2. Alkymistisk Træf
- Et keramisk møde mellem fortid og nutid

Hvad stiller man op, når Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som selvlært efterlod et uortodokst keramisk virke, hvis tilblivelsesproces synes umuligt at afkode? Kort inden sin død bad han tilmed om at få sine papirer brændt – og en pligtopfyldende slægtning gjorde det!

Projektet Alkymistisk Træf har givet mange svar og vist nye veje ind i forståelse af Hansen Jacobsens keramik. Forløbet har været en flertrinsraket. Fondsstøtte på 1,5 mio. kroner har muliggjort tre workshops, produktion af syv dialogfilm lavet af Dorte Krogh, udstillingen, der blev åbnet på Vejen Kunstmuseum den 10.9. (og kan ses til og med den 5. maj 2024), et seminar, der afholdes den 8. og 9. marts 2024, og en bog, der præsenteres den 5.10. kl. 16 i keramikgalleriet Peach Corner.

Niels Hansen Jacobsen var uddannet billedhugger på Kunstakademiet i København. Helt afgørende for hans liv og virke var det tiår, han i 1890’erne boede i Paris. Dér startede han med J.F. Willumsen den danske stentøjshistorie. Keramikken blev den rød tråd gennem resten af hans virke. Det er med sit stentøj, at han er repræsenteret i nordiske kunstnermuseer samt i franske og tyske museumssamlinger i bl.a. Paris, Lille, Berlin, Leipzig, Dresden, Frankfurt og Hamborg.

Da Niels Hansen Jacobsen har slettet mange af sine spor, er det nu de færdige værker, de keramiske skår i hans affaldsdynge, gamle fotos, vilkårligt overleverede notater og fagfolkenes erfaring og viden, der tilsammen kortlægger hans virke.

Som fortidens alkymister har museet sammen med de ti kunstnere søgt efter guld – de vises sten – der kan hjælpe os med at forstå, hvordan Hansen Jacobsens eksperimenterende keramik blev til.

Fra foråret 2022 til forsommeren 2023 er der indsamlet en nørdet fusion af kunsthistoriske- arkivalske indgange, videnskabelige PMI- og XRF-scanninger, keramikkyndiges faglige erfaringer samt empirisk og videnskabelige afsøgninger af materialer og teknikker, der tilsammen giver et kvalificeret bud på og viden om, hvordan Niels Hansen Jacobsen skabte sine på europæisk plan unikke stentøjsværker.

En satellitudstilling åbner i keramikgalleriet Peach Corner på Frederiksberg nu på torsdag den 5. oktober. Samtidig præsenteres bogen om Alkymistisk Træf. I et lettilgængeligt sprog og med masser af fotografier af både Hansen Jacobsens værker og processer undervejs viderebringes kyndige og dybt nørdede perspektiveringer af aspekter af Niels Hansen Jacobsens arbejde med keramikken.

Ud over museets egne midler, tid og kræfter er det Statens Kunstfond, Augustinusfonden, A.P. Møller Fonden og Beckett-Fonden, der har muliggjort det unikke kunstneriske forskningsprojekt.

3. FAKTA OM VEJEN KUNSTMUSEUM

DET UNIKKE I SAMLINGEN PÅ VEJEN KUNSTMUSEUM

FIND VEJ TIL VEJEN KUNSTMUSEUM

4. Det "nye" Vejen Kunstmuseum
Dobbelt så stort med renoverede sale og nybyggeri

Lørdag den 2. juli inviterede Vejen Kunstmuseum alle interesserede til at fejre åbning af det ”nye” museum og genindvielse af de ældre sale. Én dag og 98 år tidligere åbnede det oprindelige museum den 1. juli 1924 – lige om hjørnet ligger 100-års jubilæet!

Åbningsudstillingen præsenterer aspekter af museets samling i en fusion af malerier, tegninger, møbler, grafik, keramik, bøger og skulpturer. Museet byder på en enestående samling af dansk symbolistisk kunst, Skønvirke / Art Nouveau / Jugendstil fra tiden omkring 1900 i de nye såvel som nyrenoverede sale.

