Japanske træsnit – boghåndværket, der kom til at præge europæisk kunst
… og giver en vigtig vinkel på Ingrid Vang Nymans virke

12. marts - 24. juli 2016 på Vejen Kunstmuseum


Klik her for at læse Niels Hansens udstillingsomtale i Jydske Vestkysten

Klik her for at læse Lars Ole Knippels udstillingsomtale i Jyllandsposten

Klik her for at høre Diana Bachs udstillingsomtale i P1

Klik her for at læse en pdf med bogsamleren Jan Buchs introduktion
og kompendium om bøgerne

Klik her for at se optaktsprojektet ”12 Days of Fuji”


Elegante, farverige japanske træsnit har sat deres præg på den europæisk kunst fra midten af 1800-tallet. Gengivelserne af en for os eksotisk og helt anderledes verden fascinerer fortsat. Træsnitshåndværket blomstrede i Edo-tiden i årene 1603-1868, også kaldet Tokugawa-tiden mens shogunatet herskede i Edo, det nuværende Tokyo. Det startede med de illustrerede bøger, og Hishikawa Moronobu (ca. 1618-1694) hyldes som grundlæggeren af traditionen for ukiyo-e, billeder af den flydende/forgængelige verden.

For første gang i Danmark kan man i foråret 2016 på Vejen Kunstmuseum se en udstilling helliget de udsøgte japanske træsnitbøger – et felt, der blev dyrket på højeste plan af landets dygtigste kunstnere. Japanerne var især optaget af ehon-bøger med minimal tekst til billeder af velkendte historier. Man mente, at de billedrige bøger ville frisætte fantasien. En japaner har sagt, at kun den, der ikke kan læse billeder, har brug for en tekst.

Mange kender japanernes elegante enkeltbladstryk, hvoraf et rigt udvalg også vises på udstillingen, men de færreste ved, at de blev til i en vekselvirkning med de rigt udstyrede billedbøger. På udstillingen vises bøger fra opblomstringen midt i 1600-tallet og frem til landet for alvor blev åbnet fra 1868.

Træsnitsbøgerne blev til i et samspil mellem forlæggere, bogtrykkere, billedkunstnere og dygtige håndværkere. Omkring 1680’erne opstod der hos den voksende middelklasse et marked for enkeltbladstryk. Siden blev en del motiver trykt både i to dele hen over et opslag i en bog og på en anden trykplade som enkelttryk til salg – selvstændige kunstværker. Motiverne kunne være souvenirs fra en teaterforestilling eller en rejse. De tidlige tryk er sort-hvide, farvesætning skete som håndkolorering.

I 1740’erne stod Suzuki Harunobu (1725-1770) for nogle af de første kostbare farvetryk ved udførelsen af de eksklusive surimono’er – privattryk i små oplag. I 1750’erne opstod kento-systemet, hvor man med stor præcision kunne trykke den ene plade oven på den næste med op til otte farvelag. Gradvist blev de farverige ”brokadetryk” prismæssigt bredere tilgængelige. De store mestre var kunstnere som Harunobu og Kitagawa Utamaro (1753-1806), der begge arbejde med personskildringer og Utamaro især med portræthoveder af fx berømte skuespillere og kendte geishaer. Kunisada (også kaldet Toyokuni III 1786-1864), Kuniyoshi (1798-1861), Katsushika Hokusai (1760-1849) og Utagawa Hiroshige (1797-1858) arbejdede bredt med mange forskellige motivet.

Hokusai og Hiroshige er 1800-tallets absolutte mestre og dem, der i dag er bredest kendt i Vesten. Mest berømt er de for deres landskabsskildringer (fukei-ga) og for deres serier med skildringer af berømte steder (meisho-e). Eksempelvis udkom allerede år 1800 Hokusais otte prospekter fra Edo og i årene 1826-33 fremstillede han de berømte 36 forskellige vinkler på Fuji-bjerget, siden føjede han yderligere 10 tryk til serien. Og i 1834 udkom i tre bind hans bogværk med de 100 skildringer af bjerget. Omtrent på samme tid arbejde Hokusai med to andre serier af henholdsvis kendte broer og vandfald fra landets provinser. Hiroshiges 1832-rejse langs Tokaido-vejen resulterede kort efter i 53 skildringer af stationer på ruten, der forbandt Edo med Kyoto. Mange år senere udkom i 1857 hans skildringer af seks floder i provinserne. Japanere kunne ikke rejse udenlands, men for den interne turisme var meisho-e en slags rejsesouvenirs eller inspirationskatalog til kommende udflugter.

