KLIK PÅ LOGO FOR DOWNLOAD


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Omslag til bogen "Historien om Søren Willadsen"


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
BogpræsentationDeltagerne ses ved Niels Hansen Jacobsens skulptur ”Modersmålet” i Skibelund Krat.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ane Fabricius Christiansen har i forbindelse med de tre workshops og videre hjemme på værkstedet arbejdet med det lokale ler og nogle af de råvarer, som Niels Hansen Jacobsen brugte. De sorte metalkugler er hentet lokalt hos Uldalls Jernstøberi, da det vides, at billedhuggeren først i 1900-tallet hentede fx slagge på det lokale jernstøberi. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Ane Fabricius Christiansen, der er vokset op i Vejen, har i dette objekt arbejdet med lokalt Skibelund-ler iblandet metal fra Uldalls Jernstøberi. I sit helt eget formsprog afsøger hun med en forskende tilgang Niels Hansen Jacobsens materialers muligheder. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Vinni Frederiksen er optaget af Niels Hansen Jacobsens arbejde med det lokale ler, som hun her kombinerer med de viljestærke knyttede hænder. Dem har hun hentet som motiv fra det portræt, som Axel Hou i 1899 lavede af Niels Hansen Jacobsen – de knyttede hænder, som i mellemtiden har fået så mange flere konnotationer. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Karen Harsbo har været optaget af Niels Hansen Jacobsens glaserede, farverige portrætbuster. Genren har hun krydset med tidens 3D-printere. Over en lang periode har hun på Kunstakademiets afdeling for keramik i København forsket i udvikling af en god 3D-printer til stentøjsleret. Den klassiske portrætbuste er her morfet til en symbiose af to portrætter. Hansen Jacobsens skræddersyede træsokler er blevet til en kniplingsbud af kraftige lerpølser. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Bente Skjøttgaard har levet sig ind i Niels Hansen Jacobsens glasurverden gennem en empirisk afsøgning af den franske kunstnerkeramiker Jean Carriès’ glasurer. Begge de hedengangne kunstneres tilgang til slagge har bragt en metallisk grovhed ind i hendes træstubsagtige form. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Lag på lag af materialer og stofligheder har altid været en del af Bente Skjøttgaards tilgang til keramikken. I den nære dyrkelse af de værker, som Niels Hansen Jacobsen og franske Jean Carriès lavede i tiden omkring 1900, er der her kommet endnu mere vildskab og grovhed ind i en iøjefaldende kontrasterende symbiose, der kendetegner den høje, slanke, langlemmede vækst. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
I en serie vaser/krukker, hvor Anne Tophøj går i sin helt personlige dialog med Niels Hansen Jacobsens tilgang til leret, arbejder hun med inddrejning og tager – som han gjorde – imod foræringerne undervejs. Det er blevet til en serie aerodynamiske krukker i bevægelse. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Anne Tophøj udbrød pludselig under en af de tre workshops i projektet Alkymistisk Træf: ”Jamen, han har jo tænkt lige som jeg gør.” Der var et fællesskab på tværs af et par generationer. Den for længst afdøde kunstner er gået i hendes arbejdsprocesser – og endog i hendes ovn, hvor vildskaben raser på kanten mellem det, der står og det, Anne Tophøj lader falde… Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Lise Seier Petersen er optaget af draperingerne i Niels Hansen Jacobsens skulpturer. Med sit indgående kendskab til blåler og rødlers udsmeltningsintervaller har hun skabt store skulpturelle værker, hvor hun afsøger draperinger i leret. Foto: Dorte Krogh.


Under kontrollerede forhold – med få graders spillerum i udsmeltningsintervallerne – arbejder Lise Seier Petersen med draperinger af blåler og rødler, der mimer draperingerne i Niels Hansen Jacobsens skulpturer. Foto: Dorte Krogh.


KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
På sydsiden i Lindegade ses nybyggeriets lodrette facadetegning. Glasfacaden giver kigget igennem til Troldespringvandet. Yderst til højre ses det unikke indgangsparti til Skibelund-atelieret. Det fik billedhugger Niels Hansen Jacobsen opført i 1914 i Skibelund Krat. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet blev bygningen i 1938 sten for sten flyttet til Vejen som en del af museet. Yderst til venstre ses biblioteket, der netop har gennemgået en omfattende renovering. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Mellembygningen reetablerer den visuelle akse mellem Troldespringvandet og Troldværket. Den er et pauserum mellem de dagslysfrie sale i nybyggeriet og de renoverede sale i det gl. bibliotek. Her er hovedværker i dansk stentøjshistorie. Til venstre står Gunnar Nylunds 1964-skulptur af Agnes Jensen, der i 1914 lavede de første Hellerup Flødeis. Skulpturens kakkelfelter er fremstillet hos SAXBO med Nathalie Krebs’ turkise glasur. Tonen går igen i Lene Frantzens specialfremstillede filthynder. Til højre ses Arne Bangs relief af ”De tolv hellige ting”, udstillet i 1937 og 1945. Det blev først pakket ud igen, da Vejen Kunstmuseum i 2011 lavede den første udstilling om billedhuggeren og keramikeren Arne Bang. Hans datter Hanne overdrog da relieffet som gave til museet – og i nybyggeriet har det fået sin skræddersyede plads. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Oppe under taget i det forhenværende bibliotek er billedskoleloftet omdannet til rammen om museets Keramiksamling. I den vestlige ende præsenteres det danske stentøjs historie – det højtbrændte ler samt et udvalg af fransk stentøj fra det tiår 1892-1902, hvor Niels Hansen Jacobsen var bosat i Paris. I den østlige ende ses lertøjet samt et udvalg af de nulevende kunstneres bud på keramikkens muligheder. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Niels Skovgaards ”Havhesten” er med sin spiralkomposition omdrejningspunktet midt i Skibelundsalen på Vejen Kunstmuseum. Den er i gips kunstnerens tro kopi af originalen. Tilhører Vejen Kunstmuseum. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Fra Ingrid Vang Nymans børnevenlige oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon. Foto: Pernille Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
I Bodil Jørgensen har Vejen sin bedste ambassadør. Her er hun vokset op, og museet har været et af hendes vigtige tilholdssteder. Hun står her ved Vejentroldens "fætter" i haven bag Glyptoteket i hjertet af København. Trolden findes i endnu en udgave få kilometer længere mod øst ved Jesuskirken på Valby Bakke. Foto Linus Klemp.

KLIK PÅ FOTO FOR DOWNLOAD
Bodil Jørgensen er beredvilligt trådt til som ambassadør for åbningen af det nye Vejen Kunstmuseum. Ved Vejentroldens fætter i haven bag Glyptoteket har hun med Mette Mærsk lavet en serie små videoer, der gradvist lanceres på museets sociale medier. Foto Linus Klemp.

Indhold for Vejen Kunstmuseums pressemappe

1. Historien om Søren Willadsens Møbelfabrik – arkitekttegnede møbler i verdensklasse
2. Alkymistisk Træf - Et keramisk møde mellem fortid og nutid
3. Fakta om Vejen Kunstmuseum
4. Pressemeddelelse: Det "nye" Vejen Kunstmuseum


1. Historien om Søren Willadsens Møbelfabrik
– arkitekttegnede møbler i verdensklasse

Vejen Kunstmuseum 9. juni 2024 – 27. april 2025


Møbler i verdensklasse

Finn Juhl, Jørgen og Nanna Ditzel og Illum Wikkelsø. Navnene kender vi som arkitekter bag møbler i verdensklasse. At en god del af disse møbler blev lavet hos snedkermester Søren Willadsen i Vejen er dog nærmest gået i glemmebogen. Det råder Vejen Kunstmuseum bod på fra den 9. juni ved at hylde Søren Willadsen (1880-1956) med en udstilling om hans møbelfabrik og med en imponerende bog på 560 sider, der folder flere historier ud om møbelfabrikken i Vejen end nogen kunne have forestillet sig. Undervejs tegner sig billedet af Søren Willadsen som en helt særlig, meget vindende og tillidsvækkende personlighed, som gennem sit virke formåede at løfte fabrikken, branchen og Vejen fremad.


Billeder fra udstillingen "Søren Willadsens Møbelfabrik. Arkitekttegnede møbler i verdensklasse".