Helt i tråd med den omhu, som museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, lagde i 1924-byggeriet, gælder TTT - Ting Tager Tid. Mens lange leveringstider har givet ventetid, har museets personale og de gode lokale håndværkere brugt tid på at gøre tingene ordentligt, gøre brug af kloge løsninger og gode materialer.

Også helt i Niels Hansen Jacobsens ånd er det, at museet åbner den weekend, hvor Tour de France gæster Danmark – selv var han bosat i Paris i ti-året 1892 til 1902.

Frem til den 2. juli arbejder både teknikere og fagligt personale med at få hele herligheden gjort klar til præsentation for offentligheden. Snart kan museet atter invitere børn og voksne ind til refleksion, fornøjelse og fordybelse.

Optakt til byggeriet
I december 2016 bevilligede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 28,6 mio. kr. til en fordobling af Vejen Kunstmuseums arealer. Efterfølgende bevilligede byrådet i Vejen Kommune 10 mio. kr. til den samtidige renovering af museets vestligste bygning fra 1940 – en bygning, der i sin tid blev opført og indrettet som byens bibliotek.

Først da tilsagnene var i hus, kunne de nødvendige jordbundsundersøgelser gennemføres. Resultaterne medførte en gentænkning af nybyggeriet. Der viste sig god grund til, at det gamle bibliotek var opført med halvkælder. Stort set lige under betongulvet er der vandårer, og gulvet kunne derfor ikke sænkes. Gæster må fremover tage til takke med en række lavloftede udstillingsrum. Dertil skulle nybyggeriet, der går to etager i jorden, sikres med en sekantvæg – en kostbar specialkonstruktion, hvor det ikke var muligt at banke spuns i jorden.

Undervejs i byggeriet kom der andre overraskelser, som da en underleverandør på jordarbejdet gik konkurs og forsinkede byggeriet, eller da en del af etageadskillelsen i den gamle bibliotekskælder viste sig at være dimensioneret til at agere bombeskjul. Det krævede en del ekstra understøttelse at flytte den væg, der havde støttet betondækket.

Marts 2019 indledtes det konkrete byggeri. Gennem pandemien fortsatte håndværkerne ufortrødent – om end på nedsat kraft. Det fysiske byggeri og de gode materialer skyldes primært lokale håndværkere og producenter. Så vidt muligt har de været inddraget i hele processen. Det resulterer i, at store dele af byggeriets knap 40 mio. kr. er brugt lokalt.

Grundtanker i nybyggeriet
Byggeriet indfrier forventningerne til en moderne, imødekommende og fleksibel udstillingsbygning. Her bliver rammen sat for skiftende udstillinger, og her bliver god plads til, at besøgende i alle aldre kan opleve og sanse, fordybe sig, fantasere, hente inspiration og skabe nye perspektiver.

Hovedformålet med nybyggeriet har været at få samlet flest mulige kvadratmeter under samme tag til museets gæster og samlingen. Der er sket en fordobling af udstillingsarealet gennem nybyggeriet i fem forskudte etager, ved at omdanne tidligere bagland til udstillingssale og flytte Vejen Billedskole over i genbobygningen, det gamle elværk, som i dag bærer navnet Troldværket.

En central præmis i både renovering og nybyggeri har handlet om at skabe optimale forhold for museets samlinger. Det er sket i opbygning af to selvstændige klimaanlæg i henholdsvis det gamle bibliotek og nybyggeriet. Mange har bemærket, at nybyggeriet er uden vinduer. Udstillingssalene er dagslysfrie, da sollysets nedbrydning er uforenelig med museets forpligtelse til at bevare kunstværkerne for eftertiden. Dertil er der i de to nederste etager af nybyggeriet indrettet et specialmagasin til museets samlinger. For museets personale er kunstværkerne lige ved hånden. Der kan ske løbende udskiftning i udstillingerne, arbejdes med værkerne, og efter aftale kan de beses af interesserede forskere og andre gæster.

Nybyggeri i fem forskudte etager
Den nu nedrevne Gallerigang var på 167 m2. Nybyggeriet giver museet omkring 1000 m2 fordelt over fem forskudte etager, hvoraf tre er tilgængelige for publikum. Byggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard, der over årene er blevet fortrolig med museets bygninger. Han har tidligere stået for renoveringen af Schackenborg Slot, Kommandørgården på Mandø samt mængder af byhuse i Ribe, Esbjerg og det sydlige Jylland. Helt tilbage i 2002 tegnede han de indledende skitser til nybyggeriet. Trods benspænd og udfordringer undervejs, står vi nu med et museum, der udefra ser ud nøjagtigt, som Steffen Søndergaard lovede det i tegningerne og fotocollagerne!

