Agnes Slott-Møller

Af Teresa Nielsen, museumsleder

Vejen Kunstmuseums næste udstilling omfatter værker af malerinden Agnes Slott-Møller (1862-1937). Ved åbningen lørdag den 13. juni taler Agnes Slott-Møller specialisten, museumsleder Iben Overgaard (Skovgaard Museet, Viborg) om kunstneren og baggrunden for udstillingen. Museets speciale er belysning af dansk kunst i tiden omkring 1900, og det er derfor oplagt at vise hendes værker som et samtidsbillede ved siden af museets hovedperson, Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Desuden følger præsentationen af Agnes Slott-Møller godt op på den udstilling af ægtefællen Harald Slott-Møllers værker, der samledes af Vejen Kunstmuseum i efteråret 2004, og siden vistes på Skovgaard Museet.

Agnes Slott-Møller i Askov

På Askov Højskole, kun få kilometer fra Vejen Kunstmuseum, er Agnes Slott-Møller repræsenteret med et af sine skulpturelle hovedværker. Året rundt kan man dér i avislæsesalen lige frem for hovedindgangen se det bemalede gipsrelief "Dronning Dagmars Død". Hun udførte det i årene 1895-96, og det findes i mindst to eksemplarer. På udstillingen vises det af de to relieffer, der tilhører Rødkilde Højskole på Møn. I Det kgl. Biblioteks brevsamling ligger der et brev, der fortæller, at relieffet i Askov kom til højskolen som gave fra den københavnske borgmester Jacob Marstrands første hustru, Marie Elisabeth, der i sin tid havde været elev på Askov Højskole. Ægteparret var nære venner med det legendariske forstanderpar, Charlotte og Ludvig Schrøder. Denne ses på talerstolen i Erik Henningsens berømte maleri fra foredragssalen på Askov Højskole – og bag ham ses netop Agnes Slott-Møllers relief. En stor version af maleriet tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, mens Ribe Kunstmuseum ejer en mindre udgave.
 

I forbindelse med ombygningen af kunstmuseet i Ribe deponeres Henningsens maleri på Vejen Kunstmuseum fra en gang i juni – altså samtidig med at Agnes Slott-Møller udstillingen vises. Der arbejdes frem mod sidst i august at gennemføre en ”højskole-eftermiddag” på Vejen Kunstmuseum, hvor en række oplægsholdere til sammen vil være med til at kaste lys over maleriets personligheder – og selvfølgelig også Agnes Slott-Møllers relief.

Læs om arrangementet her

En stærk kvindelig kunstner

Agnes Slott-Møller viste tidligt anlæg for at tegne. Hun fik den undervisning, som kvinder kunne få i de år, hvor Kunstakademiet kun var for mænd. Hun søgte efteruddannelse hos P.S. Krøyer og dennes bekendt, maleren Harald Slott-Møller, der kort efter blev hendes ægtefælle og tro følgesvend livet igennem. Ægteparret var en aktiv del af kredsen bag etableringen af De frie Udstilling. I 1890’erne arbejde også de i symbolismens verden med bl.a. Georg Brandes, Emil Hannover og Johan Rohde i deres nære omgangskreds.
Snart viste det sig, at Agnes Slott-Møllers billedunivers tematisk samlede sig om hendes interesse for Danmarkshistorien, hvor hun udvalgte de stærke personligheder som bærende elementer i sine billeder. Dertil arbejdede hun indgående med folkevisernes verden og yndede middelalderen som rammen om sine fortællende billeder.
 

Hendes interesse for det nationale ses eksempelvis i hendes store maleri fra 1893 af Niels Ebbesen. Billedet måler 3,11 x 3,75 m og er udstyret med en mægtig udskåret træramme med egeløvsornamentik. En kreds af kvinder skænkede det i 1900 til Randers Kunstmuseum, og dér må det desværre blive, da det er alt for stort og kompliceret at flytte med på en vandreudstilling. Billedet er et flot eksempel på, at hun frygtløst kastede sig ud i de helt store formater. Samtidig viser billedet hendes mestring af et stiliseret symbolistisk formsprog, der bl.a. udmøntes i det drømmende vinterlandskab.

