Dialoger mellem Jeppe Aakjærs lyrik og Niels Hansen - Jacobsens skulpturer

Efter aftale med Finn Slumstrup er det her muligt at bladre i en digital version af "DIALOGER mellem Jeppe Aakjærs lyrik og Niels Hansen Jacobsens skulpturer". Det er et 32-siders hæfte, som Askov-virksomheden Epoke i 1983-84 udgav i anledning af årsskiftet. Billedsiden er let forandret, da det ikke har været muligt at skaffe de oprindelige fotografier.
 

Lokesæd

Loke han saar,
Loke med Smil over Hederne gaar;
tror du, det bare er Dis eller Fam,
hvad han saa bredt over Sletterne slænger,
ser du da ikke, hvor Hyrde som Lam,
begge bag Busken med ørerne hænger.

Loke han saar,
Loke med Smil over Vangene gaar,
Klinten raster i Bondens Rug,
Sæd og Stængler faar rustne Stjerner.
Meldrøjeaxet med bulden Bug
lyser haansk over syge Kjærner.

Loke han saar,
Loke med Smil mellem Gaardene gaar;
Giften triller i Grisens Trug.
Løgnen stenter mod Kirkens Ruder,
Ufred daler paa Disk og Dug,
Sot og Syge paa Vuggens Puder.

Loke han saar,
Loke med Smil gjennem Thingene gaar;
mærked du, Husmand, lidt Lovklipperi,
fik du et Risp i dit Fattigmands-Øre,
da er det Lokesæden i Hi,
som nu har spiret bag »Udvalgets« Døre.

Fortsættes næste side..........

 



En scanning af Ole Thomsens:
Udsnit af »Den bundne Loke«, 1888-89 marmor 1928

 

 

 

 

 

   

 




»Loke lænket til Klippe-blokkerne« fra Vejen Kunst-museums samling af gamle fotos, der har tilhørt Niels Hansen Jacobsen.

 

<<< Tilbage

 

Frem > > >