”KUNSTNERMØDER”
– udenfor skolens vante rammer

Firdelt pilotprojekt i Vejen Kommune

Af Teresa Nielsen, museumsinspektør

Det viser sig at over 25 % af Vejen Kunstmuseums gæster er børn. Størsteparten af dem er fra Vejen Kommunes skoler, børnehaver og dagpleje. Det frugtbare samspil ønsker Vejen Kommune og Vejen Kunstmuseum at se, om det skulle være muligt at udvide ud over det, som museet på nuværende tidspunkt står for. Det statsanerkendte, kommunalt ejede museum danner ramme om den omfattende formidling, der er knyttet til de årlige ’julekalenderudstillinger’, hvor over 800 børn i december er på besøg for at se på og tale om meget forskelligartet kunst med det skulpturelle i højsædet. Hen over årsskiftet 2005/2006 var det John Olsen, der huserede med 24 opstillinger i skatkammeret. I sensommeren er der også tradition for at børn og lærer inddrages i de årlige temaudstillinger, der danner afsæt for byens emne til ”Open by night”. Der er løbende lavet projekter, hvor eksempelvis dagplejebørn har været på besøg for at se på kunsten og derefter tegne og modellere selv med plads ved små borde midt i museets store Skulptursal. SFO’er har været på en række besøg for at se huset, udtænke et skuespil, lave kulisser, øve og præsentere deres stykke.
Da vi ved, at disse formidlingstiltag har stor betydning for de involverede børn, vil vi i Vejen Kommune gerne arbejde videre med særligt den type formidling, der ligger ud over, hvad museet har ressourcer og erfaringer til. Omvisningerne og den foreningsdrevne billedskole på museets loft (50-60 elever pr. halvår) er nu integrerede dele af museets virke. Dertil vil vi gerne kunne tilbyde mødet med kunstnerne og gennem dem mødet med materialer og teknikker, som børnene i skolen sjældent får mulighed for at stifte bekendtskab med.
Erfaringsvis er der god ro og stor interesse ved de årligt tilbagevendende besøg til julekalenderen.

Det er klart, at det at skifte hus (fra skolen til museet) og det at have en anden ’lærer’ gør det muligt at fange børnene på en anden måde. Det er nemt at holde deres opmærksomhed i en times tid, og mange gange er de næsten ikke til at drive ud. Spørge- og diskussionslysten kan også være stor. Det formidlingsprojekt startede i 1995 og motiveringen for at gå i gang med ’julekalenderudstillingerne’ med fokus på billedhuggere og skulptur var netop, at man her på egnen har masser af børn, der jævnligt passerer de mange udendørs opstillede skulpturer af Niels Hansen Jacobsen. De er godt fortrolige med hans værk, der med ”En Trold, der i vejrer Kristenkød” står centralt byens bevidsthed. Ved udstillingsrækkens begyndelse var Kulturfonden med, og finansierede fremstillingen af kalenderens 24 årligt tilbagevendende udstillingskasser, der fra opstarten har været fyldt af: 1995: Pontus Kjerrman, 1996: Niels Guttormsen, 1997: Bjørn Nørgaard, 1998: Erik Heide, 1999: Eric Erlandsen, 2000: Lone Høyer Hansen, Eva Koch og Lisa Rosenmeier, 2001: Sigrid Lütken, 2002: Niels Hansen Jacobsen i det lille format (keramiske arbejder), 2003: Bagværk med glasur – Kunstakademiets elever (keramiske arbejder), 2004: LYSSKY PANDEKAGE – Anette Bendixen, Sophus Ejler Jepsen og Cecilie Bendixen, 2005: John Olsen.
Håbet er, at Vejen Kunstmuseum med ”Kunstnermøder” kan være med til at nuancere børnenes billede af kunstens verden, at de kan få sat ansigt på forskellige teknikker og discipliner, og måske få sig nogle andre slags forbilleder?!

Med afsæt i tanken om, at det højner koncentrationen og modtageligheden at komme ud af de vante rammer, lægger vi op til, at der i løbet af sensommeren 2006 laves en række kunstnermøder, hvor Vejen Billedskoles loftsværksted danner rammen om arbejdet med materialer som gips, maling og ler.
I pilotprojektets første fase vil vi se, hvordan samspil og udbytte er i forhold til de allermindste. Vi satser på et tæt samarbejde med: et dagplejehold,  tre børnehavehold,    to klasser fra Grønvangsskolen (2. og 3. klasse), tre klasser fra Bække Skole (to børnehaveklasser og en 2. klasse)

Disse ni hold fordeles over en uge med fem formiddagsbesøg og fire eftermiddagsbesøg. Med afsæt i de indvundne erfaringer skal der udarbejdes lignende forløb for de lidt ældre målgruppe helt frem til gymnasie- og handelsskoleeleverne. Afrapporteringerne fra de fire forløb vil give konkrete bud på, hvordan det videre arbejde med kunst- og kulturformidling skal tilrettelægges i Vejen og særligt i den nye Vejen Kommune.

