Ludvig Finds symbolistiske hovedværk, ”Portrættet af en ung Kunstner” (maleren Aage Bertelsen) er fra 1893 og tilhører Skovgaard Museet i Viborg. Olie på lærred, 160 x 129 cm. Inv. nr. 14.458.
Ludvig Find ”Portræt af en ung kunstner” 1893
Af Anne-Mette Villumsen, leder af Skovgaard Museet, Viborg
Ludvig Finds maleri af en ung kunstner er et hovedværk i den danske symbolisme, en kunstretning, der spillede en rolle på kunstscenen i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede. Find var inspireret af den franske kunstgruppe Les Nabis – eller nabi’erne, hvilket betyder profeterne. Nabi’erne distancerede sig fra impressionismens gengivelser af naturindtryk og foretrak at skabe symbolske motiver i en forenklet, dekorativ stil, der ofte skildrede religiøse eller spirituelle motiver, lagde vægt på farven og fladen og nærmede sig abstraktionen.
Find begyndte ellers sin kunstneriske karriere som en naturalistisk maler, påvirket af studietiden på Kunstnernes Frie Studieskoler under P.S. Krøyer, Franz Schwartz og Kristian Zahrtmann. Via sit venskab med Mogens Ballin (1887-1914), G.F. Clement (1867-1933) og Carl Frydensberg (1872-1944) ændrede han dog kurs og overtog de franske nabi’ers kunstneriske idealer. I 1893 udstillede han resultatet af denne kursændring på Høstudstillingen i Kleis Kunsthandel, hvor han viste 19 malerier. Finds særlige kunstneriske stil inspirerede anmelder Simon Koch til at skrive et kunstnerisk manifest for symbolismen, hvor han definerede, hvad der karakteriserende den symbolistiske kunst ud fra Finds værker. Manifestet blev trykt i det første nummer af det symbolistiske tidsskrift ”Taarnet”, der havde forfatteren Johannes Jørgensen som redaktør. Selv om ”Taarnet” kun udkom et enkelt års tid – fra oktober 1893 til september 1894 – blev det definerende for den symbolistiske bevægelse. Find leverede vignetter til alle ti numre af tidsskriftet.
To af Finds malerier illustrerede Kochs manifest, og det ene var Portræt af en ung kunstner. Koch roste portrættet og skrev, at de symbolistiske kunstnere adskilte sig fra de naturalistiske kunstnere ved at fremstille idealitet frem for realitet: ”bort fra det virkelige Liv for at stræbe efter den virkelige Skønhed”. Find havde først sendt portrættet ind til Charlottenborg til bedømmelse til den årlige udstilling, men komitéen afviste at udstille det. På Charlottenborg dominerede den naturalistiske stil.
I portrættet har Find fremstillet den unge kunstner som en alvorlig og tilbageholdende mand i en tung sort kappe, der i sin enkelthed kan minde om en munkekutte; han er fremstillet som asketisk kunstnerprofet – ensom og håbefuld. Den omgivende natur er reduceret til flader af farve: baggrundens grønne græs, blå vandløb og brune jord ligner mere et bagtæppe end et egentlig landskab. Kastanjetræet bag kunstneren fungerer som ren dekoration. Portrættet er ikke en naturalistisk gengivelse af Aage Bertelsens udseende; i stedet for kommer Bertelsen til at symbolisere idealet om den unge kunstner.
Aage Bertelsen var lige som Find maler, og studerede også på Kunstnernes Frie Studieskoler under Zahrtmann. Bertelsens far var landskabsmaler og tegnelærer, og kunstneren L.A. Ring var en nær ven af familien. Både faderen og Ring underviste Bertelsen, inden han blev elev hos Zahrtmann. Bertelsen blev dog ikke symbolist i samme grad som Find; han var mere verdslig, hvor Find var mere spirituel.
Ludvig Find var optaget af de franske, postimpressionistiske malere Paul Gauguin, Maurice Denis og deres kreds. I hans dekorative kompositioner ses også inspirationen fra japanske træsnit, som var på mode omkring århundredeskiftet. En rejse til Italien fra 1893-1894 åbnede Finds øjne for kunstnere fra den tidlige renæssance i 1400-tallet så som Piero della Francesca.
