Untitled 1
Hjem
Button Text Button Text
Button Text
Axel Hou
Forside
Grafik
Biografi
NHJ og Axel Hou
Bøger
Kirken
Deko


Velkommen

Klik her for at læse Carsten Bach-Nielsens udstillingsanmeldelse i Kristeligt Dagblad 7. juni 2012

Klik her for at læse Ole Nørlyngs udstillingsanmeldelse i Weekendavisen #24, 15. juni 2012
 

Klik her for at læse Teresa Nielsens Billekunstneren Axel Hou, Fræer Kirke og Vejen Kunstmuseum i Kirkebladet Juni-September 2012.

Klik her til fotos af Axel Hou udstillingen i Vejen
 
 

Velkommen til Axel Hou-afsnittet på Vejen Kunstmuseums hjemmeside. Museets hovedperson er billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), men allerede i sin levetid gjorde han på museet plads til sine samtidig. I udstillinger, publikationer, på hjemmesiden og i indsamling forfølger museet den linje, som han lagde. Museets store Jens Lund samling kom til som testamentarisk gave fra kunstnerens enke og søster, Ejnar Nielsen samlingen er gradvist opbygget, og Anna E. Munch samlingen kom der skred i i 1994 efter mødet med Niels Ehrenreich, der havde været executor i hendes bo. Helt anderledes forholder det sig med Axel Hou (1860-1948), der på Vejen Kunstmuseum i mange år har været repræsenteret med to gode portrætter af Hansen Jacobsen samt et par grafiske arbejder. Der ud over har han været et ret ubeskrevet blad i den danske kunsthistoriske litteratur. Det har internettet til gengæld vendt op og ned på.

Internettet som informationsformidler
Axel Hou har været en stille og beskeden, men meget produktiv kunstner. Hans værker findes i mange hjem, og når folk søger oplysninger om ham på internettet, kommer de snart frem til Vejen Kunstmuseums hjemmeside. Det betyder, at museet jævnligt kommer i kontakt med folk, der enten vil skænke eller sælge Hou-værker. En del værker er indlemmet i samlingen, og samtidig har de fleste kontakter ført til ny viden om kunstneren – særligt i kraft af en kvinde i Kassel, der er en fjern slægtning til Hous ungdomsmæcen, Vilhelm Lotz, og senest med kontakt til Hous slægtninge i Nordamerika. Takket være internettet er Vejen Kunstmuseums Hou samlingen vokset støt fra slutningen af 1990’erne. Væksten er særligt sket i form af grafiske blade, men også med enkelte malerier, en stor tegning og en deponering fra Københavns Rådhus – læs mere om den i artiklen om Hous dekorative arbejder.

Hou og Hansen Jacobsen
Det nære venskab mellem Axel Hou og Hansen Jacobsen etableredes allerede under deres studietid på Kunstakademiet, og varede livet igennem. Konkret har det givet sig udslag i en række portrætter, som Axel Hou har udført med Hansen Jacobsen som model. Og som en tilfældighed viste det sig på Det kgl. Bibliotek, hvor Den frie Udstillings protokoller opbevares, at Hou dér i 1922 erhvervede Niels Hansen Jacobsens krukke nr. 6 for 30 kr. De øvrige keramiksalg lå i prisklassen 30-150 kr., hvoraf en krukke, en skål og et askebæger blev solgt til ingeniør Poul Larsen, hvis gravstedsgitterlåge Axel Hou i 1931 gav udkast til – læs mere om det i artiklen om Hous dekorative kunst.

Axel Hou her på hjemmesiden
Dette Axel Hou-afsnit af Vejen Kunstmuseums hjemmeside giver mulighed for at fordybe sig i følgende aspekter af Axel Hous virke:
• GRAFIK - en database over Hous grafiske arbejder med en kort introduktion og link til Hous tekst om    raderingsteknikken
• BIOGRAFI - en kronologisk punktbiografi
• NHJ - en artikel om Hous mange portrætter af Niels Hansen Jacobsen
• BØGER - en artikel om Hous arbejde med bøger og ex libris
• KIRKEN – en artikel om Hous arbejde med altertavler, glasmaleri og andre kirkelige opgaver
• DEKO - en artikel om andre sider af Hous arbejde med dekorative opgaver


Af Teresa Nielsen, museumsleder
 


Axel Hous maleri "Kunstneren og hans Hustru" er fra 1927. Det måler 110x97 cm. og tilhører Fuglsang Kunstmuseum, inv.nr. 0122. Foto: Pernille Klemp



Get Adobe Flash player