Cirkeline og hendes mor Hanne Hastrup Udstilling på Vejen Kunstmuseum fra fredag den 3. maj kl. 17 til søndag den 17. november 2019 En lille alf blev til på arbejdsbordet hos en ganske ung elev på Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder sidst i 1950’erne. Først hed hun Oline på grund af det O-formede hoved. Men det var jo også en cirkel, og snart kom hun til at hedde Cirkeline. Helt tilbage fra Vejen Kunstmuseum i år 2000 lavede den første udstilling nogensinde om Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman (1916-1959) har det været et ønske at følge op med en udstilling om Hanne Hastrups univers med Cirkeline som omdrejningspunkt. Nu lykkes det. Det viser sig tilmed, at de to tegnere har en del til fælles – særligt deres start på livet. Den ene var seks år gammel, da hun mistede sin far og blev sendt på sanatorium i Italien, mens Hanne Hastrup var fem år, da hun mistede sin mor og siden kom på kostskole. De to måtte af praktiske årsager afbryde deres kunststudier. Alligevel har de begge gennem generationer sat deres præg på børnebøgernes verden! Inden tegneren, Cirkelines mor, blev gift, hed hun Hanne Schultz (født 1940). Som stor teenager drømte hun om at komme på Kunstakademiet og blive maler. Hun boede hos sin farmor i Lyngby. På det velassorterede bibliotek læste hun om impressionisterne og gik til tegning hos Chr. Tom-Petersen (1899-1992) i FOF-regi. Han anbefalede hende at søge ind på Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder på HC Andersens Boulevard. Dér kunne hun få trænet de nødvendige forkundskaber til optagelse på Akademiet… men undervejs skete der så meget andet. På Skolen mødte hun en kreds af ligesindede. De fik croquis-undervisning og tegneøvelser på bl.a. Nationalmuseet. Dyrestudier lavede de i Zoologisk Have, hvor Hanne Hastrup kom en del, da eleverne fik fripas til haven. I de år traf hun en ung mand, som hun inviterede hjem til te. Men da farmoren smækkede døren i og forbød besøg på pigeværelset, flyttede Hanne Schultz resolut ud og sammen med den unge mand Jannik – den senere mester i animationsfilmens verden – og blev til Hanne Hastrup. Det unge par fik en beskeden kælderbolig på Birkholmsvej i Lyngby. Pengene var små, og Hanne Hastrup erindrer, at de som oftest levede af løskogte ris og gulerødder. Der var ikke råd til de daglige togbiletter til og fra skolen – hun var nødt til at melde sig ud. Parrets første datter blev født oktober 1960. Om begivenheden erindrer Jannik Hastrup i et interview i Politiken den 29.9.2013: Jeg var 19 år, da jeg fik mit første barn. Hun blev født derhjemme, for da jeg ringede og sagde, at veerne var i gang, troede jordemoren, at jeg bare var nervøs, så hun sagde, at der var god tid. Barnet blev født, og så ringede vi jo til hende igen og sagde: »Nu er barnet født, hvad skal vi så gøre?«. Pladsen blev for trang, og familien flyttede nordpå til et hjem på landet i Karlebo. Her blev endnu en datter født, og Jannik Hastrups karriere med tegnefilm tog for alvor fart – med hustruen som en uundværlig del af tegneholdet.     Med et barns blik ser Hanne Hastrup, at Cirkelines stige kan bygges af tændstikkerne fra den æske, der er alfens seng. Gennem de tre faser ses, hvordan Cirkeline først placeres nederst på stigen, så øverst – og til sidst hænger og svinger oppe i urtepotten. Alle tre vises på udstillingen.   Cirkeline kommer ud til omverdenen Med den store interesse for tegnefilm for børn opfordrede Jannik Hastrup midt i 1960’erne Hanne Hastrup til at trække Cirkeline op af skrivebordsskuffen, pudse hende af og gøre hende til filmstjerne. På et minimalt budget blev de to første kortfilm til i 1967: ”Cirkeline besøger skovalferne” samt ”Cirkeline og Fredrik som babysittere”. Det blev til endnu seks film i løbet af 1968. Derefter var der et lille ophold, inden de sidste seks kortfilm blev til i løbet af 1970. Nu var Jannik og Hanne Hastrup gået fra hinanden og Cirkeline begyndte at løbe ind i politisk uvejr. Indledningsvis var det striden om den fæle kat, der ikke måtte hedde Franco – et ellers ganske almindeligt sydlandsk navn – men i stedet blev døbt Mogens. Navnet fik den efter Børn- & Ungeafdelingens legendariske chef Mogens Vemmer. Siden kom den 12. film ”Flugten fra Amerika” i strid modvind med indslag om sorte pantere. Den blev aldrig sendt i TV, og blev først mange år senere tilgængelig på dvd. Hanne Hastrup fortæller, at den tredje Cirkeline-film ”Åh, sik’en