Søren Willadsen har haft betydning for, hvordan Danmark blev indrettet og møbleret. Han leverede møbler til danskernes private stuer, indrettede hundredvis af hotelværelser, monterede færger – og enkeltmøbler dukker endog op i internationale filmproduktioner med navne som Brigitte Bardot, Jean-Luc Godard og François Truffaut. Søren Willadsens Møbelfabrik var dybt engageret i produktionen af mange af de møbler, der i dag hyldes som danske møbelklassikere – fra Stephensen, Juhl og Ditzel over Stig Thoresen Lassen, Kai Lyngfeldt Larsen, Illum Wikkelsø og Kristian Vedel til Bernt Petersen, og tilmed Arne Jacobsen med modulmøbler, der end ikke indgår i de lange lister over den store arkitekts produktion.

I dag er vi fortrolige med arkitekternes navne. Dengang var det derimod producenternes navne, der borgede for kvaliteten. På de årlige Købestævner i Fredericia var Willadsen stærkt involveret i arbejdet med at folkeliggøre tilgangen til det fineste møbelhåndværk. Willadsens sans for Zeitgeist ses i de møbler, der blev fremstillet efter tegninger af Magnus L. Stephensen – arkitekten, der primært tegnede socialt boligbyggeri. Sammen ville de give det brede publikum møbler af høj kvalitet til overkommelige priser i kraft af arbejdet med mindre kostbare træsorter og en lystig leg med finer. Når Willadsen med sin sans for det nye tog lyse, lokale træsorter i brug, fulgte Købestævnets årlige 100-120.000 gæster med, og anmelderne roste Willadsens sans for kvalitet og nye former.



Billeder fra udstillingen "Søren Willadsens Møbelfabrik. Arkitekttegnede møbler i verdensklasse".


Museumsdirektør Teresa Nielsen: Det har været overvældende at følge de spredte oplysninger om Søren Willadsens virke til det, der er blevet en rejse ind i et hidtil uskrevet kapitel i dansk møbelhistorie. Søren Willadsen var en usædvanligt dygtig håndværker med en sjælden evne for at være på rette sted på rette tid. Han var en håndværker med en højt udviklet sans for kvalitet, der over årene har ført til samspil med nogle af Dansk Designs største navne såsom Finn Juhl, Ditzel-ægteparret og mange andre navne, der alle borger for super kvalitet fra værkstedet i Vejen.

Udstillingen

Den nye udstilling på Vejen Kunstmuseum er sat op i de øverste etager af det nye M-hus, der blev indviet i 2022. Her iscenesættes blandt andet en imponerende præsentation af møbler og tegninger af forskellige designere og arkitekter, udstillings- og arkivmateriale samt dokumentation af indretningen på færger og hoteller fra fabrikkens levetid fra 1904 til 1978 under forskellige ejerforhold, kriser og talrige højdepunkter. Fællesnævneren er, at møblerne er produceret på Søren Willadsens Møbelfabrik i Vejen, hvor nyskabende metoder og en tradition for godt håndværk var i centrum.

Billeder fra udstillingen "Søren Willadsens Møbelfabrik. Arkitekttegnede møbler i verdensklasse".


Bogen

Historien om Søren Willadsens Møbelfabrik er vokset ud af museets forskning i billedhugger Niels Hansen Jacobsens virke. Meget af hans keramik står rundt om hos Willadsens efterkommere. På besøg er der blevet talt om de gode møbler. Gennem det seneste år har dokumentarist Mette Mærsk været projektansat til et kæmpe researcharbejde i et edderkoppespind af grundforskning, der for første gang giver os et indblik i historien om Søren Willadsens Møbelfabrik. Ingen anede eller kunne forudse, at billeddetektivens rejse ind i stoffet skulle udvikle sig til en jagt gennem historien om danske møbelmesser, hotel- og færgemonteringer og dertil den mere forudsigelige søgen i arkiver, gamle aviser og arkitekternes efterladte tegninger. Uden denne forskning ville der hverken kunne laves udstilling eller formidling.

Pressevisning

Udstillingen Historien om Søren Willadsens møbelfabrik i Vejen – Arkitekttegnede møbler i verdensklasse er åben den 9. juni 2024 – 27. april 2025. Journalister, der ønsker at anmelde udstillingen og bogen og gerne vil besøge udstillingen forud for åbningen eller i løbet af udstillingsperioden bedes skrive til Karen Johanne: kjbw@vejenkunstmuseum.dk

2. Alkymistisk Træf
- Et keramisk møde mellem fortid og nutid

Hvad stiller man op, når Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som selvlært efterlod et uortodokst keramisk virke, hvis tilblivelsesproces synes umuligt at afkode? Kort inden sin død bad han tilmed om at få sine papirer brændt – og en pligtopfyldende slægtning gjorde det!

