Ludvig Finds symbolistiske hovedværk, ”Portrættet af en ung Kunstner” (maleren Aage Bertelsen) er fra 1893 og tilhører Skovgaard Museet i Viborg. Olie på lærred, 160 x 129 cm. Inv. nr. 14.458.
Ludvig Find udstilling

Af museumsleder Teresa Nielsen, Vejen

Tre jyske kunstmuseer arbejder sammen om i 2019 at præsentere den første retrospektive Ludvig Find udstilling siden 1940’erne. Det sker i samspil mellem Skovgaard Museet, Kunst-museet Brundlund Slot og Vejen Kunstmuseum.

Børnenes maler
I den brede offentlighed har maleren Ludvig Find (1869-1945) primært været kendt som ”børnenes maler”. Navnet har noget på sig! Som far til 12 børn havde Find i mange år altid en god model ved hånden. I hastige tegninger og på malerier forevigede han over årene børnene midt i dagens små gøremål – skulle de sidde længe, blev det gerne med en bog![1]  Der var mange andre end hans egne børn, der stod model. Han fik sig en niche med at tegne og male børneportrætter – en opgave han siges at have haft evner for ved at vinde de smås tillid. Et fint udvalg af hans legende studier af børn og deres mødre er samlet i billedbogen ”Hanne – i Billeder og Tekst”, som Find i 1909 udgav sammen med L.C. Nielsen.

Markante portrætter
Find var i det hele taget en yndet portrætmaler og havde et ganske særligt blik også for sine kolleger. Blandt hans allerbedste portrætter er studiet fra 1891 af kunstneren Thorvald Bindesbøll (1846-1908) i sit arbejdsværelse. Det tilhører i dag Statens Museum for Kunst. I forgrunden dominerer en af hans unikke keramiske krukker i en markant placering på arbejdsbordet. Bagvæggen er tæt tapetseret med indrammede tegninger og malerier samt yderst til højre et par keramiske fade.
To år senere, i 1893, sprang Find ud som symbolist på Høstudstillingen hos kunsthandler Kleis. Blandt de 47 øvrige udstillere viste hver 1-6 værker på nær P. Johansen, der havde 10 katalognumre. Ludvig Find var særlig fyldigt repræsenteret med 18 værker.[2]  På den tid tog han de franske Nabimaleres kantede form til sig. Han tegnede og malede som var hans motiver blyindfattede ruder eller collager – konturerne står markant og hvert farvefelt ligger for sig. I denne fase udførte han et af sine hovedværker, det portræt af vennen fra Herlufsholm, forfatteren Aage Bertelsen (1873-1945), der i dag tilhører Skovgaard Museet og er Find-udstillingens ikon.
KLIK her for at læse Anne-Mette Villumsens tekst om Ludvig Finds portræt af Aage Bertelsen.

I 1909 udkom Ludvig Finds og L.C. Nielsens bog ”Hanne – i Billeder og Ord”.
1) Portrættet af Th. Bindesbøll udførte Find i 1893, tilhører Statens Museum for Kunst. 2) Portrættet af hustruen Kirsten er malet i 1905, tilhører Vejen Kunstmuseum. 3) Portrættet af Th. Erichsen er dateret 1897 og tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Find gik dog ret hurtigt videre til en mere naturalistisk/impressionistisk stil og udførte i 1897 endnu et af sine hovedværker ”Portræt af en ung mand”, et studie af den norske maler Thorvald Erichsen (1868-1939). Det tilhører Hirschsprungs Samling i København. Modellen er foreviget i Biedermeier-sofaen hjemme hos Ludvig Find. Nedenfor ses et udsnit af portrættet. På væggen bag Th. Erichsen hænger en ramme med trykte gengivelser efter bl.a. Massacio. Den lange, smalle ramme ses på mange af Ludvig Finds portrætter, og har over tid været fyldt med bl.a. Daumier-tegninger og noget, der ligner japanske træsnit.
En perle i den faste samling på Vejen Kunstmuseum er Finds portræt fra 1905 af hustruen Kirsten. Det kom til museet i 1945 som gave fra Ny Carlsbergfondet. Stille og eftertænksom sidder hun og læser. Bag hende anes den lange ramme.
KLIK her for at læse Teresa Nielsens tekst om rammens plads i Finds hjem og virke.