I første fase inddrager Vejen Kunstmuseum:

1)     Billedhugger Tine Hecht-Pedersen har - med afsæt i Hansen Jacobsens gipsarbejder i Skulptursalen - i to forløb vil lært børnene noget om gipsens teknik samt om arbejdet med ler. Hun har arbejdet som huskunstner på Køge Skitsesamling, og arbejder i Statens Museum for Kunsts formidlingsafdeling.

Se flere billeder fra Tine Hecht-Pedersens ler- og gipsdage
 

2)   Også maleren Lars Ravn har sagt ja til at deltage. I sit atelier har han en art billedskolevirksomhed, og har bl.a. på Esbjerg Kunstmuseum lavet samspilsprojekter med børn. Han tog afsæt i tankerne bag sin serie ”Ingen skaber alene”, og fik børnene til at arbejde sammen om fællesbilleder.

Se flere billeder fra Lars Ravns maleri dage
 

3)    Multikunstneren Annette Holdensen har også sagt ja til at tage del. Hendes store retrospektive udstilling afholdtes på Vejen Kunstmuseum foråret 2005, og hun har lavet meget vellykkede formidlingsprojekter med sine hulebyer bl.a. på Brandts Klædefabrik. Med simple teknikker har hun forsøgt at åbne børnenes øjne for det trykte medies muligheder.

Se flere billeder fra Annette Holdensens Skabelondage

Klik her for at læse om ferniseringen i Vorupparkens Børnehave


Anden fase af pilotprojektet
Forudsat der kan skaffes midler, vil Vejen Kunstmuseum i anden fase af pilotprojektet se, hvilket udbytte eleverne i 4.-6. klasse får af ”Kunstnermøder”. Ti hold inviteres ind i løbet af en uge. De samme 10 hold møder en ny person hver uge. Denne gang tænkes forløbet udvidet til fem uger, hvoraf den ene bliver et gensyn med Sophus Ejler Jepsen, hvis projekt umuligt kan holdes indenfor de 2-3 timer, der er sat af til hvert holds besøg.  
I denne anden fase vil vi gerne inddrage fire personer, der allerede er fortrolige med ånden på Vejen Kunstmuseum:

Sophus Ejler Jepsen, der var med til at lave julekalenderen 2004 samme med Anette og Cecilie Bendixen. Siden har han med stor succes været inddraget til et gipsforløb med elever på Grønvangskolen i Vejen.

Cecilie Bendixen, der ligeledes var med til at lave 2004 udstillingen og hvis ’telt/sky’ er blevet en fast bestanddel af Vejen Kunstmuseums publikumsrum.

Susanne Whittingham, der skal stå for Vejen Kunstmuseums julekalender 2006, og tidligere har gæstet museet i 2002, hvor det blev til specialbestillinger på hendes tryllearbejde med plastpakkebånd. 

Bodil Grue Sørensen, der er journalist på Danmarks Radio, men alligevel kunne kaldes lyd- eller måske endnu mere præcist lyttekunstner. Sammen med hende har museet udviklet sit audioguidesystem til et udvalg af Niels Hansen Jacobsens skulpturer, og hun har nu introduceret muligheden for at arbejde med podcasts, som hun skal udvikle sammen med de forskellige hold af børn.