Projektet Alkymistisk Træf har givet mange svar og vist nye veje ind i forståelse af Hansen Jacobsens keramik. Forløbet har været en flertrinsraket. Fondsstøtte på 1,5 mio. kroner har muliggjort tre workshops, produktion af syv dialogfilm lavet af Dorte Krogh, udstillingen, der blev åbnet på Vejen Kunstmuseum den 10.9. (og kan ses til og med den 5. maj 2024), et seminar, der afholdes den 8. og 9. marts 2024, og en bog, der præsenteres den 5.10. kl. 16 i keramikgalleriet Peach Corner.

Niels Hansen Jacobsen var uddannet billedhugger på Kunstakademiet i København. Helt afgørende for hans liv og virke var det tiår, han i 1890’erne boede i Paris. Dér startede han med J.F. Willumsen den danske stentøjshistorie. Keramikken blev den rød tråd gennem resten af hans virke. Det er med sit stentøj, at han er repræsenteret i nordiske kunstnermuseer samt i franske og tyske museumssamlinger i bl.a. Paris, Lille, Berlin, Leipzig, Dresden, Frankfurt og Hamborg.

Da Niels Hansen Jacobsen har slettet mange af sine spor, er det nu de færdige værker, de keramiske skår i hans affaldsdynge, gamle fotos, vilkårligt overleverede notater og fagfolkenes erfaring og viden, der tilsammen kortlægger hans virke.

Som fortidens alkymister har museet sammen med de ti kunstnere søgt efter guld – de vises sten – der kan hjælpe os med at forstå, hvordan Hansen Jacobsens eksperimenterende keramik blev til.

Fra foråret 2022 til forsommeren 2023 er der indsamlet en nørdet fusion af kunsthistoriske- arkivalske indgange, videnskabelige PMI- og XRF-scanninger, keramikkyndiges faglige erfaringer samt empirisk og videnskabelige afsøgninger af materialer og teknikker, der tilsammen giver et kvalificeret bud på og viden om, hvordan Niels Hansen Jacobsen skabte sine på europæisk plan unikke stentøjsværker.

En satellitudstilling åbner i keramikgalleriet Peach Corner på Frederiksberg nu på torsdag den 5. oktober. Samtidig præsenteres bogen om Alkymistisk Træf. I et lettilgængeligt sprog og med masser af fotografier af både Hansen Jacobsens værker og processer undervejs viderebringes kyndige og dybt nørdede perspektiveringer af aspekter af Niels Hansen Jacobsens arbejde med keramikken.

Ud over museets egne midler, tid og kræfter er det Statens Kunstfond, Augustinusfonden, A.P. Møller Fonden og Beckett-Fonden, der har muliggjort det unikke kunstneriske forskningsprojekt.

3. FAKTA OM VEJEN KUNSTMUSEUM

* De ældste museumssale er fra 1924 – udbygget i 1938, 1975, 1983, 2000 og 2019-2022.
* Samlingen rummer i 2022 over 5500 kunstværker.
* 25-30% af museets gæster er børn og unge under 18 år.
* 75% af museets gæster er fra det lokale opland.


DET UNIKKE I SAMLINGEN PÅ VEJEN KUNSTMUSEUM

Tre udvalgte kunstnere, hvis livsværk man må til Vejen Kunstmuseum for at opleve:

* Billedhugger Niels Hansen Jacobsen med sit absolutte mesterværk Skyggen.
* Tegneren og maleren Jens Lund med sit absolutte hovedværk Herrens Herlighed.
* Kunstneren Ingrid Vang Nymans illustrationer til Pippi Langstrømpe.
* Dertil er der den unikke Keramiksamling med særligt fokus på den danske stentøjshistorie, der startede 1890’ernes Paris med J.F. Willumsen og Niels Hansen Jacobsen samt kunstnerkeramikken – keramiske værker skabt af billedkunstnere, der som Hansen Jacobsen er ufaglærte på keramikkens felt.

FIND VEJ TIL VEJEN KUNSTMUSEUM

Entre: 50 kr. Børn under 18 år har gratis adgang.

Åbningstider: tirsdag – fredag 10-16 / lørdag, søndag og helligdage 11-17.

Vejen Kunstmuseum har fuld tilgængelighed for alle i alle forskudte niveauer.

