Gudmund Lervad (1904-1988) - en overset maler Vejen Kunstmuseum 6. marts - 23. maj 2004    Se værkfortegnelsen her. Til Maj 2004 ville Gudmund Lervad være fyldt 100 år. Kun få husker ham. Dem der gør, mindes højst sandsynligt hans atypiske fremtræden i blåt termotøj og det gulerodsfarvede hår frem for hans usædvanlige billeder. Det er i dag svært at komme til at se hans malerier - enkelte er dog købt til museer, bl.a. til Vejle Kunstmuseum og ét til Statens Museum for Kunst. Det kan beses i Folketinget. I Vejen er Lervad godt repræsenteret på Kunstmuseet og også Knudepunktet har en lille samling af hans lærreder. Vil man vide mere om ham, byder der sig et par muligheder i foråret 2004 - i marts lægger museet ud med en udstilling, der følges op på Vejen Bibliotek i samspil med Kunstforeningen for Vejen og Omegn. Udstillingen på Vejen Kunstmuseum vil være centreret om hans tidlige værker og gennembrudsforsøgene fra 1930'erne og 40'erne. I forbindelse med præsentationerne udkommer en publikation om kunstneren. I samspil med Jens Ocksen Jensen arbejder museet på en fortegnelse over flest mulig af Lervads værker. Skulle der være nogen, der ligger inde med malerier, breve, avisartikler, fotos eller andet, der kan være med til at belyse kunstnerens liv og virke, vil museet meget gerne høre nærmere. Gudmund Lervad voksede op i Askov som søn af husflidslærer Anders Olesen Lervad. Han blev uddannet møbelsnedker. I 1936 giftede han sig med Inger Holme Nielsen (1913-1994), datter af maleren Jens Nielsen, der i årene 1927-31 fungerede som friskolelærer i Vejen på bl.a. Brejdablik. Ud over tidstypiske træk mærkes en fælles ånd mellem Lervads billeder og værker af kunstnervennerne Jens Nielsen (1891-1978) og Olivia Holm-Møller (1875-1970). Alle tre prægedes de af udlængsel, rejselyst og glæden ved sydens varme lys. Fælles er også de store, 'drømmende' kompositioner på grænsen mellem figurativ og abstrakt kunst - altid med farven i højsædet. Allerede i 1926 var Lervad på rejse til Paris. Et lille ti-år senere debuterede han i 1934 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Strømninger fra den franske surrealisme ses i hans værker fra slutningen af 1930'erne, særlig markant i Vejen Kunstmuseums store billede "Universelle Dybder" fra 1938. Det surreelle havde allerede i 1935 fundet indpas i maleriet "I haven", hvor Lervad portrætterede sin kommende brud i haven ved Brejdablik, Vejen. Det figurativt genkendelige fortsatte op gennem 40'erne med titler som "Stødoptageren" fra 1942 og dertil "Overflyving" fra 1945. I 1951 rejste Lervad til Spanien - som Jens Nielsen havde opsøgt allerede i 1936-37 - og Tunis, hans første skelsættende møde med Syden. Få år senere var de varme mål blevet endnu mere eksotiske; Tahiti (1954) og Madagaskar (1958). I takt med at rejseradius blev udvidet, voksede også abstraktionsniveauet i kompositionerne. Teresa Nielsen Museumsleder