1896-97
Gips 1896-97.
Bronze-afstøbning til Vejen Kunst-museum af ukendt dato.
Mål 115 x 193 x 61 cm.
Inv. 137.
Gipsoriginal skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen.
Udstillinger
Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1897.
Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901.
Under titlen »Friheden i Aarhundredets Slutning«.
De frie Billedhuggere 1906.
Under titlen »Friheden«.
Den frie Udstilling 1935.
Den frie Udstilling 1938. Skitse.
Klik her for at bladre i 1901 kataloget
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
Friheden i Aarhundredets Slutning står som katalog nr. 10
Skulpturen som billede på geniets fald
I 1901 i forbindelse med den store separatudstilling i Den frie Udstillings bygning skrev Hansen Jacobsen og hans hustru Gabriele til brygger Carl Jacobsen med tilbud om erhvervelse af alle de udstillede skulpturer til offentlig præsentation. Et tilbud Carl Jacobsen ikke tog imod. I dette brev står at læse en fortolkning af »Friheden i vor Tid«:
Den gamle Mand svarer vel ikke ganske til den Benævnelse (»Friheden i Slutningen af Aarhundredet«), som den har faaet. Det var min Mening med ham at ville udtrykke det, som er hændet saa mange værdifulde Mennesker, der har gavnet Verden langt frem i Tiden, at de, uden at have haft nogen Støtte eller Forstaaelse, er bukket under i Kampen. Ved den ejendommelige Form vilde jeg give det stødende og tragiske, som ofte er Geniets Særkjende. Jeg burde maaske hellere have kaldt denne Figur: »Et Genis Undergang«. Jeg synes han er den smukkeste i Kompositionen og i Behandlingen af - om jeg saa maa sige - et nyt Stof med det menneskelige Legeme som Forbillede.
Hansen Jacobsens tekst til skulpturen
Jeg har set en Mand, fattig, nedbøjet og træt af Livet; han søgte efter et Træ for at hvile sig og finde Skygge, men han fandt kun en frønnet Stamme uden Blade. Det var Friheden i vor Tid.
Skibelund kataloget 1914 og i Den frie Udstillings katalog 1935.
Skulpturens titel
Skulpturen blev en tid kun kaldet »Friheden«, men i forlængelse af den ovenstående tekst, og Hansen Jacobsens brug af navnet i Skibelund kataloget ca. 1914 bibeholdes den oprindelige, mere præcise titel.
Kunstnerisk frihed på Hansen Jacobsens tid
Den kunstneriske frihed var et emne som optog mange kunstnere, også Hansen Jacobsen. Kunstneren blev opfattet som en seer, der i særlig høj grad var i føling med sin tid. Det er i tråd med denne opfattelse, at Hansen Jacobsen om sin skulptur skriver »Jeg har set…«. Det er det indre syn, der tales om. Hansen Jacobsen arbejdede ikke på bestilling. Det gav ham frihed i skabelsesprocessen, men de nye formeksperimenter blev ikke altid vel modtaget. Mange kunstnere havde økonomiske problemer, også Hansen Jacobsen, for det var ikke let at sælge hans symbolladede, tematisk 'mørke' skulpturer.
Politisk frihed på Hansen Jacobsens tid
1890'erne var en modsætningernes tid. Den hastigt tiltagende industrialisering medførte en udbredt fremskridtstro. Samtidig sporedes stor pessimisme affødt af angsten for det nye. Økonomisk var der et stort skel mellem rig og fattig. Det er også i disse tider, at socialistiske bevægelser startede, nogle af dem radikalt anarkistiske. I Frankrig rasede Dreyfusaffæren, som førte til adskillige politiske kriser og anklager for korruption (se skulptur nr. 13). Tiden 1885 -1894 kaldes i dansk politisk historie for provisorietiden.
Danmark styredes af Konseilpræsident J. B. C. Estrup (1825-1913) ved hjælp af provisoriske love, dvs. foreløbige love, der ikke var godkendt i Rigsdagen. Demokratiet var reelt sat ud af kraft. Estrup modsatte sig forslag om almindelig valgret og Venstres krav om parlamentarisme.
 |