Udsnit af statuette af Georg Thy

I posten en dag i efteråret 2007 lå der brev fra en sagfører – var der tale om et lovbrud?! Nej, såmænd om en gave, en stort tænkt gave. Dagen inden sin død havde Per Andersen, der i mange år drev Kiwi Antik i Nordre Frihavnsgade i København, udtaget sit testamente. Hans jordiske gods, lejlighed, bil og en million kroner på bankkontoen, skulle gå til SOS Børnebyerne. Dertil havde han testamenteret udvalgte stykker til en række museer såsom et par Siegfried Wagner skulpturer til Det jødiske Museum i København, en Anne-Marie Carl Nielsen skulptur til Odense Bys Museer og 30 stykker keramik efter 1940 til Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring. Slutteligt stod der, at Vejen Kunstmuseum måtte tage, hvad der var relevant blandt de millioner af keramiske værker, som han efterlod sig – resten skulle sælges til fordel for SOS Børnebyerne.

Over årene havde jeg lejlighedsvis talt med Per Andersen om forskellige kunstnere. Som oftest havde han svaret noget i stil med ”Ja, også den kunstner har jeg nogle stykker af, men de er svære at komme til…” En dag lykkedes det med Martin Mortensen – en ellers for den brede offentlighed stort set ukendt kunstner, frem til jeg begyndte at skrive om ham.^[1] I butikken havde Per på gulvet opstillet 10-20 stykker keramik. Vi talte det meste af en dag om dem og meget andet af interesse for keramikentusiaster. Lejlighedsvis kom han også på Vejen Kunstmuseum. Adspurgt om han eventuelt ville deponere nogle af sine keramiske skatte i museets faste udstilling, fik jeg et nølende svar. Posthumt blev det så til et meget konkret JA til at få den frem for publikum på Vejen Kunstmuseum, men nu som permanente dele af samlingen – TAK for den gode tanke!

Hvorfor det kunne være svært at komme til tingene, fik jeg siden forklaret. Flyttefolkene, der skulle tømme Per Andersens lejlighed, kunne ganske enkelt ikke komme ind ad hoveddøren. De måtte ind fra bagtrappen, for da han lukkede sin butik, flyttede han de mange varer hjem, og pakkede lejligheden fra en ende af – kasse på kasse i alle værelserne. Så er det til at forstå, at han tøvede med at love, at han kunne vise udvalgte stykker frem.

Først på året 2008 fik jeg adgang til Per Andersens keramik, der stod opstillet på lagerreoler på både 1. sal og i kælderen hos Københavns Auktioner. Det var vildt og overdådigt – i en syndig blanding stod millioner af stykker keramik, det udsøgte side om side med de sekunda varer, som Per Andersen havde med sig på markeder rundt om i landet og på sine rejser til Sverige. Se, for ikke handlende er her et fif: Vil man ind, før end de handlende får de bedste stykker, må man have en stand, så man kan være med til at skumme fløden. Det ser ud til, at Per Andersen over årene har lagt udvalgte stykker til side, og dem har vi nu fået lov til at bringe til Vejen.

Mængderne var enorme. Efter første gennemgang kunne man vende tilbage til de selv samme hylder, og fortsat finde masser af gode værker. Over tre dage gik udvælgelsen, der gradvist voksede op til 500 værker, hvoraf enkelte er små bronzeskulpturer af kunstnere, der knytter an til samlingen samt en portion tin og en enkelt kobbervase fra Mogens Ballins værksted. Den produktion kaster vi på Vejen Kunstmuseum mere lys over til foråret 2009 i en stor udstilling, der siden vises med to stop i Tyskland – Bröhan Museet i Berlin og Kreismuseum i Zons.

Registreringen af de mange værker er en udsøgt fornøjelse, der giver livsmod! En del af stykkerne kan allerede ses her på hjemmesiden: Vælg ”Samlingen & databaser” i øverste tværbjælke, klik derefter på ”Erhvervelser” i menuen til venstre. Derfra kan man studere de nyeste erhvervelser eller gå længere tilbage og kigge museet efter i kortene. De seneste år er der ofte også vedhæftet både et billede og en lille historie om de værker, der kommer til samlingen.

Fra Per Andersens bo er der udvalgt portioner omkring enkelte kunstnere og værksteder i Danmark såsom Aluminia, Hjorth, P. Ipsens Enke, Kähler, Palshus og Saxbo.

