BETROET TVIVL – Kunstnerkeramik 2013 Særudstilling på Vejen Kunstmuseum 1. dec. 2013 – 27. april 2014 Den åbnes gradvist i løbet af december, og står fuldt færdig fra den 26. dec. 2013 Værker af Karen HARSBO, der har inviteret: Ulla BECH-BRUUN, Ida Raben DAVIDSEN, FLOPPER (Christian Mastrup), Christina HAMRE, Jan S. HANSEN, Kasper HESSELHOLDT, Sofie HOLTEN, Marie LENSKJOLD, Morten MODIN, Andreas RASMUSSEN, Kaspar Oppen SAMUELSEN, Anne Sofie SANDAL, Andreas SCHULENBURG, Anne Mette SCHULTZ, Lydia Hauge SØLVBERG, Alexander TOVBORG, Sif Itona WESTBERG og Kathrine ÆRTEBJERG. Gå en tur gennem udstillingen -  KLIK her Hvad havde billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) gjort, om han som ung elev på Kunstakademiet i dag havde kastet sig over leret som arbejdsmateriale? Det spørgsmål stillede Vejen Kunstmuseum for 10 år siden, da udstillingen ”Bagværk med Glasur” gav mange forskellige svar. I december 2013 gør museet atter status. Som intet andet materiale byder ler på en uendelig rigdom af stofligheder og farver. Hansen Jacobsen gik som dagens Akademielever til leret uden faglig specialviden. Fælles er deres sans for form, materiale og evne til at udfordre mulighederne. Når elever på Kunstakademiet i København opsøger Laboratoriet for keramik med en idé, er afdelingsleder Karen Harsbo ”fødselshjælper”. Hun har en stor og alsidig viden om arbejdet med keramik og en levende nysgerrighed, der fører hende og eleverne videre i eksperimenter, der ender med at gøre elevernes drømme til virkelighed og medfører, at mange kunstnere i dag fordyber sig og arbejder videre med keramikken. En del af dem fortsætter dialogen med Laboratoriet og vender tilbage til enkeltkurser og ”efteruddannelse”. Gode sideeffekter ved deres deltagelse er, at netværk styrkes og der blandt kursisterne er grobund for kontakter på tværs af årgange og generationer. Udstillingen er blevet til i dialog med Karen Harsbo, der suverænt har udvalgt de deltagende kunstnere. Nogle af dem går endnu på Akademiet og andre har for længst taget afgang. Søndag den 23. februar 2014 kan man på Vejen Kunstmuseum møde Karen Harsbo, der fortæller om sit virke. I hverdagen gør hun andres drømme til virkelighed. Undervejs bliver der også tid til at udfordre sig selv og leret. Udstillingen er derfor bygget op i to dele. Den store, bageste sal rummer Akademielevernes værker og de 24 montrer, som udgør Vejens største julekalender. I den forreste sal gives et indblik i, hvordan Karen Harsbo selv afsøger lerets muligheder. En billedverden med gru, fare og eventyr Mange af udstillingens kunstnere er primært malere, og fælles for flere af dem er en fortællelyst, der resulterer i billeduniverser fyldt med gru, fare og eventyr. Mange kender Kathrine Ærtebjergs surreelle eventyrmaleri, men hvor mange har set hendes skulpturelle keramik? En beslægtet drømmeverden, men med mere mørke og voodoo-agtig fare dukker op i Christina Hamres relieffer og skulpturer, hvor eksempelvis et stiliseret keramisk sæt ribben med en flot sang-de-beuf-(okseblods)-glasur er spiddet på en række sylespidse metalkroge. Kasper Oppen Samuelsens arbejder på papir er præget af en legende lethed, der på sin helt egen måde forener indtryk fra mange kulturer i et greb, der holdes på plads i en serie farvede ark papir, hvor horisonten kan ligge i overgangen mellem to farver. Også han fordyber sig lejlighedsvis i keramikkens verden. Selv om hans billeder viser en suveræn beherskelse af perspektiv og komposition, rummer hans tredimensionelle keramiske skulpturer en naivitet. Hans rytterfigurer trækker tråde tilbage til en fjern fortid og frem til legende bogillustrationer fra 1950’erne – ekvilibristisk udført og med en rig dobbelttydighed er hans verden en anderledes foruroligende udgave af den rigdom, der ligger i Bjørn Wiinblads 1001-nats-eventyr. Stoflighed – materialets muligheder Mange af udstillingens værker er præget af en lyst til at prøve leret af på en måde, der er karakteristisk for dem, der går uuddannet til keramikken. Som Hansen Jacobsen afsøger de materialets grænser. Eksempelvis testede han lerets samspil med bly, træ, slagger, guld, sølv og glasskår. Samme nygerrighed har Flopper, der fx gennemhuller en keramisk beholder, klodser den op og fylder den med tyktflydende glasur, der under brændingen løber gennem hullerne og danner lavaagtige forløb. På udstillingen viser han glas-/isagtige stofligheder sat i tilforladelige miniputlandskaber… men ve den, der tror, at det hele ånder fred og idyl! Fra Næstved kommer Kasper Hesselbjerg, Morten Modin og Andreas Rasmussen. Fælles for de tre er uventede afsøgninger, hvor den sidstnævnte fx blander ler med hø – en slags adobe. Under et arbejdsophold hos Petersen-tegl ved Broager blev Morten Modin ikke fristet af de mange teglsten, men gik i stedet i lag med en lergrav og satte felter af den i spil med hinanden i et landart projekt i ubrændt, levende ler. Han har også eksperimenteret med udstillingslandskaber i en kombination af objets trouvés, groft modelleret rødler, træstaværer, bronzekniplinger og meget andet. Et