KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen. Foto: Vejen Kunstmuseum


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Landskab fra Gjern. Foto: Vejen Kunstmuseum


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Den Blinde. Foto: Den Hirschsprungske Samling


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Den Svangre, Göteborgs Konstmuseum. Foto: Hossein Sehatlou


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Dobbeltportræt, 1912. Foto: Pernille Klemp


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Og i hans øjne saa jeg Døden, SMK. Foto: Jakob Skou-Hansen


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ejnar Nielsen: Portræt af Enkefru F. Alderdommen, Gjern, Finnish National Gallery. Foto: Antti Kuivalainen


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
På sydsiden i Lindegade ses nybyggeriets lodrette facadetegning. Glasfacaden giver kigget igennem til Troldespringvandet. Yderst til højre ses det unikke indgangsparti til Skibelund-atelieret. Det fik billedhugger Niels Hansen Jacobsen opført i 1914 i Skibelund Krat. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet blev bygningen i 1938 sten for sten flyttet til Vejen som en del af museet. Yderst til venstre ses biblioteket, der netop har gennemgået en omfattende renovering. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Mellembygningen reetablerer den visuelle akse mellem Troldespringvandet og Troldværket. Den er et pauserum mellem de dagslysfrie sale i nybyggeriet og de renoverede sale i det gl. bibliotek. Her er hovedværker i dansk stentøjshistorie. Til venstre står Gunnar Nylunds 1964-skulptur af Agnes Jensen, der i 1914 lavede de første Hellerup Flødeis. Skulpturens kakkelfelter er fremstillet hos SAXBO med Nathalie Krebs’ turkise glasur. Tonen går igen i Lene Frantzens specialfremstillede filthynder. Til højre ses Arne Bangs relief af ”De tolv hellige ting”, udstillet i 1937 og 1945. Det blev først pakket ud igen, da Vejen Kunstmuseum i 2011 lavede den første udstilling om billedhuggeren og keramikeren Arne Bang. Hans datter Hanne overdrog da relieffet som gave til museet – og i nybyggeriet har det fået sin skræddersyede plads. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Oppe under taget i det forhenværende bibliotek er billedskoleloftet omdannet til rammen om museets Keramiksamling. I den vestlige ende præsenteres det danske stentøjs historie – det højtbrændte ler samt et udvalg af fransk stentøj fra det tiår 1892-1902, hvor Niels Hansen Jacobsen var bosat i Paris. I den østlige ende ses lertøjet samt et udvalg af de nulevende kunstneres bud på keramikkens muligheder. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Niels Skovgaards ”Havhesten” er med sin spiralkomposition omdrejningspunktet midt i Skibelundsalen på Vejen Kunstmuseum. Den er i gips kunstnerens tro kopi af originalen. Tilhører Vejen Kunstmuseum. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
I Bodil Jørgensen har Vejen sin bedste ambassadør. Her er hun vokset op, og museet har været et af hendes vigtige tilholdssteder. Hun står her ved Vejentroldens "fætter" i haven bag Glyptoteket i hjertet af København. Trolden findes i endnu en udgave få kilometer længere mod øst ved Jesuskirken på Valby Bakke. Foto Linus Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Bodil Jørgensen er beredvilligt trådt til som ambassadør for åbningen af det nye Vejen Kunstmuseum. Ved Vejentroldens fætter i haven bag Glyptoteket har hun med Mette Mærsk lavet en serie små videoer, der gradvist lanceres på museets sociale medier. Foto Linus Klemp.

Indhold for Vejen Kunstmuseums pressemappe

1. Foromtale: Ejnar Nielsen – Liv & død
2. Fakta om Vejen Kunstmuseum
3. Pressemeddelelse: Det "nye" Vejen Kunstmuseum


1. Foromtale

EJNAR NIELSEN – LIV & DØD
Vejen Kunstmuseum 28. JANUAR – 6. AUGUST 2023

Åbning lørdag den 28. januar 2023 kl. 15

– Introduktion til udstillingen ved museumsdirektør Teresa Nielsen
– Musikalsk introduktion ved Simon Voigt

Kom og gå på opdagelse i Ejnar Nielsens (1872-1956) vidtfavnende, symbolistiske livsværk af malerier, tegninger, forlæg til broderier, vævninger, sølvsmykker og meget andet, der er lånt fra talrige private hjem og museumssamlinger, og som i sensommeren 2023 atter vil være spredt for alle vinde.