På udstillingen i Vejen får museets gæster mulighed for at fordybe sig i den billedverden, der i anden halvdel 1800-tallet ramte de europæiske kunstnere som en inspirationsbombe. Til da havde Japan været uden samhandel med den øvrige verden. Europæerne eftertragtede indledningsvis den japanske keramik, som det fortælles ankom pakket i gammelt ”affaldspapir”. Det viste sig at være træsnit med billeder i et i Europa helt ukendt perspektiv med nye greb på komposition og opbygning af farvefladerne.


Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) var i 1890’erne bosat i Paris, hvor hans vilde keramik blev til under stærk inspiration fra Asien. På den tid var de japanske træsnit med deres klare konturer, enkle farveflader og helt anderledes beskæringer og gengivelse af rumlighed fortsat en vigtig inspirationskilde for fx de impressionistiske malere som Claude Monet og Edgard Degas, der begge havde store samlinger af japanske træsnit. Denne ”nye” billedverden spillede også en vigtig rolle for billedstormere som van Gogh, Gauguin og hele hans kreds af Nabi’er – inklusive danskerne J.F. Willumsen og Mogens Ballin.

De japanske træsnitsbøger er fyldt med billeder af det japanske hverdagsliv i fx teaterverdenen, hos geishaerne, krigerne, ude i landskabet eller tæt på insekter, dyr og blomster. I udstillingen er de dokumenteret med deres japanske titler, dateringer, udgivelsessted samt for første gang også med fuldt forståelige danske titler. Titlerne og skiltningens indhold har Merete Pedersen stået for. Hun er tilknyttet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og udgav i 2015 det 446 sider store ”Catalogue of Japanese Manuscripts and Rare Books” om samlingen på Det kgl. Bibliotek.

At japanske træsnit vises på Vejen Kunstmuseum netop i foråret 2016 skyldes, at den japanske kunst og særligt de japanske træsnit var en afgørende inspirationskilde for den danske kunstner Ingrid Vang Nyman (1916-1959). Udstillingen vil skærpe museets gæsters sans for og viden om japansk billedkunst inden sceneskiftet den 21. august til 100-års-udstillingen med værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman. Dertil viser det sig, at det næste år er nøjagtig 150 år siden den første handelsaftale mellem Japan og Danmark blev underskrevet. Dermed bliver udstillingen utilsigtet også en optakt til næste års fejring.

Udstillingen er blevet til med lån fra to private danske samlinger. Afsættet var en tilfældig samtale med bogsamleren Jan Buch. Museumsleder Teresa Nielsen nævnte, at hun op til Ingrid Vang Nyman-udstillingen var på jagt efter kendere med viden om japanske træsnit. Jan Buch nævnte sin samling med over 1600 bind japanske bøger. Et besøg for indledningsvis at se, om det skulle være muligt at finde forlæg til kunstnerens studier af japanske træsnit viste, at her var materiale til en hel udstilling i sig selv. Med et stort engagement fra Jan Buchs side var der kort fra tanke og ord til handling. Med fokus på illustrationer af de talentfulde kunstnere valgte han bøger ud til fortællingen om den billedrigdom, der strømmede til Europa fra 1860’erne. Fra hans samling vises her for første gang hovedværker i bogform af blandt andre Hokusai, Hiroshige, Utamaro, Kuniyoshi og bøger illustreret af kunstnere såsom Harunobu og Ogata Korin, hvis navne måske er mindre kendte i den brede offentlighed, men hvis værker er store billedoplevelser.