Modersmålet 1903 På museet findes statuetteudgave af det granitmonument, der i 1903 blev opstillet i Skibelund Krat ved Askov. Gips. Afstøbning nr. 148. Mål 47,8 x 33,5 x 16 cm. Inv. 779. Gave fra skoledirektør H. Haugstrup, Vejen 1984. Udstillinger Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901. Skitse i keramik. Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1902. De frie Billedhuggere 1905. Statuetteudgave i gips. Klik her for at bladre i 1901 kataloget Klik her for at høre DRs udsendelse Sproglaboratoriet, der den 11.9.2014 handlede om ”Modersmålet” Edvard Lembcke: »Vort Modersmål« Vort Modersmål er dejligt, det har saa mild en Klang hvormed skal jeg ligne og prise det i Sang? En højbåren jomfru, en ædel Kongebrud, og hun er saa ung og saa yndig ser hun ud. 1. strofe. Mindesmærke i Skibelund Krat Som så ofte før forsøger Niels Hansen Jacobsen i tredimensional form at skildre det uhåndribelige, »Modersmålet«. Det personificeres af to markante personligheder fra det, der efter 1920 blev Sønderjylland: Digteren Edvard Lembcke (1815-1897) og historikeren A. D. Jørgensen (1840-1897). Mellem dem står den unge kronede kvinde, Modersmålet, som det beskrives i Edvard Lembckes sang. Hun lægger sine hænder bag dem, som ville hun vise dem frem som eksempler på værdige udøvere af modersmålet. Derunder er hugget en linie fra Lembckes sang: »Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord.« På soklen er hugget de portrætteredes navne og leveår. Monumentets modtagelse Niels Hansen Jacobsen fik monumentet i opgave af bankdirektør Heide, København, som havde fået kunstneren anbefalet af den driftige erhvervsmand, nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, Hansen Jacobsens lokale mæcen. »Modersmålet« blev afsløret under stor festivitas i 1903 og fik flot omtale i pressen. Det var siden et af Hansen Jacobsens mest kendte og beundrede værker. Hansen Jacobsen udformede en statuetteudgave af monumentet, som blev solgt som »souvenir« - det er en sådan, der udstilles på museet. Monumentet var desuden et yndet postkortmotiv. Hansen Jacobsen udtalte i et interwiev i 1931 at: Hvis jeg selv havde faaet de Penge, der er kommet ind ved Salg af »Modersmaalet« paa Postkort, saa havde jeg nu været en holden Mand. Skibelund Krat Skibelund Krat er en mindelund beliggende tæt ved Askov. Her er rejst en række mindesten over mænd og kvinder, særligt fra højskolekredse, der aktivt arbejdede for det danske Sønderjylland. Den første sten blev rejst i 1869, da den danske grænse gik ved Kongeåen. Modersmåls-monumentets nationalistiske betydning Monumentet over »Modersmålet« har i den sammenhæng en nationalistisk betydning. Modersmålet er det danske sprog, som stolt skuer ud over de tabte landområder. Dyrkelsen af den nationale identitet og af nationalstaten var typisk for perioden. Endnu idag er det vigtigt for det danske mindretal i Slesvig at holde fast ved det danske sprog som del af en dansk identitet. Thor Lange om »Modersmålet« Folkebladet 24. juli 1903 Dejligere Monument har Danmark aldrig haft; det vil overstråle alt andet. Saaledes skal Modersmaalet netop fremstilles: sejrsikker, stærk, samlende og værnende. Modersmaal, Sejrsstaal, Landehegn, Enhedstegn! Hovedfiguren er vidunderlig lys, ren og enkel, og virkningsfuld er Foreningen af græsk Hermeform og nordisk Slangeristning i Sønderjyderne ved hendes side. Intet i verden kan glæde mig mere end et saadant fædrelandsk Kunstværk! Niels Skovgaard »Magnusstenen« rejst i Skibelund Krat 1898 Et af de bedst kendte monumenter ved Skibelund er »Magnusstenen«, skabt af Niels Skovgaard (1858-1938). Stenen blev til på foranledning af Thor Lange, der ønskede at sætte et minde over Kampen på Lyrskov Hede 1043, hvor den danske hær med kong Magnus i spidsen vandt en stor sejr over venderne og sikrede Sønderjylland. Egentlig skulle stenen have stået på selve slagmarken, men området var da Preussisk, og der blev ikke givet nogen tilladelse. Istedet blev stenen stillet op, så Magnus den Gode og hans hær skuer ned fra Skibelund mod den tyske grænse. Stenen blev i 1898 rejst på det, der dengang var en åben bakketop. Den kom til at stå som en torn i øjet på vagterne på den anden side af grænsen. Der blev givet en politisk 'næse' til Thor Lange, men stenen fik lov at blive stående. Kort efter fik den selskab af »Modersmålet«, der er så kraftigt orienteret mod syd, at den næsten bliver et relief. Den sidste sten Niels Hansen Jacobsen satte i Skibelund Krat - en Genforeningssten - har til gengæld hele sin forside mod nord. Der var ikke længere behov for at provokere mod syd!