dejlig fødselsdag” blev DR-tv’s første børneudsendelse i farver. Til da var alt sort-hvid. Jannik Hastrup havde forudset det kommende skift og havde fra starten foreslået, at Cirkeline blev tegnet i farver. Teksterne og tegningerne leverede Hanne Hastrup, mens Jannik Hastrup lavede filmene. Han koordinerede også stemmer og musik, der blev leveret af Hans Henrik Ley med klassikere som ”Bim-bam-busse”. Flyttefilm / stop motion Filmenes arbejdsgang var enkel, men har dog krævet sit af Hanne Hastrup, der skulle levere Cirkeline-hoveder med et arsenal af forskellige ansigtsudtryk – arme, ben og kroppe til skiftende scener… og det samme for alle filmens figurer. Et udvalg af dem vises på udstillingen i Vejen. Som på et teater blev der gradvist et lager af bagrunde og løsdele. Jævnligt skulle de laves på nye – en fysisk udfordring i modsætning til det i dag digitaliseret arbejde. Om forskellen erindrer Jannik Hastrup i interviewet i Politiken den 29.9.2013: Tidligere stod vi med udklippede papstykker under kameraet og flyttede dem med fingrene. Og i løbet af en dags tid blev fingrene snavsede og smittede af på papstykkerne, så der skulle tegnes nye. Det var ret omstændeligt. Man kunne tro, at det ville gå hurtigere med ny teknik, men det gør det faktisk ikke, for så sidder man i stedet og nusser med nogle små ting, man aldrig ville drømme om før – fordi det er muligt. Foto for foto blev de enkelte dele rykket og fotograferet – flyttefilm eller stop motion optagelser, som børn i dag let kan eksperimentere med takket være gode telefonkameraer og gratisprogrammer på computeren. Teknikken har sine dyrkere – og sin egen charme, når man ser tilbage på de stille, overskuelige og rolige filmforløb. Alle kan følge med, og de er et hit hos de mindste. Cirkelines univers I både filmene og bøgerne er hovedpersonen den gode alf Cirkeline, der snart får selskab af musene Frederik og Ingolf. Den ene er en typisk storebror, der bestemmer. Den anden er lillebror, den underspillede, til tider kuede. Han er dog også jævnligt den, der løber indenom og går af med sejeren. De psykologiske spil mellem de to, fortæller Hanne Hastrup, at hun tit aflæste af samspillet mellem hendes egne ældste døtre. Musene kom også til som en del af hverdagen i huset i Karlebo. Beboerne nænnede ikke at bruge fælder og gift. De små væsner blev kry og gik med hver sin personlighed i række hen over stuegulvet. Der er endnu flere elementer, Hanne Hastrup hentede fra sin hverdags omgangskreds. Hun har afsløret, at de to jordegern – Cirkelines take på typer som Dupont & Dupont i tegneserien Tintin – er hentet fra det samspil hun har oplevet hos sin egen far og hans tvillingebror. Som så mange, der kender hinanden helt fortroligt, kunne de fuldføre hinandens sætninger. Hun mindes, at de to på det nærmeste syntes, at det var en ære at være blevet en del af Cirkelines univers! I løbet af 1970’erne arbejdede Hanne Hastrup fortsat med TV. Hun leverede fx illustrationer til Danmarks Radios Børne- & Ungeafdeling til oplæsning af små hverdagsfortællinger af blandt andre Ulla Raben og Bendt Kjærgaard. I 1992-1994 var hun selv omdrejningspunktet i fjernsynsudsendelserne om ”Musibal”. De første blev lavet i maleren Oluf Høsts atelier på ”Bognemark” ved Gudhjem til Bornholms lokalTV. Siden blev udsendelserne landsdækkende på TV2. Hanne Hastrup fortalte historier med en mussedukke – i en rolle et sted mellem Ingrid & Lillebror og Jørgen Clevin. Med Musibal lavede hun drager eller andre sjove aktiviteter afhængig af vind, vejr og årstiden. Omkring årtusindeskiftet blev der for alvor Cirkeline revival. Hanne Hastrup har tegnet nye bøger med hjævne mellemrum. Når hun ser tilbage på de over 60 år med Cirkeline, konstaterer hun, at målgruppen over årene har ændret sig. I dag er det primært de mindste, der ser og læser Cirkeline. Gennem de seneste årtier har bøgerne fået selskab af en serie biograffilm, som Jannik Hastrup har produceret. Gennem nu adskillige generationner er den lille, venlig alf i den røde kjole med sorte prikker blevet en del af rigtig mange danskeres fælles bagage. Hun er en national maskot, der – som sin mor – holder af at vise børnene det bedste i livet: at være gode ved hinanden og naturen. Teresa Nielsen, museumsleder, april 2019   I 1959 boede Jannik og Hanne Hastrup på Birkeholmsvej i Lyngby, hvor hun har lavet både tuschtegningen og den farvelagte skitse i fedtfarver. Begge vises på udstillingen.