Barndom og ungdom
Allerede i skolen på Herlufsholm ved Næstved mødte Ludvig Find kunstens verden gen-nem tegnelæreren Rudolf Bertelsen, der så hans evner. Der opstod en god forbindelse til lærerens søn, den senere maler Aage Bertelsen, som Find i 1893 udførte sit berømte por-træt af.
Midt i 1880’erne kom Find i lære hos malermester Øigaard. Siden mødte han G.F. Clément og i 1888 også Mogens Ballin. Han var elev på Kunstakademiet i København fra oktober 1886 til januar 1888, hvor han valgte at gå over på De frie Studieskoler. Find de-buterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 1889 og var om sommeren i Nymindegab ved Vesterhavet med en blandet flok studerende, som Mogens Ballins biograf, Peter Schindler levende har beskrevet. Gennem et af Ballins breve til en unavngiven veninde leveres et tankevækkende portræt af det, der blev hans ven for livet:
”Ludvig Find er dygtig, langt mere talentfuld, end jeg havde troet; han arbejder med stor Lethed og uden stærk Energiudfoldelse; særlig paa Farvens Omraade er han god – Figurer har han slet ikke malet her, men nogle overmaade smukke Landskaber; som Menneske er han betydelig mere, end jeg fra Begyndelsen af troede; han er rigtig godt begavet; uden store Kundskaber i nogen særlig Retning, er han godt med paa Alt, han har en hel Del Menneskekundskab og forstaar helt godt at vurdere Folk; han er et fuldstændig bravt Menneske og vil gærne gøre Noget for Andre; han er sikkert absolut værdifuld som Ven. En meget vid Horisont har han ikke, og han bestræber sig ikke for at udvikle sig synderligt; men han iagttager godt og har set forbausende godt i sine unge Aar i Skolen; som Kammerat er han meget oplivende og undertiden overordentlig morsom – særlig med sine Sange. Jeg holder overmaade meget af Find og haaber; med Tiden at blive Ven af ham.” [3]
I 1897 var Find gæst på Den frie Udstilling, blev medlem det følgende år og udstillede dér årligt frem til sin død, med ganske få undtagelser. Han fik sin første separatudstilling i 1902 i Kunstforeningen i København, og sammesteds igen i 1930. Ind imellem havde han to udstillinger i Winkel & Magnussens Kunsthandel (1906 og 1920) og i 1940 én hos Arnbaks Kunsthandel og i 1945 hos Axel Duckert.
KLIK her for at se en liste over, hvad Ludvig Find viste på Den Frie

Venskabet mellem Ludvig Find og Mogens Ballin
I årene 1904-14 var familien Find bosat i Charlottenlund, tæt ved familien Ballin.[4]  Gamle fotos og malerier dokumenterer det nære venskab mellem de to familier.[5]  Ofte var de sammen. Ægteparret Ludvig og Kirsten Find stod ægteparret Ballin så nær, at det var dem, der i 1907 var særligt nærværende ved Marguerite Ballins død – Kirsten klargjorde hende til begravelsen mens Ludvig Find udførte en portrættegning af den afdøde.[6]  
En hel del portrætter har Find malet af Mogens Ballin og dennes børn. Et højdepunkt udførte han i 1913, året inden Mogens Ballins død.[7]  Længe inden fjernsynets tid ses familien samlet om bordet til en rolig fællesstund. Kakkelovnen ude til højre giver en antydning af rummet, men fokus er på højtlæsningen. Bøgernes og litteraturens betydning understreges af, at der bag sofaen står en velfyldt reol, hvor der endog er lagt bøger vandret ind oven på hylderne. Børnene,
Tutterne, er der alle fem. På det færdige maleri er pigerne tættest på: Den yngste datter, Gertrud putter sig hos faderen. Til højre for hende sidder storesøsteren Esther Maria, flittigt optaget af sit sytøj. Foran på bordet står hendes røde syskrin i selskab med den hvide frugtskål fyldt med rød-grønne æbler. For bordenden til højre sidder storebror Jan. Foran bordet sidder Knud og yderst til venstre sidder Bengt. Indadvendte og drømmende er de tre drenge, der alle siden valgte at gå i kirkens tjeneste som også lillesøsteren Gertrud.

Af et hastigt forarbejde til det store maleri fremgår det, at Finds udgangspunkt var en anderledes tung komposition. Yderst til venstre i sofaen sidder en rank Esther. Ved siden af hende læser Mogens Ballin med Gertrud tæt ind til sig, og yderst til højre ses Jan. På bordet er der kun en skål gul-grønne frugter, og Bengt er flyttet over ved den højre bordende. Knud er sat foran bordet. Esther og Gertrud kigger ud af billedet – allerede her tegner drengene sig med de bortvendte blikke, der bliver karakteristiske for det endelige maleri, hvor ingen af de portrætterede kigger ud til beskueren.