Projektbeskrivelse
De fire personer er valgt ud fra samme mål som med museets julekalenderudstilling: At rykke børns begreb om kunst – vise dem spændende materialer, former og muligheder - gerne ad helt uventede veje. De må meget gerne i dag være lige så eksperimenterende som Niels Hansen Jacobsen var for over 100 år siden, da han gik til keramikken.
Alle fire arbejder i en kombination af det vante og det uventede med spændende udsagn til følge. Det er håbet, at deres ’leg’ vil appellere til de unge skoleelever, der via museets hjemmeside kan følges i ord og billeder med almindelige digitalfotos, podcasts med billedtolkninger og film fra deres emballageinterviews (projekt med Sophus Ejler Jepsen).
Nedenfor følger Cecilie Bendixen og Sophus Ejler Jepsens uddybende beskrivelser af deres projekter. Her møder børn forholdsvis vante materialer, der dog bruges på en for dem ret uventet måde. Det samme gælder mødet med Susanne Whittinghams leg med pp-pakkebånd. Ideen med at indbyde Bodil Grue Sørensen til at bruge ordet med børnene ligger i forlængelse af Sophus Ejler Jepsens filmprojekt, hvor de arbejder med deres egen emballage. Med Bodil Grue Sørensen skal de i stedet tale om museets samling – de værker, som de med jævne mellemrum kan vende tilbage til, og hvor de i kraft af deres arbejde får et ’eget’ værk i samlingen. Deres beretninger lægges på museets hjemmeside, hvor de kan invitere deres forældre, venner og bekendte med på en lytter, der kan være med til at åbne mange forskellige folks øjne for et udvalg af museets værker. Ved at skulle formulere sig overfor intervieweren kommer de for alvor på arbejde med at tage stilling og bruge øjnene. Som podcasts ligger deres tanker på hjemmesiden og kan downloades. Børnene bliver – som efter julekalenderbesøgene - små ambassadører for museets samling.


Uddybende projektbeskrivelse

Sophus Ejler Jepsen:
Fremstilling af og interview med emballage
Vi skal lave noget med grafiske snitmønstre til foldede papir og karton-ting som appellerer til fysiske handlingsmønstre hos dem, der ser dem. Jeg forestiller mig at præsenterer børnene for en vifte af forskellige fotokopierede klip og klister ark, der kan blive til ”tændstikæsker”, ”mælkekartoner”, ”hatte”, ”saltkar”, ”kræmmerhus” etc. blandet med mere konkrete rummelige konstruktioner afløst af en serie ”forminterviews" hvor børnene skiftes til af ”interviewe” en papirs- eller kartonform med ”krops-sproglige-spørgsmål” som hvem er du? hvad kan du bruges til? er du en hat? eller en mælkekarton? eller hvad? Hvordan åbner man dig? Hvad har du inden i? Hvordan kommer det ud? Hvor skal jeg gøre af det, når det kommer ud?... jeg forestiller mig at vi laver interviewene i et rum hvor vi skiftes til at stille en ”ting” klar på et bord, starte kameraet og gå ud, og den eller dem der skal undersøge tingene går så ind alene og kommer ud når de har undersøgt det fremstillede.
Workshoppen kunne altså bestå i dels at fremstille og dels at undersøge ting af karton og papir. Afslutningsvis kan vi så samles og kikke på snitmønstre og handlingsmønstre omkring disse ting, og jeg er sikker på at det vil blive både sjovt og påvirke vores syn på emballagerne der præger de fleste morgenmåltider; ”hvordan er cornflakes pakken foldet og hvordan gør mine hænder med den når jeg åbner og øser op?”


Uddybende projektbeskrivelse

Cecilie Bendixen:
Workshop for børn om geometri i tre dimensioner
Workshoppen formidler geometri i tre dimensioner gennem udvikling og opbygning af rumlige figurer. Figurerne vil bestå af trykstænger og trækliner, og af og til også af bøjelige trykstænger!
Formidlingen tager udgangspunkt i tensigrity-systemet, som er et næsten magisk og ufatteligt konstruktionsprincip, hvor trykstængerne ”svæver” frit mellem hinanden, udelukkende forbundet med trækliner. Men også andre former for tredimensionale figurer vil blive undersøgt. Sådanne tryk- og trækkonstruktioner giver meget præcise billeder af rummets tre retninger og kræfternes indbyrdes samspil. Gennem arbejdet vil deltagerne gøre sig erfaringer med rumlig geometri som højde, dybde og bredde og med materialeegenskaber som tryk- og trækstyrke, bøjelighed og deformering.
Workshoppen vil være en fælles neddykning i den tredimensionale geometris verden - det rum vi konstant navigerer i. Gennem egne og hinandens forsøg vil vi blive klogere. Dog vil jeg både indledningsvis og løbende formidle de geometriske principper, der arbejdes med.
Rent praktisk består workshoppen af et bord med god plads og materialer som fjederstål, metal/plasticrør og tråd i flere farver og typer. Materialer sammensætter jeg på forhånd, så de tilsammen udgør en smuk buket. Værktøjet vil være sakse og tænger. 
Emnet er tilgængeligt på flere niveauer, og alle vil derfor kunne deltage.
I løbet af workshoppen vil der sandsynligvis blive produceret både smukke og interessante figurer.