SKULPTURVÆRKSTED
på Vejen Kunstmuseum

 

 

 

SKULPTUR OG SPRINGVANDS-VÆRKSTED

Mens vi venter på Troldespringvandet, er der nu en enestående chance for at komme ned på byggepladsen og skabe sit eget springvand. Billedhugger Sophus Ejler Jepsen står klar med et ca. 3 timers program, der guider børnene igennem idéudvikling, formgivning, teknik og indvielse, så alle får lavet en springvands-skulptur til det afsluttende springvands-show.

Takket være god støtte fra et privat fond er dette tilbud GRATIS for skolerne, der skal blot finde tid og transport for at få det hele til at gå op.

 

 

ARBEJDSTØJ OG MATERIALER

Vi skal arbejde med gips, ståltråd og masser af vand, så det er en god idé at have arbejdstøj og gummistøvler på. Bare rolig; gips går af i vask!

 

 

TRE TIMERS WORKSHOP MED MULIGHED FOR

TVÆRFAGLIG KOBLING

Workshoppen kræver tre sammenhængende timer og åbner for flere

tværfaglige dialoger: I forhold til dansk, engelsk og tysk er det fx spændende at se Niels Hansen Jacobsens fortolkninger af fortællinger af H.C. Andersen, Shakespeare og Brdr. Grimm. Hvordan bliver ord til skulpturer?

Matematik har skulptører gennem årtusinder brugt i arbejdet med talforhold, altså brøker eller det, man kalder proportioner og læren om det skønne: Hvor mange gange går fx fodens længde op i kroppens højde og øjets bredde i ansigtet, og hvordan skalerer man formen op og ned?

Natur&Teknik er springvandets fysik en sand ønskebrønd af spørgsmål: Hvordan får man vandet til at springe...altså løbe opad? Og hvor skal det lande, når det kommer ned? Hvor højt og hvor langt? Og hvor store kan ringene i vandspejlet egentlig blive?

 

 

På de tre timer kommer man i workshoppen omkring:

-         det nyrenoverede Troldespringvand

-         får set og talt om de 100 år gamle gipsfigurer i museets Skulptursal

-         lærer om blanding af gips

-         prøver at støbe gips i en sandform

-         efterbearbejder med hammer og mejsel

-         laver festlige forsøg med tilslutning af vand

-         alle får der vandspyende maske med hjem!

 

 

Tilmelding: til Marianne Mulvad på Vejen Kunstmuseum mandag-fredag 8.30-14 på 75360482, eller på mail: mmp@vejenkom.dk.

Er I hurtigt ude, er I velkomne til at booke 2x3 timer, så I kan komme i dybden med skulptur-emnet.

Obs: Tilbudet gælder kun i uge: 37 - 41 og 43 - 44

 

Læs her om ”KUNSTNERMØDER”
– udenfor skolens vante rammer

 

 Tilbage