JAPANSKE TRÆSNIT
– fra japansk boghåndværk til Pippi Langstrømpe12. marts - 24. juli 2016 på Vejen Kunstmuseum
OMVISNING ved bogsamleren Jan Buch den 26. juni og 10. juli kl. 15
Som noget af en sensation viser Vejen Kunstmuseum for første gang i Danmark en udstilling helliget de udsøgte japanske træsnitbøger – et felt, der blev dyrket på højeste plan af landets dygtigste kunstnere. Japanerne var især optaget af ehon-bøger med minimal tekst til billeder af velkendte historier. Man mente, at de billedrige bøger ville frisætte fantasien. En japaner har sagt, at kun den, der ikke kan læse billeder, har brug for en tekst!
Udstillingen er blevet til med lån fra to private danske samlinger. Afsættet var en tilfældig samtale med bogsamleren Jan Buch. Museumsleder Teresa Nielsen nævnte, at hun til den kommende udstilling med den danske Pippi-tegner Ingrid Vang Nyman var på jagt efter kendere med viden om japanske træsnit. Jan Buch nævnte sin samling med over 1600 bind japanske bøger. Et besøg for indledningsvis at se, om det skulle være muligt at finde forlæg til kunstnerens studier af japanske træsnit viste, at her var materiale til en hel udstilling i sig selv. Med et stort engagement fra Jan Buchs side var der kort fra tanke og ord til handling. Med fokus på illustrationer af de talentfulde kunstnere valgte han bøger ud til fortællingen om den billedrigdom, der strømmede til Europa fra 1860’erne. Fra hans samling vises her for første gang hovedværker i bogform af Hokusai, Hiroshige, Utamaro, Kuniyoshi og mange, mange flere!
Søndag den 5. juni, Grundlovsdag, passer det i Jan Buchs kalender at være i Vejen kl. 15 for at fortælle om udstillingen og hans egen samling. Arrangementet er gratis og alle interesserede er velkomne.
Her bliver der lejlighed til at høre om de elegante, farverige japanske træsnit, der satte deres præg på den europæisk kunst fra midten af 1800-tallet… og i 1930’erne var en af de vigtigste inspirationskilder for Ingrid Vang Nyman i arbejdet med tuschtegningens enkle, sorte kontur.
Træsnitshåndværket blomstrede i Edo-tiden i årene 1603-1868, også kaldet Tokugawa-tiden mens shogunatet herskede i Edo, det nuværende Tokyo. Det startede med de illustrerede bøger, og Hishikawa Moronobu (ca. 1618-1694) hyldes som grundlæggeren af traditionen for ukiyo-e, billeder af den flydende/forgængelige verden.
Mange kender japanernes elegante enkeltbladstryk, hvoraf et rigt udvalg også vises på udstillingen. Men de færreste ved, at traditionen for enkelttryk opstod ud af arbejdet med billedbøgerne. På udstillingen vises bøger fra opblomstringen midt i 1600-tallet og frem til landet for alvor blev åbnet fra 1868.
Træsnitsbøgerne blev til i et samspil mellem forlæggere, bogtrykkere, billedkunstnere og dygtige håndværkere. Omkring 1680’erne opstod der hos den voksende middelklasse et marked for enkeltbladstryk. Siden blev en del motiver trykt både i to dele hen over et opslag i en bog og på en anden trykplade som enkelttryk til salg – selvstændige kunstværker. Motiverne kunne være souvenirs fra en teaterforestilling eller en rejse. De tidlige tryk er sort-hvide, farvesætning skete som håndkolorering.
Hokusai og Hiroshige er 1800-tallets absolutte mestre og de, der i dag er bredest kendt i Vesten. Mest berømt er de for deres landskabsskildringer (fukei-ga) og for deres serier med skildringer af berømte steder (meisho-e). Eksempelvis udkom allerede år 1800 Hokusais otte prospekter fra Edo og i årene 1826-33 fremstillede han de berømte 36 forskellige vinkler på Fuji-bjerget. Siden føjede han yderligere 10 tryk til serien. Hiroshiges 1832-rejse langs Tokaido-vejen resulterede kort efter i 53 skildringer af stationer på ruten, der forbandt Edo med Kyoto. Japanere kunne ikke rejse udenlands, men for den interne turisme var meisho-e en slags rejsesouvenirs eller inspirationskatalog til kommende udflugter.
På udstillingen i Vejen kan man fordybe sig i den billedverden, der fra 1850’erne ramte de europæiske kunstnere som en inspirationsbølge. Til da havde Japan været uden samhandel med den øvrige verden. Europæerne eftertragtede indledningsvis den japanske keramik, som det fortælles ankom pakket i gammelt ”affaldspapir”. Det viste sig at være træsnit med billeder i et i Europa helt ukendt perspektiv med nye greb på komposition og opbygning af farvefladerne.
Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) var i 1890’erne bosat i Paris, hvor hans vilde keramik blev til under stærk inspiration fra Asien. På den tid var de japanske træsnit med deres klare konturer, enkle farveflader og helt anderledes beskæringer og gengivelse af rumlighed fortsat en vigtig inspirationskilde for fx de impressionistiske malere som Claude Monet og Edgard Degas, der begge havde store samlinger af japanske træsnit. Denne ”nye” billedverden spillede også en vigtig rolle for billedstormere som van Gogh, Gauguin og hele hans kreds af Nabi’er – inklusive danskerne J.F. Willumsen og Mogens Ballin.
De japanske træsnitsbøger er fyldt med billeder af det japanske hverdagsliv i fx teaterverdenen, hos geishaerne, krigerne, ude i landskabet eller tæt på insekter, dyr og blomster. I udstillingen er de dokumenteret med deres japanske titler, dateringer, udgivelsessted samt for første gang også med fuldt forståelige danske titler. Titlerne og skiltningens indhold har Merete Pedersen stået for. Hun er tilknyttet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og udgav i 2015 det 446 sider store ”Catalogue of Japanese Manuscripts and Rare Books” om samlingen på Det kgl. Bibliotek.
De japanske træsnit vises på Vejen Kunstmuseum netop i foråret 2016 for at skærpe museets gæsters sans for og viden om japansk billedkunst inden sceneskiftet den 21. august til 100-års-udstillingen med værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman. Dertil viser det sig, at det næste år er nøjagtig 150 år siden den første handelsaftale mellem Japan og Danmark blev underskrevet. Dermed bliver udstillingen utilsigtet også en optakt til næste års fejring.
På udstillingens plakat gengives i manipuleret form et opslag fra “Shoshoku gatsū” af Hiroshige II (1826-1869), trykt 1863 i Edo/Tokyo. I formidlingens hellige tjeneste er den springende karpe i bølgesprøjt tænkt som et flot udvidelse af vores japanske billedregister ved siden af Hokusais ikoniske Kanagawa-bølge.
Udstillingen har fået flot helsidesomtale i Jydske Vestkysten, Jyllandsposten, Kunstavisen og i radioen på P1 – på fredag kommer der også et par siders omtale i kulturtillægget til Berlingske.