Ingrid Vang Nyman – Pippi fra Vejen

Siger man Pippi Langstrømpe, ser de fleste straks for deres indre blik billedet af den fregnede pige med røde fletninger – så kommer de måske i tanker om nogle af de vilde ting, som Astrid Lindgren har skrevet om hende. Billedet af verdens stærkeste pige står knivskarpt og stærkt. Men mens forfatteren blev verdensberømt, var illustratoren Ingrid Vang Nyman (1916-1959) totalt ubeskrevet, da Vejen Kunstmuseum i år 2000 lavede den første udstilling nogensinde om hendes livsværk. Men hvorfor netop i Vejen?

Pippi-tegneren var dansk. Ingrid Vang Nymans slægt var på både moderens og faderens side en integreret del af fortællingen om stationsbyen Vejen og dens opland. Med højt til loftet – takket være Ludvig Schrøders toneangivende arbejde fra 1865 på Askov Højskole, en placering frem til 1920 på det yderste Danmark og et stærkt lokalt gåpåmod – blev det mod alle odds i 1924 endog til opførelsen af et kunstmuseum i en by med dengang bare 3.000 indbyggere. Driftigheden personificeres flot i Johs. Lauridsen, grundlæggeren af Alfa Margarine og mange af egnens øvrige virksomheder, der endog blev head-hunted til nationalbankdirektør. Han var Ingrid Vang Nymans bedstefar. Hos slægten kom hun jævnligt, og hendes grav findes på kirkegården i Vejen.

På mirakuløs vis har Vejen Kunstmuseum her fået et eventyr forærende – Ingrid Vang Nymans frie kunstneriske arv. Hendes del af slægten døde ud, da hendes søn, Politiken-tegneren Peder Nyman, gik bort i 2001 og hendes søster Kirsten i 2008. Men ved testamentariske bestemmelser, og en vigtig donation fra svenske Gallie Eng, har Vejen i dag verdens største museumssamling af Ingrid Vang Nymans kunst i form af malerier, frie tegninger, litografier, en stofcollage, modellerede portrætter og keramiske værker såsom et skakspil med en springer, der ligner en forløber for Pippis hest, Lille Gubban.

Asiatisk måltid. 1948 Litografi. 270 x 358 mm Signeret for neden til højre i trykket: VANG Testamentarisk gave 2008 fra Kirsten Vang Lauridsens bo Foto © Vejen Kunstmuseum

En kort livshistorie
Ingrid Vang Nyman voksede op 25 km syd for Vejen på Gramgård, som hendes far forpagtede. Han fik tuberkulose, og hun blev smittet. Han døde i 1923. Hun kom alene på rekreation til Italien og fik med sine to søstre en omskiftelig barndom. Hen over midten af 1930’erne kom hun på Kunstakademiet i København. Dér mødte hun den svenske maler og forfatter Arne Nyman, som hun giftede sig med i et kortlivet ægteskab. Alligevel slog hun sig ned i Stockholm, hvor hun fik forskellige illustrationsopgaver.

I 1945 begik forlæggeren Hans Rabén den genistreg at bede hende illustrere den dengang lige så ukendte forfatter Astrid Lindgrens fortælling om Pippi Langstrømpe. Resultatet blev en verdenssucces. Det sjældne er sket: Børnebogen er i samspillet mellem ord og billeder endnu sprællevende mere end 70 år efter udgivelsen! Og tankevækkende er det, at illustrationerne med tiden er kommet til at fylde mere og mere i de senere udgivelser.

Hen over midten af 1940’erne fik Ingrid Vang Nyman masser af illustrationsopgaver og må have arbejdet i døgndrift. Et omtumlet liv, en kælkeulykke, et viltert sind og meget andet kom til at præge hende. Hun flyttede i 1950’erne hjem til Danmark, kom i behandling, men valgte Luciadag 1959 at gøre en ende på sit liv. Tilbage står et enestående virke, der var med til at revolutionere den svenske billedbog. Dertil ligger der i samlingen i Vejen et livsværk, der viser de andre aspekter af hendes kunstneriske nysgerrighed – hendes virtuose portrætbuster, afsøgning af litografiens, keramikkens og maleriets muligheder samt hendes arbejder på papir. Hun var levende optaget af især fremmede folkeslag og vilde dyr. En helt særlig besættelse sent i livet blev de blå atlaskfugle – læs mere om dem i bogen, der udkommer i forbindelse med udstillingen.

Pippi gør rent sammen med Hr. Nilsson. Plakatfarve på pap. 107 x 156 mm Signeret for neden til venstre: VANG Gave 2004 fra kunstnerens søster Kirsten Vang Lauridsen Foto © Vejen Kunstmuseum

100-års-udstilling og en bog om Ingrid Vang Nyman
I anledning af kunstnerens 100-års fødselsdag åbnes på dagen søndag den 21. august 2016 en udstilling, hvor hele museets Ingrid Vang Nyman-samling præsenteres. Ned gennem Gallerigangen vises hendes arbejder på papir. I den første særudstillingssal bliver der fokus på hendes malerier og portrætbuster, og i den bageste sal opbygges et lærerigt Ingrid Vang Nyman-legelandskab. Dér kan børnene klæde sig ud som Pippi, Tommy eller Annika. Lågen står åben ind til Villa Villekullas have, hvor man kan holde picnic, kigge ned i tingfindertræet, ride på Pippis hest eller fange blæksprutter i søen, hvor en robåd ligger klar. Inde i huset er der andre sjove opgaver. Salen kommer også til at rumme et par tableauer/lære-legearealer, der bygges op om Ingrid Vang Nymans dybe fascination for Grønland (Peter Freuchen var hendes onkel!) og Japan. Denne interesse har museet perspektiveret i den aktuelle særudstilling om de udsøgte japanske træsnitbøger, som Ingrid Vang Nyman konsulterede, da hun skulle lære at tegne med tusch.

I forbindelse med udstillingen udgiver museet en bog, der kortlægger hendes fortælling i en dansk Vejen-vinkel og omhyggeligt dokumenteres samlingen. Udefra bidrager antropologen Inger Sjörslev med en perspektivering af Ingrid Vang Nymans interesse for ”de fremmede” set gennem litografi-serie ”Børn i øst og vest”. Etnolog Bodil Grue Sørensen skriver om Ingrid Vang Nymans dameblads illustrationer og Peter Freuchen-kenderen Janni Andreassen belyser aspekter af kunstnerens Grønlands-fascination.

Udstillingen og bogen bliver til med midler fra 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden og ANT-fonden. Tak for den gode hjælp, der gør det muligt at lave en optimal præsentation af dette unikke livsværk.

Teresa Nielsen, museumsleder

Grønlændere. 1948 Litografi. 270 x 362 mm Signeret for neden til højre i trykket: VANG Testamentarisk gave 2008 fra Kirsten Vang Lauridsens bo Foto © Vejen Kunstmuseum

Rettighederne til gengivelse af Ingrid Vang Nymans værker administreres af Saltkråkan i Stockholm, www.saltkrakan.se.