Arbejdet med den dekorative kunst
Som mange af tidens kunstnere blev også Find optaget af arbejdet med den dekorative kunst. I 1892 søgte han ud til Kählers værksted ved Næstved, hvor han bl.a. har skabt tre dekorerede fade, der i dag tilhører Designmuseum Danmark. Året efter var han om efteråret med C.F. Clément i Italien for at besøge Mogens Ballin. Klosterlivet og den gamle italienske kunst gjorde stærkt indtryk. Fra denne tid stammer hans stiliserede, uhyre enkle, dekorativt skildret bebudelsesscene – dateringen er svær at tyde, men kunne være 15.9.93. Som Nabi’erne gør han brug af cloisonnée-emaljens eller træsnittets skarpe kon-turstreg og de rene, enstonende farvefelter. Husene bag bakkekammen kunne ligne et destillat af sete skildringer og egne oplevelser af det italienske landskab. Træerne og tulipanerne ejer forårets friskhed. De monumentale søjler i venstre side minder i deres strenge karakter lidt om den faste stil i Mogens Ballins og Siegfried Wagners tidlige arbejder fra Mogens Ballins metalværksted.

Vignetter til symbolismens talerør, tidsskriftet Taarnet
Over årene 1893-94 tryktes i symbolismens tidsskrift, Taarnet, som mange af Finds og Ballins bekendte bidrog til, en stribe af Finds vignetter. De viser hans dekorative evner. I det første bind blev der gjort brug af ni forskellige Find vignetter. Tre af dem er en serie runde former - én med en yin-yang komposition af to sammenslyngede fisk, en anden med sort/hvide svaner og slutteligt én med et solide borgtårn, der i sin fasthed minder lidt om søjlerne i bebudelsesscenen. Andre er forholdsvis symmetriske fx med et par fisk om et kildevæld/træ, et englekor i vingemønster og to forskellige blomsterkrukker. Der er også en stiliseret asymmetrisk åkandedekoration, der synes fjernt i familie med en lotusform, som Siegfried Wagner siden arbejdede med.[8]  Til andet bind bidrog Find kun med fire nye vignetter, hvoraf tre er med blomster – to med tulipanagtige former. Den fjerde vignet adskiller sig. I en kasseform synes et barokt vinget dragevæsen at puste sig op.


I tidsskriftet ”Taarnet” lanceredes den danske symbolisme i ord og billeder. Ludvig Find tegnede disse vignetter til bladet.

Tidsskriftets indhold og form varslede en ny tid, og netop i startåret 1893 skete der så meget nyt i København. Ludvig Find udstillede på Høstudstillingen, og allerede om foråret var det i forbindelse med Marts-udstillingen lykkedes Mogens Ballin at overtale Kleis til at vise udvalgte værker af hans franske kunstnervenner: Vuillard, Bonnard, Séruiser, Ranson, Bernard og Roussel.[9]  Disse kunstneres værker købte Ballin ind af, og deres sans for farven og de nære motiver fik stor betydning for netop Find.[10]  Kigger man på Ballin-familiens gamle glaspladenegativer er der et fint foto af datteren Gertrud i sin seng, og på væggen bag hende hænger små indrammede tryk af Bonnard – verdenskunst på børneværelset!

Vignetter til det tyske tidsskriftet Pan
Der var andre end Mogens Ballin, der søgte en dialog ude i Europa. I 1895 leverede Ludvig Find en stribe vignetter til det toneangivende tyske tidsskrift
Pan. Finds tuschtegninger tilhører i dag Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg, hvortil de blev købt i 1901, da man opløste boet efter Pan. Atter er der flere forskellige typer vignetter. Her er også en gruppe symmetriske, nærmest barokke kompositioner som Pan-hovedet og en sær stiliseret form, der kun giver mening, når man kender ”drage-vignetten” fra Taarnet. Det må være et par vingede drager, der trænges om pladsen i det rektangulære rum. Dertil er der en opsats med to fugle på hver sin side af blomsterne og en voldsomt rygende og flammende offerskål. Der er en åkandekomposition, der endnu mere minder om dekorationen på en krukke, som Siegfried Wagner lavede hos Bing & Grøndahl sidst i 1890’erne. Dertil er der en række blomstervignetter, der også knytter an til Finds anden portion vignetter til Taarnet. De strækker sig fra det forholdsvis naturalistiske til en H.C. Andersen’sk eventyrverden med en panfløjtespillende fe indflettet mellem planteblade. Tegningerne har både været brugt som vignetter og på mere prominente placeringer.


I 1895 tryktes i det toneangivende tyske tidsskrift ”Pan” en række vignetter efter tuschtegninger af Ludvig Find.

