1893
Gips 1893.
Mål 185 x 186 x 106 cm.
Inv. 135.
Skænket til museet af Hansen Jacobsen.
Udstillinger
Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1894.
Charlottenborg 1895.
Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901.
Klik her for at bladre i 1901 kataloget
Klik her for at læse Egyptolog John Frandsens artikel om Astronomien
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
Astronomien står som katalog nr. 5
Følge tekst til skulpturen
Astronomien ørkenens tilsandede Sphinx med det mystiske Smil, og det undrende Blik, det er Oldtidens Astronomie; endnu ligger Mennesket og maaler og grubler for at løse Universets uendelige Gaader.
Trykt i kataloget til Charlottenborgs forårsudstilling 1894.
Skulpturens motiv
Skulpturen har ikke noget kendt litterært eller kunstnerisk forlæg, men fremstår som en originalt udtænkt allegori. Under sit 10-årige ophold i Paris havde Hansen Jacobsen rig lejlighed til at studere de ægyptiske samlinger på Louvre. Fascination for den ældgamle kultur og den ældgamle videnskab, astronomien, har inspireret ham. Den nøgne mandsskikkelse kan personificere astronomien i hans samtid, mens sfinxen er astronomien i oldtiden.
Denne personlige brug af symboler er typisk for symbolismen. Den stiller krav til beskuerens indlevelsesevne og kan gøre værkerne svære at aflæse. Til gengæld er det også ofte værker, der giver rum for beskuerens egne associationer og tanker.
Den oprindelige opstilling i skulptursalen på Vejen Kunstmuseum
I den oprindelige opstilling i skulptursalen på Vejen Kunstmuseum spillede "Astronomien" en hovedrolle. Opstillingen domineredes af en klar midterakse. Det første, der mødte beskueren var sfinx'en. Hansen Jacobsen satte således sin skulpturindsats i et årtusindelangt perspektiv. Ovenover sfinxens hoved så man mandsskikkelsens arme og passeren, der i dette perspektiv tog bestik - ikke af stjernerne - men af en anden af Hansen Jacobsens skulpturer - "Militarismen"
William Blakes "Newton"
Hansen Jacobsen har muligvis kendt William Blakes (1757-1827) fremstilling af "Newton" fra 1795. Her ses den berømte videnskabsmand i symbolsk form som en nøgen mandsskikkelse i færd med at udføre beregninger med en passer.
 |
 |