Vejen Kunstmuseum har Danmarks største museumssamling på over 60 Ejnar Nielsen-værker. Samlingens opbygning startede i 1927, da Vejen Kunstmuseum var tre år gammelt. På den store Ejnar Nielsen-udstilling, som Kunstforeningen i København det år afholdt på Charlottenborg, købte museet hans fire illustrationer til Karl Larsens fortælling ”Den gamle Mands Barn”. Siden er samlingen vokset – alene i år har museet erhvervet tre af kunstnerens værker, og et mere er på vej som gave fra privateje!

Vejen Kunstmuseum har stået for tilrettelæggelsen af udstillingens bog, mens udstillingen er blevet til i samarbejde med Den Hirschsprungske Samling i København. At de to museer er gået sammen om at vise Ejnar Nielsen skyldes, at han står centralt i begge museers samlinger. Dertil er der også direkte personlige forbindelser: Maleren var en nær bekendt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og i årene 1925-1931 sad Ejnar Nielsen i bestyrelsen for Den Hirschsprungske Samling.


MALEREN EJNAR NIELSEN

Med sit hudløst ærlige nærvær i skildringen af sygdom, fattigdom, handikap, ensomhed, liv og død står Ejnar Nielsen som en af symbolismens uomgængelige hovedpersoner i den danske malerkunst fra tiden omkring år 1900. Mens den franske hovedstad Paris var den europæiske kunstverdens omdrejningspunkt, fandt Ejnar Nielsen sit ”Paris” i den midtjyske landsby Gjern, halvanden times kørsel fra Vejen. Dér malede han i 1890’ernes midte sine uforglemmelige skildringer af dødsmærkede unge mennesker – hans tidlige hovedværker. I mødet med deres livssituation kom den unge kunstner til at stå ansigt til ansigt med døden og livets store spørgsmål.

Som en rød tråd gennem alle sider af Ejnar Nielsens virke løber en monumental, tyst enkelthed – i personskildringerne såvel som i landskaberne. Det mærkes i de rensede rum omkring de syge og fortsætter ud i landskaberne, hvor det er svært at forestille sig andet end stilhed og ro, samt i personskildringerne som ”Den Blinde” og ”Enkefrue F”.

Ejnar Nielsens eviggyldige skildring af det enkelte menneske på vej mod døden er både stiliseret forenklet og samtidig næsten fotografisk nøjagtigt, såvel i gengivelserne af modellerne som i skildringerne af almengyldige fænomener som blindheden og alderdommen. Malerierne er lige så nærværende i dag som dengang – og har siden kunnet spejle den uløselige situation, da verden stod overfor eksempelvis AIDS-tilfælde i eksplosiv vækst og senest COVID-19-pandemiens hærgen.

Ved siden af de store alvorlige emner blev blomsterne Ejnar Nielsens ”frikvarter”. De vilde blomster samlede han langs grøftekanterne på sommerophold i Gjern. Længe før ”Vild med vilje” blev det fra 1910’erne til talrige billeder af blomsterbuketter og botanisk nøjagtige enkeltstudier i blyant og akvarel – og blev fortættet essens i hans nu fredede udsmykning fra 1943 til Lyngby Rådhus.


UDSTILLINGEN I VEJEN

Udstillingen kommer til at fylde alle tre etager i det nye M-hus. Nederst indledes med et historisk rids over kunstnerens liv og en række portrætter. ”Den Blinde”, krokonen fra Gjern og ”Enkefrue F”, der er lånt fra Atheneum i Helsinki, får plads sammen med andre portrætter og en afdeling med Ejnar Nielsens landskaber.

Siden udstillingen åbnede i København i august, er en samling af Ejnar Nielsens tidlige landskaber fra årene 1891 til 1894 dukket op. De vises sammen med bl.a. kunstnerens store tredelte 1898-tegning fra Gjern, som er konserveret til udstillingen.