Portrættet af skuespilleren Anna Larsen
I 1896 udførte Find et maleri, som han selv betragtede som et af sine hovedværker, por-trættet af den feterede skuespillerinde Anna Larsen. Ved første øjekast ville de færreste tilskrive ham den mørke, dæmpede skildring af den indadvendte kvinde. Mest iøjefaldende er hendes specialfremstillede brystsmykke med hendes navns ANNA. I 1940’erne fortalte Find om sit gensyn med portrættet ”Jo, jeg har set til det for nylig – jeg blev lidt skuffet, men det gør man maaske altid, naar man forestiller sig det bedste, man har lavet. Det er et meget mørkt Billede, hvilket blev yderligere fremhævet, da det i sin Tid paa Udstillingen hang ved Siden af nogle ganske lyse Billeder af mig. Men hvor var hun skøn lille Anna! Hvor var hun yndig! Hun sad gerne og memorerede en Rolle, mens jeg malede hende… af og til saa jeg hendes Læber bevæge sig, og hun hviskede et eller andet. Hun var et Barn, men med en Kvindes mystiske Magt. Jeg har set hende blive som en ganske lille Pige, der mente, at man gjorde hende fortræd – det var ægte. Otto Larssen el-skede hende. Det vil jeg gerne sige nu efter at have læst hendes Erindringer om det Æg-teskab. Da hun laa syg paa Dr. Heines Klinik, boede Otto hos mig og fik den idé, at han vilde rejse til Indien med hende. Til Indien! Kun for at møde hans gamle Ven, Professor L. P. Larsen, Missionæren, fordi han vidste, at hun var stærkt religiøst grebet paa det Tidspunkt.” [11]

Ludvig Finds engagement i Mogens Ballins Værksted
Det synes helt naturligt, at venskabet mellem Ludvig Find og Mogens Ballin skulle resultere i, at også Find blev inddraget i Ballins arbejde med at skabe relativt prisbillige metalvarer af høj kunstnerisk kvalitet. I de tidlige værkstedsbøger dukker Finds navn dog ikke op – ej heller er hans bidrag gengivet i omtalerne i 1902 og 1904 i Tyskland. Enkelte lamper efter Finds forlæg er dog gengivet i senere salgsmateriale fra Mogens Ballins efterfølger.[12]  Kigger man efter i værkstedsmapperne og Vejen Kunstmuseums 2010-database over produktionen, spænder Finds bidrag over brugsting som lamper og lågkrukker til udsøgte smykker.
KLIK her for at komme til databasen over produktionen fra Mogens Ballins Værksted.


Inventar
Startskuddet til Mogens Ballins Værksted kom i forlængelse af, at det nygifte ægtepar Bal-lin havde indrettet deres hjem. På samme måde er det tænkeligt, at Ludvig Finds enga-gement i værkstedet faldt sammen med, at han var i gang med at indrette sit eget hjem. Han har givet tegning til praktiske sager som lamper – og det i en ny tids ånd, hvor de var tænkt til elektriske pærer. En af dem findes både i bronze og i tin, B85/T182. Den er en solid standerlampe med en god metalfod og igen metal oppe mod lampefatningen efter et mellemstykke af træ. Tinversionen kunne både leveres med træstykket til el samt med glasindsats i stedet, så den kunne bruges til petroleum. Dertil gav Find tegning til et par lysekroner, M74 og T187. Empire-agtige er de i deres elegante enkelhed. M74 er forsynet med prismekæder og nederst stikker de elektriske pærer ud for enden af humlelignende pagoder. T187 har også prismer i de midterste to cirkulære felter, men er væsentlig enklere, og i den nye tids stil med fokus på de fem tydeligt fremhævede elektriske pærer. Stearinlysene var dog ikke glemt. Med en funkisarkitekts sans for lige og stramt krummede, enkle former har han skabt en kandelaber, der synes at forvarsle art deco’en, T215. Slutteligt har Find af inventar også givet tegning til en billedramme, T175, der er stramt og arkitektonisk enkelt bygget op – de fire langsider forbundet med cirkelformer i en hjørneløsning, der kan minde lidt om Bedre byggeskiks dørkarme, som de fx ses i Niels Hansen Jacobsens stuer på Vejen Kunstmuseum.



På besøg hos Ludvig Find i oktober 1909 fotograferede Mogens Ballin ham på den sofa, som Erichsen er portrætteret på. I den lange ramme ses nu gengivelser af Daumier-tegninger.

1913 har Ludvig Find dateret sit portræt af Mogens Ballin med børnene i hjemmet i Charlottenlund.
Fra venstre ses Bengt, Mogens Ballin, Gertrud, Knud (foran bordet), Esther og Jan. Maleriet er i privateje.








