I Danmark var der i Jens Lunds levetid ingen særlig interesse for hans produktion, og da han var økonomisk uafhængig, havde han ikke behov for at presse sine værker ind i offentlige samlinger. Ved testamentariske bestemmelser kom de tre malerier til at leve en stille tilværelse fjernt fra kunstmetropolerne på kunstmuseet i Vejen. Til gengæld kunne hans unikke bogværker i stort format med gengivelse af udvalgte tegninger gå ud i verden til inspiration for kunstnere i senere generationer – folk som Storm P og siden Asger Jorn og Richard Mortensen. I en helt anden verden end botanikkens nøjagtighed samlede Jens Lund i ”Forvandlede Blomster” fra 1899 pennetegninger af besjælede blomster, hvor han med forskellige tegnemåder gengiver aspekter af menneskelivet. Sammenfalden eller indadvendt skildrer han sorgen. Snedigheden er en listig, slesk, slageagtig vækst. Anarkismens blomst er vild og uregerlig, mens den adelige blomst er florlet og elegant. I ”Livets Skove” fra 1901 er Jens Lund mere konkret i brugen af sit metaforiske element. Træerne krummer deres beskyttende stammer om ”Hjemmets Skov”, snor deres rødder i et tæt net i ”Samfundets Skov”, bølger i ”Drifternes Skov”, står som udbrændte stubbe i ”Haabløshedens Skov” eller strækker sig mod himlen i sitrende uro i ”Døds-Rædslens Skov”.

Et stykke ind i det 20. århundrede kom Jens Lund til kort som mange af sine jævnaldrende. De dekorative arabeskers tid var ved at være forbi – hvor skulle han bevæge sig hen? Ved siden af det, der udviklede sig til art-deco-dekorationer søgte Jens Lund mod de naturalistiske studier – en verden, som han var sprunget over på vej ind i sit slyngede univers. Hans kunstneriske udvikling kom til at gå i den modsatte retning af avant-gard’en, der kendetegnes ved at bryde med de tillærte traditioner. Han startede med at levere sine unikke syner, og hans virke sluttede med en tidlig død. Tilbage står et særligt højdepunkt i dansk kunsthistorie – et drømmende eventyrunivers af slyngede ornamenter og drømmende fortællinger.

Jens Lund og hans danske venner i Paris
Under opholdet i Paris var Jens Lund tæt forbundet med en kreds af danske symbolister, hvis samlingspunkt var Niels Hansen Jacobsens kombinerede hjem og atelier på 65 Boulevard Arago i Paris’ 15. arrondissement – tæt på værkstedet ”Les Gobelins”, hvor Solkongens 1600-tals pragtdekorationer blev til, og hvis stab i nyere tid har vævet Bjørn Nørgaards tæpper til Christiansborg. Kredsens ældste var billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). De øvrige medlemmer var dennes virtuose, yngre kollega Rudolph Tegner (1873-1950) samt tegnerne Johannes Holbek og Jens Lund. Johannes Holbek har Asger Jorn og kunstmuseet i Silkeborg over årene taget grundigt vare på. Jorn ønskede også at lave bøger om Jens Lund og Niels Hansen Jacobsen, men nåede kun at være med til fotografering af skulpturerne i Vejen. Niels Hansen Jacobsen og Rudolph Tegner er der over årene skrevet en del om, men Jens Lunds livsværk har hidtil kun været stedvis omtalt. Jens Lund-udstillingen og den medfølgende bog kan være ambassadører for udbredelsen af kendskabet til hans enestående og meget udanske univers.

Jens Lund og Vejen Kunstmuseum
Jens Lund førte en tilbagetrukket tilværelse. Han fik ingen børn, og ved hans død besluttede hans enke og hans søster, at hans livsværk skulle tilfalde kunstmuseet i Vejen, hvad det for alvor kom til efter Hansen Jacobsens død. Her findes stort set det hele – kun få værker er solgt fra. 2014-udstillingen bliver dermed både en fortælling om Jens Lund og samtidig en kortlægning af en vigtig del af museets samling og dens historie. På udstillingen vises en anseelig del af hans hundredvis af tegninger, der af pladsmæssige årsager til hverdag lever en skjult tilværelse i magasinet på Vejen Kunstmuseum. Indlån til udstillingen begrænser sig til en håndfuld skulpturer og sokler, der lånes fra Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle.