2009 er MASKERnes år Vejen Kunstmuseum står for tiden i maskernes tegn. Særudstillingens 24 kalenderkasser - der kan ses frem til den 1. marts - har Morten Steen Hebsgaard fyldt med sine helt egne ”afrikanske masker”. Som man en sommerdag ligger og kigger op i skyerne og ser dyr og andre sære formationer, har kunstneren over en lang periode samlet ”masker”. Med sit kamera har han stillet ind på dem i f.eks. de afrevne pletter på et gammelt tæppe, eller i bunden af en stikdåse. Med hans ”maskebriller” på, er der eksotiske masker alle vegne – kom og gå på opdagelse. Læs mere her om særudstillingens 24 kalenderkasser
Som konsekvens af denne megen snak om masker har billedhugger Sophus Ejler Jepsen besluttet, at museets vinterferieværksteder også skal handle om masker.
Lær at komponere et ansigt
eller en karikatur: Hvor store øjne? Hvor langt fra hagen? Hvor højt
skal ørerne sidde?
Her er enkle skabeloner og frihåndsøvelser, materialer og teknikker til alverdens masker.
Vælg mellem flere sjove modeller fra billedhuggeren Sophus Ejler Jepsens værksted og kombiner med træk fra de forskellige typer, som allerede findes på museet: foråret, trolden, døden, kærligheden, kongen, barnet, oldingen, krigen eller skyen.
Til sidst kan du arbejde med
farvelægning og skyggevirkninger - det er utroligt, hvordan en farve kan
ændre stemningen! ... Du er ikke den samme, når du går herfra! |