Ejnar Nielsens mægtige maleri ”Mennesker lytter til Klokkerne, som ringer Dagen ned” måler 2,29 x 3,20 meter og er dateret 1899-1900. Det kom i 1976 til Vejen Kunstmuseum som gave fra Ny Carlsbergfondet.













































Maria Sibylla Merian har skildret nellikerne i selskab med en frø og et par sommerfugle. Billedet har tilhørt kongefamilien og har siden en gang inden 1696 været en del af samlingen på Rosenborg Slot.


 

Jens Lunds gitterport er dateret august-september 1896. Den er tegnet op med tusch, inv. VKV 0546.
 










Birgit Bjerres Skovtrold er vild med sommerens mælkebøtter (VKV 2836.1). På en google-søgning kan man se MÆLKEBØTTER i KUNSTEN, som er samlet ind på Vejen Kunstmuseums Instagram.






Henriette Hahn-Brinckmanns træsnit ”Klokkeblomster med Edderkop II” er dateret 1925. Det har tilhørt billedhugger Niels Hansen Jacobsen og kom år 2000 tilbage i samlingen på Vejen Kunstmuseum som gave fra hans efterkommere (VKV 1256).











Niels Stock Bachs stor konvals detaljerige blomst og enkle, skulpturelle blade gør sig godt under den samlende jævne mørke glasering. Tilhører Ny Carlsbergfondet.





Flower power
– blomster fra nær og fjern

INVITATION Lørdag den 16. september kl. 15
SENFERNISERING på Vejen Kunstmuseum


Udstilling på Vejen Kunstmuseum fra lørdag den 29. juli til søndag den 12. november 2017

I løbet af sommeren og efteråret byder Vejen Kunstmuseum på en lystvandring i en ”have” med et væld af blomster fra Maria Sibylla Merians mirakler fra slutningen af 1600-tallet til i dag… Forrykning af terminer på det kommende om- og nybyggeri har lykkeligvis givet plads til at lave udstillingen FLOWER POWER. Her sætter museet blandt andet fokus på en helt særlig side af maleren Ejnar Nielsen (1872-1956). Han var en nær ven af billedhugger Niels Hansen Jacobsen og museet har en fin samling af hans værker.

Ejnar Nielsen – den dystre malers livskraftige blomster
Ejnar Nielsen er kendt for sine dystre, mørke symbolistiske hovedværker såsom ”Mennesker lytter til Klokkerne, som ringer Dagen ned”, der hænger på museet. Men kig godt efter! I forgrunden vokser et flor af røllike, smørblomster og andre fine, vilde planter. Ejnar Nielsen har med stor omhu malet en mille fleurs (tusinde blomster)-bund i slægt med dem, som man kan se på fx de berømte enhjørning-tæpper fra 14-1500-tallet på Cluny-museet i Paris eller i baggrunden på prærafaelitiske tæpper tegnet af Edward Burne-Jones (1833-1898) i løbet af 1800-tallet. De øjensynlig tusindvis af blomster er alt andet end dystre. De er livskraftige og ligner en skildring af lykken i Paradisets Have, men samtidig lurer forgængeligheden, for de blomstrer jo kun en sommer...

Ejnar Nielsen var levende optaget af planter, blomster og vækst. Det kom omkring 1902 til udtryk i 1960’er-moderne-stiliserede-blomster som forlæg til broderede stolesæder til et møblement tegnet til hans hjem af vennen, bygmester P.V. Jensen Klint. Disse helt usædvanlige broderier blev bemærket af hendes Majestæt Dronning Margrethe under besøg i Vejen. I deres form ligner de intet andet fra den tid.

Ejnar Nielsen havde i mange år et sommerhus i Gjern ved Silkeborg. Dér samlede han gerne grøftekantens blomster til store buketter, som han malede. Mindst fire af dem vises på udstillingen i Vejen. Et højdepunkt i hans skildringer af de vilde planter findes på væggene i Vielsessalen på Lyngby Rådhus – et par forarbejder findes i samlingen i Vejen og vises på udstillingen.







I 1943, midt under krigen, signerer Ejnar Nielsen sin udsmykning til Lyngby Rådhus. I samlingen i Vejen findes hans studie af blæresmælden (VKV 1409), der ses nederst til venstre på væggen i Lyngby.