Til samlingen af masseproducerede fabriksvarer er der fra Per Andersens bo udvalgt nogle af de kvindefigurer, som Georg Thylstrup lavede til P. Ipsens Enke. Foto: Pernille Klemp

Hvert stykke er med til at fortælle punkter i de sidste 100 års danske keramikhistorie, og ganske særlig – som Per Andersen har set, at han kunne bistå med – fortællingen om dansk stentøjs historie i forlængelse af Hansen Jacobsens pionervirksomhed. Den gamle mester er allerede fyldigt repræsenteret i samlingen. Nu tilfører Per Andersens donation fortællinger om andre af de danske stentøjspionerer såsom Laurits og ganske særlig Hans Adolph Hjorth (1878-1966). Patrick Nordström (1870-1929), der var med til at fundere stentøjstraditionen på Den kgl. Porcelainsfabrik, kommer med sammen med sin gode medspiller, Carl Hallier. Jais Nielsen (1885-1961) bliver repræsenteret med både tidlige værker og fine fabriksarbejder. Der kommer en lille samling Axel Salto (1889-1961) værker og en god portion Bode Willumsen (1895-1987) keramik. Hans vaser, kander og skåle kommer til at danne et fint perspektiv på hans sene hovedværk, ”Tidens Milepæl”, der takket være god støtte fra Kulturarvsstyrelsen netop er erhvervet til Vejen Kunstmuseums samling.

Arne Bang (1901-1983) bliver repræsenteret med omkring 50 værker. Samtidig er der etableret en god kontakt til hans efterkommere. Hans skrapbøger, gl. fotos og andet arkivalsk materiale vil ligge til grund for en kommende udstilling en gang efter 2010.

Samlingens præsentation af nyere punkter i dansk stentøjshistorie som Chr. Poulsen (1911-1991) og Saxbo (1929-1968, personificeret ved Nathalie Krebs, 1895-1978) bliver også styrket. I løbet af 2007 er der sket det lykkelige, at museumsdirektør Poul Erik Tøjner fra Louisiana har indvilliget i at lade deponere i Vejen et udvalg af de fine stentøjsværker af Chr. Poulsen, som Knud W. Jensen i sin tid købte ind til museet i Humlebæk. De får nu selskab af yderligere 6-8 værker fra Per Andersens bo. Saxbo har siden 1995 været velrepræsenteret både med brugskeramik og skulpturelle værker. En stor samling kom dengang til fra Antoinette Jensen til minde om hendes mand, Frank Edvard, der havde været skandinavisk specialist i ligbrændingsovne, og havde hjulpet Nathalie Krebs med ovntekniske spørgsmål. Fra Hugo Liisbergs enke, Inger, modtog museet en stor samling af både originalgipser og keramiske skulpturer, som billedhuggeren havde udført i et symbiotisk samspil med Nathalie Krebs. De suppleres nu fra Per Andersens bo med værker af andre kunstnere som Jais Nielsen, Jens Jakob Bregnø og Leon Galleto, der også har arbejdet hos Krebs på SAXBO-værkstedet.

Tilbage er kun et suk om J. F. Willumsen (1863-1966), som det desværre endnu ikke har været muligt at få repræsenteret i samlingen. Lad os håbe, at det hen ad vejen må kunne lykkes - om ikke andet, så måske i form af en deponering.

Per Andersens eneste betingelse i testamentet var, at han ønskede, at værkerne om muligt skulle udstilles indenfor et år af hans død. Det kommer tidsmæssig til at knibe, da det først sent var muligt at foretage udvælgelsen. Udstillingen i Vejen finder sted så tidligt, som det har været muligt. Tilmed bliver gaven anledningen til at få gjort status over keramiksamlingen både ved sammenstillingen af værkerne, men også i form af en publikation, der kan fungere som et slags opslagsværk med oplysninger også om de mindre kendte sider af dansk keramikhistorie – der er en spændende opvisning at glæde sig til!

[1] ”Keramikerne Karl Schrøder og Martin Mortensen – endnu nogle brikker til puslespillet om dansk keramik ved begyndelsen af det 20. århundrede” in Et Godt Skår – John Hunovs samling af keramisk kunst, Grimmerhus 2001.