Biografi Jens Lund 1871-1924 Lang biografi klik her 1871 den 18. november fødtes Jens Martin Victor Lund og hans tvillingesøster Martine Erasmine Anne Catrine. Deres mor, Martine Theodora, født Thanning, døde i barselssengen. Deres far var kgl. hofsnedkermester Jens Gustav Lund (1814-1882). Han ejede »J. G. Lunds Meubel-Magazin« på Kongens Nytorv og et stort værksted med omkring 100 ansatte på Gammel Kongevej i København. 1886 forlod Jens Lund skolen p.g.a. ‘dårlige nerver’ - formodentlig som følge af omvæltningerne ved at have mistet begge forældre. Han læste jura og forstvæsen (plantede træer i Svinkløv Plantage), men fandt endelig ro ved at arbejde med kunsten. Han var i Danmark bl.a. elev af J. Jensen Egebjerg og Axel Hou, der muligvis inspirerede ham til at vælge Paris som studiested. 1888 vides Jens Lund at have gæstet den franske udstilling, som brygger Carl Jacobsen viste i en midlertidig udstillingsbygning på Rådhuspladsen i København: »Hvor var jeg betaget, hvor jeg nød disse Værker, eksempelvis: Besnards gule Dame, Monets Marine og Falguierets frække Parisertøs, som han kaldte Diana. Som Aabenbaringer virkede de paa min medtagne Sjæl i Modsætnig til vore hjemlige Foraarsudstillinger... «. 1891 kunne man i Kraks vejviser se, at Jens og Martine Lund boede på Vesterbrogade 84. 1893 den 13. oktober blev Jens Lund gift i Esbønderup Kirke med Ane Kirstine Bolette, født Redsted (13. marts 1865-30. juni 1941), hvis far først var overlærer, senere kateket og endte som sognepræst i Lerup, få kilometer fra Svinkløv Plantage, hvor Jens Lund tidligere havde deltaget i tilplantningen af klitterne. Det unge ægtepar var bosat Ny Kongensgade 20, 1.sal, i København. 1896-99 var Jens Lund i Paris. Dér blev han en del af den danske symbolistkreds, som mødtes hos Hansen Jacobsen og dennes hustru. Markante i kredsen var billedhugger Rudolph Tegner (1873-1950) og tegneren Johannes Holbek (1872-1903), som Jens Lund stod særlig nær. 1896 gik Jens Lund i et halvt års tid på »L’Académie Julian« i rue Faubourg St. Denis som elev hos Tony Robert-Fleury (1837-1911). Samme år tegnede han titelblad til Henrik Ibsens »Brand« (kendes ikke i trykt udgave) samt titelblad til det første af Georg Brandes’ tre bind i trilogien om Shakespeare. De andre to er dateret 1897. 1898 deltog Jens Lund på Sociète Nationale des Beaux-Arts' salon (SNBA). Han var bl.a. repræsenteret med to tegninger af gitterporte, daterede henholdsvis 1896 og 1898. Den sidstnævnte blev indgangstegning til »Forvandlede Blomster«, der året efter forelå på tryk. 1899 udkom Jens Lunds første bog i foliant format »Forvandlede Blomster«. De gengivne værker (tuschtegninger og reproduktioner efter malerier) er daterede 1896-1899. Samme år udgav hans ven Johannes Holbek sin publikation »Omkring Midlet« med økonomisk støtte fra Martine og Jens Lund. 1900 vistes på Charlottenborgs forårsudstilling i forbindelse med Rudolph Tegners skulpturer et par sokler med intarsiadekoration udført efter tegninger af Jens Lund. Samme år var Lund på Verdensudstillingen i Paris repræsenteret med nogle bogbind gjort efter hans tegninger (også vist på Kunstindustrimuseet i København). Det drejer sig om eksemplarer af »Forvandlede Blomster« (tilhører Vejen Kunstmuseum), og den klassiske fortælling om »Hero og Leandros«, hvis omslag er prydet med indlagt læderdekoration udført hos »Hr. Bogbinder Flyge«. 1901 udstillede Jens Lund på Den Frie maleriet »Herrens Herlighed« samt tuschtegningerne »Paradisets Port«, »Og jeg saa Himlen opladt…«, »Jacobs Syn«, en Sakuntala tegning og slutteligt en broderet kakkelovnsskærm. Samme år udkom hans anden liebhaver publikation, »Livets Skove«, med træet som det gennemgående element. 1901-02 var Jens Lund ved årsskiftet sammen med Rudolph Tegner på tur fra Firenze til Grækenland med hjemrejse 1902 fra Athen over Kreta, Catania og Messina på Sicilien og videre fra Napoli til Firenze, hvor Lund mødte sin hustru og søster. 1902 var han bl.a. i Pompeji, Rom, Subiaco og Siena. 1903 var Jens Lund i bl.a. Assisi og igen i Firenze. 1904 lod Jens Lund - med økonomisk støtte fra sin søster Martine - vennen Johannes Holbeks bogværk »Dekadent Barberi« trykke. Manuskriptet havde ligget klar ved Holbeks død året forinden. Lund udførte selv forsideillustrationen og titelbladets vignet. 1905 rejste Jens Lund om foråret sammen med Rudolph Tegner rundt i Spanien (bl.a. Ronda, Sevilla, Granada og Alhambra) og Marokko (Tanger). Om efteråret var han i Italien med ophold i bl.a. Firenze, Portofino, Perugia, Gubbio og Assisi. 1906 fortsatte Italiensrejsen med stop i byer som San Gimignano, Volterra, Firenze, Rom og Subiaco. 