Med konturer så klare som var det et træsnit, har Find i gouache udført denne bebudelsesscene. Den er klart dateret 1893, men datoen er sværere at tyde. I Find-arkivet på Det kgl. Bibliotek er der et brev af 5.5.1893 fra Mogens Ballin om et fælles bogprojekt (måske en forløber for tidsskriftet ”Taarnet”?). Han foreslår, at Find arbejder videre med sin bebudelsesscene. Omtalen kunne støtte en aflæsning af datoen som den 15. marts. Gouachen er i privateje.
Fra venstre ses Bengt, Mogens Ballin, Gertrud, Knud (foran bordet), Esther og Jan. Maleriet er i privateje.






I 1896 udførte Ludvig Find portrættet af skuespilleren Anna Larsen. Det måler 53 x 48 cm og tilhører samleren John Hunov. Portrættet ser ud til at have været vist år 1900 på Den frie Udstilling, hvor katalog nummer 21 var ”Dameportræt. 1896. Tilh. Skuespillerinden Fru Anna Larsen. H. 17 B. 51.” Målene er angivet i tommer, men passer på ingen måde med maleriet som det kendes i dag.
       
                  B85                                   M74                               T187                               T215                                               T175                        
I værkstedsbøgerne, der dækker Mogens Ballins produktion, er det anført, at dette sæt til salt, peber, olie og eddike samt den lille skål skulle være lavet efter forlæg af Ludvig Find. I samlingen på Vejen Kunst-museum findes et sæt til olie og eddike (VKV 2469a-c og 2470a-c) og en skål, men uden blåt glas (VKV 2467).

                         S399

Efter forlæg af Ludvig Find er lågdåsen udført i tin og kobber med emaljedekoration på Mogens Ballins Værksted som var nummer T221.
Ludvig Finds akvarel af pigen, der leger med katten er fra 1906. Den måler 265 x 231 mm og tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 2352. Gave foråret 2010 fra samleren John Hunov.
Brugsformer
Da Find giftede sig[13]  meldt opgaverne sig. Hvad stiller man fx op med salt, peber, sennep og olie/eddike? I stedet for at købe varen på hylden, gjorde Find sig nogle tanker, der resulterede i et sammenhængende sæt, T227-229, hvor glasset – set i varianter af blå, rød-brun og grønblå – spiller en fin rolle ”indrammet” af det gennembrudte tin. Sært er det, at olie/eddikeholderen ikke optræder i værkstedsmapperne. Måske med tanke på sine egne børn har han udført en rangle, S399. Lidt uhyggeligt ser den ud i værkstedsmapperne med det store hoved over det, der formodentlig er en bidering af elfenben.


På Mogens Ballins Værksted blev produceret en del værker udsmykket med relieffer og figurer efter forlæg af Ludvig Find.

Som børnene kom til og blev Finds yndede modeller, kom de også til at præge de former, han tegnede til Mogens Ballins Værksted. Her kan rejses spørgsmålet, om Find leverede tegninger til hele formen, eller blot til de figurer eller reliefdekorationer, der pryder formerne? Set i forhold til lamperne og den dekorative løsning af salt og peber sættet virker det sandsynligt, at Find har givet tegning til helheden. Streng og enkel er den drejede grundform i hans bordklokke, T195, der for oven er smykket med et lille barn, der sidder med sin dukke. Samme enkelhed ses i lågdåsen med den fint svungne drejet bund. På låget ses en rygvendt siddende lille pige, T259. Hun synes som taget ud af en tegning eller et maleri, og det samme gælder for den rygvendte pige, der stavrer af sted på den slanke vase med de svagt buede sider, T222. I værkstedsmapperne ses endnu en af hans rygvendte figur på en mærkelig vaseform med ”arme”, B107/T219. Den blev udført i både bronze og tin. Det samme gjorde sig gældende for en skålform, B99/T193, der midt for er smykket med en statuette af et legende barn. Hos en af Ballins efterkommere findes denne figur som en fritstående skulptur. Blandt de dekorerede brusting er der også et fad, der midtfor er forsynet med et lavt reliefbillede af en kat, der slikker sig, T211. Dertil har Find øjensynlig givet tegning til lågdekorationen på både en af værkstedets små frimærkeæsker samt på en cigaræske i kobber (B95/K46).
I forbindelse med Vejen Kunstmuseums 2010-udstillingen om Mogens Ballins Værksted gjorde Ludvig Find-efterkommere opmærksom på et stort maleri i privateje, hvor hustruen er gengivet udendørs med nogle af børnene. Her er foreviget en del af de samme motiver, der kendes som relieffer på Ballins produktion!


