"Valdemar Petersens og hustru Esther Moesmann Petersens Legat"
Anledningen til den store Gutte Eriksen udstilling er, at hun i forbindelse med ferniseringen får overrakt et legat på 25.000 kr. fra "Valdemar Petersens og hustru Esther Moesmann Petersens Fond", der er knyttet til Vejen Kunst-museum. Det er nu også kommet frem, at Valdemar Petersen i sine unge dage var en meget god ven til Gute Eriksens mand, Preben Hansens, far, Århus-maleren Thorvald Hansen. Jævnligt tegnede de sammen til croquis.

En kort biografi
I perioden 1936-39 fik Gutte Eriksen sin keramiske uddannelse på Kunsthånd-værkerskolen. På afgangsudstillingen viste hun bl.a. en række enkle, skulpturel-le former - mestendels kander og vaser. De var tidstypiske i samspillet mellem de bløde buer og enkle former, og havde alligevel en karakter, der var helt deres egen.

Hun gjorde brug af simple glasurer, der blev påført enkle, klart afgrænsede felter såsom en hank, en bund, en tud. Selv fortæller hun, at det i høj grad var mødet med Nationalmuseets samlinger, der betød noget for hende. Dér blev hun optændt af den grove, enkle lermasse, og gjorde efterfølg-ende en del eksperimenter med ler tilsat knust tegl. Hendes rene, skulpturelle former var der nogen, der havde øje for. Allerede året inden afgangseksamenen debutterede hun i 1938 på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE).

I perioden 1941-42 havde hun på Hareskovvej 80 værkstedsfælleskab med Åse Feilberg (født 1915) og Christian Frederiksen (1909-2000). De var dog nødt til at rømme værkstedet, og som et slags punktum afholdt de sammen en udstilling i Den Permanente i 1942. Fra 1942-51 fik Gutte Eriksen gode arbejdsforhold i en nedlagt frugt- og konserversfabrik i Kastrup.
I 1948 kom hun endelig på studietur til udlandet. Det første mål blev på lykke og fromme den legendariske Bernard Leach (1887-1979). Efter den lange isolation som følge af krigen, var det velgørende at komme til et værksted, hvor man arbejdede efter gamle traditioner. Trods det korte ophold (2 mdr.) må Gutte Eriksen have gjort et lovende indtryk på Leach, der siden besøgte hende flere gange i Danmark, ligesom de mødtes i Japan i 1970 og 73.
Fra Leach gik turen til det gamle franske pottemagercentrum St. Amand-en-Puissaye, hvor hun fik plads hos Pierre Lion. Hans slægt havde i generationer været pottemagere på egnen. Bedstefaren (Amand Lion 1838-1924) hævdes at være blandt dem, der introducerede stentøjsarbejdet for den franske kunstnerkeramiker, billedhuggeren Jean Carriès, der i begyndelsen af 1890'erne kom til at betyde så meget for Niels Hansen Jacobsen. Studieturen afsluttedes i La Borne hos Vassil Ivanoff, hvor der også blev arbejdet med stentøj.

Som vi kender hende i dag
Den engelske keramiker Michael Gill var i 1950 en måneds tid hos Gutte Eriksen. Hans glasur blev hun optaget af og har siden videreudviklet til det, der idag er karakterstisk for hendes keramik. Glasuren ligger fra helt sort over nuancer af blå, brun og grå til de seneste års variationer over kombinationen rød/turkis.
Ovenpå opholdet hos Leach blev Gutte Eriksen for alvor optaget af de asiatiske teknikker og formsprog. Med vågent blik har hun siden skabt en stor, karakterstærk produktion med mange variationer over sake-dunken, tekanden, fadet, og den traditionelle franske kaffekop på fod, mazagran.
Som den engelske keramikkender David Whiting må man beundre Gutte Eriksen, der hver gang hun sætter sig til drejeskiven skaber endnu et helt nyt værk, endnu en vigtig variation over det, der er blevet hendes livs tema.

Museumsleder Teresa Nielsen