1907 udførte Jens Lund modelstudier i Rom, og sidst på året tryktes hans omslag og vignet til den 7. årgang af »Studenterhjemmets Julebog«. 1908 udførte Jens Lund en række malede studier fra Kullen, Sverige - én vides i 1909 at have tilhørt Niels Hansen Jacobsen. 1909 afholdt Jens Lund på Den Frie sin store separatudstilling med 75 tegninger og akvareller i kategorien »Kompositioner«, 33 tegninger efter naturen, 20 akvareller og 24 malerier. Han var nu bosat på Strandvejen 157 i Hellerup, ikke langt fra vennen Rudolph Tegner (Lemchesvej). Samme år rejste Lund til Paris og Brügge - formodentlig som led i oversættelsen af Georg Rodenbachs »Det døde Brügge«, som han og hans hustru udførte (Hun omtales i 1921 som »Sproglærerinde«). Jens Lund udførte ligeledes illustrationer til romanen. Om sommeren var Lund repræsenteret på Landsudstillingen i Århus. 1910 deltog Jens Lund på Charlottenborgs forårsudstilling, og havde desuden separat-udstilling i maj hos kunsthandlen »Winkel & Magnussen« med 39 værker. Om sommeren rejste Jens Lund til Gotland, hvor han bl.a. ‘portrætterede’ møllen og bymuren ved Visby og Foldingbo Kirke. Ved afsløringen af Rudolph Tegners monument for Niels Finsen, »Mod Lyset«, var forsiden af programmet prydet med et stort ornament af Jens Lund. 1911 udstillede Jens Lund både på Charlottenborgs forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling. 1912 udkom på tryk i København Jens Lunds og hans hustrus oversættelse af Georg Rodenbach »Det døde Brügge« med hans illustrationer. Samme år rejste han til Paris og Sandvik. 1912-18 udstillede Jens Lund hvert år på Charlottenborgs forårsudstilling. 1913 var Jens Lund og hans hustru på rejse til Göteborg og på hjemvejen en tur på Skagen. 1913 dateres de tidligste af Lunds bevarede raderinger - en teknik han i 1916-17 atter tog op. 1914 dateres de første bevarede litografier. Stentryk lavede Lund igen i 1915, 1917 og 1920. 1915 står der på titelbladet til »Drømmerens Bog - Tegninger og Tekster af Jens Lund«. Værkerne er daterede 1897-1913 med særlig vægt på 1906. Der er ikke på samme måde som i »Livets Skove« et enkelt gennemgående motiv. Udstillede Jens Lund på Kunstindustrimuseet sammen med Grafisk Kunstner-samfund. Om sommeren opholdt han sig på præstegården på Visingsö i Sverige. 1916 menes at være året, hvor Jens Lund for første gang gjorde ophold i Marstal - siden et yndet feriemål for ægteparret Lund. 1917 tryktes i tidsskriftet »Skønvirke« S. Clod Svenssons artikel om Jens Lund. 1918 udstillede Jens Lund i Fru Viges Kunsthandel på Amagertorv i København. Han viste 51 tegninger, hvoraf en god del var rejsebilleder og 22 akvareller. Samme år udførte han udsmykningen af en kinesisk festsal i Simonsens Palæ på Østerbrogade/Dag Hammerskiölds Allé i København (udsmykningerne eksisterer ikke længere). 1918 blev han valgt ind i bestyrelsen for Grafisk Kunstner-samfund. 1918-19 lavede han en række illustrationer til tekster af Edgar Allan Poe (aldrig trykte). 1919 udførte Jens Lund en udsmykning til en pavillon i Marstal, Ærø - et sted, hvor han ofte holdt sommerferie og gjorde grundige studier ved havnen. 1921 var Jens Lund repræsenteret på Grafisk Kunstnersamfunds udstilling på Kunstindustrimuseet. I løbet af året rejste han til Paris. Fra 1921-24 bestred han formandsposten i Grafisk Kunstnersamfunds bestyrelse. 1922 udstillede Jens Lund på Kunstnernes Efterårsudstilling og afholdt sammen med tegneren Anton Hansen udstilling i Kunstforeningen, København. Samme år udkom Viggo F. Møllers »Bag de graa Facader« med forside af Jens Lund. 1924 døde Jens Lund den 10. juni. Hans enke og søster arvede hans værker. Enkelte af dem var deponeret på Vejen Kunstmuseum. 1925 var der på Charlottenborg den 12. januar på rekvisition af overretssagfører G. Helms auktion over »Maleren Jens Lunds efterladte malerier og tegninger«, Winkel & Magnussens Kunstauktioner No. 28 (67 malerier og 267 tegninger). 1927 udkom mindehæftet »Udvalgte Tegninger« på foranledning af Selskab for Grafisk Kunst. 1934 vistes hos Vagn Winkel et udvalg af Jens Lunds efterladte arbejder. 1935-37 spores i malerier og tuschtegninger af Richard Mortensen (f.eks. i Århus Kunstmuseums »Botanisk Metamorphose«, dec. 1936 - jan. 1937, og Vejen Kunstmuseums »Objekter mellem Nat og Dag. 4. Gang«, juli - aug. 1935) klart indflydelse fra Jens Lunds organiske, svungne tuschornamenter. Fra Asger Jorn vides Mortensen at have fået bogen »Forvandlede Blomster«. 1941 døde Jens Lunds hustru, Bolette Lund, den 31. juni. 1942 modtog Vejen Kunstmuseum, efter behandling af Bolette Lunds bo, en stor mængde af Jens Lunds værker. Siden arvede museet fra boet efter Martine Lund en del af hendes brors værker samt Rudolph Tegners bronzebuste af Jens Lund udført i Paris 1900.