Marianne Jørgensen - JORD
Julekalenderudstilling - 1. december 2011 - 15. april 2012





24. december


Et græs-landskab vokser frem med 4 af de 7 dyder i tekstform. Fides (tro) Spes (håb) Caritas (kærlighed) og Justitia (retfærdighed).




23. december
Skitser til Himmelhvælv – en keramisk skulptur i Statens Kunstfonds udsmykningsprojekt til Naviair, 2010. Til højre dokumentation fra tidsskriftet Pist Protta, dec. 1996, om oprejst hul – de tre cementfigurer midt i udstillingssalen. Synliggørelsen af det tomme rum som badeværelsesluften i skulpturen i den modsatte side af salen.









22. december
Lortens vandring – enkeltelement og skitsebog.











21. december
Elsker, elsker ikke, elsker…, del af projektet Kommunikation(1999-92).




20. december
Opslag fra bogen om Solkorset (1986-1992). M.J. var i 1986 var med til at danne kunstnergruppen Solkorset i Århus, og frem til 1991, hvor gruppen blev opløst, arbejdede M.J. i denne gruppe med ruminstallationer og film.



19. december
Skitser til tegneserie hæfte udgivet 2009. De tre tegneserier hedder : 1. ”Et ulæseligt budskab” S/H tegneserie om krigens følgevirkninger. 2. ”Naboerne” En tusmørkefortælling om destruktion og huse der slås. 3.”Angående gentagne forplantninger af bølger i luft” En kærlighedserklæring. Alle de tre tegneserier kan ses i et hæfte der ligger på udstillingen.




18. december
Tegninger som dem, der er ophængt i serier på trævæggene, skitsebøger m.m.










17. december
Drømmehul IV. Udgravet i kunstnerens have ved Viby J. Udstillet første gang i 2001.











16. december
Afformning i rosa papier maché af kampvogn, del af projektet 14 takes, 2002-2005





15. december
Materiale om Drømmehuller og afformningen af de monumentalt store negative former.











14. december
Skiffersort keramik brændt i kunstnerens egen ovn(1987).










13. december
Drømmehul V. Udgravet i kunstnerens have ved Viby J. Udstillet første gang i 2001.





12. december
Lortens vandring (1999) – skitsebog og keramiske modeller på sokler









11. december
Børn & penge – projekt sammen med Sine Bang Nielsen, 2007- 08. Udstillet i Århus Kunstbygning 2008, hvor de opbyggede et pengetræ af 8.000 kr. i 50 kr. Sedler og viste de 4 film: Penge børn og penge, Penge op, Penge gestik, Hannah.







10. december
Lykke, 2001. Udgravet i kunstnerens have ved Viby J.









9. december
Drømmehul II. Udgravet i kunstnerens have ved Viby J. Udstillet første gang i 2001.



8. december
Hjerter, en del af projektet fourteen takes, 2002-2005. De er opbygget og har vokset i kunstnerens mark-have ved Viby J. Hjerteformen er i omvendt/negativ form indarbejdet i et landskabsprojekt skitseret til Vejle Kommune.




7. december
Keramik udført i kunstnerens egen ovn (1987). Stykkerne er ofte brændt flere gange. Den glade rød-gule form er en skål uden funktion. Figuren til højre er skitseret i tuschtegning, der hænger i montre nedenfor trappen op til udstillingen.








6. december
Drømmehul I. Udgravet i kunstnerens have ved Viby J. Udstillet første gang i 2001.




5. december
Fotos af protestbroderier udført på forbipasserendes tøj i Århus midtby marts 2003, den dag da Folketinget vedtog at Danmark skulle deltage i invasionen af Irak sammen med amerikanerne. Den broderede modelkampvogn indgår i projektet 14 takes.



4. december
At tænke og andre aspekter af projektet Kommunikation (1999 – 2002). Skitsebog slået op på tiden går - kører som video i den bageste sal. Stilehæfteside med ordet dagligdag(2004 til Minority Report Århus) forsonende broderet på dansk og arabisk.






3. december
Modeller til Drømmehuller. 2002. Ikke realiserede skitser til en udsmykning ved Hjortshøj.








2. december
It’s all about beauty projekt med laminering/indstøbning af planter i plast. 1998 præmieret under udstilling med kunstnergruppen Zebra på Den Frie.






1. december
Drømmehul III. Udgravet i kunstnerens markhave ved Viby J. Udstillet første gang i 2001.