OPTAKTENS første fase: Verdensblomster skildret af Maria Sibylla Merian

En vild drøm er gået i opfyldelse! Udstillingen indledes med blomsterskildringer fra den store verden i form af Surinam. Fra Statens Naturhistoriske Museums imponerende righoldige bibliotek har det været muligt at låne adskillige bogværker skabt af den helt unikke kvinde – Maria Sibylla Merian (1647-1717) – en eventyrer, en mønsterbryder og først og fremmest en kvinde med et stort talent. I 1699 drog hun med sin datter et par år til den hollandske koloni i Surinam. Hendes sydamerikanske planteskildringer kan ses som en undskyldning for at beskæftige sig med det, hun var allermest optaget af – METAMOPHOSIS – insekternes forvandling, særligt processen fra larve til puppe til sommerfugl. Fra Rosenborg Slot er der kommet tilsagn om, at udstillingens fine sort-hvide bøger kan suppleres med tre håndkolorerede billeder, hvor Maria Sibylla Merian har gengivet krokus, nelliker og tulipaner i selskab med sommerfugle, larver og en grøn frø. De har hængt på Rosenborg Slot fra en gang inden de blev inventariseret i 1696.

OPTAKTENS første fase: Florabøger fra Europa til Danmark
Fra afsnittet om Maria Sibylla Merians planter og insekter fortsættes over i en fortælling om florabøgernes historie. Denne del er bygget op i samråd med Flora Danica-kenderen, lektor Henning Knudsen. Gennem udvalgte florabøger snævres vinklen ind fra den store verdens Surinam via Tyrkiet til Europa og Danmark.

Verdens allerældst plantebog, ”De Materia Medica”, blev forfattet af Pedanius Dioscorides helt tilbage omkring år 50-70 i Anazarbus i Tyrkiet. Dette enestående fembindsværk, der i over 1500 år var grundbogen i europæisk plantelære, findes i sin ældste kendte udgave i Österreichische Nationalbibliothek i Wien, et manuskript fra omkring år 515. Originalen kan jo desværre ikke hentes til Vejen (!), men på udstillingen vises en faksimile-udgave suppleret med nogle af de trykte versioner fra 1500-tallet. Siden følger bl.a. ”Neu Vollkommen Kräuter-buch” af Jacob Theodorus/Tabernæmontanus (1525-1590) på vej mod de danske bidrag.

De danske florabøger
Forud for verdens største floraværk – ”Flora Danica”, hvis 3.240 håndkolorerede tavler gradvist udkom i årene 1761-1883 – udkom eksempelvis i 1642 ”Hortus Christianæus” af Otto Sperling (1602-1681). Han var læge, og planterne rangerede under dem som centrale dele af medicinskabet. Han beskriver i bogen planterne i Christian IVs have og deres funktion. I et brev af 30. Juli 1645 bad kongen om at få fremstillet et bogværk, der kunne dokumentere den danske flora. Opgaven blev overdraget Simon Pauli (1603-1680), der ved lynets hast allerede i 1648, men desværre få måneder efter Christians IVs død, udgav ”Flora Danica – Dansk Urtebog”, 1648. Siden følger ”Viridarium Danicum”, hvor Peder Kylling (1640-1696) i 1688 opstiller planterne i en ny og mere overskuelig form på vej frem mod Carl von Linnés fremtidssikrede system.


DE NÆRE BLOMSTER – værker fra Vejen Kunstmuseums samling
Blomster var i adskillige århundreder en af de få motivkredse, hvor kvindelige kunstnere frit kunne boltre sig – figurstudier var det vanskeligere at lykkes med, når de fx på Akademiet i København frem til tiden omkring 1900 var forment adgang til nøgenmodel. Vigtigt er der i denne kontekst at bemærke, hvordan blomster i lige så høj grad har interesseret mandlige kunstnere – som det også ses blandt værkerne i samlingen i Vejen.

Den næste del af udstillingen zoomer ind på de nære blomster i museets egen samling såsom tegningerne til ”Forvandlede Blomster”, som tegneren og maleren JENS LUND (1871-1924) udgav i 1899. Blomsterne har ikke meget at gøre med fortidens flora. De kortlægger ikke den botaniske nøjagtighed, men indkredser i stedet sider af menneskesjælen i art nouveau’ens slyngede streg.

I den helt anden ende af kronologien ligger ”Skovtroldens Flora”, 32 håndkolorerede raderinger og skitsebogstudier, som BIRGIT BJERRE (1926-2014) har udførte fra begyndelsen af vort årtusinde af vilde planter – for selvfølgelig holder en Skovtrold meget mere af køn ukrudt med smukke navne end af fremavlede prydplanter!

