PONTUS KJERRMAN udstilling & julekalender 1.12.1995-28.1.1996 På museet indledes i december et flerårigt forsøgsprojekt, der handler om skulpturformidling på en lidt anderledes måde. I samarbejde med billedhuggeren Pontus Kjerrman etableres en udstilling, hvor af en del kan ses fra 1.12.1995, mens en anden del grad vist af sløres i dagene op til jul. Hver dag fremdrages et nyt værk, så man sidst i december står med en stor separatudstilling. Julekalenderen vises i 24 t il formålet fremstillede kasser, der kan genbruges år efter år (næste år vil Niels Guttormsens vær ker danne midtpunkt i et lignende projekt, og året efter er det muligvis Bjørn Nørgaards skulpturer). Den udvalgte kunstner får frie hænder ved nummerering af kasserne, så man også der sporer den pågældendes fingeraftryk. Tanken er, at forskellige skoleklasser dag ligt skal være med til at åbne den aktuelle låge. Klasserne får en snak om jul og julekalendere samt spændingen ved åbningen af dagens låge. Og derefter en s nak om dagens kunstværk. Det vil, om muligt. blive taget frem så børnene kan komme tæt på det. En del af værkerne vil være af en karakter, så de kan tåle at blive taget på. Det er et håb, at dette anderledes møde med museet vil være med til gradvist at etablere en fortrolighed med skulpturer og et hus, der i grunden ikke burde være børnene mere fremmed end eksempelvis biblioteket og legepladsen. Ved at etablere projektet som et forløb, der gradvist udvikler sig, vil børnene forhåbentlig føle en tilknytning til det, og følge det gennem dets udvikling. Udstillingen bliver stående frem til slutningen af januar. Klasserne vil kunne vende tilbage for at se på det ende li ge resultat. For museets øvrige besøgende vil der ligeledes være mulighed for at følge udstillingens tilblivelse - blot vil dagens låge være åbnet umiddelbart inden museet åbner. PONTUS KJERRMAN En vigtig egenskab ved skulpturerne i en julekalender er, at de straks skal sætte fantasien i sving. Med dette udgangspunkt faldt valget ganske naturligt på en af vore fine figurative billedhuggere, Pontus Kjerrman. Vel er han født i Gateborg (1954), men er uddannet på Kunstakademiet i København (1979-84) og har siden været bosat i landet, og betragtes i dag som en naturlig del af det danske kunstmiljø. Pontus Kjerrman arbejder i forlængelse af en ældgammel figurativ tradition. Materialerne han anvender, er dem, som billedhuggere i århundreder har brugt; ler, gips, voks, bronze, sten, men også træ og nutidige materialer som beton. Det sidstnævnte materiale giver økonomisk mulighed for at udføre en skulptur i et mere varigt materiale, uden at skulle bruge de mange penge en bronzestøbning koster. I sine produktion har Kjerrman opbygget en personlig verden af mytiske figurer så som Billedvogteren, Embedsmanden, Elefantmanden, Den næbede blå. De er, som gamle totemer (eksempelvis de egyptiske), ofte opstået af en sammensmeltning af menneske og dyreformer - et hestehoved med menneske­ krop eller en kvindekrop med kattehovede og kløer, hvor der eller ville være tæer. Selv fortæller han, at det er meget svært at fange et følelsesudtryk i et menneskeligt ansigt: "Jeg arbejder med nog l e meget stærke følelser, måske ikke voldsomme følelser, men stærke. Og det er nemmere at omsætte dem i dyr." Mens han arbejder tænker han bl.a. på gamle gudetraditioner. Undervejs opstår der en slags dialog: "På et tidspunkt føler jeg næsten, jeg står og snakker med et væsen... at det er skulpturen, der gør det sidste arbejde selv." Pontus Kjerrman er bevidst om sine værkers fortællende karakter: "Jeg er bange for kunst, der mangler ånd. Jeg synes, det er synd , hvis man laver kunst, som totalt mangler s jæl. Det er vi gtigt, at man kan fornemme en sjæl i skulpturen. " Pontus Kjerrman har siden 1985 været lektor på Kunstakademiets billedhuggerskole i København . Han har udført en del store opgaver, bl.a. Apollon