Steffen Søndergaard har tegnet et gennemtænkt og uprætentiøst hus, der i røde mursten passer sig ind i den eksisterende helhed. Funktion og tilgængelighed er i højsædet. Som en kontrast til museets ældre facader, der er præget af den diskrete lodrette takt, giver nybyggeriets brug af skiftevis hele og halvanden sten vandrette murstensbånd, som brydes af en siksakdekoration, der kan læses som et stort M for Museum. Glasgavlene i nybyggeriets mellembygning genetablerer den visuelle forbindelse mellem Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand fra 1923 på Museumspladsen og det gamle elværk – Troldværket – i Lindegade.

Som noget helt unikt i det kolde Norden sprang Troldespringvandet døgnet og året rundt frem til 1950’erne. Det kunne det, fordi det sprang med brandvarmt vand. Springvandet var ganske enkelt kølebassin for elværket. Havde Niels Hansen Jacobsen ikke fået til opgave at opføre springvandet, er det uvist, om byens borgere og foreninger efterfølgende ville være gået sammen om at bygge museet til bysbarnet.

Midt i aksen mellem Troldespringvandet og Troldværket ligger nu et lyst og åbent pauserum til museets gæster med keramiske hovedværker af Arne Bang skabt på eget værksted i Fensmark og af Gunnar Nylund fremstillet hos SAXBO – foruden udsigt til såvel springvand som elværk.

Udstillingerne i nybyggeriets etager
Tilbygningen giver plads til både nye og ældre kunstværker. Med de mange nye tiltag sikres museet en plads i fremtidens museumslandskab, samtidig med at tilgængeligheden er i top mellem de forskudte etager.

Nybyggeriets tre udstillingsetager er ét samlet rum forbundet med trappeløb og elevator. Det øverste, ”svævende” dæk er indrettet til mindre værker. Her kan man møde arbejder på papir af Anna E. Munch, Niels Skovgaard, Kay Nielsen, Jens Lund og Johannes Holbek.
I den høje stueetage står i midten et møblement tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint med sæder tegnet af maleren Ejnar Nielsen. Rundt om står og hænger skulpturer og malerier af et udvalg af deres samtidige kolleger såsom Siegfried Wagner, L.A. Ring, Christian Zacho, Thorvald Niss, Vilhelm Hammershøi, Stephan Sinding, C.J. Bonnesen og Axel Hou.

I den halvdybe kælder præsenteres statuetter i mange forskellige materialer i montrerne langs sydvæggen. I særudstillingsarealet ses værker af kvindelige kunstnere – et af museets forsknings- og udstillingsfokus siden Anna E. Munch-udstillingen i 1997. Her er bl.a. værker af Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Elise Konstantin Hansen, Olivia Holm Møller og Christine Swane.

Nederst, i bygningens fjerde og femte etage, ligger magasinet, der rager ind under Museumspladsen. Her sikres for fremtidige generationer de ikke udstillede dele af museets samling på mere end 5.500 værker. I kompaktreoler er der plads til ophæng af indrammede værker, mens keramik, skulpturer, tegninger, grafik findes på stationære reoler og paller.

Udstillingerne i det gamle bibliotek
I det forhenværende bibliotek er der på første sal opført en lang kvist, hvor der er udsigt over Museumspladsen og de grønne områder, der omkranser Vejen. Under rytterlyset, hvor tidligere Vejen Billedskole havde til huse, kan man nu nyde museets anseelige keramiksamling.

I den høje stueetage perspektiveres museets værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916- 1959). I Vejen findes verdens største museumssamling af hendes værker takket være omfattende gaver fra hendes slægtninge, der gennem generationer var knyttet til Vejen. Her ligger fortsat det børnevenlige oplevelseslandskab fra 2016, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken, prøve kimonoer i den japanske pavillon eller hvile ud i lænestolen i en rekonstruktion af Nymans Stockholms-lejlighed.

