Livets Spil 1932-34 Gips. Mål 202 x 505 x 192 cm. Inv. 174. Skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen. Udstillinger Den frie Udstilling 1934. Kvindefiguren med krans, »Sorgen«, vistes på Den frie Udstilling 1926 i gips. Hansen Jacobsens sidste store ønske »Livets Spil« var Hansen Jacobsens sidste store skulpturværk, og havde en uhyre stor betydning for ham selv. Han arbejdede på det i flere år, og i den tid fik kun de få udvalgte som hans model, samt vennen og billedhuggeren Rudolph Tegner, adgang til hans atelier i Skibelund Krat. Skulpturen blev ikke til på bestilling. Den var kunstnerens sidste store livsmål. I et interview i Vestkysten 7. oktober 1931 i anledning af Hansen Jacobsens 70-års fødselsdag udtalte han således: Jeg ønsker at jeg endnu maa faa Lykke til at skabe nogle gode Arbejder. Det hænder, at en Kunstner skaber noget af sit bedste helt op i den høje alder ... jeg synes ikke, at jeg kan have noget højere Ønske, end at det maa gaa mig saaledes. Se hvad Skovgaard har udrettet som gammel mand. For de fleste Kunstnere gaar det tilbage, naar de har naaet den høje alder; desto skønnere maa det være, naar - trods Alderen - Evnen til at udrette noget, skabe noget godt, stadig er levende. Det er mit Ønske til Fremtiden, men jeg forstaar, at det er et stort Ønske, og kun for de færreste gaar det i opfyldelse. Livets Spil Hansen Jacobsens skulpturgruppe handler om skæbnen - om livets veje og afveje. Hans værk hviler mellem iagttagelse af de nære omgivelser, hvor han fandt sine modeller, og en almengørelse af disse. Han ophøjer i værket de afbildede mennesker til symboler på livets mangeartede tilskikkelser - moderskab, sorg, forkrøbling. Modtagelsen af skulpturen »Livets Spil« blev udråbt til årets sensation, da den udstilledes på Den frie Udstilling i 1934. Meningerne om den var dog meget delte. Nogle syntes den var et dejligt, optimistisk værk, andre at den var alt for mørk og pessimistisk. Nogle tolkede spillemanden som udtryk for Kunstens Musik, der leder menneskene mod en lysere fremtid. Andre tolkede ham som Dødens Spillemand, som vi alle må følge til vor grav. »Sorgen« En af figurerne, den unge kvinde med kransen, har Hansen Jacobsen oprindelig udført som enkeltfigur med titlen »Sorgen«. Den blev i 1925 opstillet i bronze på Gram Kirkegård til minde om sognets faldne. Hun udstilledes på Den Frie 1926. På skulpturens sokkel er mejslet et vers forfattet af Hansen Jacobsen selv. Ak, Sorgen hun vandrer saa vide i tusinde Hjem gaar hun ind. Tilbage hun gaar nu at finde i fjerne Lande de Grave med Kors over danske Mænd. »Borgerne fra Calais« Et stemningsmæssigt beslægtet kunstværk er Auguste Rodins figurgruppe »Borgerne fra Calais« (1885-95). Gruppen forestiller seks borgere fra Calais, der i 1347 ofrede sig selv til englænderne, mod at byen måtte gå fri af belejring. Værket er dog langt fra et traditionelt, heroisk mindesmærke. De seks borgere synes sunket ind i sig selv, i hver deres individuelle følelsesmæssige respons på den uvisse skæbne. Modellerne til skulpturen Hansen Jacobsen brugte lokale Vejen-beboere til at stå model til skulpturen: Moderskikkelsen med barnet på armen var Sigrid Pedersen, det hævdes dog også at Asta la Cour Pedersen (født Brummer) stod model. Den lille pige ved siden af er hendes datter Kaja Tidemann Pedersen. Familien boede på det tidspunkt i »Hytten«, Skolegade 12 i Vejen, som var aftægtshus for Hansen Jacobsens fædrene gård (Hytten var Hansen Jacobsens bolig ca. 1902-1924). Modellen til violinspilleren var bibliotekar Hans Drewsen, Vejen. Han har skrevet en tekst om oplevelsen: Han [Niels Hansen Jacobsen] arbejdede på en figur som spillede på violin, og nu ville han gerne se, hvordan jeg holdt på violinbuen, og hvordan jeg satte fingrene, for at det kunne blive så korrekt som muligt. Vel kendte han eksempler på, at man helt undlod buen, men det syntes han ikke var så godt ... Da jeg havde fået pakket violinen ud, og stillede mig op på forhøjningen som nabo til den kæmpestore violinist, viste det sig, at der var ikke så meget, der behøvede at rettes. Nu havde Hansen Jacobsen jo også engang i sin ungdom modtaget violinundervisning og havde ikke helt glemt stillingen. Forøvrigt hang hans violin på væggen og han forsikrede, at var han ikke blevet billedhugger, var han blevet musiker. Klik her for at høre museumsinspektør Teresa Nielsen fortælle om Livets Spil VIGTIG: Det tager ca. 1-2 minutter før lydfilen kan høres Klik her for at læse hvad modellen til violinspilleren huskede om "Livets Spil" Klik her for at læse billedhugger Johannes C. Bjerg om "Livets Spil" Se Niels Johansens optagelse af flytning af Livets Spil