Nationalbankdirektør Johannes Lauridsen
1917

Gips 1917.
Inv. 156. Skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen. Marmor 1917.
Inv. 1143. Erhvervet 1998 med midler fra Statens Museumsnævn. Monument ved Vejen Station skabt 1928.

Udstillinger
Den frie Udstilling 1920. Marmor.
- Det angives i kataloget, at busten tilhører Direktør Johs. Lauridsen.
Den frie Udstilling 1929. Materiale ikke anført.
- Det angives i kataloget, at busten er en model til mindesmærket i Vejen.

Johannes Lauridsen (1847-1920)
Johannes Lauridsen blev født på Grønvang i Vejen og overtog slægtsgården sammen med sin hustru, Maren Lauridsen, efter brylluppet i 1877. Parret fik seks børn.

Johannes Lauridsen var en meget driftig forretningsmand og holdt sig ikke til landbruget alene. Han grundlagde sin formue med cikoriefabrikken Nørrejylland, der lavede erstatningskaffe, og bredte hurtigt sin virksomhed til at omfatte mejeri, teglværk, telefonselskab og meget andet. Mest kendt vil han i dag være som grundlægger af Vejen bys to store virksomheder: Alfa Margarinefabrik og Phønix tagpapfabrik.

Fra 1907, hvor Johannes Lauridsen blev indvalgt i folketinget, boede parret i København. I 1908 udnævntes han til landbrugskyndig direktør for Nationalbanken.

Genforeningssagen
Johannes Lauridsen var en ivrig lokalpatriot og arbejdede gennem sit formandsskab i Skibelundforeningen for Sønderjyllands genforening. På hans initiativ blev der i 1920 rejst en Genforeningssten i Skibelund Krat udformet af Niels Hansen Jacobsen.

Busten
Busten var formodentlig bestilt af familien, måske i forbindelse med Johannes Lauridsens 70-års fødselsdag i 1917. Den blev udstilledet på Den Frie i 1920. I 1927 begyndte man indsamlingen til et mindesmærke for Johannes Lauridsen. Det blev afsløret ved en stor festlighed på banegårdspladsen i Vejen den 6. september 1928, hvor bl.a. forstander J. Appel og handelsminister Slebsager talte. Monumentet består af en granitsøjle dekoreret med en laurbærkrans i bronze og Johannes Lauridsens fødsels- og dødsår. På toppen af søjlen er placeret en let bearbejdet udgave af portrætbusten. Den er dateret 1928, og en model blev udstillet på Den Frie i 1929.

Hansen Jacobsens mindesten
Hansen Jacobsen skabte talrige mindesten og monumenter. I slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede var det meget populært at opstille sådanne monumenter for prominente personer og enkeltbegivenheder som 1. verdenskrig og Genforeningen. En del af Hansen Jacobsens sten er placeret i Skibelund Krat. Det mest fremtrædende arbejde er her monumentet over »Modersmålet« - en opgave, som Johs. Lauridsen var med til at formidle.

Fra Ahlmann Monumentet ved Langholt i nord til Reimer stenen i syd (Sønderborg) findes Hansen Jacobsens arbejder over hele landet - særligt på kirkegårde, hvor han har skabt mange forskelligartede gravsten.

Mere information
Man kan finde mere information om Hansen Jacobsens mindesten på Peter Junker Iversens private hjemmeside, hvor han har udgivet et stort materiale om rune- og mindesten i Vejen Kommune.





Ahlmann Monumentet ved Langholt