I den østlige særudstillingssal handler det om Grønland – fra fortællinger om Ingrid Vang Nymans onkel, polarforskeren Peter Freuchen, over hendes indlevede skildringer af inuitbørn til billedhugger Niels Hansen Jacobsens og andres udkast til et monument for Ludvig Mylius Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, der i 1907 omkom under Danmark-Ekspeditionen.

I trapperummet, hvor en lift kan bringe gæster mellem etagerne, møder gæsterne primært værker af keramiker Erik Nyholm, der var optaget af Niels Hansen Jacobsens keramik og fik mulighed for at eksperimentere med dennes efterladte materialer. Nedenfor trappen er der i kælderen indrettet tidssvarende og handicapvenlige toiletforhold – selvfølgelig med keramiske oplevelser på væggene!

I kælderens udstillingsrum præsenteres værker af tre kvindelige kunstnere. For første gang er værker skabt af Gabriele Jacobsen udstillet – fra privateje og med et enkelt indlån fra Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg! Hun var Niels Hansen Jacobsens første hustru, der døde alt for ung i 1902. På det første hold af kvindelige kunstnere fik hun i 1888 adgang til den statsstøttede kunstneruddannelse. Ved siden af præsenteres Cathinca Olsen, en af Bing & Grøndahls medarbejdere i stentøjsafdelingen – og gennem fredssagen en personlig bekendt af Mahatma Gandhi! Dertil er der et rum om Birgit Bjerre, der har skabt en bogserie om Skovtrolden i Lerbjergskoven, og hvis børnevenlige trolde ses i Troldeparken i Vejen Anlæg, 300 meter fra museet.

Samlingen og et ”hemmeligt” maleri
Mens byggeriet har stået på, har museets store samling været pakket ned og flyttet ud. Den har været i kyndige hænder på fællesmagasinet i tilknytning til Konserveringscenter Vejle. En del af museets malerisamling har samtidig været under behandling hos Kunstkonserveringen i Silkeborg. En ganske særlig opgave har været Cilius Andersens En Barnebegravelse – et anseeligt lærred på 202 x 301 cm. I mands minde har ingen kendt det som andet end et oprullet lærred på museets magasin. Dets ankomst til samlingen fortaber sig i en ikke registreret fjern fortid. Det er endog uvist, om det nogensinde har hængt fremme på museet! Nu kan museets gæster – måske for første gang nogensinde – se maleriet, der er spændt på en ny blændramme. Når de nødvendige midler er fundet, vil museets gæster kunne følge den endelige retouchering af det store lærred.

Den videre udvikling – Troldværk og legatbolig
Mens museet gør klar til åbningsfest og indvielse af det ”nye” museum, har museet allerede adskillige projekter i gang:

I 2020 modtog Vejen Kunstmuseum Troldværket, det gamle elværk i aksen til Troldespringvandet, som gave fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med stor tak er rammen om museets formidling sikret. Samtidig er den unikke bygning sikret som en del af museumsanlægget. Op mod en tredjedel af Vejen Kunstmuseums gæster er under 18 år. I forlængelse af museumsbyggeriet skal der nu findes støtte til den omfattende renovering af Troldværket til undervisningsbrug. Den monumentale midterhal vil på sigt danne rammen om formidlingen til de hundredvis af skolebørn, der årligt besøger museet, eleverne i Vejen Billedskole og på sigt flere voksenhold og kreativ videreuddannelse. Når Troldværket kommer i fulde omdrejninger, vil det være egnens kreative hjerte midt i en by med gratis parkering og kun få minutters gang til stationen.

I den nordlige ende af Vejen venter et andet projekt. Her er drømmen at få etableret en legatbolig / et residency-program i Hytten. Det lille fredede stråtækte hus fra 1850’erne var hjem for billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans anden hustru Kaja, fra de blev gift i 1908, til de i 1924 flyttede ind i boligen i den nordlige ende af museet. Hytten ville med rekonstruktion af kunstnerens værksted og udbygninger kunne danne rammen om undervisning og arbejdsplads til gæstende kunstnere, forskere og andre fagfolk med særlig interesse i tilknytning til egnen og
museets virke.

PRAKTISK INFORMATION

FUN FACTS OM BYGGERIET