og Eventyret (bassin med figurer, Ølstykke), Billedhuggeren og Eventyret (stenfigurer, Gustav Johanpesenskolen, Flensborg), fontæne og to drikkebrønde i Køge, en figur på Risø Forskningscenter og en skulpturgruppe bygget over H. C. Andersens fortælling om Hyrdinden og Skorstensfejeren, Odense. Pontus Kjerrman er netop nu igang med et omfattende skulpturprojekt til et torv i Høng. Udstilling med værker af billedhuggeren PONTUS KJERRMAN I løbet af december måned afprøves på Vejen Kunstmuseum skulpturformidling i nogle utraditionelle rammer- en julekalender. Dag for dag åbnes en ny kasse, så der sidst i december står en lille separatudstilling. På væggen til højre hænger de plader, der har dækket for dagens låge. De er nummereret og bemalet af Pontus Kjerrman, der har valgt at lade dagens billede hænge nøje sammen med kassens indhold - dog uden at røbe indholdet. Julekalenderen er etableret med støtte fra Kulturfonden. Da tanken om julekalenderen blev til, var en af de vigtige punkter, at værkerne i den straks skulle sætte fantasien i gang. Med dette udgangspunkt faldt valget ganske naturligt på en af vore fine figurative billedhuggere, Pontus Kjerrman. Han er født i Göteborg (1954), men er uddannet på Kunstakademiet i København (1979-84) hos professor Willy Ørskov, og har siden været bosat i landet. Kjerrman betragtes i dag som en naturlig del af det danske kunstliv. Pontus Kjerrman arbejder i forlængelse af en ældgammel figurativ tradition. Materialerne han anvender, er dem, som billedhuggere i århundreder har brugt: ler, gips, voks, bronze, sten, men også træ og nutidige materialer som beton. Det sidstnævnte giver økonomisk mulighed for at udføre store skulpturer i et mere varigt materiale uden at skulle bruge de mange penge en bronzestøbning koster. I sine produktion har Kjerrman opbygget en personlig verden af mytiske figurer så som Billedvogteren, Embedsmanden, Elefantmanden, Den næbede blå. De er, som gamle idoler (eksempelvis de egyptiske), ofte opstået som en sammensmeltning af menneske og dyreformer - et hestehoved med menneskekrop eller en kvindekrop med kattehovede og kløer, hvor der eller ville være tæer. Selv fortæller han, at det er meget svært at fange et følelses-udtryk i et menneskeligt ansigt: "Jeg arbejder med nogle meget stærke følelser, måske ikke voldsomme følelser, men stærke. Og det er nemmere at omsætte dem i dyr." Mens han arbejder tænker han bl.a. på gamle gudetraditioner. Undervejs opstår der en slags dialog: "På et tidspunkt føler jeg næsten, jeg står og snakker med et væsen ... at det er skulpturen, der gør det sidste arbejde selv." Pontus Kjerrman er bevidst om sine værkers fortællende karakter: "Jeg er bange for kunst, der mangler ånd. Jeg synes, det er synd, hvis man laver kunst, som totalt mangler sjæl. Det er vigtigt, at man kan fornemme en sjæl i skulpturen. " Pontus Kjerrman har siden 1985 været lektor på Kunstakademiets billedhuggerskole i København. Han har udført en del store opgaver, bl.a. Apollon og Eventyret (lukket gård med skulpturer, Ølstykke, 1988-89), Billedhuggeren og Eventyret (stenfigurer, Gustav Johannesenskolen, Flensborg, 1989-91), vandkunst og to drikkebrønde i Køge, 1992-93, Billedvogteren til Risø Forskningscenter, 1992-93, og en skulpturgruppe bygget over H. C. Andersens fortælling om Hyrdinden og Skorstensfejeren, opstillet i Odense 1995. Pontus Kjerrman er netop nu i gang med et omfattende skulpturprojekt til et torv i Høng. Udover julekalenderkasserne ses i rummet et udvalg af Pontus Kjerrmans arbejder. Nærmest ved trappen står: Embedsmand , 1989. Marmorbeton og bronze, 155 cm. høj. Fløjtespillende hest, 1989. Marmorbeton, 157 cm. høj. Ude i rummet står: Fødende kat , 1987. Beton med knust tegl, 70 cm. høj. 9 kålhoveder , 1985. Indfarvet gips, 15 cm. høje. Hest, 1985. Beton med bakkegrus, 88 cm. høj. Kat, 1988. Beton med knust tegl, 30 cm. høj.