INVITATION
Lørdag den 16. september kl. 15
SENFERNISERING
på Vejen Kunstmuseum

FLOWER POWER
- blomster fra nær og fjern

På talrige opfordringer er det lykkes at få arrangeret en senfernisering på blomsterudstillingen, der åbnede uden videre festivitas lørdag den 29. juli – midt i sommerferien, hvor langt de fleste var bortrejst.

     
Foto: Ole Akhøj

Med tilsagn fra langt de fleste nulevende bidragydere er museet vært ved et arrangement, hvor museumsleder Teresa Nielsen indledningsvis fortæller om udstillingens historiske bidrag – om Maria Sibylla Merian, de 500 år gamle blomsterbøger og museets værker fra tiden omkring 1900. De nulevende bidragydere vil så efter tur fortæller 5-10 minutter hver om deres bidrag til udstillingen – og måske de også vil besvare spørgsmål. Indfaldsvinklen vælger de selv, men vi får forhåbentlig lidt om værkets historie, om baggrunden og måske om teknikken, der for nogle værkers vedkommende er ret eksperimenterende – ja, nærmest en slags forskning!

     
Foto: Ole Akhøj

Der er tilsagn om deltagelse fra Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Anne Fabricius Møller, Niels Stockbach (Marianne NIELSen, Helene STOCKmarr, Marianne KrumBACH) og Laura Baruël, der også har sagt ja til at komme til Vejen i Efterårsferiens uge 42. I de åbne ferieværksteder vil der i oktober blive mulighed for under kyndig vejledning at prøve hendes teknik med fremstilling af farvelagte plantetryk.

Arrangementet er GRATIS og åbent FOR ALLE – kom og vær med!