I 1906 udførte Ludvig Find maleriet ”Familien i Skoven”, hvor Kirsten sidder og syr. Datteren, der løber i baggrunden og hende, der sidder tæt ved moderens fødder er begge motiver, som Find udførte i relief til produktionen på Mogens Ballins Værksted. Om maleriet kom først, kan tinreliefferne formodes at være fra omkring 1906.

Lågdåsen
Et højdepunkt i Ludvig Finds arbejde for Mogens Ballin er det, der i værkstedsmapperne blot omtales som ”Firkantet Daase”, uden foto og uden angivelse af mål eller kunstner. I 2010 dukkede lågkrukken op hos en af Ballins slægtninge. Under bunden bærer den værkstedets tidlige stempel og varenummeret T221, der gør den nøjagtig identificerbar. Grundformen er af tin med indfældede emaljefelter på kobber. Kigger man på sidernes fire emaljefelter, er der ingen tvivl om, at det er Ludvig Find, der står bag det lille mesterværk. Ornamenteringen på låget kan også knytte an til de emaljerede smykker. Takket være emaljen får hans barnestudier, der ellers kun har stået i relief på værkstedets øvrige Find-værker, pludselig farve. Den varme, nære tone i barneskildringerne knytter fint an til nogle af Bonnards børnestudier.
Samleren John Hunov forærede i 2010 Vejen Kunstmuseum en samling Ludvig Find tegninger, hvoraf en del af dem er hans karakteristiske studier af børnene. Et farvelagt studie af en af døtrene ligger tæt på det, der må have været forlæg til lågdåsen – og samtidig ses, hvor tæt på bølgelængde han har været med Bonnards studier.

Smykkerne

Halskædens dele minder om motiver blandt Ludvig Finds skitser, men det har ind til videre ikke været muligt konkret at knytte hans navn til smykket. Det er i privateje.

Et helt uventet kapitel i Finds indsats på Mogens Ballins Værksted er smykkerne. I værkstedsmapperne ses et hjerte på kæde, G27. Ud fra det gamle sort-hvide foto er det svært at sige, om der er arbejdet med en kombination af guld og emalje, eller om der måske er indlagt et andet lyst materiale som perlemor eller elfenben. På sin vis minder formen om Finds symmetriske små vignetter fra 1890’erne. Han er også krediteret for et par guldørenringe, G44. Deres enkle, rene form kan uden videre føre til gisninger, om det mon skulle være Ludvig Find, der har givet tegninger til nogle helt uventede enkle brocher, der dukkede op hos Ballin-familien og i handelen. Den mindste broche består af en cirkel af skiftevis perlemor og månesten. På den lidt større broche – der helt tydeligt er stemplet MB og altså fra århundredets begyndelse - er det polerede brune cirkelfelt indrammet at cabochonslebne labadorit sten.
I værkstedsmapperne ses tre brocher S487-489. I deres enkle, abstrakte, men blomster-formet symmetri minder de igen om vignetarbejdet. De ser ud til at være udført i en kombination af sølv og indfældede sten. Hos Ludvig Finds efterkommere er der en samling skitser, der klart er signeret af kunstneren, og som kan ses som forarbejder til disse brocher.
Til udstillingen om Mogens Ballins Værksted lykkedes det i 2010 at samle en række emaljerede smykker, der meget vel kan være udført efter forlæg af Ludvig Find, der måske også har leveret forlæg til den halskæden med emaljerede felter.


Disse emaljerede brocher er udført på Mogens Ballins Værksted. I deres form minder om elementer i smykker, der menes at være udført efter forlæg af Ludvig Find. De tre første fra venstre tilhører Vejen Kunstmuseum. Den fjerde er i privateje.

Epilog: Ludvig Find på Vejen Kunstmuseum
Ludvig Find blev født i Vamdrup, lidt øst for Vejen, men i forbindelse med faderens arbejde flyttede familien snart derfra. Alligevel er der bevaret en forbindelse til Vejen, hvortil Ny Carlsbergfondet i 1945 skænkede hans hyppigt gengivne og med rette berømmet portræt fra 1905 af hustruen Kirsten, der sidder og læser.[14]  Det er uvist, hvornår hans studie af en lille pige er kommet til samlingen, men det var udstillet på Den Frie i 1932 - har måske Niels Hansen Jacobsen købt det, eller byttet sig til det?[15]  I anledning af museets 70-års fødselsdag modtog museet som gave fra samleren Einar Madsen i Silkeborg et smukt lille interiørstudie af Find.[16]
I forbindelse med Vejen Kunstmuseums 2010-udstillingen om Mogens Ballins Værksted foretog Fælleskonserveringen den indledende restaurering af Finds tidlige selvportræt med malerstok, som museet i 2003 modtog som gave fra samleren John Hunov.[17]  Samme år forærede han også museet de Find-tegninger, der er omtalt ovenfor.
Gradvist udbygger museet sin Ludvig Find-repræsentationen med et udvalg af de metalarbejder, som han har tegnet, og som blev udført på hans gode vens værksted, og i 2014 kom endnu en af hans små børnetegninger til museet som gave fra privateje.



