Projektet er støttet af:
Skibelundteltet besøger Brørup
Uge 19 – på Markedspladsen
Workshopleder: Ingrid Skovgaard, billedkunstner og underviser i kunst, krop og bevægelse
Sådan lød tilbudet i foråret 2018:
Vi er alle del af ydre landskaber, og samtidig består vi af indre landskaber – og vores kroppe bærer på mange spændende fortællinger fra begge landskaber.
I en skøn blanding af bevægelses-, sanse- og tegneopgaver skal vi undersøge forbindelsen mellem krop og landskab: Kroppen som erindrer geografiske landskaber og kroppens forhold til sine egne, indre landskaber i sammenhæng med sociale landskaber.
Med metoder fra både billedkunst og scenekunst, forbundet med videnskab fra fysioterapien, hjerneforskning og filosofi, vil vi individuelt og i grupper undersøge, hvordan kroppen husker landskabet ved Brørup Marked – som vi typisk kender det fra fredagens markedsdag. Kan vores krop huske Brørup Marked, og hvordan navigerer vi, hvis vi med kroppen skal lave et kort over Brørup Marked?
Denne workshop giver en sjov og anderledes oplevelse og forståelse af, at det ikke kun er hjernen, som kan huske, det kan kroppen også. Det er heller ikke kun munden som kan fortælle, det kan kroppen også.
Af Ingrid Skovgaard, billedkunstner