Et andet tidligt eksempel på hendes nationale interesse er det mangefarvede relieffelt fra 1895 over hovedindgangen til Københavns Rådhus, den eneste konkurrenceopgave hun nogensinde vandt og fik lov til at gennemføre.
Ganske enkelt har hun i et plan skildret byens ældste i deres mønstrede og farvede klæder, som de holder råd under et mægtigt træ med en enkel guldbaggrund. Relieffet på Askov Højskole hører til i samme arbejdsfase, hvor hun afprøvede sine dekorative skulpturelle evner.

Endnu et maleri, ”Gudrun ved Sigurds Lig” fra 1901, viser Agnes Slott-Møllers evne til at skabe store (knap 1 x 2 m), dramatiske historiemalerier.
Monumentalt har hun samlet en gruppe kvinder, der holder råd foran Sigurds liggende figur svøbt i liglagen. Maleriet tilhører Nationalgalleriet på Island, og har heller ikke været muligt at bringe frem til udstillingen. Men det viser, ud over hendes historiske interesse, også hendes bevidsthed om kvinderne. Der står skrevet om hende, at hun ikke var nogen egentlig kvindesagskvinde, men blot - længe før kvinderne fik stemmeret - opførte sig som om kvinder og mænd havde lige ret. Samtidig afspejler hendes værker en interesse for en lang række kvindeskæbner som dronning Margrethe, dronning Dagmar og Agnete.  

Interessen for det Sønderjyske

Når udstillingen gæster Vejen, der frem til 1920 lå på det yderste af Danmark lige nord for Kongeåen, er det oplagt også at se på Agnes Slott-Møllers særlige interesse for Sønderjylland. Den er sprunget af hendes nationale bevidsthed og måske forstærket af hendes mands familiemæssige tilknytning til Kolding og denne del af landet. Om sommeren opholdt de sig ofte på Damgaard ved Kolding Fjord, som var et yndet motiv for ægteparret. I 1915 var hun bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Samfund og i årene 1915-17 formand for Danske Kvinders Forsvarsforening. Slutteligt tog hun aktivt del i arbejdet med ”Kunstnergaven til Sønderjylland”, der bl.a. bestod af Axel Hous 1906 portræt af Niels Hansen Jacobsen, der i mange år har været deponeret på Vejen Kunstmuseum.

Bevidstheden om tabene ved slaget i 1864 synes at have været en del af Agnes Slott-Møllers drivkraft til at skabe de mange ofte klogt moraliserende historisk omhyggeligt dokumenterede skildringer af punktnedslag i Danmarkshistorien.

Men tiden løb fra hendes projekt. Kunsten bevægede sig nye steder hen, hvor hun hverken kunne eller ville være med. Agnes og Harald Slott-Møller holdt stædigt fast i en anden tid og en anden stil. Det førte hurtigt til, at de blev hægtet af udviklingen. Til gengæld står tilbage et ret homogent værk, hvor hun på forbilledlig pædagogisk vis har udfoldet både historiske motiver og i særlig grad folkevisernes verden

Udstillingen og bogen

Agnes Slott-Møller udstillingen er sammensat og koordineret af kenderen på feltet, museumsleder Iben Overgaard, Skovgaard Museet i Viborg, der skrev sit speciale om kunstneren. Udstillingens tovholder er Anne Christiansen på Fyns Kunstmuseum. Værkerne vistes først på Skovgaard Museet, dernæst på Fyns Kunstmuseum og kommer nu til Vejen.

En lang række fonde har været med til at muliggøre den store vandreudstilling, den bagvedliggende forskningsindsats og tilhørende publikation med perspektiverende tekster af Iben Overgaard, Ingeborg Bugge, Lene Østermark-Johansen, Pil Dahlerup, Helle Brendstrup, Jacob Thage og Carsten Bach-Nielsen.

Agnes Slott-Møller udstillingen kan ses på Vejen Kunstmuseum frem til og med søndag den 13. september, hvorefter den rejser videre til sidste stop, Øregaard Museet i Hellerup.