I afsnittet med blomster af EJNAR NIELSEN (1872-1956) vises bl.a. et par af de stole, hvor han leverede forlæg til de broderede sæder, der blev udført professionelt af Martha From. Disse helt usædvanlige, nærmest moderne broderier fangede Hendes Majestæt Dronning Margrethes blik under besøg på Vejen Kunstmuseum. Det samlede møblement er tegnet af bygmester tegnet af P.V. Jensen-Klint (1853-1930). Her suppleres med Ejnar Nielsens ”Hjerteblomst” fra 1904, en serie blomsterbuketter fra 1910’erne og slutteligt hans studier til udsmykningen af rådhuset i Lyngby.


Ejnar Nielsen leverede forlæg til broderierne på de stole, der i dag kan ses på Vejen Kunstmuseum. De er næsten 60’er-moderne med en stærk stilisering af petunier, tagetes og tallerkensmækkere. Trods abstraktion er blomsterne fortsat let genkendelige. Kunstnerens forlæg indgår i Arkiv for Dansk Design på Designmuseum Danmark.

En anden af samlingens kunstnere, der var levende optaget af blomster og planter, er AXEL HOU (1860-1948). Han var endog lærer i plantetegning ved Københavns Universitet i årene 1908-1921, hvor han mindes, at der blev tegnet efter buketter samlet af gartnerne i Botanisk Have. Efter at have ”stået model”, kom buketterne med hjem til glæde for hans hustru.

I udstillingen fokuseres særligt på Axel Hous arbejde med illustrationer af hedens vilde planter til ”St. St. Blicher – Jydske Digte: Bondemaal”. Det foregik i dialog med Niels Hansen Jacobsen nære ven, digteren Jeppe Aakjær, der kunne oversætte plantenavnene fra jysk til rigsdansk. Bogen udkom i 1932 på Christian Christensens forlag. Slutvignetten er et billede af Hohøj-stenen, som Niels Hansen Jacobsen leverede tegning til med Jeppe Aakjær som mellemmand på bestilling – bogen rummer bidrag fra et tæt sammenfiltret netværk af kunstnervenner!

 
Axel Hou brugte først i 1930’erne tranebærranker til at skabe det rombeformede mønster på omslaget af Blichers digte og indflettede sin AH-signatur. Omkring indholdsfortegnelsen slynger sig de blomstrende tyttebær.

Fra samlingen følger et rigt udvalg af værker af pionergenerationens kvindelige kunstnere. Her vises bl.a. tre farvetræsnit udført af HENRIETTE HAHN BRINCKMANN (1862-1934). De har netop været vist på japanisme-udstillingen på SMK: ”Bøgeskov med dansk Ingefær” fra 1899, ”Klokkeblomster med Edderkop II” fra 1925 og ”Aftenstemning” fra 1900/1904. Det sidstnævnte er egentlig et portræt af Niels Hansen Jacobsen, men samtidig en rig skildring af clematis’en, der voksede – og endnu vokser – foran stedet, hvor han boede i Paris i 1890’erne!

NUTIDENS BLOMSTER
Udstillingen rundes af med nutidige danske bud på blomsterskildringer. Keramikeren MARIANNE NIELSEN (født 1971) har sagt ja til at udlåne en lille samling af kombinerede porcelænsblomster med vaser, som hun senest har vist i Museumsbygningen i København.

Udstillingen rummer også en serie stentøjsvaser af NIELS STOCK BACH. Navnet viser sig IKKE at tilhøre en mandlig kunstner, men betegner et eksperimenterende arbejdsfællesskab. Navnet er en sammenskrivning af dele af de tre bidragyderes efternavne: Marianne Krum
BACH har drejet krukkerne, Marianne NIELSen har modelleret blomsterne og Helene STOCKmarr Gerdorf har glaseret helheden. Dette usædvanlig samspil har som sit første resultat den stribe krukker, der vises i Vejen. De er seværdige netop her med deres enkle form, den organiske dekoration og en glasering, der trækker tråde tilbage til art nouveau’ens stentøj fra tiden omkring 1900.


Axel Hou holdt meget af bøger. Et udvalg af hans udsøgte, håndgjorte indbindinger kom til samlingen i 2012 som gave fra hans barnebarn. Her ses hans blomsterkranslignende forsatspapir sat omkring 1908-udgaven af Henrik Ibsens ”Terje Vigen”. Bemærk også hans raffinerede exlibris!