Af Anne-Mette Villumsen, leder af Skovgaard Museet, Viborg
Ludvig Finds maleri af en ung kunstner er et hovedværk i den danske symbolisme, en kunstretning, der spillede en rolle på kunstscenen i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede. Find var inspireret af den franske kunstgruppe Les Nabis – eller nabi’erne, hvilket betyder profeterne. Nabi’erne distancerede sig fra impressionismens gengivelser af naturindtryk og foretrak at skabe symbolske motiver i en forenklet, dekorativ stil, der ofte skildrede religiøse eller spirituelle motiver, lagde vægt på farven og fladen og nærmede sig abstraktionen.
Find begyndte ellers sin kunstneriske karriere som en naturalistisk maler, påvirket af studietiden på Kunstnernes Frie Studieskoler under P.S. Krøyer, Franz Schwartz og Kristian Zahrtmann. Via sit venskab med Mogens Ballin (1887-1914), G.F. Clement (1867-1933) og Carl Frydensberg (1872-1944) ændrede han dog kurs og overtog de franske nabi’ers kunstneriske idealer. I 1893 udstillede han resultatet af denne kursændring på Høstudstillingen i Kleis Kunsthandel, hvor han viste 19 malerier. Finds særlige kunstneriske stil inspirerede anmelder Simon Koch til at skrive et kunstnerisk manifest for symbolismen, hvor han definerede, hvad der karakteriserende den symbolistiske kunst ud fra Finds værker. Manifestet blev trykt i det første nummer af det symbolistiske tidsskrift ”Taarnet”, der havde forfatteren Johannes Jørgensen som redaktør. Selv om ”Taarnet” kun udkom et enkelt års tid – fra oktober 1893 til september 1894 – blev det definerende for den symbolistiske bevægelse. Find leverede vignetter til alle ti numre af tidsskriftet.
To af Finds malerier illustrerede Kochs manifest, og det ene var Portræt af en ung kunstner. Koch roste portrættet og skrev, at de symbolistiske kunstnere adskilte sig fra de naturalistiske kunstnere ved at fremstille idealitet frem for realitet: ”bort fra det virkelige Liv for at stræbe efter den virkelige Skønhed”. Find havde først sendt portrættet ind til Charlottenborg til bedømmelse til den årlige udstilling, men komitéen afviste at udstille det. På Charlottenborg dominerede den naturalistiske stil.
I portrættet har Find fremstillet den unge kunstner som en alvorlig og tilbageholdende mand i en tung sort kappe, der i sin enkelthed kan minde om en munkekutte; han er fremstillet som asketisk kunstnerprofet – ensom og håbefuld. Den omgivende natur er reduceret til flader af farve: baggrundens grønne græs, blå vandløb og brune jord ligner mere et bagtæppe end et egentlig landskab. Kastanjetræet bag kunstneren fungerer som ren dekoration. Portrættet er ikke en naturalistisk gengivelse af Aage Bertelsens udseende; i stedet for kommer Bertelsen til at symbolisere idealet om den unge kunstner.
Aage Bertelsen var lige som Find maler, og studerede også på Kunstnernes Frie Studieskoler under Zahrtmann. Bertelsens far var landskabsmaler og tegnelærer, og kunstneren L.A. Ring var en nær ven af familien. Både faderen og Ring underviste Bertelsen, inden han blev elev hos Zahrtmann. Bertelsen blev dog ikke symbolist i samme grad som Find; han var mere verdslig, hvor Find var mere spirituel.
Ludvig Find var optaget af de franske, postimpressionistiske malere Paul Gauguin, Maurice Denis og deres kreds. I hans dekorative kompositioner ses også inspirationen fra japanske træsnit, som var på mode omkring århundredeskiftet. En rejse til Italien fra 1893-1894 åbnede Finds øjne for kunstnere fra den tidlige renæssance i 1400-tallet så som Piero della Francesca.