[1] I et 60-års interview under overskriften: ”Meget at være glad for” den 16.5.1929 i en unavngiven avis i materiale på Danmarks Kunstbibliotek mindes Find: ”For mig blev det først den franske Kunst, og siden Børnene. Havde jeg faaet dem alle tolv præsenteret paa én Gang havde jeg jo nok betakket mig! Men de kom jo saa småningom. Og saa begyndte jeg at tegne dem. Min Kone sier, at jeg løb efter dem Dagen lang, med en Bog og en Blyant i Haanden. …….Har De lagt mærke til at mine Børn læser paa næsten alle Billederne? Jeg har tit tænkt paa, hvor længe det varer, inden Folk opdager det og protesterer! Men det er jo nemmere for Børn at slippe paa den Maade.”

 


[2] På Høstudstillingen i 1893 hos kunsthandler Kleis på Vesterbrogade, hvor også Den Frie Udstillings første opvisning fandt sted i 1891, viste Ludvig Find følgende 18 katalognumre:

29. I en Skov

30. Blomstrende Frugttræer i en Have

31. Blomstrende Æbletræer

32. En Æblegren

33. Syrener i en Have

34. Vindmøller

35. Udsigt fra et Vindue

36. Høje Træer i en Skov

37. Studie af et Træ

38. En Maler

39. En lille Pige

40. I et Haveanlæg

41. Marine

42. Udenfor Provindsbyen

43. Træer ved Stranden

44. Selvportræt

45. Portræt af en ung Pige (Tilh. Hr. Kunsthandler Magnussen)

46. En Luthspiller. Illustration til en Folkevise (”Krist glæde Fader og Moder; jeg gaar til min Hjærtenskær”) Tilh. Hr. Cand. Jur. H. Chr. Christensen

De øvrige udstillere var: Anna og Michael Ancher, Vilh. Arnesen, Otto P. Balle, J.H. Brandt. H. Brasen, H.A. Brendekilde, J.U. Bredsdorff, Schlichting-Carlsen, Riis-Carstensen, Frode Eskesen, Frydensberg, Aug. Fischer, Poul Fischer, A. Giødesen, Vilh. Groth, Fritz Guldbrandsen, Svend Hammershøi, Sigvard Hansen, Viggo Helsted, O.A. Hermansen, Karl Holsøe, Svend Hørup, Vald. Irminger, Louis Jensen, N.F. Schiøtz-Jensen, P. Johansen, Viggo Johansen, Henrik Jespersen, Eva Kalcko, Knud Larsen, Anker Lund, A. Mackeprang, Oskar Mathiesen, N.P. Mols, Julius Paulsen, Schmidt-Phiseldeck, L. Saurauw, H. Slott-Møller, Wenzel-Tornøe og Chr. Zacho. Svensk Kunst: Juluius Holck, Niels Krenger og Hanne Hirsch-Pauli. Norsk Kunst: Chr. Krohg og Chr. Skredsvig. Tysk Kunst: Hugo Løffler.


[3] Brevet fra Mogens Ballin til en unavngiven veninde er citeret af Peter Schindler i dennes biografi om Mogens Ballin, København 1936, side 29-30.



[4] Merete Bodelsen Maleren Ludvig Find, København 1943, side 73.



[5] Peter Schindler skriver side 28 i sin Mogens Ballin biografi (København 1936), at Ballin og Find mødtes vinteren 1888. Merete Bodelsen omtaler side 13 den finske maler Wetterhorn Asp som bindeledet.



[6] Privatfremstillet bog: Astrid Juel-Nissen Minder fra Familierne d’Auchamps og Ballins Hjem, marts 1953 side 42.



[7] Kigger man på børnene, kan det se ud som om maleriet er baseret på tidligere studier. Datteren Gertrud ser så lille ud, men må dog have været 8 år i 1913.



[8] Se side 63 og 64 i Teresa Nielsens artikel om Siegfried Wagners dekorative arbejder i Vejen Kunstmuseums 2005-publikation om billedhuggerægteparret Olga og Siegfried Wagner.