I høj stue vises Ejnar Nielsens absolutte hovedværker ”I hans Øjne saa jeg Døden” og ”Den syge Pige” sammen med vigtige indlån fra Statens Museum for Kunst såsom det meget høje maleri ”Mand og Kvinde”, den store fresko ”Helvede” samt ”Stenegelunden i Volterra”. På samme tid malede han portrættet af den europæisk kendte svenske forfatter og foredragsholder Ellen Key. Det er venligst udlånt fra Nationalmuseum i Stockholm. Fra Sverige lånes også hans portræt af moderen, der er udlånt fra Göteborgs Konstmuseum.

På øverste etage præsenteres Ejnar Nielsens boghåndværk og hans tegninger, hvoraf museet ejer en fin samling. Den suppleres med lån fra privateje og en del vigtige lån fra Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst - heriblandt en af kunstnerens skitsebøger, der også rummer et ark med tidlige blyantsskitser fra 1891.

I høj stueetage i det gamle bibliotek vises en række af Ejnar Nielsens udkast til udsmykning af loftet i Videnskabernes Selskab, hans aldrig realiserede udkast til udsmykning af Københavns Rådhus samt forarbejder og fotostater af hans 1943-udsmykning af Lyngby Rådhus. Tankevækkende malede han midt under 2. Verdenskrig på salens to vægge ”portrætter” af de danske vilde planter. Her vises både de konkrete forlæg til hans afbildning af ”Sandvaaner”, ”Røllike” og Blæresmælde samt en fin samling, der viser alsidigheden i hans skildring af blomster og planter.

Husk under besøget at sætte tid af til at tage hørebøfferne og lytte til lydfilerne, hvor blinde og svagtseende fortæller – hvad er f.eks. farven grøn, når man aldrig har set verden? I smuk redigering vælder lyden frem, og vi får indsigt, mens blikket frit kan vandre i Ejnar Nielsens malerier. Lydfilerne er lavet af dokumentarist Mette Mærsk, der tidligere har skabt en række portrætfilm til projekter og udstillinger på Vejen Kunstmuseum.

Kontakt os for yderligere information og tilsendelse af billeder.

Kontakt
Karen Johanne Bruhn Wichmann

Vejen Kunstmuseum
Østergade 4
6600 Vejen

MOBIL 61776209
MAIL kjbw@vejenkunstmuseum.dk
WEB www.vejenkunstmuseum.dk



2. FAKTA OM VEJEN KUNSTMUSEUM

* De ældste museumssale er fra 1924 – udbygget i 1938, 1975, 1983, 2000 og 2019-2022.
* Samlingen rummer i 2022 over 5500 kunstværker.
* 25-30% af museets gæster er børn og unge under 18 år.
* 75% af museets gæster er fra det lokale opland.


DET UNIKKE I SAMLINGEN PÅ VEJEN KUNSTMUSEUM

Tre udvalgte kunstnere, hvis livsværk man må til Vejen Kunstmuseum for at opleve:

* Billedhugger Niels Hansen Jacobsen med sit absolutte mesterværk Skyggen.
* Tegneren og maleren Jens Lund med sit absolutte hovedværk Herrens Herlighed.
* Kunstneren Ingrid Vang Nymans illustrationer til Pippi Langstrømpe.
* Dertil er der den unikke Keramiksamling med særligt fokus på den danske stentøjshistorie, der startede 1890’ernes Paris med J.F. Willumsen og Niels Hansen Jacobsen samt kunstnerkeramikken – keramiske værker skabt af billedkunstnere, der som Hansen Jacobsen er ufaglærte på keramikkens felt.

FIND VEJ TIL VEJEN KUNSTMUSEUM

Entre: 50 kr. Børn under 18 år har gratis adgang.

Åbningstider: tirsdag – fredag 10-16 / lørdag, søndag og helligdage 11-17.

Vejen Kunstmuseum har fuld tilgængelighed for alle i alle forskudte niveauer.

Afstand fra større byer:
2 timer og 30 min. til København.
Én time og 5 min. til Odense.
Én time og 13 min. til Århus.
Én time og 11 min. til Flensborg.
3 timer til Hamborg.
Vejen Kunstmuseum ligger 5 minutters gang fra Vejen Station.



3. PRESSEMEDDELELSE

Det "nye" Vejen Kunstmuseum
Dobbelt så stort med renoverede sale og nybyggeri


Lørdag den 2. juli inviterede Vejen Kunstmuseum alle interesserede til at fejre åbning af det ”nye” museum og genindvielse af de ældre sale. Én dag og 98 år tidligere åbnede det oprindelige museum den 1. juli 1924 – lige om hjørnet ligger 100-års jubilæet!

Åbningsudstillingen præsenterer aspekter af museets samling i en fusion af malerier, tegninger, møbler, grafik, keramik, bøger og skulpturer. Museet byder på en enestående samling af dansk symbolistisk kunst, Skønvirke / Art Nouveau / Jugendstil fra tiden omkring 1900 i de nye såvel som nyrenoverede sale.

Helt i tråd med den omhu, som museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, lagde i 1924-byggeriet, gælder TTT - Ting Tager Tid. Mens lange leveringstider har givet ventetid, har museets personale og de gode lokale håndværkere brugt tid på at gøre tingene ordentligt, gøre brug af kloge løsninger og gode materialer.

Også helt i Niels Hansen Jacobsens ånd er det, at museet åbner den weekend, hvor Tour de France gæster Danmark – selv var han bosat i Paris i ti-året 1892 til 1902.

Frem til den 2. juli arbejder både teknikere og fagligt personale med at få hele herligheden gjort klar til præsentation for offentligheden. Snart kan museet atter invitere børn og voksne ind til refleksion, fornøjelse og fordybelse.

Optakt til byggeriet
I december 2016 bevilligede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 28,6 mio. kr. til en fordobling af Vejen Kunstmuseums arealer. Efterfølgende bevilligede byrådet i Vejen Kommune 10 mio. kr. til den samtidige renovering af museets vestligste bygning fra 1940 – en bygning, der i sin tid blev opført og indrettet som byens bibliotek.

Først da tilsagnene var i hus, kunne de nødvendige jordbundsundersøgelser gennemføres. Resultaterne medførte en gentænkning af nybyggeriet. Der viste sig god grund til, at det gamle bibliotek var opført med halvkælder. Stort set lige under betongulvet er der vandårer, og gulvet kunne derfor ikke sænkes. Gæster må fremover tage til takke med en række lavloftede udstillingsrum. Dertil skulle nybyggeriet, der går to etager i jorden, sikres med en sekantvæg – en kostbar specialkonstruktion, hvor det ikke var muligt at banke spuns i jorden.

Undervejs i byggeriet kom der andre overraskelser, som da en underleverandør på jordarbejdet gik konkurs og forsinkede byggeriet, eller da en del af etageadskillelsen i den gamle bibliotekskælder viste sig at være dimensioneret til at agere bombeskjul. Det krævede en del ekstra understøttelse at flytte den væg, der havde støttet betondækket.

Marts 2019 indledtes det konkrete byggeri. Gennem pandemien fortsatte håndværkerne ufortrødent – om end på nedsat kraft. Det fysiske byggeri og de gode materialer skyldes primært lokale håndværkere og producenter. Så vidt muligt har de været inddraget i hele processen. Det resulterer i, at store dele af byggeriets knap 40 mio. kr. er brugt lokalt.

Grundtanker i nybyggeriet
Byggeriet indfrier forventningerne til en moderne, imødekommende og fleksibel udstillingsbygning. Her bliver rammen sat for skiftende udstillinger, og her bliver god plads til, at besøgende i alle aldre kan opleve og sanse, fordybe sig, fantasere, hente inspiration og skabe nye perspektiver.

Hovedformålet med nybyggeriet har været at få samlet flest mulige kvadratmeter under samme tag til museets gæster og samlingen. Der er sket en fordobling af udstillingsarealet gennem nybyggeriet i fem forskudte etager, ved at omdanne tidligere bagland til udstillingssale og flytte Vejen Billedskole over i genbobygningen, det gamle elværk, som i dag bærer navnet Troldværket.

En central præmis i både renovering og nybyggeri har handlet om at skabe optimale forhold for museets samlinger. Det er sket i opbygning af to selvstændige klimaanlæg i henholdsvis det gamle bibliotek og nybyggeriet. Mange har bemærket, at nybyggeriet er uden vinduer. Udstillingssalene er dagslysfrie, da sollysets nedbrydning er uforenelig med museets forpligtelse til at bevare kunstværkerne for eftertiden. Dertil er der i de to nederste etager af nybyggeriet indrettet et specialmagasin til museets samlinger. For museets personale er kunstværkerne lige ved hånden. Der kan ske løbende udskiftning i udstillingerne, arbejdes med værkerne, og efter aftale kan de beses af interesserede forskere og andre gæster.