Afstand fra større byer:
2 timer og 30 min. til København.
Én time og 5 min. til Odense.
Én time og 13 min. til Århus.
Én time og 11 min. til Flensborg.
3 timer til Hamborg.
Vejen Kunstmuseum ligger 5 minutters gang fra Vejen Station.



4. Det "nye" Vejen Kunstmuseum
Dobbelt så stort med renoverede sale og nybyggeri


Lørdag den 2. juli inviterede Vejen Kunstmuseum alle interesserede til at fejre åbning af det ”nye” museum og genindvielse af de ældre sale. Én dag og 98 år tidligere åbnede det oprindelige museum den 1. juli 1924 – lige om hjørnet ligger 100-års jubilæet!

Åbningsudstillingen præsenterer aspekter af museets samling i en fusion af malerier, tegninger, møbler, grafik, keramik, bøger og skulpturer. Museet byder på en enestående samling af dansk symbolistisk kunst, Skønvirke / Art Nouveau / Jugendstil fra tiden omkring 1900 i de nye såvel som nyrenoverede sale.

Helt i tråd med den omhu, som museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, lagde i 1924-byggeriet, gælder TTT - Ting Tager Tid. Mens lange leveringstider har givet ventetid, har museets personale og de gode lokale håndværkere brugt tid på at gøre tingene ordentligt, gøre brug af kloge løsninger og gode materialer.

Også helt i Niels Hansen Jacobsens ånd er det, at museet åbner den weekend, hvor Tour de France gæster Danmark – selv var han bosat i Paris i ti-året 1892 til 1902.

Frem til den 2. juli arbejder både teknikere og fagligt personale med at få hele herligheden gjort klar til præsentation for offentligheden. Snart kan museet atter invitere børn og voksne ind til refleksion, fornøjelse og fordybelse.

Optakt til byggeriet
I december 2016 bevilligede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 28,6 mio. kr. til en fordobling af Vejen Kunstmuseums arealer. Efterfølgende bevilligede byrådet i Vejen Kommune 10 mio. kr. til den samtidige renovering af museets vestligste bygning fra 1940 – en bygning, der i sin tid blev opført og indrettet som byens bibliotek.

Først da tilsagnene var i hus, kunne de nødvendige jordbundsundersøgelser gennemføres. Resultaterne medførte en gentænkning af nybyggeriet. Der viste sig god grund til, at det gamle bibliotek var opført med halvkælder. Stort set lige under betongulvet er der vandårer, og gulvet kunne derfor ikke sænkes. Gæster må fremover tage til takke med en række lavloftede udstillingsrum. Dertil skulle nybyggeriet, der går to etager i jorden, sikres med en sekantvæg – en kostbar specialkonstruktion, hvor det ikke var muligt at banke spuns i jorden.

Undervejs i byggeriet kom der andre overraskelser, som da en underleverandør på jordarbejdet gik konkurs og forsinkede byggeriet, eller da en del af etageadskillelsen i den gamle bibliotekskælder viste sig at være dimensioneret til at agere bombeskjul. Det krævede en del ekstra understøttelse at flytte den væg, der havde støttet betondækket.

Marts 2019 indledtes det konkrete byggeri. Gennem pandemien fortsatte håndværkerne ufortrødent – om end på nedsat kraft. Det fysiske byggeri og de gode materialer skyldes primært lokale håndværkere og producenter. Så vidt muligt har de været inddraget i hele processen. Det resulterer i, at store dele af byggeriets knap 40 mio. kr. er brugt lokalt.

Grundtanker i nybyggeriet
Byggeriet indfrier forventningerne til en moderne, imødekommende og fleksibel udstillingsbygning. Her bliver rammen sat for skiftende udstillinger, og her bliver god plads til, at besøgende i alle aldre kan opleve og sanse, fordybe sig, fantasere, hente inspiration og skabe nye perspektiver.

Hovedformålet med nybyggeriet har været at få samlet flest mulige kvadratmeter under samme tag til museets gæster og samlingen. Der er sket en fordobling af udstillingsarealet gennem nybyggeriet i fem forskudte etager, ved at omdanne tidligere bagland til udstillingssale og flytte Vejen Billedskole over i genbobygningen, det gamle elværk, som i dag bærer navnet Troldværket.

