En gådefuld erhvervelse blev præsenteret den 10. sept. 2023 ved åbningen af udstillingen Alkymistisk Træf. Sidst i august købte museet på auktion Ålborg-maleren Christjern Schobius’ maleri af en kvinde i 1600-tals dragt i et opstillet interiør. Som konservator Dorthe Aggerholm bemærker, ser det ud til at være opstillet som en øvelse i at male draperede tekstiler.

Det gådefulde ved maleriet var bl.a., at museet allerede i 2021 havde købt nøjagtig samme motiv, men i en stærkere beskæring. Det er tydeligt signeret HH for Henriette Hahn (1862-1934) – siden gift Brinckmann. Det maleri har sin helt egen fantastiske historie: Da det blev købt, kunne man kun se kvinden, bordet og den store lågkrukke. Alt andet var malet over i tyk, sort beg. Dorthe Aggerholm havde fornøjelsen af gradvist at afdække det grønne gardin, den mindre krukke, gyldenlædertapetet og de to billeder på væggen. Et metalskilt på rammen fortæller, at Henriette Hahns maleri er fra 1886.

Det nyerhvervede maleri må også være udført i 1886, men det er skildret fra en vinkel en anelse længere mod højre. Endnu en gåde er, hvor kunne Henriette Hahn og Christjern Schobius (1872-1900), der døde allerede som 27-årig, have siddet ved siden af hinanden til undervisning? Først to år senere fik kvinder i 1888 adgang til Det kgl. danske Kunstakademi, og årtier senere kunne mænd og kvinder sidde sammen til undervisning efter nøgenmodel.

Ser man på de to kunstneres uddannelsesforløb er der ingen umiddelbare sammenfald. I efteråret 1886 blev hun 24 år, mens han blev blot 14 år gammel. Hvor og hvordan har Schobius kunnet være med? Kan Zahrtmann være et bindeled? Han underviste Henriette Hahn på Tegneskolen for Kvinder. Kan den 14-årige dreng have fået lov til at sidde med? Mon der skulle være læsere, der kender andre skildringer af samme motiv? Der kan jo have siddet flere elever ...

Det nyerhvervede maleri var tilskrevet kunstneren. Sælgeren fortalte, at det havde været i samme Ålborg-familie i tre generationer, og den ældste ejer havde skrevet kunstnerens oplysninger på blændrammen. Da Schobius’ værker ikke er kostbare, er der umiddelbart ingen prismæssigt gevinst i at opfinde en tilskrivning. Da rammen blev taget af, og snavs var fjernet i øverste højre hjørne, viste kunstnernavnet at holde stik. Med sort maling står her initialerne CS. C’et er klart, mens der kun er spor af S’et. Som 14-årig har naturtalentet i 1886 siddet let forskudt for Henriette Hahn, der lige så enkelt har signeret sit lærred HH.

Da Dorthe Aggerholm hørte om det ”nye” maleri med samme motiv som Hahns, var hun staks med på at komme til Vejen et par dage i efterårsferien til et åbent værksted. Vi kunne konstatere, at Schobius’ maleri har haft en ejer, der satte pris på det. For mange år siden har ejeren bekostet en dublering, hvor der blev forstærket med et bagvedliggende lærred. Det er nok sket pga. et hul.

Da Schobius har malet et større udsnit af værelset, kan de to billeder nu ses i deres helhed. Der er er enighed om, at de må være et par japanske træsnit. Ovenfor ses motivet, som det tog sig ud efter den gamle restaurering og inden afrensning. Ved den gamle reparation blev personen malet op med en mægtig glorie. Ved afrensningen ses, at den bagvedliggende form er ovalen fra en parasol!

På billedet ovenfor er Dorthe Aggerholm begyndt afrensning for snavs og især nikotin, der har lagt et dæmpende slør over farverne og strukturen. I øverste venstre hjørne er der et vindue med et florlet gardin. På følgende billede ses det efter afrensning. Motivet træder nu tydeligt frem. I små, fine strøg har maleren gjort rede for den bagvedliggende blyindfattede rude med indrammede rektangulære felter. Og da det gule nikotinlag forsvandt under rensning af lærredet, skiftede gardinet tone fra gulgrønt til blågrønt.

Kan det have været de oprindelige vinduer i Tegneskolen for Kvinder, hvor Schobius som 14-årig må have været på besøg? Beslægtede blyindfattede vinduer tegnede skolens leder, arkitekt Vilhelm Klein, til det første Kunstindustimuseum, der i 1892-1894 blev opført på H.C. Andersens Boulevard 22 – i dag kaldet Tivolislottet.

Impulsivt er der på øverste etage i museets nye bygning nu en lille udstilling, der både præsenterer de to maleres skildringer af samme motiv samt et fint udvalg af Schobius’ beskedne livsværk. Det har kunnet lade sig gøre takket være et par langtidsdeponeringer fra Statens Museum for Kunst, der supplerer det Schobius-maleri, som i 1997 blev købt til samlingen i Vejen – og dertil gavmilde udlån fra Kunsten i Aalborg. Tak for at de kunne hentes samtidig med, at den store gipsversion af Kai Nielsens Ymerbrønd blev hentet. Fra Anden Juledag hænger Schobius’ maleri på sin plads i færdig, nykonserveret stand!