1898-99
Gips 1898-99.
Bronzeafstøbning til Vejen Kunstmuseum 1967.
Mål ca. 380 x 126 x 126.
Inv.139.
Gipsoriginalen er skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen.
Udstillinger
Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1899.
Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901.
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
Militarismen står som katalog nr. 9
Hansen Jacobsens tekst til skulpturen
Jeg har set en Mand, klædt i Staal fra Hoved til Fod han har en Rovfugls udtryk i sit Ansigt han fryder sig over Slagmarkens Brutalitet, dens Ødelæggelse og Gru. De Saaredes Klage ved hans Fod ænser han ikke.
Trykt i kataloget fra Skibelundatelieret, ca. 1914.
Skulpturens motiv
»Militarismen« personificeres ved en abstrakt udformet kriger. Han troner på toppen af en pyramide af afhuggede menneskehoveder i forskellige stadier af forrådnelse, alle meget naturalistisk udført. Skulpturens budskab ligger i dens brutale og kantede formgivning. Den fremmaner militarismen som en umenneskelig, maskinagtig og dødelig figur, og må ses som en pacifistisk advarsel mod krig. Soklens kraniehob kan aflæses som en erklæring om, at lige meget hvor forskellige menneskene synes, er alle ens i døden.
Dreyfusaffæren
Da »Militarismen« udstilledes i Paris i 1899 troede man, at figuren var et indlæg i Dreyfusaffæren. Den jødiske Alfred Dreyfus deporteredes 1894 til Djævleøen på en anklage for forræderi, som 1896 viste sig at være falsk. Klerikale-, antisemitiske-, nationalistiske- og højere officerskredse modsatte sig sagens genoptagelse i voldsom strid med radikale og socialistiske grupper. Mest markant står forfatteren Emile Zola, hvis skrift »J'accuse« fik afgørende betydning. Dreyfusaffæren medførte talrige politiske kriser og afsløringer af korruption. 1899 benådedes Dreyfus, men først i 1906 frikendtes han helt.
Dreyfus' fortalere betragtede Hansen Jacobsens figur som en reaktion mod det franske militær. Fra de nationalistiske modstanderes side reagerede man vredt på, at en dansker tillod sig at blande sig i et fransk anliggende. Hansen Jacobsen har senere udtalt, at tolkningen ikke havde noget på sig. Det er ikke desto mindre tankevækkende, at han netop i disse begivenhedsrige år skabte skulpturer med så farlige titler som »Friheden i Aarhundredets Slutning« og »Militarismen«.
»Militarisme« i Danmark
Konseilpræsident J. B. C. Estrup, som ledede Danmark 1875 - 1894, gennemtvang en omfattende militær oprustning: forsvaret styrkedes, København befæstedes mod landsiden, og den allerede eksisterende søbefæstning udbyggedes. Andre foranstaltninger, som gennemførtes i denne tid, var øgede beføjelser til politiet og oprettelsen af et gendarmerikorps - man talte ligefrem om en militarisering af København.
Afvist til Verdensudstillingen
Hansen Jacobsen søgte i 1899 om at få udstillet »Militarismen« i den danske afdeling på Verdensudstillingen i Paris år 1900. I et brev dateret 28/12 svarer formanden for den danske udvælgelseskomité, billedhuggeren Vilhelm Bissen:
Kære Hansen Jacobsen Lige nu har vi været samlet for blandt andet at see på Deres Fotografi af »Militarismen«. Jeg beklager at ingen af os syntes om den, hvorfor den ikke vil blive optaget i den danske Afdeling på Udstillingen. Deres hengivne V. Bissen
Asger Jorn om »Militarismen«
i 1963 I tidsskriftet Kunst skrev maleren Asger Jorn i marts 1963 om skulpturen:
På museet i Vejen står der en statue, som utvivlsomt er den danske skulptur, der har spillet den største rolle i verdenskunsten, idet den i Frankrig ... blev den største inspirationskilde til udviklingen af den kubistiske skulptur. ... Den hedder ... Militarismen, og ingen kan tage fejl af hvorfor. Den dag, denne skulptur bliver sat op på Knivsbjærg i et solidt materiale, har det dybeste i dansk modstandsbevægelse fået ansigt og vist ansigtet på det, vi vil forblive modstandere af. Rejst på en firkantet pyramide af samme størrelse som figuren vil det blive verdens betydeligste krigsmonument. Forhåbentlig det sidste.
Bronzestøbningen
I hele Hansen Jacobsens levetid stod skulpturen i den hvide gips, centralt placeret i Skulptursalens midtakse. Billedhugeren har søgt at fremtvinge effekten af bronze i en stentøjsudgave af hovedet, der kan ses på museet. »Militarismen« blev først støbt i bronze i 1967 i forbindelse med 25 året for Hansen Jacobsens død i 1966. Støbningen blev bekostet af museet og Vejen Sogneråd i fællesskab. Skulpturen blev opstillet i Vejen Anlæg, hvor den stod frem til 1981, da den fik sin nuværende placering på torvet ved Rådhuset.
Statuetteversion
Der eksisterer et fotografi af en statuetteversion af »Militarismen« (nuværende ejer ukendt), hvor man kan se, at Niels Hansen Jacobsen har gjort anderledes rede for hoben af kranier. Som en henvisning til at militarismen findes på alle dele af kloden, skildres i øverste række hoveder af kinesere, afrikanere, europæere, indianere osv. Nedenunder ses mere indfaldne hoveder, og i bunden af pyramiden ligger ensartede, afpillede kranier. Vil man gå et skridt videre, kan krigerens korsform også ses som en hentydning til den kristne tro, og dermed religion i al almindelighed, der gennem tiden har været årsag til så megen krig.
Foto Vejen Kunstmuseum