En central præmis i både renovering og nybyggeri har handlet om at skabe optimale forhold for museets samlinger. Det er sket i opbygning af to selvstændige klimaanlæg i henholdsvis det gamle bibliotek og nybyggeriet. Mange har bemærket, at nybyggeriet er uden vinduer. Udstillingssalene er dagslysfrie, da sollysets nedbrydning er uforenelig med museets forpligtelse til at bevare kunstværkerne for eftertiden. Dertil er der i de to nederste etager af nybyggeriet indrettet et specialmagasin til museets samlinger. For museets personale er kunstværkerne lige ved hånden. Der kan ske løbende udskiftning i udstillingerne, arbejdes med værkerne, og efter aftale kan de beses af interesserede forskere og andre gæster.

Nybyggeri i fem forskudte etager
Den nu nedrevne Gallerigang var på 167 m2. Nybyggeriet giver museet omkring 1000 m2 fordelt over fem forskudte etager, hvoraf tre er tilgængelige for publikum. Byggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard, der over årene er blevet fortrolig med museets bygninger. Han har tidligere stået for renoveringen af Schackenborg Slot, Kommandørgården på Mandø samt mængder af byhuse i Ribe, Esbjerg og det sydlige Jylland. Helt tilbage i 2002 tegnede han de indledende skitser til nybyggeriet. Trods benspænd og udfordringer undervejs, står vi nu med et museum, der udefra ser ud nøjagtigt, som Steffen Søndergaard lovede det i tegningerne og fotocollagerne!

Steffen Søndergaard har tegnet et gennemtænkt og uprætentiøst hus, der i røde mursten passer sig ind i den eksisterende helhed. Funktion og tilgængelighed er i højsædet. Som en kontrast til museets ældre facader, der er præget af den diskrete lodrette takt, giver nybyggeriets brug af skiftevis hele og halvanden sten vandrette murstensbånd, som brydes af en siksakdekoration, der kan læses som et stort M for Museum. Glasgavlene i nybyggeriets mellembygning genetablerer den visuelle forbindelse mellem Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand fra 1923 på Museumspladsen og det gamle elværk – Troldværket – i Lindegade.

Som noget helt unikt i det kolde Norden sprang Troldespringvandet døgnet og året rundt frem til 1950’erne. Det kunne det, fordi det sprang med brandvarmt vand. Springvandet var ganske enkelt kølebassin for elværket. Havde Niels Hansen Jacobsen ikke fået til opgave at opføre springvandet, er det uvist, om byens borgere og foreninger efterfølgende ville være gået sammen om at bygge museet til bysbarnet.

Midt i aksen mellem Troldespringvandet og Troldværket ligger nu et lyst og åbent pauserum til museets gæster med keramiske hovedværker af Arne Bang skabt på eget værksted i Fensmark og af Gunnar Nylund fremstillet hos SAXBO – foruden udsigt til såvel springvand som elværk.

Udstillingerne i nybyggeriets etager
Tilbygningen giver plads til både nye og ældre kunstværker. Med de mange nye tiltag sikres museet en plads i fremtidens museumslandskab, samtidig med at tilgængeligheden er i top mellem de forskudte etager.

Nybyggeriets tre udstillingsetager er ét samlet rum forbundet med trappeløb og elevator. Det øverste, ”svævende” dæk er indrettet til mindre værker. Her kan man møde arbejder på papir af Anna E. Munch, Niels Skovgaard, Kay Nielsen, Jens Lund og Johannes Holbek.
I den høje stueetage står i midten et møblement tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint med sæder tegnet af maleren Ejnar Nielsen. Rundt om står og hænger skulpturer og malerier af et udvalg af deres samtidige kolleger såsom Siegfried Wagner, L.A. Ring, Christian Zacho, Thorvald Niss, Vilhelm Hammershøi, Stephan Sinding, C.J. Bonnesen og Axel Hou.

I den halvdybe kælder præsenteres statuetter i mange forskellige materialer i montrerne langs sydvæggen. I særudstillingsarealet ses værker af kvindelige kunstnere – et af museets forsknings- og udstillingsfokus siden Anna E. Munch-udstillingen i 1997. Her er bl.a. værker af Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Elise Konstantin Hansen, Olivia Holm Møller og Christine Swane.

Nederst, i bygningens fjerde og femte etage, ligger magasinet, der rager ind under Museumspladsen. Her sikres for fremtidige generationer de ikke udstillede dele af museets samling på mere end 5.500 værker. I kompaktreoler er der plads til ophæng af indrammede værker, mens keramik, skulpturer, tegninger, grafik findes på stationære reoler og paller.