Nybyggeri i fem forskudte etager
Den nu nedrevne Gallerigang var på 167 m2. Nybyggeriet giver museet omkring 1000 m2 fordelt over fem forskudte etager, hvoraf tre er tilgængelige for publikum. Byggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard, der over årene er blevet fortrolig med museets bygninger. Han har tidligere stået for renoveringen af Schackenborg Slot, Kommandørgården på Mandø samt mængder af byhuse i Ribe, Esbjerg og det sydlige Jylland. Helt tilbage i 2002 tegnede han de indledende skitser til nybyggeriet. Trods benspænd og udfordringer undervejs, står vi nu med et museum, der udefra ser ud nøjagtigt, som Steffen Søndergaard lovede det i tegningerne og fotocollagerne!

Steffen Søndergaard har tegnet et gennemtænkt og uprætentiøst hus, der i røde mursten passer sig ind i den eksisterende helhed. Funktion og tilgængelighed er i højsædet. Som en kontrast til museets ældre facader, der er præget af den diskrete lodrette takt, giver nybyggeriets brug af skiftevis hele og halvanden sten vandrette murstensbånd, som brydes af en siksakdekoration, der kan læses som et stort M for Museum. Glasgavlene i nybyggeriets mellembygning genetablerer den visuelle forbindelse mellem Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand fra 1923 på Museumspladsen og det gamle elværk – Troldværket – i Lindegade.

Som noget helt unikt i det kolde Norden sprang Troldespringvandet døgnet og året rundt frem til 1950’erne. Det kunne det, fordi det sprang med brandvarmt vand. Springvandet var ganske enkelt kølebassin for elværket. Havde Niels Hansen Jacobsen ikke fået til opgave at opføre springvandet, er det uvist, om byens borgere og foreninger efterfølgende ville være gået sammen om at bygge museet til bysbarnet.

Midt i aksen mellem Troldespringvandet og Troldværket ligger nu et lyst og åbent pauserum til museets gæster med keramiske hovedværker af Arne Bang skabt på eget værksted i Fensmark og af Gunnar Nylund fremstillet hos SAXBO – foruden udsigt til såvel springvand som elværk.

Udstillingerne i nybyggeriets etager
Tilbygningen giver plads til både nye og ældre kunstværker. Med de mange nye tiltag sikres museet en plads i fremtidens museumslandskab, samtidig med at tilgængeligheden er i top mellem de forskudte etager.

Nybyggeriets tre udstillingsetager er ét samlet rum forbundet med trappeløb og elevator. Det øverste, ”svævende” dæk er indrettet til mindre værker. Her kan man møde arbejder på papir af Anna E. Munch, Niels Skovgaard, Kay Nielsen, Jens Lund og Johannes Holbek.
I den høje stueetage står i midten et møblement tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint med sæder tegnet af maleren Ejnar Nielsen. Rundt om står og hænger skulpturer og malerier af et udvalg af deres samtidige kolleger såsom Siegfried Wagner, L.A. Ring, Christian Zacho, Thorvald Niss, Vilhelm Hammershøi, Stephan Sinding, C.J. Bonnesen og Axel Hou.

I den halvdybe kælder præsenteres statuetter i mange forskellige materialer i montrerne langs sydvæggen. I særudstillingsarealet ses værker af kvindelige kunstnere – et af museets forsknings- og udstillingsfokus siden Anna E. Munch-udstillingen i 1997. Her er bl.a. værker af Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Elise Konstantin Hansen, Olivia Holm Møller og Christine Swane.

Nederst, i bygningens fjerde og femte etage, ligger magasinet, der rager ind under Museumspladsen. Her sikres for fremtidige generationer de ikke udstillede dele af museets samling på mere end 5.500 værker. I kompaktreoler er der plads til ophæng af indrammede værker, mens keramik, skulpturer, tegninger, grafik findes på stationære reoler og paller.

