hans Nikolaj Hansens værk. Paris virkede med jævne mellemrum fortsat dragende på ham, og i løbet af vinteren 1890-91 var han atter nede for at studere, denne gang hos Puvis de Chavannes. I løbet af 1880'erne tegnede Hans Nikolaj Hansen illustrationer til en række bøger, heriblandt Holbergs »Peder Paars«, Oehlenschlägers »Sankt Hans aften - Spil« og »Aladdin« samt Shakespeares »En Skærsommer - natsdrøm«. Samtidig - og særligt i 1890'erne - opbyggede han gradvist en ret omfattende grafisk produktion. Fælles for begge virkeområder er hans fascination for teateret, de store dramaer og scenerier. Der er en forkærlighed for 17-og 1800 tallets galanterier - et motiv, som vi også genfinder i »Sovende Page ved Eremitagen«. Billedet synes aldrig at have været udstillet, og motivet har maleren ikke selv givet nogen forklaring på. Der ligger den unge page i sin elegante dragt og tager sig en lur mellem birketræerne på et sted, der den dag i dag fortsat ligner sig selv. Holder det kongelige herskab taffel på Eremitagen, og har de ytret ønske om - som stednavnet betyder - at være alene? Eller har han blot glemt tid og sted? Et noget anderledes 'teater' kan opleves i det billede, der hænger ved siden af pagen på Vejen Kunstmuseum. Fra Ny Carlsberg Glyptotek har museet fået deponeret et af Hans Nikolaj Hansens hovedværker »Pigen paa Kirkegaarden« fra 1880. Billedet har fået undertitlen »Den største Sorg i Verden her er dog at miste den man har kær«. Udgangspunktet er St. St. Blichers »Hosekræmmeren«, hvor den savnede er en ung mand - en mærkelig kontrast rummer den lille bitte gravbunke. Men malende er skildringen af vejrliget og omgivelserne. Som billede på hendes oprørte sind ses farevarslende fugle, optræk til uvejr og et kaotisk vildnis på kirkegården. Her spores en indlevelse, der kan minde om Anna E. Munchs billede af de vestjyske kvinder på vej hjem fra den øde beliggende kirke. Teresa Nielsen Litteratur  V. Jastrau »Hans Nikolaj Hansen«, Smaa Kunstbøger nr. 17, 1923 Jan Zibrandtsen »Hans Nikolaj Hansen«, 1953 Jens Peter Munk og Karen Holst »Hans Nikolaj Hansen«, udstillingskatalog, Vejen Kunstmuseum 1996

Foto: Pernille Klemp Fuld størrelse, 47K