Udstillingerne i det gamle bibliotek
I det forhenværende bibliotek er der på første sal opført en lang kvist, hvor der er udsigt over Museumspladsen og de grønne områder, der omkranser Vejen. Under rytterlyset, hvor tidligere Vejen Billedskole havde til huse, kan man nu nyde museets anseelige keramiksamling.

I den høje stueetage perspektiveres museets værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916- 1959). I Vejen findes verdens største museumssamling af hendes værker takket være omfattende gaver fra hendes slægtninge, der gennem generationer var knyttet til Vejen. Her ligger fortsat det børnevenlige oplevelseslandskab fra 2016, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken, prøve kimonoer i den japanske pavillon eller hvile ud i lænestolen i en rekonstruktion af Nymans Stockholms-lejlighed.

I den østlige særudstillingssal handler det om Grønland – fra fortællinger om Ingrid Vang Nymans onkel, polarforskeren Peter Freuchen, over hendes indlevede skildringer af inuitbørn til billedhugger Niels Hansen Jacobsens og andres udkast til et monument for Ludvig Mylius Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, der i 1907 omkom under Danmark-Ekspeditionen.

I trapperummet, hvor en lift kan bringe gæster mellem etagerne, møder gæsterne primært værker af keramiker Erik Nyholm, der var optaget af Niels Hansen Jacobsens keramik og fik mulighed for at eksperimentere med dennes efterladte materialer. Nedenfor trappen er der i kælderen indrettet tidssvarende og handicapvenlige toiletforhold – selvfølgelig med keramiske oplevelser på væggene!

I kælderens udstillingsrum præsenteres værker af tre kvindelige kunstnere. For første gang er værker skabt af Gabriele Jacobsen udstillet – fra privateje og med et enkelt indlån fra Museum für Kunst und Gewerbe i Hamborg! Hun var Niels Hansen Jacobsens første hustru, der døde alt for ung i 1902. På det første hold af kvindelige kunstnere fik hun i 1888 adgang til den statsstøttede kunstneruddannelse. Ved siden af præsenteres Cathinca Olsen, en af Bing & Grøndahls medarbejdere i stentøjsafdelingen – og gennem fredssagen en personlig bekendt af Mahatma Gandhi! Dertil er der et rum om Birgit Bjerre, der har skabt en bogserie om Skovtrolden i Lerbjergskoven, og hvis børnevenlige trolde ses i Troldeparken i Vejen Anlæg, 300 meter fra museet.

Samlingen og et ”hemmeligt” maleri
Mens byggeriet har stået på, har museets store samling været pakket ned og flyttet ud. Den har været i kyndige hænder på fællesmagasinet i tilknytning til Konserveringscenter Vejle. En del af museets malerisamling har samtidig været under behandling hos Kunstkonserveringen i Silkeborg. En ganske særlig opgave har været Cilius Andersens En Barnebegravelse – et anseeligt lærred på 202 x 301 cm. I mands minde har ingen kendt det som andet end et oprullet lærred på museets magasin. Dets ankomst til samlingen fortaber sig i en ikke registreret fjern fortid. Det er endog uvist, om det nogensinde har hængt fremme på museet! Nu kan museets gæster – måske for første gang nogensinde – se maleriet, der er spændt på en ny blændramme. Når de nødvendige midler er fundet, vil museets gæster kunne følge den endelige retouchering af det store lærred.

Den videre udvikling – Troldværk og legatbolig
Mens museet gør klar til åbningsfest og indvielse af det ”nye” museum, har museet allerede adskillige projekter i gang:

I 2020 modtog Vejen Kunstmuseum Troldværket, det gamle elværk i aksen til Troldespringvandet, som gave fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med stor tak er rammen om museets formidling sikret. Samtidig er den unikke bygning sikret som en del af museumsanlægget. Op mod en tredjedel af Vejen Kunstmuseums gæster er under 18 år. I forlængelse af museumsbyggeriet skal der nu findes støtte til den omfattende renovering af Troldværket til undervisningsbrug. Den monumentale midterhal vil på sigt danne rammen om formidlingen til de hundredvis af skolebørn, der årligt besøger museet, eleverne i Vejen Billedskole og på sigt flere voksenhold og kreativ videreuddannelse. Når Troldværket kommer i fulde omdrejninger, vil det være egnens kreative hjerte midt i en by med gratis parkering og kun få minutters gang til stationen.