Udstillingerne i det gamle bibliotek
I det forhenværende bibliotek er der på første sal opført en lang kvist, hvor der er udsigt over Museumspladsen og de grønne områder, der omkranser Vejen. Under rytterlyset, hvor tidligere Vejen Billedskole havde til huse, kan man nu nyde museets anseelige keramiksamling.

I den høje stueetage perspektiveres museets værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916- 1959). I Vejen findes verdens største museumssamling af hendes værker takket være omfattende gaver fra hendes slægtninge, der gennem generationer var knyttet til Vejen. Her ligger fortsat det børnevenlige oplevelseslandskab fra 2016, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken, prøve kimonoer i den japanske pavillon eller hvile ud i lænestolen i en rekonstruktion af Nymans Stockholms-lejlighed.

I den østlige særudstillingssal handler det om Grønland – fra fortællinger om Ingrid Vang Nymans onkel, polarforskeren Peter Freuchen, over hendes indlevede skildringer af inuitbørn til billedhugger Niels Hansen Jacobsens og andres udkast til et monument for Ludvig Mylius Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, der i 1907 omkom under Danmark-Ekspeditionen.

I trapperummet, hvor en lift kan bringe gæster mellem etagerne, møder gæsterne primært værker af keramiker Erik Nyholm, der var optaget af Niels Hansen Jacobsens keramik og fik mulighed for at eksperimentere med dennes efterladte materialer. Nedenfor trappen er der i kælderen indrettet tidssvarende og handicapvenlige toiletforhold – selvfølgelig med keramiske oplevelser på væggene!

I kælderens udstillingsrum præsenteres værker af tre kvindelige kunstnere. For første gang er værker skabt af Gabriele Jacobsen udstillet – fra privateje og med et enkelt indlån fra Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg! Hun var Niels Hansen Jacobsens første hustru, der døde alt for ung i 1902. På det første hold af kvindelige kunstnere fik hun i 1888 adgang til den statsstøttede kunstneruddannelse. Ved siden af præsenteres Cathinca Olsen, en af Bing & Grøndahls medarbejdere i stentøjsafdelingen – og gennem fredssagen en personlig bekendt af Mahatma Gandhi! Dertil er der et rum om Birgit Bjerre, der har skabt en bogserie om Skovtrolden i Lerbjergskoven, og hvis børnevenlige trolde ses i Troldeparken i Vejen Anlæg, 300 meter fra museet.

Samlingen og et ”hemmeligt” maleri
Mens byggeriet har stået på, har museets store samling været pakket ned og flyttet ud. Den har været i kyndige hænder på fællesmagasinet i tilknytning til Konserveringscenter Vejle. En del af museets malerisamling har samtidig været under behandling hos Kunstkonserveringen i Silkeborg. En ganske særlig opgave har været Cilius Andersens En Barnebegravelse – et anseeligt lærred på 202 x 301 cm. I mands minde har ingen kendt det som andet end et oprullet lærred på museets magasin. Dets ankomst til samlingen fortaber sig i en ikke registreret fjern fortid. Det er endog uvist, om det nogensinde har hængt fremme på museet! Nu kan museets gæster – måske for første gang nogensinde – se maleriet, der er spændt på en ny blændramme. Når de nødvendige midler er fundet, vil museets gæster kunne følge den endelige retouchering af det store lærred.

Den videre udvikling – Troldværk og legatbolig
Mens museet gør klar til åbningsfest og indvielse af det ”nye” museum, har museet allerede adskillige projekter i gang:

I 2020 modtog Vejen Kunstmuseum Troldværket, det gamle elværk i aksen til Troldespringvandet, som gave fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med stor tak er rammen om museets formidling sikret. Samtidig er den unikke bygning sikret som en del af museumsanlægget. Op mod en tredjedel af Vejen Kunstmuseums gæster er under 18 år. I forlængelse af museumsbyggeriet skal der nu findes støtte til den omfattende renovering af Troldværket til undervisningsbrug. Den monumentale midterhal vil på sigt danne rammen om formidlingen til de hundredvis af skolebørn, der årligt besøger museet, eleverne i Vejen Billedskole og på sigt flere voksenhold og kreativ videreuddannelse. Når Troldværket kommer i fulde omdrejninger, vil det være egnens kreative hjerte midt i en by med gratis parkering og kun få minutters gang til stationen.