sådant møde mellem stofligheder bygger han op på udstillingen i Vejen. På Charlottenborg viste Kasper Hesselbjerg et ceremonielt sæt tekopper, der bærer præg af en meget ”håndholdt” tilgang til modellering. Få kilometer fra Vejen, på Poul la Cours museum i Askov, hang i oktober Sofie Holtens nye reliefserie ”Lysbilleder” som led i udstillingen Naturkraft (en kunstnerkurateret udstilling i Askov og på kunstmuseet med fokus på mødet mellem kunst & naturvidenskab). På Vejen Kunstmuseum repræsenterer de endnu et eksempel på den eksperimenterende stoflige nysgerrighed, der folder sig ud i værkstedet hos Karen Harsbo. BETROET TVIVL - Karen Harsbo Udstillingens titel har Karen Harsbo taget fra et relief, der hænger på hendes kontor – en grønglaseret sky med ordene BETROET TVIVL. Den har hun fået forærende af Annesofie Sandal. På væggen i LABORATORIET FOR KERAMIK kan den læses som en programerklæring: At lytte til tvivlen, sin egen og andres, på vej til næste skridt – at vende alle tænkelig sten, at tvivle på forudfattede meninger og vedtagelser. Det er afsættet for at skabe nye brud og udvikling. Den første særudstillingssal er viet til Karen Harsbos værker. Her er fokus på en serie porcelænsrelieffer og tredimensionelle konstruktioner. Begge dele bygges op ved at dryppe den yougurtagtige flydende porcelænsmasse på en sugende gipsflade. De skulpturelle former bliver til dråbe for dråbe som drypstensgrotternes stalagmitter. Nogle bliver ganske store og et helt landskab bygges op af mindre elementer. I arbejdet med porcelænsreliefferne har Karen Harsbo bevæget sig fra ret regulære felter til organiske amorfe former. Et symposium på Staffordshires ældste, nu lukkede, fajancevirksomhed Spode i England skubbede til hendes interesse for tidligere tiders keramikproduktion. Porcelænets historiske rejse er gået fra Asien til Europa i 16-1700-tallet, og med out-sourcing er retningen vendt de seneste årtier. Som en hilsen til den engelske fajanceindustris transfer-dekorationer (en slags klistermærker med keramikkens dekorationer – bedst kendt er Blue Willow-motivet) laver Karen Harsbo sammenstillinger af billeder af fortidens og nutidens porcelænsarbejder koblet med indtryk fra Asien, hvor porcelæn først blev produceret. Karen Harsbos materialenysgerrighed ses tydeligt i hendes eksperimenter med englænderen Neil Brownsword i afsøgning af mulige samspil mellem fx gips og glasur, som man ellers hører principielt er uforenelige størrelser – men der viser sig sprækker i den firkantede vedtagelse. Fine resultater viste de i 2010 i en fælles udstilling i Ann Linnemanns galleri i Kronprinsessegade i København. Med afsæt i stofligt rige ”fejl” har Karen Harsbo eksperimenteret sig frem til en blanding af gips og glasur, der giver stærke farvekombinationer, som bedst eksemplificeres i det relief, hvor hun på en bund af sandstøbt porcelæn har lagt kugler af indfarvet masse – som en indbydende stak sorbetkugler. I den anden side af salen står Karen Harsbos installation af et imaginært rum i porcelænsafstøbte objekter, lægter og grene inspireret af ”Klatrebaronen” – bogen som Italo Calvino (1923-85) i 1957 skrev om drengen Cosimo. Enhver familie kender måltidskontroverser, men i bogen får sammenstødet om spisning af en portion snegle voldsomme konsekvenser. Drengen flygter op i trætoppene, og insisterer på at leve dér resten af sine dage. Beskrivelsen af hans liv i træerne giver anledning til et helt nyt blik på hverdagens handlinger – hvad om de skulle foregå oppe i trækronerne?! Med afsæt i fortællingen har Karen Harsbo skabt rum og objekter, som gæster kan digte videre på. Julekalenderudstillingerne Siden 1995 har Vejen Kunstmuseums store skole-formidlings-indsats årligt været samlet om den udstilling, der starter i december og er tænkt særligt til omegnens mange skolebørn og unge. Målet er gennem nulevende billedhuggeres værker at give ungerne et perspektiv på Hansen Jacobsens produktion, som mange er fortrolige med fra det direkte møde med hans skulpturer ude på Museumspladsen. Formen er en kalender, hvor der åbnes en ny kasse og endnu et nyt værk dagligt i dagene op til jul. Det vil sige, at udstillingen først står fuldt færdig fra anden juledag. Hver klasse er med til at åbne ”deres” låge, og dermed får 600-900 unger et ejerskab til en del af udstillingen, gennem en snak om ”deres” værk. Efter årsskiftet giver den fuldt åbne udstilling som så mange andre et indblik i en enkelt kunstners eller gruppes virke. Over årene er kalenderen blevet fyldt af bl.a. de fire billedhuggere, der netop nu er ved at levere specialmodellerede indgangslåger til Museumspladsen i Vejen: Bjørn Nørgaard, Eva Steen Christensen, Marianne Jørgensen og Erik Heide samt dertil kunstnere som Morten Steen Hebsgaard, Niels Guttormsen, Pontus Kjerrmann, Susanne Whittingham, Peter Carlsen, Sigrid Lütken, Eric Erlandsen, John Olsen samt trekløveret bag ”Art of Heart”, Lone Høyer Hansen, Lisa Rosenmeier og Eva Koch. Søndag den 23. februar kl. 15 Karen Harsbo fortæller om sine værker og perspektiverer udstillingen med und kunstnerkeramik.