I den nordlige ende af Vejen venter et andet projekt. Her er drømmen at få etableret en legatbolig / et residency-program i Hytten. Det lille fredede stråtækte hus fra 1850’erne var hjem for billedhugger Niels Hansen Jacobsen og hans anden hustru Kaja, fra de blev gift i 1908, til de i 1924 flyttede ind i boligen i den nordlige ende af museet. Hytten ville med rekonstruktion af kunstnerens værksted og udbygninger kunne danne rammen om undervisning og arbejdsplads til gæstende kunstnere, forskere og andre fagfolk med særlig interesse i tilknytning til egnen og
museets virke.

PRAKTISK INFORMATION

FAKTA om byggeriet
Samlede anlægsudgifter: Knap 40 mio. kr.
Åbning af nybyggeriet og renoverede sale: 2. juli 2022
Museumsareal: Udstillingsområdet i den gamle bygning før renoveringen var ca. 900 m2. Med M-huset råder museet nu over yderligere knap 1000 helt nye m2, heraf 511 m2 til udstilling. Dertil kommer knap 400 m2 under jorden til magasin og bagland.
Arkitekt: Steffen Søndergaard
Bidragsydere: Vejen Kommune med en bevilling på 10 mio. kr. til renovering af museets ældre bygninger og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med en bevilling på 28,6 mio. kr. til nybyggeriet. Fonden har tidligere bekostet fremtidssikring af Troldespringvandet og en total nytænkning af Museumspladsen.
Byggeriet indledtes i marts 2019 med nedrivningen af Gallerigangen fra 1975.
Under pandemien har der været de obligatoriske nedlukninger. Siden museumsgenåbningerne i maj 2021 har museet været lukket for at foretage de nødvendige renoveringer af gulvene i de ældste sale, udbedring af udstillingsvægge, etablering af klimasluse, opsætning af mørklægningsgardiner og senest renovering af både personalekøkken og museets kiosk.
Midt under byggeriet var Vejen Kunstmuseum i 2020 medarrangør af udstillingen på Bourdelle-museet i Paris om museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Med udstillingen og den franske publikation er han nu placeret i den fransk og europæisk kontekst blandt periodens ypperste kunstnere

FUN FACTS OM BYGGERIET

Med særlig tilladelse fra den lokale brandmyndighed er Niels Hansen Jacobsens En Trold, der vejrer Kristenkød sat på flugtvejsskiltene. I en snak på byggepladsen foreslog en af håndværkerne, at Trolden i sin ludende positur kunne afløse piktogrammet af den løbende person, og det gør Trolden så glimrende!
Gulv og trapper i nybyggeriet er lagt med Douglasplanker fra Dinesen i Jels. Kanten af trappetrinene er udført i Azobé – mørkt afrikansk hårdttræ, der bl.a. bruges til havnemoler og bolværk. Her er slået to fluer med ét smæk: Den mørke kant har givet optimal synlighed ved trinkanten til glæde for svagtseende – og har samtidig forlænget trappens levetid gevaldigt, da den mest udsatte del er blevet markant forstærket.
Arkitekt Steffen Søndergaard har tegnet Vanddragerne, der på Museumspladsen leder regnvand væk fra huset, hvor nedløbsrørene ikke kunne gå i jorden pga. det underliggende byggeri. Dragerne er fremstillet af smed Alex Madsen fra Ribe.
I nybyggeriets nord- og sydfacader ses et M-formet spil i murstenene. Det er blevet tolket som et M for Museum, mens andre har gættet på, at det kunne være M for Mærsk Møller. Helt konkret er formen opstået ved, at arkitekten på facaden har optrukket et mønster, der i sin tid forbandt de bagvedliggende støttebuer. De er i mellemtiden flyttet, mens M’et er bevaret!
Selv på toiletterne er der kunst! Alikka Garder Petersen har påtaget sig at skabe en keramiske belysning, der er muliggjort med midler fra Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegns samt fra Nationalbankens Jubilæumsfond.
Dertil en fin anekdote fra byggeriet: En dag stod et par håndværkere og kiggede ned i hullet, hvor den kostbare sekantvæg var færdigstøbt. Det havde regnet lidt, og den ene sagde: ”Dernede ligger Vejens dyreste svømmebassin.”