Vejen Kunstmuseums arkitekturhistorie

Den oprindelige bygning

Den oprindelige museumsbygning fra 1924 blev tegnet af arkitekten Niels Ebbesen Grue, og bestod af en central 8-kantet kuppelsal (det egentlige museum) med to fløje som indeholdt et atelier til Niels Hansen Jacobsen og kunstnerens privatbolig, der i dag er indrettet som mindestuer. Man må nok regne med, at Hansen Jacobsen har øvet sin indflydelse på arkitekten. Den 8-kantede kuppelsal er i høj grad inspireret af Hansen Jacobsens atelierbygning i Skibelund Krat.

Udvidelse i 1938

Allerede i 1938 blev museumsbygningen for lille og måtte udvides. Det gjorde man ved at nedrive Niels Hansen Jacobsen atelierbygning i Skibelund Krat og genopføre den i forlængelse af den sydlige atelierfløj. Skibelund atelieret var også en 8-kantet kuppelsal, så nu havde museet to kuppelsale. Det store arbejde blev bekostet af Ny Carlsbergfondet.

Arkitekt Jørgen Bo's udbygningsplaner

I 1959 tog museumsbestyrelsen det første skridt til endnu en udvidelse af museet. Man henvendte sig til arkitekterne Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, som netop havde afsluttet opførelsen af Kunstmuseet Louisiana i 1958. Man bad dem tegne en plan for en helt ny fløj, som skulle indeholde museets moderne kunstsamling. Arkitekt Jørgen Bo tegnede i 1960 to forskellige forslag. Det ene var en udbygning mod syd i forlængelse af Skibelundsalen, det andet en udbygning mod nord i forlængelse af Hansen Jacobsens privatbolig.

Plan for udvidelse af museet mod nord
Tegningen er dateret 10/2 1960

Den planlagte fløj skulle ligge i forlængelse af Niels Hansen Jacobsens privatbolig. Tegningen viser en lav tilbygning med glasfacade mod museumspladsen. Museumsbestyrelsen valgte udvidelsen mod nord, og denne plan arbejdede man videre med. Projektet blev endelig godkendt i 1962, men opførelsen blev udsat, fordi kommunen var i gang med et omfattende skolebyggeri, og ikke samtidig havde råd til at opføre en stor museumsudvidelse.

Plan om en fælles museums- og biblioteksbygning

I 1964 begyndte man i kommunen at overveje, om der i stedet for en museumsbygning skulle opføre et kulturcentrum, der skulle indeholde både museum, forsamlingssal og teatersal. Udvidelsen af museet måtte afvente disse planer, som dog blev skrinlagt efter et par år. I 1969 fandt man i stedet på, at der kunne opføres et fælles museum og bibliotek på museumspladsen, da det gamle bibliotek var blevet for lille. Denne plan tilsluttede museumsbestyrelsen sig varmt, og Jørgen Bo blev anmodet om at tegne en fælles museums- og biblioteksbygning.

Billedet er et fotografi af arkitekt Jørgen Bos model af museumspladsen med den planlagte fælles museums- og biblioteksbygning. Bygningen er i modernistisk stil med fladt tag, der skulle give ovenlys til udstillingsrummene. Man kan måske indvende, at den med sine to etager virker noget voldsom i forhold til museet.

Gallerigangen

I 1971 meddelte Vejen Kommune, til museumsbestyrelsens store ærgrelse, at en fælles museums- og biblioteksbygning ikke kunne opfylde bibliotekets pladskrav. Man lod derefter biblioteket flytte ind i lejede lokaler. Den gamle biblioteksbygning på museumspladsen kom derved til at stå tom, og det satte gang i en plan om at få bygningen inddraget som en del af museet. Det forudsatte, at man lod opføre en forbindelsesgang fra museet. Denne plan var billig og det blev i sidste ende den, der blev ført ud i livet. I 1973 godkendtes planerne for en forbindelsesgang mellem museet og den gamle biblioteksbygning, og »Gallerigangen«, som den er kommet til at hedde, blev indviet i 1975. Byggeriets forudsætning havde været, at hele biblioteksbygningen skulle overlades til museet, men i første gang fik man kun overdraget et kælderrum til magasin.

I billedets forgrund ses museets mangeårige leder Svend Holm Larsen. Du kan læse om museets ledelse i afsnittet Museet som arbejdsplads.

Den gamle biblioteksbygning overtages

De følgende år var der atter tanker om en museumudvidelse mod nord, men de blev aldrig ført ud i livet. Museumsudvidelsen måtte vente på overdragelsen af den gamle biblioteksbygning - hvilket skete gradvist over mange år. Et første skridt blev taget i 1983 da man fik avislæsesalen stillet til rådighed. I 1998 overtog man den fulde kælder, hvor der indrettedes nyt magasin, værksted og udstillingsrum til keramik. I 1999 blev den resterende del af bygningen frigivet til museumsformål. Takket være assistance fra militærnægtere og frivillige hjælpere er det til en kvadratmeterpris på omkring 900 kr. lykkedes at få indrettet yderligere to gode udstillingsrum i den høje stue til glæde for publikum.

Til top

Tilbage