udateret
Gips.
Mål 63,5 x 63,5 x 7,5 cm.
Inv. 190.
Gave fra Peder Nyman ca. 1965.
Folkevisen om Agnete og Havmanden
Det litterære forlæg for relieffet er en gammel dansk folkevise, der fortæller historien om pigen Agnete, som tager en havmand til ægte og må bo på havets bund. En dag hører hun kirkeklokker og kommer til at længes hjem. Havmanden lader hende tage i kirke, men da Agnete hører Guds ord, vil hun ikke tilbage til havbunden, selvom den smukke havmand beder hende vende hjem til ham og deres otte børn.
Dyd og fortabelse
Havet er et farligt element i mere end en forstand. Druknedøden lurer for menneskene, men for Agnete er det farlige i symbolsk forstand havet som det mystiske og forførende dyb, hun lader sig opsluge af. Først til slut vender hun tilbage til dydens rette vej.
Del af en serie
»Agnete og Havmanden« findes som motiv på et mindre keramisk relief, der også hænger på Vejen Kunstmuseum (i Mindestuerne). Denne udgave er indfattet i en omhyggeligt udført, mønbejset træramme. Det hører til i en større serie, hvoraf enkeltdele i dag er i privateje. De keramiske relieffer kan se ud til at have været oplæg til en større udsmykningsserie, hvoraf kun »Agnete og Havmanden« samt »Scene fra Folkevisen »Elverhøj«« er blevet udført i stort format. Reliefferne hang i sin tid som dekoration i Nationalbankdirektør Johannes Lauridsen og Maren Lauridsens spisestue på den store gård »Grønvang« i Vejen.
 |
På et gammelt foto, der tilhører Lokalhistorisk Arkiv i Vejen, ses de to gipsrelieffer, som de i sin tid hang i spise-stuen i Maren og Johannes Lauridsens hjem, "Grønvang", der lå for enden af alléen op fra Handelshøjskolen. Johannes Lauridsens blev i begyndelsen af 1900-tallet headhuntet til København til en stilling som Nationalbankdirektør.