[9] Find mindes, at Kleis skulle ”garantere Salg for 1000 Kr. og betale Omkostningerne ved Fragten etc. Det blev ingen Success. Paa nær et Billede af Vuillard, et Interiør, var det smaa ufuldbaarne Ting, der nok vidnede om Ungdom og en vis Galskab, men mest lignede en stor Frimærkesamling. Vuillards Billede købte Kontorchef H. Chr. Christensen, og Ballin fik afsat nogle Tegninger af Vuillard, de er endnu i dansk Eje. Interiøret derimod, et smukt Billede, er gaaet ud af Landet.” Ludvig Find ”Et Par Erindringer”, Kunstmuseets Årsskrift XXVIII, side 8. Som Merete Bodelsen udtrykker det på baggrund af, at man på samme tid kunne se Gauguin og van Gogh på Den Frie: ”Ikke ofte har kunstforbindelsen mellem Danmark og Frankrig været helt saa expres, helt saa aktuel.” Side 27 i hendes Find-biografi.



[10] Lidt indtryk af Ballins egen samling får man i det brev, som han den 28. oktober 1912 skrev til direktør Karl Madsen, Statens Museum for Kunst, hvor han tilbød enten enkeltsalg eller ”hvis Musæet har til Sinds at købe hele min lille Samling vil jeg gerne sælge den billigere”. De købte kun et nature morte af Cezanne. I følgebrevet skrev Ballin: ”Saa vidt jeg forstod ønskede De ikke Manets Maximillians Død eller Delacroixs antikke Mønter; jeg har endnu af grafisk Kunst en 5-6 Træsnit af Valloton, Litografier af Daumier og Gavarni(?) samt Særtryk af Nonnards Illustrationer til et Musikhefte”. Konkret står der i listerne:

Bonnard:     Lito,      Dame med en Hund                           75.00

                   ,        Ved Floden                                       50.00

Vuillard:                 Udenfor Kaféen                                  75.00

                            Boldspil                                            50.00

Degas-Thormby(?): 4 Lito à                                              75.00

Manet:        Lito       Portræt                                          100.00

Clot:                       Efter Cezanne                                 100.00

Redon                    Hômmage à Goya                           200.00

Delacroix                2 Faust Litografier à                          75.00

Gauiguin                 8 Litografier på gult Papir                 200.00

Maurice Denis:        Terasse i Fiesole                           2000.00

Cezanne:                 Natur morte                                   800.00

Roussel:                 Faun og Nymphe                            500.00

                             Naturstudie                                    600.00

                             Compositionsskizze                       300.00

Bonnard:                Badende Børn                                800.00

Vuillard:                  Salon                                             800.00

           :                 Ved Klaveret                                  600.00

Ballins samling rummede dertil Paul Gauguins Hyrdepige fra Bretagne, der i 1917 blev solgt til Tetzen-Lund og siden blev købt af Helge Jacobsen, og indgik i 1927 i samlingen på Ny Carlsberg Glyptotek. Se side 196 i Impressionismen og Norden, Statens Museum for Kunst 2003.



[11] Ludvig Find i artikel ved Johannes Vendt i Berlingske Aften 24.3.1942.



[12] Disse sider findes i Billedsamlingen på Kunstindustrimuseet.



[13] I Merete Bodelsens bog om Find står på side 48, at han blev gift i 1902, men ifølge Weilbachs Kunstnerleksikon skete det først den 18. december 1903, hvorefter familien i hastigt tempo voksede med de 12 børn.



[14] Som en kuriositet og tidsbillede fortalte Niels Hansen Jacobsens gamle hushjælp, Dagny Brande, at hun en dag inden billedhuggerens hustrus død i 1928 havde stået sammen med denne ved hoveddøren og ventet på besøg af fru Find. Da de havde hørt om Finds 12 børn (Kaja fik ikke nogen selv) ventede de en udslidt matrone. Stor var deres forundring, da den fikse fru Find ankom. De syntes slet ikke, at de mange børnefødsler havde sat sig spor!



[15] Ludvig Find Lille Pige. Olie på pap. 58,5 x 45,5 cm. Inv. VKV 0030.



[16] Ludvig Find Interieurstudie. 1908. Inv. VKV 0848. Gave fra Ejnar Madsen, Silkeborg, 1. juli 1994 i 
anledning af museets 70 års jubilæum.
 

[17] Ludvig Find Selvportræt med malerstok. Olie på lærred. 70 x 65,5 cm. Ikke betegnet. Inv. VKV 1454.