I den nordlige ende af Vejen venter et andet projekt. Her er drømmen at få etableret en legatbolig / et residency-program i Hytten. Det lille fredede stråtækte hus fra 1850’erne var hjem for billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans anden hustru Kaja, fra de blev gift i 1908, til de i 1924 flyttede ind i boligen i den nordlige ende af museet. Hytten ville med rekonstruktion af kunstnerens værksted og udbygninger kunne danne rammen om undervisning og arbejdsplads til gæstende kunstnere, forskere og andre fagfolk med særlig interesse i tilknytning til egnen og
museets virke.

PRAKTISK INFORMATION

FAKTA om byggeriet
Samlede anlægsudgifter: Knap 40 mio. kr.
Åbning af nybyggeriet og renoverede sale: 2. juli 2022
Museumsareal: Udstillingsområdet i den gamle bygning før renoveringen var ca. 900 m2. Med M-huset råder museet nu over yderligere knap 1000 helt nye m2, heraf 511 m2 til udstilling. Dertil kommer knap 400 m2 under jorden til magasin og bagland.
Arkitekt: Steffen Søndergaard
Bidragsydere: Vejen Kommune med en bevilling på 10 mio. kr. til renovering af museets ældre bygninger og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med en bevilling på 28,6 mio. kr. til nybyggeriet. Fonden har tidligere bekostet fremtidssikring af Troldespringvandet og en total nytænkning af Museumspladsen.
Byggeriet indledtes i marts 2019 med nedrivningen af Gallerigangen fra 1975.
Under pandemien har der været de obligatoriske nedlukninger. Siden museumsgenåbningerne i maj 2021 har museet været lukket for at foretage de nødvendige renoveringer af gulvene i de ældste sale, udbedring af udstillingsvægge, etablering af klimasluse, opsætning af mørklægningsgardiner og senest renovering af både personalekøkken og museets kiosk.
Midt under byggeriet var Vejen Kunstmuseum i 2020 medarrangør af udstillingen på Bourdelle-museet i Paris om museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Med udstillingen og den franske publikation er han nu placeret i den fransk og europæisk kontekst blandt periodens ypperste kunstnere

FUN FACTS OM BYGGERIET

Med særlig tilladelse fra den lokale brandmyndighed er Niels Hansen Jacobsens En Trold, der vejrer Kristenkød sat på flugtvejsskiltene. I en snak på byggepladsen foreslog en af håndværkerne, at Trolden i sin ludende positur kunne afløse piktogrammet af den løbende person, og det gør Trolden så glimrende!
Gulv og trapper i nybyggeriet er lagt med Douglasplanker fra Dinesen i Jels. Kanten af trappetrinene er udført i Azobé – mørkt afrikansk hårdttræ, der bl.a. bruges til havnemoler og bolværk. Her er slået to fluer med ét smæk: Den mørke kant har givet optimal synlighed ved trinkanten til glæde for svagtseende – og har samtidig forlænget trappens levetid gevaldigt, da den mest udsatte del er blevet markant forstærket.
Arkitekt Steffen Søndergaard har tegnet Vanddragerne, der på Museumspladsen leder regnvand væk fra huset, hvor nedløbsrørene ikke kunne gå i jorden pga. det underliggende byggeri. Dragerne er fremstillet af smed Alex Madsen fra Ribe.
I nybyggeriets nord- og sydfacader ses et M-formet spil i murstenene. Det er blevet tolket som et M for Museum, mens andre har gættet på, at det kunne være M for Mærsk Møller. Helt konkret er formen opstået ved, at arkitekten på facaden har optrukket et mønster, der i sin tid forbandt de bagvedliggende støttebuer. De er i mellemtiden flyttet, mens M’et er bevaret!
Selv på toiletterne er der kunst! Alikka Garder Petersen har påtaget sig at skabe en keramiske belysning, der er muliggjort med midler fra Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegns samt fra Nationalbankens Jubilæumsfond.
Dertil en fin anekdote fra byggeriet: En dag stod et par håndværkere og kiggede ned i hullet, hvor den kostbare sekantvæg var færdigstøbt. Det havde regnet lidt, og den ene sagde: ”Dernede ligger Vejens dyreste svømmebassin.”