Onsdag den 25. oktober 2017 kl. 19.30

Flora Danica – fortællingen om bogprojektet bag porcelænet

Mange har set og hørt om det luksuriøse Flora Danica-stel med billeder af danske planter højnet med raffinerede guldkanter. Et sæt står på Rosenborg Slot og enkeltdele rundt om i danske hjem. Men hvor mange kender historien bag? Botaniker Henning Knudsen fortæller på Vejen Kunstmuseum om prestigeprojektet ”Flora Danica”, hvis 3.240 håndkolorerede tavler gradvist udkom i årene 1761-1883 – verdens største farvelagte florabogværk. I optakten omtaler han også et udvalg af tidlige danske florabøger, der indgår i museets aktuelle udstilling.
  
<<Tilbage