Vejen Kunstmuseums tilblivelse

Vejen Kunstmuseum blev oprindelig grundlagt i 1924 som separatmuseum for billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. Historien om hvordan museet blev til begynder dog meget tidligere.

 

1901 Håb om udstilling af skulpturer i København

Oprindelig havde Hansen Jacobsen forestillet sig en helt anden placering til sine skulpturer. Efter at have arbejdet og udstillet i Paris i ti år arrangerede han i 1901 en separatudstilling af skulptur og keramik i »Den Frie Udstillingsbygning« i København. Han gjorde sig uden tvivl forhåbninger om, at værkerne ville blive erhvervet til de store kunstsamlinger i hovedstaden. Dette skete dog ikke, og en direkte henvendelse til brygger Carl Jacobsen med et favorabelt tilbud om køb af hele produktionen mod at den udstilledes samlet blev afslået. Alle skulpturerne måtte derefter opmagasineres i kældrene under ruinerne af Christiansborg Slot.

 

1907 Kunstforeningen planlægger bygning af museum i Vejen

Til trods for at han på den store udstilling kun solgte to keramiske værker valgte Hansen Jacobsen at forblive i Danmark. Han bosatte sig i sin fødeby Vejen, hvor han i 1905 var med til at stifte en kunstforening, der havde til formål at udbrede "interessen for god dansk kunst" ved at arrangere kunstudstillinger og andre kulturelle arrangementer. I 1907 måtte Hansen Jacobsens skulpturer flyttes fra Christiansborg til hans fars lade. Den var ikke noget velegnet opbevaringssted, og det har sikkert sat fart i tanken om en museums- og kunstudstillingsbygning i Vejen. Kunstforeningens plan var dog ikke at bygge et separatmuseum for Hansen Jacobsens værker, men at skabe en regulær maleri- og skulptursamling, og over 100 danske kunstnere gav tilsagn om langsigtede lån af værker til udstilling i en eventuel bygning.

Klik på billedet for at se grundplanen

Niels Hansen Jacobsens udkast til en museumbygning i Vejen. Bygningen skulle være i to etager, og have tre høje gavle med udsmykkede trekantfelter øverst. Mellem gavlene er skitseret en klassisk frise af gående eller dansende mennesker.

Man beregnede opførelsessummen til ca. 60.000 kr. som skulle finansieres gennem indsamling blandt private, tilskud fra sognet og statstilskud. Sognerådets støtte blev opnået mod at Hansen Jacobsen skænkede alle sine større værker til museet, og i 1907 sendte man den første ansøgning til Regering og Rigsdag. Man argumenterede med den store tilstrømning, der havde været til kunstforeningens arrangementer i byen, og med vigtigheden af at give provinsbefolkningen adgang til den bildende kunst. Atter i 1908 var kunstforeningen aktiv i sagen og indsendte flere ansøgninger - alt dog forgæves. Der arbejdedes endnu nogle år med tanken om et museum i Vejen, men planen kunne ikke finansieres uden statsstøtte.

 

1913 Hansen Jacobsen bygger atelier og udstillingsbygning ved Askov

I 1913 må Niels Hansen Jacobsen være blevet træt af at vente på museumsplanerne, for han frigjorde sig for sine forpligtelser i forhold til sagen og opførte et atelier i mindelunden Skibelund Krat ved Askov. Dette atelier havde form af en 8-kantet hal og havde også plads til udstilling af skulpturerne. I 1914 blev den åbnet for publikum, og der blev endda trykt et lille katalog.

 


Klik på billedet for at forstørre

Niels Hansen Jacobsens atelier i Skibelund Krat

 

1923 Ny gang i museumsplanerne

Omkring 1923 overvejede Hansen Jacobsen at flytte til Askov, antageligvis for at være tættere på sit atelier, men denne beslutning udløste en fornyet interesse blandt byens borgere for at se hans værker udstillet i Vejen. Repræsentanter for sognets 11 foreninger samledes om et bønskrift, hvor man lovede kunstneren privat og kommunal støtte til et museum, hvis han ville blive i Vejen og selv bekoste en privatbolig.

Efter forhandlinger mellem kunstneren og borgerforeningen enedes man om at opføre en bygning med en central 8-kantet kuppelsal til udstilling af Hansen Jacobsens skulpturer (det egentlige museum) og med to fløje: et atelier mod syd, og en privatbolig til kunstneren mod nord. Den skulle han selv betale. Bygningen skulle ligge på grunden bag »Troldespringvandet«, som Hansen Jacobsen samme år havde skabt som dekorativt kølebassin for byens elektricitetsværk. Grunden var testamentarisk skænket til sognet af Hansen Jacobsens fader og forbeholdt en museumsbygning. Den lovede støtte strakte sig ikke til museets drift; derimod blev udgifter til administration og vedligeholdelse pålagt kunstneren selv. Museets forhold skulle varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer: tre fra sognerådet, Hansen Jacobsen selv eller hans kone og endnu et medlem valgt af parret.

Dette projekt var af noget mindre størrelsesorden end det storslåede museum Hansen Jacobsen og Kunstforeningen oprindelig i 1907 havde skitseret, men det må alligevel have glædet kunstneren at planen om et museum i hans hjemby endelig blev til noget. Ribe Amtsråd godkendte kontrakten den 24. juli 1923, hvorefter byggeriet gik i gang efter tegning af arkitekt Niels Ebbesen Grue. De samlede udgifter til opførelsen blev på 47.000 kr. hvoraf 15.000 kom fra frivillige bidrag, mens sognerådet og Hansen Jacobsen selv måtte skyde resten til. Museet blev indviet 1. juli 1924.

Se Niels Ebbesen Grues originale tegninger til museet under Vejen Kunstmuseums arkitekturhistorie.

Du kan se billeder fra museets opførsel og skulpturernes flytning i Hansen Jacobsens fotoalbum.

Til top

Tilbage